Genmodificerede frø ude af kontrol på canadiske marker

Triffiderne kommer!

Sådan lød i det i begyndelsen af 1960'erne som følge af filmatiseringen af John Wyndhams gyserroman om olieproducerende planter, der var i stand til at bevæge rundt, og som efter en meteorstorm begyndte at æde sig ind på en blind befolkning.

Triffider er også navnet på en genmodificeret hørfrø, som professor Alan McHughen udviklede i begyndelsen af 1990'erne, da han arbejde på universitetet Saskatchewan i det centrale Canada.

Triffid-hørfrøet var modstandsdygtig over for pesticider, men den store efterspørgsel udeblev, og i slutningen af halvfemserne blev projektet lukket ned, og senest med udgangen af 2001 skulle alle forekomster og marker med Triffid-hørfrø være destrueret.

Men nu melder flere canadiske medier om, at den genmodificerede plante er dukket op igen og i stort tal. Senest har en række danske brødproducenter været nødt til at trække brød tilbage på grund af mistanke om forurening med det genmodificerede canadiske hørfrø.

Små spor i alle prøver af hørfrøpartier

Ifølge avisen The Globe & Mail er store dele af den canadiske hørfrøproduktion ramt af skandalen, der blandt andet har betydet, at de canadiske korneksportører er gået med til en frivillig screening af hørfrø, der eksporteres til EU.

Ifølge avisen har de lokale myndigheder taget tre uafhængige prøver fra forskellige partier hørfrø og fundet genmodificerede frø i dem alle. Men selv om forureningen på den måde er udbredt, så er mængden af genmodificerede korn stærkt begrænset.

Ifølge Fødevarestyrelsen i Danmark var 0,01 procent genetisk modificeret. Men med de gældende regler er det ulovligt overhovedet at have de genmodificerede hørfrø i Europa - om det så bare var et enkelt frø.

Genmodificerede frø er dukket op i Danmark

Specialkonsulent i Fødevarestyrelsen Hanne Boskov Hansen oplyser, at den pågældende frøsort er godkendt til både foder og fødevarer af de canadiske og amerikanske myndigheder og på den måde er undersøgt for, om den udgør en sundhedsrisiko.

Hun oplyser endvidere, at der har været omkring 50 registreringer i EU med Triffid-hør, og fem sager er registreret i Danmark. Som nævnt tidligere i dag er tre af dem afsluttet, og styrelsen er i øjeblikket i gang med behandlingen af de sidste to. I alle tilfælde er der tale om mistanke om genmodificerede hørfrø importeret fra Canada.

Intet ulovligt i dyrkning af Triffid-frø

Hanne Boskov Hansen oplyser endvidere, at de canadiske myndigheder i øjeblikket arbejder med at finde kilden til forureningen, men hun understreger, at der som sådan ikke er noget ulovligt i at dyrke Triffid-hør, selv om sorten er taget af markedet. Hun har netop deltaget i et møde, hvor de canadiske myndigheder har orienteret EU's medlemslande om situationen.

»Det er uklart, hvorfor GMO-forureningen dukker op netop nu. Der kan jo være landmænd, der har bruger frø, som de selv producerer, og som er af den pågældende sort, men det er noget, som myndigheder er meget opsat på at finde ud,« siger hun.

Produktionen af hørfrø i Canada har normalt en værdi på omkring halvanden milliard kroner, men på det seneste er prisen faldet fra 11 dollars per tønde til nu mellem 2 og 3 dollars per tønde.

Dokumentation

The Globe & Mail: Attack of the Triffids has flax farmers baffled

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den pågældende hørsort er (fordi der er tale om en GM-sort), den mest gennem-undersøgte med hensyn til sundhedsmæssige egenskaber - og dermed den mest sikre af alle hørfrøsorter.

Sorten har været igennem enorme forsøg samt godkendelsessystemer og er på baggrund af bl.a. miljø- og sundhedsmyndigheders analyser og vurderinger fundet fuldstændig sikker at anvende til både foder og fødevarer (Se f.eks. http://www.inspection.gc.ca/english/plaveg... ).

Fordi der ikke er nogen som helst problemer med den pågældende sort har myndighederne givet tilladelse til at landmændene frit og uden kontrol kan dyrke den pågældende sort.

Når en sort som denne så "trækkes tilbage" betyder det blot at ingen planteforædlingsvirksomhed er registreret som sortsejer (det er ikke sorten der trækkes tilbage), og at der så ikke skal betales forædlerafgift når landmændene dyrker den. Landmændene kan så frit opformere og gemme frø samt dyrke den påfældende sort lige så længe de vil. På den måde "trækkes" der hvert år massevis af sorter "tilbage" i Danmark og verden over.

Vi har altså her en situation, der er den stik modsatte af hvad nogle hævder er et problem med GM-sorter: at de er patenterede og ikke kan anvendes frit.

Lige præcist denne sort må nogle GM-modstandere således se på med positive øjne. Disse modstandere har jo hævdet at det er et stort problem for landmændene at GM-afgrøder kan patenteres (hvilket denne sort ikke er) og ikke kan opformeres frit af landmændene (hvilket landmændene kan).

Det er derfor fuldstændigt misvisende og meningsløst at skrive "Genmodificerede frø ude af kontrol på canadiske marker". Den pågældende sort er netop godkendt til at kunne dyrkes frit uden kontrol. Journalisten kunne lige så godt påstå at anvendelse af konventionelt frø er helt ude af kontrol - endda på danske marker.

Hvorfor vælger journalisten mon en misvisende overskrift - hvad mon journalisten opnår ved det?

I modsætning til denne sort har alle de konventionelle og økologiske hørfrøsorter ikke været igennem nogen offentlig sikkerhedsmæssig godkendelsesproces i stil med den den pågældende GM-sort har været igennem.

Det sidste er faktisk ikke særligt betryggende eftersom hørfrø indeholder sundhedsskadelige naturlige giftstoffer (naturlige pesticider) som fører til dannelse af blåsyre, som er et meget giftigt stof der kan give skader på nervesystemet, virker hormonforstyrrende og ved langvarig indtagelse kan forårsage struma, som er en sygdom, der reducerer børns vækst og hæmmer udvikling af børns intellektuelle evner. I GM-sorten har man undersøgt hvor meget der er af disse stoffer og det er så indgået i vurderingen af at denne sort er sikker.

Der er således ikke noget sundhedsproblem med den pågældende hørfrøsort. Det eneste problem der er med sorten er at den af politiske/protektionistiske årsager ikke er godkendt i EU.

Men det problem vedrører jo nok mere EU's regler på området end det vedrører denne GM-sort ...

  • 0
  • 0

Man kan vel sige, at det er ude af kontrol, når frøene dukker op på steder, hvor de ikke burde være, og dermed 'forurener' en produktion.

og senest med udgangen af 2001 skulle alle forekomster og marker med Triffid-hørfrø være destrueret.

er vel også et citat, der er værd at tage med i betragtning.

Hvad enten sorten er ejet eller ej, må der være en indmeldingspligt til myndighederne, så de er klar over, hvor der dyrkes genmodificerede sorter.

Derfor synes jeg at overskriften er meget passende. Jeg er måske heller ikke GM-forblændet ;o)

Uanset hvor gennemtestet en sort er, skal forbrugerne have valget om hvorvidt de skal indtage genmodificerede fødevarer. Det fremgår ingen steder, at de genmodificerede ikke også har de negative egenskaber, som du fremhæver for naturlige hørfrø. Det ville da også være ok, at GM-sorten er lige så sunde/giftige som de naturlige, men lad venligst være med at fremstille GM-sorten som bedre end den naturlige. Ellers må jeg bede om dokumentation for påstanden.

Der er således ikke noget sundhedsproblem med den pågældende hørfrøsort. Det eneste problem der er med sorten er at den af politiske/protektionistiske årsager ikke er godkendt i EU.

Der er stadig det sundhedsproblem, at det er genmodificeret.

Årsagerne til EU-forbuddet hænger vist mere sammen med beskyttelse af forbrugerne end protektionisme. Det kan der næppe være noget galt i?

  • 0
  • 0

Jeg undrer mig. Hør er overvejende selvbestøvende og den herbicidtolerance som GM-høren besider er kun en fordel hvis man udnytter den. Dvs. sprøjter hørmarkene med det pågældende herbicid. Det gør man selvfølgelig kun hvis man bevidst dyrker GM-hør. De to ting tilsammen gør at man ville forvente et meget lavt potentiale for utilsigtet spredning. Så vidt jeg har kunnet læse mig til har sorten været godkendt, men aldrig kommersialiseret. Det må vel forstås sådan, at den ikke har været dyrket udenfor forsøgsmarkerne. Hvordan har den så spredt sig i sådan et omfang? Jeg kan kun tænke på to forklaringer. Enten har den været dyrket illegalt eller også er det simpelhen forkerte testresultater.

Der er siden de første fund udviklet forbedre tests. Jeg er spændt på om de kan bekræfte de første resultater.

Læs mere hos de Canadiske producenters brancheorganisation: http://www.flaxcouncil.ca/english/index.jsp

  • 0
  • 0

Jeg kan kun tænke på to forklaringer. Enten har den været dyrket illegalt eller også er det simpelhen forkerte testresultater.

Jeg kan da se mange flere muligheder:

Naturlig spredning kan ikke uden videre udelukkes, netop pesticid resistens giver jo disse planter en fordel i den sammenhæng.

Eller nogen har kvajet sig og hældt en sæk med de forkerte frø den forkerte vej engang ?

Eller ikke renset en såmaskine eller frøsilo ordentligt ?

Inkompetance er i min optik langt det mest sandsynlige.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

Naturlig spredning kan ikke uden videre udelukkes, netop pesticid resistens giver jo disse planter en fordel i den sammenhæng.

Ja, på arealer der behandles med sulfonylurea herbicider. Ikke i almindelige hør marker.

Selv hvis vi antager at der skulle være opstået en forvildet population af GM-hør, mener jeg umiddelbart ikke det kan forklare at man finder 0.01% i en afgrøde. Så meget ville nogle få GM-planter i kanten af marken ikke kunne bestøve.

  • 0
  • 0

Selv hvis vi antager at der skulle være opstået en forvildet population af GM-hør, mener jeg umiddelbart ikke det kan forklare at man finder 0.01% i en afgrøde.

Jeg har arbejdet med planteforædling og godkendelse af sorter til bl.a. Canada i flere år. I Canada dyrker man jorden meget mere ekstensivt end i f.eks. Danmark. I mange tilfælde blander man bare alle mulige tilfældige frøpartier/sorter sammen, sår dem ud og høster så det der kommer op. Det har man også helt frit kunnet gøre med GM-hør-sorten.

Hørfrø bruges især industrielt (lak) og er en af de afgrøder man får allermindst for at dyrke - så det skal være ekstremt billigt og rationelt det hele når man dyrker hør. Der er ikke råd til at betale noget særligt i forædlingsafgift, så der sker ikke det store på sortsområdet. Man blander sikkert ofte forskellige frøpartier og forskellige sorter sammen.

Desuden tror jeg ikke at man selv i Danmark har en eneste produktionsmark, hvor der ikke er en forurening på 0,01% med andre sorter.

Selv de reneste sorter/frøpartier, såkaldt "certificeret udsædsfrø" indeholder mange flere påviste (!) frø af fremmede sorter end 0,01% .

Hvis man først har dyrket en sort i et landbrugsområde kan man således godt regne med at den vil optræde i høsten i mange år bagefter (især hvis frøene kan overvintre). Man er bare ikke vant til at man kan påvise det - det kan man imidlertid når det handler om GM-afgrøder.

Man kan se hvor urene de forskellige sorter er, hvis en ny sort er tydelig forskellig fra de andre/gamle. F.eks. har jeg været involveret i at lave en hvidblomstret rapssort (den blev ikke angrebet af de insekter der finder planterne via blomsternes gule farve). Når man sår en hvidblomstret rapssort ud kan man tydeligt se alle de gulblomstrede rapsplanter der ikke er den rigtige sort - og der krydser hele tiden gulblomstrede raps ind i sorten selvom man luger alle de gule planter væk. I praksis var det simpelthen umuligt at producere den hvidblomstrede rapssort - man kunne ikke lave rent frø under markforhold. At sorterne ikke var rene var tydeligt for en hver i det tilfælde - og sådan er det selvfølgelig også med de gulblomstrede rapssorter - der kan man bare ikke se at sorten ikke er ren. I rapsafgrøden har man fortsat store problemer med at gammeldags rapssorter spirer frem i jorden når man sår nye sorter ud . De gammeldags sorter indeholder en række meget usunde stoffer (de sorter holdt man op med at dyrke for mere end 25 år siden) og det betyder så at de nye sorter/afgrøder bliver kontamineret med disse sundhedsskadelige stoffer som ikke længere findes i betydende mængder i de nyere sorter. Hvis man så dyrker en herbicidresistent GM-rapsafgrøde kan man pludselig bekæmpe planterne fra de gamle rapssorter (med indhold af de sundhedsskadelige stoffer) og kan så høste en afgrøde der består af 100% rene GM-frø uden de pågældende sundhedsskadelioge stoffer. Tankevækkende nok gør GM-sorter det dermed muligt at undgå de sundhedsskadelige stoffer der findes i de gamle rapssorter, men indtil videre er det kun i f.eks. Canada og USA man kan forbedre sundheden på den måde.

Det samme vil også gælde i hør. Her har man også forhøjede koincentrationer af sundhedsskadelige stoffer i nogle af sorterne, men det har man dokumenteret at man ikke har i GM-hørsorten og dermed kunne man hvis man bekæmper de giftigste gamle hørsorter få en GM-afgrøde man har sikkerhed for ikke indeholder de pågældende stoffer i forhøjet mængde.

I forbindelse med GM-sorter/-planter kan man ved brug af simple molekylærbiologiske metoder hurtigt registrere selv de mest ubetydelig forureninger med GM-sorten - gør man sig nok anstrengelser kan man sikkert detektere et enkelt GM-frø i en hel skibsladning frø. Lige præcist med GM-sorter har man ekstremt følsomme analysemetoder. Disse metoder er så følsomme at man har opdaget at DNA også svæver rundt i luften og dermed kan DNA fra helt andre planteprøver faktisk kontaminere dem man analyserer på, hvis man ikke er særdeles påpasselig med hvor og hvordan man laver analysen mv.

Principielt kan man derfor påvise materiale fra GM-afgrøder i hvilken som helst afgrøde som kommer fra områder hvor man dyrker GM-afgrøder i større stil. Der svæver jo altid avner og mange andre plantedele rundt i støvet i luften under høsten.

Er man interesseret i at påvise GM-materiale i et tilfældigt frøparti fra f.eks. USA og Canada kan man sikkert nemt gøre det.

I de områder i EU hvor man dyrker GM-afgrøder vil man således også nemt kunne påvise at frø eller lign. fra GM-agrøder i helt almindelige afgrøder, men i det tilfælde er GM-afgrøden jo dyrket og godkendt af EU (og stammer ikke fra et land der kan producere afgrøden meget billigere end man kan i EU) ...

  • 0
  • 0

I mange tilfælde blander man bare alle mulige tilfældige frøpartier/sorter sammen, sår dem ud og høster så det der kommer op. Det har man også helt frit kunnet gøre med GM-hør-sorten

Man skal jo lige have nogle GM-hør frø før det kan lade sig gøre og så vidt jeg har forstået har de aldrig været markedsført. Det samme gælder dine pointer omkring spildfrø fra tidligere sæsoner. Den teori forudsætter at der har været dyrket GM-frø på marken tidligere.

Jeg holder mig stadig til at der enten er tale om bevidst dyrkning af nogle frø som en bonde på en eller anden måde har fået fingre i... Eller simpelhen en fejl i analyselaboratoriet. Jeg undrer mig over at man har haft meget travlt med at udvikle nye tests siden sagen begynde at rulle. Det tyder på at man ikke har 100% tillid til den ekstisterende.

  • 0
  • 0

Man kan vel sige, at det er ude af kontrol, når frøene dukker op på steder, hvor de ikke burde være, og dermed 'forurener' en produktion.

I Canada er der sådan set ingen steder hvor GM-frøene ikke må være. Man kan dyrke GM-hør-sorten helt frit (den er påvist at være mindst lige så sikker som de konventionelle hørsorter). I Canada kan man jo ikke forurene med noget der ikke er en forurening. Det kan man kun i EU ...

Det er jo det rene vrøvl/manipulation hvis man siger at alle de områder hvor man ikke har kontrol er tingene "ude af kontrol".

Man kan selvfølgelig sige at det er uhensigtsmæssigt at canadierne hånterer tingene som de gør, når de gerne vil sælge hørfrøene indenfor EU.

Situationen svarer dog ret nøje til at de fleste danskere ikke funderer over om der er svinekød i kødbollerne eller hot dogs - pølserne - eller om lørdagskyllingen er halalslagtet. Der er simpelthen ikke kontrol med den slags her i landet.

Men vil vi sælge varer til Saudi-Arabien skal det dokumenteres at der ikke er svinekød i produkterne og at dyrene er slagtet efter halal-metoden.

Om vi/canadierne vælger at tilrettelægge tingene efter de lande vi gerne vil sælge produkterne til har jo intet at gøre med at tingene er "ude af kontrol" - snarere tværtimod - EU's regler indenfor GMO-området er jo ikke rationelt/videnskabeligt funderede.

Ligesom mange danskere ikke forstår at dansk fjerkræ skal være halal-slagtet for at kunne sælges til Saudi-Arabien (mange danskere er ligefrem modstandere af det) er der sikkert også mange canadiere der ikke forstår at man i EU går op i og bruger enorme ressourcer på at kontrollere hvordan en hørfrøsort er frembragt når den er gennemanafprøvet og analyseret, godkendt, og det dermed er dokumenteret at den har miljø-og sundhedsmæssige egenskaber som er helt på højde med de hørfrø vi ellers spiser.

For rationelt tænkende mennesker bygger EU's regler på mindst lige så irrationelle/religiøse forestillinger, som forestillingerne om at man ikke må spise svinekød og om at dyr skal slagtes efter halalslagtningsprincipperne.

Det kan irrationelt tænkende mennesker muligvis ikke forstå.

  • 0
  • 0

Årsagerne til EU-forbuddet hænger vist mere sammen med beskyttelse af forbrugerne end protektionisme. Det kan der næppe være noget galt i

WTO har jo været inde over dette emne flere gange. EU har så vidt jeg ved altid tabt sagerne. Der er altså klar retslig dokumentation for at det ikke handler om forbrugerbeskyttelse, men protektionisme. EU overtræder de regler EU selv har lavet indenfor WTO. Se f.eks. http://www.euractiv.com/en/trade/wto-panel...

EU's egne kæmpestore ekspertudvalg bestående af førende sundheds- og miljøforskere har også konkluderet at der ikke er sundhedsmæssige eller miljømæssige problemer en række GM-afgrøder, men alligevel har EU-politikerne ikke har villet godkende dem. EU-politikerne mener altså de er klogerne end de førende forskere på miljø- og sundhedsområdet, der selv har ansat ... Også GM-afgrøder som er fremstillet af danske firmaer er først blevet godkendt af ekspertkomiteerne, hvorefter politikerne har undladt at give markedsføringstilladelse til f.eks. GM-foderroer. Konsekvensen er at man stort set ikke længere dyrker foderroer i Danmark.

Disse ekspertgrupper laver jo en videnskabelig analyse af tingene og de når stort set altid frem til nøjagtiugt de samme resultater som de tilsvarende kæmpestore videnskabeligt baserede institutioner i USA og andre steder i verden.

I nogle tilfælde er det påvist at GM-afgrøderne har et væsentligt lavere indhold af særdeles sundhedsskadelige stoffer, f.eks. visse mykotoksiner - nogle af disse stoffer har EU hævet grænseværdien for - fordi man i praksis ikke kan overholde de grænseværdier der tidligere var gældende. I Nordamerika har man GM-afgrøderne og indtager dermed mindre og mindre af disse forfærdelige stoffer som er involveret i udvikling af kræft og nogle har så kraftige hormonvirkninger at mennesker der indtager dem ikke kan få børn ...

Jeg har intet imod at du foretrækker den slags produkter, men synes du det er rimeligt at vi, der gerne vil leve sundt, ikke har adgang til disse sunde GM-fødevarer?

  • 0
  • 0

Jeg kan da kun opfordre Finn og andre til at undersøge lidt om hvem der sætter standarderne for hvilke fødevarer vi må konsumere...

Codex Alimentarius: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Internati...

ftp://ftp.fao.org/codex/Publications/under...

Under påskud om at modvirke handelshindringer og sikre forbrugerne mod sundhedsrisici og vildledning er ovennævnte instans oprettet.

så siger du nok: "jamen hov...Codex-normer er frivillige, så en regering er ikke tvunget til at rette sig efter vedtagelserne."

Men dettte er ikke rigtigt, for hvis ikke du følger standarderne i Codex Alimentarius, har du på forhånd tabt enhver sag under WTO.

Læs blot her: http://www.wto.org/english/thewto_e/coher_... Scroll ned til denne tekst: "The standards of Codex have also proved an important reference point for the dispute settlement mechanism of the WTO. See hormones disputes DS26, DS48, DS320, DS321, and sardines dispute DS231."

I et eventuelt opgør vinder dem der følger codex automatisk!

Vi ser altså her at disse standarder bliver fulgt af alle medlemslande for netop ikke at stå i dårligt lys i WTO. Så det handler mere om kontrol af fødevarer end det handler om sikkerhed for forbrugeren, det er der ingen tvivl om.

Her er et interview med Dr. Rima E. Laibow MD omkring et af de sidste codex møder omhandlende næringsstoffer o.s.v http://www.youtube.com/watch?v=r54v1bjJoUQ

Som hun siger så rigtig og alarmerende: "The proper science for assessing nutrients is Nutritional Science, which is a branch of Biochemistry, “the science of life”. But Codex Alimentarius uses Risk Assessment, a branch of Toxicology, the science of toxins, to assess nutrients!"

Der er jo ingen tvivl om at et sådan organ er styret af lobbyismens klamme hånd, Så jeg sætter kæmpe spørgsmålstegn ved de såkaldte eksperters mening om hvilke fødevarer der skal klassificeres som hvad.

Motiverne bag codex alimentarius kunne have været noble nok, men det punkt er vi for længst overskredet. Jeg opfordrer alle til at undersøge alt hvad de kan omkring Codex alimentarius.

Say NO to GMO!

  • 0
  • 0

Scroll ned til denne tekst: "The standards of Codex have also proved an important reference point for the dispute settlement mechanism of the WTO. See hormones disputes DS26, DS48, DS320, DS321, and sardines dispute DS231."

Tak for et fagligt og videnbaseret indlæg fra en GMO-modstander (det første i denne debat).

Jeg kan tilslutte mig de faglige betragtninger du kommer med vedr. Codex Alimentarius, men de to sager du henviser til her har jo intet med GM-afgrøder at gøre ...

Som nævnt har EU har mig bekendt tabt alle sagerne vedrørende GM-afgrøderne. Der har ikke været fagligt eller sagligt belæg for ikke at godkende de andre landes GM-afgrøder - så kalder man det protektionisme. EU handler altså i modstrid med de regler EU selv har været med til at lave i f.eks. WTO. Det synes jeg er pinligt og uværdigt.

Hormonsagen, som EU vandt, er jo baseret på videnskabelige analyser. For folk der ikke bare tror på påstande, skræmmekampagner og sensationsjournalistik er det indlysende at EU har de videnskabelige argumenter i orden i den sag, da der jo er objektive dyrevelfærdsmæssige og sundhedsmæssige problemer ved at behandle kvæg med stærke hormoner for at få dem til at producere mere kød eller mælk. Det er flot at dansk landbrug på verdensmarkedet kan konkurrere med kød- og mælkeprodukter fremstillet på den måde. Men den sag har intet med GM-afgrøder at gøre.

Til gengæld er der jo ingen faglige/videnskabelige analyser fra offentlige institutioner, der viser at der er miljø- og sundhedsmæssige problemer med de GM-afgrøder, der er på markedet (så bliver de jo ikke godkendt). EU's egne videnskabelige komiteer, miljø- og sundhedseksperter og institutioner har jo i flere sammenhænge vurderet disse afgrøder og godkendt dem. EU's politikere har så underkendt deres egne fagfolks videnskabeligt funderede afgørelser. Populære danske EU-politikere er jo f.eks. folk som Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Flertallet af EU-politikerne mener altså de er klogere end deres egne videnskabelige eksperter, men det mener man dog ikke i WTO ...

Hvis du ikke kan accepetere disse uvildige institutioners afgørelser, hvilke videnskabelige undersøgelser og godkendelsesprocidurer kan du/vi så bruge - har du mere tillid til slogan- og parolebaserede mediestunts fra f.eks. Greenpeace - Greenpeace siger jo selv at de laver deres mediestunts for at få økonomiske bidrag - de er jo slet ikke uvildige og slet ikke videnskabeligt baserede i disse sammenhænge - de skal finde på noget så de får penge i kassen. Til det formål er skræmmekampagner som bekendt særligt virkningsfulde.

GM-afgrøderne/-produkterne er ofte mere miljøvenlige og sundere end ikke-GMO-produkterne.

I nogle tilfælde er EU's fødevarer decideret underlødige når det gælder sundhed, f.eks. tillader man ekstrahøjt indhold af de meget sundhedsskadelige mykotosiner i EU's fødevarer (se f.eks. http://ing.dk/artikel/79965-danmark-vil-ti...). I en række insektresistente GM-afgrøder har man meget mindre af disse stoffer end i de konventionelle fødevarer. Dvs. det er i EU man må leve med disse hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stoffer, der kan virke lige så kraftigt som P-piller på forplantningsevnen - effektive landmænd gør alt for at undgå dem - de vil jo ikke have deres husdyr skal være syge eller "barnløse" - mens vi alm. forbrugere må leve med at vi ikke kan få de sunde GM-produkter (majs med disse mykotoksiner bruges til cornflakes, som mange børn jo spiser). For min skyld må du gerne spise de mere underlødige fødevarer (jeg forstår dog ikke nogen kan ønske at give den slags til deres egne børn), men hvorfor skal EU-bestemme at jeg ikke må indtage de sunde GM-produkter - og ikke kan købe dem til mine børn?

Men tak for dit indlæg. Videnbaserede indlæg bliver man klogere af. Din parolebaserede bemærkning til sidst gør dog at der i mine øjne kommer noget primitivt klaphatteagtigt over det.

  • 0
  • 0

Jeg syntes det er lidt kendetegnet i denne debat at det hurtigt bliver et spørgsmål om at folk at inkompetente eller skræmte når de taler mod GMO.

Jeg er også selv skræmt - jeg mener at kontrollen med GMO ikke kan blive god nok til at vi kan acceptere det i fuld udstrækning. Og der bliver hele tiden lobby arbejdet for mindre kontrol, mindre oplysning og flere GMO afgrøder.

Jeg tror ikke på at forskere i denne branche kan være så perfekte (og uafhængige) at de kan sige at der ingen risiko er ved at lave afgrøder hvor man f.eks. har fjernet vise naturlige giftige stoffer. Er det ikke lidt naivt at tro at man bare kan fjerne en gift eller en egenskab, og så er alt godt? Kan der ikke være en dybere årsag til at planten har denne egenskab som er udviklet over måske tusinder af år? Der kunne da være millioner af grunde til at planten har dette gen. Det er da umuligt at lave en livscyklus test og finde alle. Hvorfor skulle GMO forskere være mere perfekte end andre?

Når nu økologien også får en tur i de flestes indlæg, hvordan kan det så være at de fleste forskere og fødselslæger bl.a. fra Århus universitets hospital anbefaler økologi til gravide? F.eks. siger mange at økologisk mælk modvirker allergi .. bl.a. fordi at de mange stoffer opbygger børnene immunsystem, og afgrøderne har flere nærings- og smagsstoffer og mindre vand pr. kg. end ikke-økologiske.

  • 0
  • 0

Uanset hvor gennemtestet en sort er, skal forbrugerne have valget om hvorvidt de skal indtage genmodificerede fødevarer.

Jeg er ret enig. Personligt ville jo nu meget hellere informeres om hvor meget landbrugsjord (og CO2) der er brugt til at producere den pågældende vare (altså hvor meget vild natur er ødelagt - det største miljøproblem i forbindelse med produktion af landbrugsafgrøder er at der ikke er vild natur på de arealer man dyrker landbrugsafgrøderne) og hvor stort er indholdet af meget sundhedsskadelige stoffer såsom mykotoksiner, dioxin, tungmetaller osv. Fødevarer med højt indhold af disse ting der reelt truer vores sundhed har vi ikke mulighed for at fravælge - og producenterne har ingen konkurrencemæssig interesse i at indholdet bliver så lavt som muligt når folk intet aner om disse ting.

Der er ingen eksempler på at fødevarer baseret på GM-afgrøder har haft sundhedsskadelige virkninger som følge af at de er frembragt ved brug af GM-teknologi - til gengæld er der masser af eksempler på at der er flere sundhedsskadelige stoffer i økologiske og konventionelle fødevarer.

Alle fødevarer der indeholder materiale fra GM-afgrøder skal mærkes, så enhver kan jo frit vælge om man ønsker at købe dem.

Men forstår du egentlig at konsekvensen af din holdning er at EU i meget større omfang skal tillade markedsføring af fødevarer der er baseret på GM-afgrøder?

Problemet er jo ikke at der ikke findes fødevarer uden GMO i Danmark. Der er jo stort set ingen fødevarer baseret på GM-afgrøder på hylderne i Danmark. Det tror mange mennesker - og det skyldes vel misinformation/ manipulation i stil med den overskrift vi her er vidne til?

Problemet er jo at os der gerne vil have mulighed for at købe de ofte meget sundere og mere miljøvenlige GM-fødevarer ikke kan det.

Det skyldes jo bl.a. at EU ikke overholder de regler EU selv har været med til at lave indenfor WTO. Der er i høj grad EU og ikke firmaerne der frembringer GM-afgrøderne der ikke overholder reglerne.

Skal din kommentar opfattes sådan at vi forbrugere der gerne vil have GM-fødevarerne også skal have mulighed for at købe dem? Eller er det kun folk med en bestemt overbevisning, der skal frit skal have mulighed for at købe de fødevarer de foretrækker?

  • 0
  • 0

Når nu økologien også får en tur i de flestes indlæg, hvordan kan det så være at de fleste forskere og fødselslæger bl.a. fra Århus universitets hospital anbefaler økologi til gravide? F.eks. siger mange at økologisk mælk modvirker allergi .. bl.a. fordi at de mange stoffer opbygger børnene immunsystem, og afgrøderne har flere nærings- og smagsstoffer og mindre vand pr. kg. end ikke-økologiske.

Jeg skal ikke gøre mig klog på hvorfor, men der er ikke videnskabeligt belæg for deres holdning: http://www.ajcn.org/cgi/content/abstract/9...

Jeg forstår ikke denne GMO frygt. Hvis man ikke vil have genmanipulerede organismer skal vi jo starte med at slå alle vores husdyr ned og fjerne alle vores afgrøder. Om manipulationen stammer fra direkte manipulation af arvematerialet eller tvangsparring ofte af incestuøs natur er vel underordnet.

  • 0
  • 0

Hvad er det for nogle sundhedsskadelige stoffer du taler om Finn Okkels, som fandtes i de gamle sorter?

I de gamle rapssorter: Erucasyre (et fedtstof) og en lang række af glucosinolater (og specielt glucosinolaternes nedbrydningsprodukter).

Erucasyre forårsager sandsynligvis åreforkalkning i hjertet og blodpropper. Der er grænseværdier for hvor meget indholdet må være. Rapsolie uden erucasyre regnes for at være en af de sundeste planteolier der findes (rapsolie har ligesom hørolie et højt indhold af n-3-fedtsyrer som i kroppen omdannes til de gavnlige fedtstoffer der findes i fiskeolie). Glucosinolater (og specielt deres nedbrydningsprodukter) forårsager bl.a. organskader, er hormonforstyrrende og fører til at husdyr (grise), der fodres med raps-produkter hæmmes i væksten. Dette gælder også hvis foderet indeholder en større mængde af raps fra de nyere sorter. Hos menneske fører vedvarende indtagelse af den slags stoffer til sygdommen struma, som fører til reduceret vækst og hæmmer udvikling af intellektuelle evner hos børn. Hør indeholder andre stoffer (fører til dannelse af blåsyre) der har de samme og også endnu værre skadevirkninger. Den lidt nødde-/mandelagtige smag i hørfrø er forbundet med dannelse af blåsyren.

Nogle mener at årsagen til at mennesker førhen ikke blev så høje var at man førhen spiste meget kål. Kål indeholder også glucosinolater. Raps er en unaturlig planteart - en artshybrid, hvori kål er en af forældrene.

I nogle af de rapssorter man dyrker i dag har man også indkrydset radis, som jo er en helt anden art en raps og kål (artskrydsning). I disse tilfælde har man altså indkrydset 1000vis af nye gener som ikke er kombineret i naturen og ingen aner hvilken virkning de har (bortset fra at man ved at de umiddelbart ved at indholdet af de sundhedsskadelige stoffer i form af glucosinolater forøges kraftigt). Den sundhedsmæssige konsekvens af at tilføre dyrkede planter med 1000vis af nye gener er aldrig blevet undersøgt og planterne er aldrigt godkendt. Det er kun GM-afgrøder der gennemgår en avanceret og systematisk godkendelsesproces.

Der er ligeledes grænseværdier for hvor højt indholdet af glucosinolater må være i rapsfrø/-sorter.

Glucosinolater og stofferne med tilsvarende skadevirkninger i hørfrø er naturlige pesticider som planterne selv producerer.

Forskere ved Københavns Universitet er internationalt førende på området og har bl.a. udviklet metoder så man ved brug af genteknologi helt kan undgå at planterne danner glucosinolater og de andre sundhedsskadelige stoffer som dem der findes i hør. Hvis denne forskning fører til udvikling af endnu bedre rapssorter og de kan markedsføres i EU vil det betyde at det ikke er glucosinolatindholdet der sætter grænsen for hvor meget raps der kan være i foderet til grise. Herved bliver det muligt at producere svinekød med et særligt højt indhold af de gavnlige og livsvigtige n-3 fedtstoffer, som optages fra rapsfoderet.

  • 0
  • 0

[quote] Der er stadig det sundhedsproblem, at det er genmodificeret.

Hvorfor?[/quote] Ganske kort, da jeg egt. ikke har tid til de længere svar før om et par dage: Fordi GMO-afgrøder som denne hør er gjort tolerante overfor sprøjtegifte. Ergo får de sprøjtegifte, som i hvertfald økologisk ikke-GMO bliver skånet for. Vi behøver vel ikke at diskutere sundheden omkring gifte.

Et helt andet aspekt, som slet ikke er nok belyst, er den utilsigtede vandring af modificerede gen-sekvenser, der kan ske mellem selv arter, hvor det i teorien ikke burde være muligt. I min optik åbner det for komplet uoverskuelige scenarier, hvorfor at GMO bør holdes på et absolut minimum, til der er mere overblik over konsekvenserne af vores manipuleren.

Jeg har intet imod forædling og fremavling af bedre sorter, og i princippet heller ikke GMO, men det bør holdes i kort snor, indtil der er bedre styr på de mulige konsekvenser.

Bare fordi man kan, er det ikke sikkert at man skal.

  • 0
  • 0

Hvis du ikke kan accepetere disse uvildige institutioners afgørelser,

Finn, det handler vel om at vi i EU må bestemme hvad vi har lyst til at sætte tænderne i, GMO eller ej. Og hvis vi bestemmer os for at produkter som indeholder GMo skal mærkes, så skal det mærkes, uanset om det er dyrket i EU eller på månen.

Videnskab er en ting, men forbrugeren skal have valget. Det er ikke et teknokratidiktatur vi lever i.

Vh Troels

  • 0
  • 0

dette område er meget følsomt, så jeg vil lige præcisere et par ting: korn er på dansk byg og hvede og det kan udvides til hele gruppen af cerealier, dvs også havre, rug, triticale, ris og majs, MEN aldrig hør. Så det er forstyrende når artiklen taler om ''Canadiske korneksportører'' og ''Men selv om forureningen på den måde er udbredt, så er mængden af genmodificerede korn stærkt begrænset.'' GMO-korn hører slet ikke hjemme i denne artikel som handler om vildfarne hørfrø.

Men ellers er jeg også spændt på at få at vide om det er et analyseproblem at man finder denne gmo-hør i så mange frøpartier til eksport, eller om der virkelig er blevet dyrket siden 2001, selvom den ifølge foregående indlæg aldrig har været dyrket kommercielt.

  • 0
  • 0

GMO-afgrøder som denne hør er gjort tolerante overfor sprøjtegifte. Ergo får de sprøjtegifte, som i hvertfald økologisk ikke-GMO bliver skånet for. Vi behøver vel ikke at diskutere sundheden omkring gifte.

Det fremgår tydeligt at debatten og de forskellige links ovenover at denne GM-hør ikke er lavet med henblik at man skal kunne sprøjte den med f.eks. ukrudtsmidler.

For at man må anvende et sprøjtemiddel i en afgrøde skal der laves store undersøgelser og midlet skal godkendes til anvendelse i den pågældende afgrøde. Man har ikke fået godkendt sprøjtemidler som lige præcist GM-hørsorter skulle kunne tåle.

Der er/var således ikke forskel på hvordan man bekæmper/bekæmpede ukrudtet i GM-sorten og de konventionelle sorter.

Problemet er at almindelige hørsorter er esktremt følsomme overfor nogle af de sprøjtemidler som man har anvendt i hvedeafgrøden i Canada.

I de aktuelle områder i Canada dyrker man som regel hvede efter hvede uden andre afgrøder i "sædskiftet". Tanken med GM-hørsorten var at man gerne ville forbedre sædskiftet (biodiversiteten) således at man også havde hør med i sædskiftet. Altså et godt og sundt initiativ som bygger på indsigt i de almindelige økologiske samspil i naturen og i de dyrkede marker. Alt det kan du læse i debatten ovenover og de anførte links.

I modsætning til hvad du skriver anvendes der (i Danmark) i dag stort set ikke ukrudtsprøjtemidler der kan betegnes som giftstoffer for andet end visse plantearter.

Hovedparten af de sprøjtemidler man anvender i Danmark virker på processer der ikke findes i dyr og mennesker (f.eks. fotosyntesen). De er ugiftige for mennesker og højere dyr.

Udover at de ting du skriver ikke er fagligt korrekte, svarer din argumentationsform til at påstå at en fluesmækker er farlig for mennesker bare fordi den kan slå fluer ihjel.

Alternativet til brug af sprøjtemidler er brug af ukrudtsbrændere, fræsere og harver. De alle farlige for både planter, mennesker og dyr, der komme ri kontakt med redskaberne. Der sker virkelig mange ulykker - inkl. dødsulykker - med disse ukrudtsbekæmpelsesmetoder. Der sker ikke forgiftninger i forbindelse med landbrugsmæssig anvendelse af ukrudtsbekæmpelsesmidler og jeg har aldrig set undersøgelser der viser at der er negative sundhedsmæssige påvirkninger ved at spise fødevarer der stammer fra sprøjtede afgrøder. Jeg har til gengæld set en del eksempler på at det kan give store sundhedsmæssige problemer når man ikke sprøjter afgrøderne.

Det er f.eks. dokumenteret at ukrudtbekæmpelse med de ukrudtsstrigler man bruger ødelægger hovedparten af de videreder der er i marken - disse redskaber der hovedsaligt anvendes i økologisk jordbrug bekæmper viberne lige så effektivt som ukrudtet. Viben er en truet og fredet fugl. I forbindelse med pløjning og harvning ødelægges og dræbes 100% af de fuglereder, fugleæg og fugleunger der findes i markerne.

Disse ting bygger ikke på uunderbyggede påstande, men videnskabeligt baserede danske undersøgelser og forsøg som er beskrevet i bl.a. en tyk rapport fra Miljøministeriet, se http://www.forskningsbase.life.ku.dk/fbspr... (om viber se s. 70-75)

Jeg forstår ikke du har så markante meninger om noget du ikke har sat dig ind i.

  • 0
  • 0

Der er en ting jeg ikke forstår Finn. Viben lægger æg i april, men der kan være æg i reden så sent som i juli selv om det er sjældent.

Mig bekendt pløjes jorden i Danmark langt senere. Hvordan kan pløjning være ødelæggende for vibens reder?

  • 0
  • 0

Det er et interessant resume du henviser til Claus, men jeg er jæger og stoler hovedsageligt på det jeg ser med egne øjne.

Hvornår anvendes disse ukrudtsstrigler? Det kan ikke være når afgrøderne står højt, da viben foretrækker lav vegetation.

En anden ting jeg heller ikke forstår, er at særligt de mekaniske ukrudtmidler skulle være en trussel for viben.

Viben yngler som nævnt i det tidlige forår og foretrækker at yngle i åbne landskaber med lav vegetation som strandenge, enge og marker. På markerne er ynglesuccesen dog generelt meget lav.

Da føden er insekter, orme, frøer, snegle og plantedele er viben sårbar overfor de moderne landbrugsmetoder, og hidtidige undersøgelser viser at den største årsag til bestandsnedgangen i Danmark skyldes dræning af vådområder, større pesticidforbrug og mere intensiv udnyttelse af græsarealerne.

Viben yngler i store dele af Europa, men bestanden er vigene hvor nedgangen er størst i Danmark. Siden 1970’erne er bestanden mere end halveret. Pudsigt nok er nedgangen sammenfaldende med at dansk landbrug for alvor tog de nye sprøjtemidler i brug i 1970’erne.

  • 0
  • 0

Ja. Ukrudtstriglerne anvendes om foråret, sammenfaldende med vibens rugeperiode.

Det er naturligvis korrekt at pesticider også udgør et problem for viber mfl, da de fjerner noget af fødegrundlaget. Her kunne GMO afgrøder hjælpe. Dels de insektresistente GMO'er, som tillader flere insekter at overleve end insekticider. Dels de herbicid resistente, som gør at man kan udsætte sprøjtningen. Begge dele er beskrevet nærmere i den udmærkede vidensyntese, som du kan hente gratis på plantedirektoratets hjemmeside.

Det vigtigste for at bevare vores truede dyre og plantearter er dog at oprette flere varige naturarealer. Jeg mener det er bedre at ofre høstudbytte på dette end på mere økologi. Husk, man kan få 0.3-0.4 hektar naturreservat for samme "pris" som 1 hektar økologi.

  • 0
  • 0

Et helt andet aspekt, som slet ikke er nok belyst, er den utilsigtede vandring af modificerede gen-sekvenser, der kan ske mellem selv arter, hvor det i teorien ikke burde være muligt.

Der findes ikke eksempler på at "modificerede gen-sekvenser" i f.eks. GM-afgrøder "vandrer" mere end naturlige gensekvenser. Faktisk er der eksempler på det modsatte.

I DLF-Trifolium i Danmark har man arbejdet på at lave græssorter der ikke danner stængler og ikke blomstrer. Sådanne planter har meget højere foderværdi eller værdi som plænegræs og skader ikke de ca. 20% af befolkningen der er allergiske overfor pollen.

Så længe genet der betinger egenskaben er aktivt sætter planten ikke pollen eller frø - og genet kan så ikke spredes via pollen eller frø - overføres det på anden vis til en anden planteart vil det ikke kunne spredes derfra via frø og pollen. Muterer genet kan planten sætte frø, men så fungerer genet jo heller ikke.

Disse planter har man opgivet at fremstille som følge af at det af politiske årsager er svært at få godkendt GM-sorter i EU. ( se http://ing.dk/artikel/99909-eu-modstand-fa... ) Af samme grund har man også opgivet at markedsføre de GM-foderroersorter man lavede for mere end 15 år siden år siden - med det resultat at denne afgrøde stort set er forsvundet fra de danske landbrugsarealer - en af de eneste store landbrugsafgrøder der er hjemhørende som vild art i Danmark (dvs. er optimalt tilpasset vort klima, jordbund mv.) findes her næsten ikke længere. Resultatet er dramatiske ændringer i biodiversiteten på markerne...

GMO-modstanderne har således haft stor succes og er formodentlig stolte af det. Pollenallergikerne kan jo også bare spise (syntetisk) medicin og hvem er overhovedet interesseret i de 100vis af smådyr, svmape og mikroorganismer der er knyttet til foderoeafgrøden?

I planter findes de såkaldte hoppende gener. Det er gener der ved hjælp af gensplejsningsprocesser hopper rundt i kromosomerne . Nogle gange ødelægger disse hoppende gener de gener de hopper ind i - andre gange kan de forstærke eller aktivere gener der ellers er inaktive.

Mange af supermarkedernes frosne og friske majs og ærter, der er søde i smagen, er det fordi sådanne hoppende gener under planteforædlingsprocessen har ramt og ødelagt et gen der er inolveret i stivelsesdannelsen. Når planten så ikke danner stivelse danner den sukker i stedet - derfor smager disse gensplejsede majs- og ærtesorter sødt.

Selvom der er tale om at planternes egenskaber er fremkommet ved gensplejsningsprocesser kan man frit markedsføre sådanne genplejsede sorter - forædlere kan frit krydse hoppende gener ind og ud af deres forædlingsmateriale og derved frembringe nye sorter, som får helt nye egenskaber.

Disse gensplejsningsprocesser foregår tilfældigt - og det er også helt tilfældigt hvilke egenskaber man frembringer. Når GM-afgrøder fremstilles ved man ret præcist hvilke egenskaber de nye planter vil få. Mærkeligt nok er det kun GM-sorterne hvor man ved hvad man har lavet der skal godkendes, mens de sorter der fremstilles ved brug af ukontrollerede gensplejsningprocesser ikke skal igennem godkendelsesprocedurerne.

Men disse ting er jo også så komplicerede at de ikke kan forklares i en SMS-besked eller stå på en Greenpeace-banner, så dem er der ikke rigtigt nogen der beskæftiger sig med. Så hellere på med klaphatten og stå og råbe "No to GMO". Eller true forskerne på universiteterne og ødelægge forsøgene der skal afklare om de nye GM-afgrøder er sikre ... (se http://ing.dk/artikel/102946-planteforsker... og http://ing.dk/artikel/102946-planteforsker... )

Mange af vore afgrøder og frugtplanter mv. er kunstige artshybrider der ikke findes i naturen - de er lavet ved traditionel forædling: det gælder f.eks. raps, hvede, Triticale, blommer, visse citrusfrúgter, en masse forskellige bærplantearter, osv.

I disse tilfælde har planteforædlerne blandet 10 000vis af gener som aldrig før har været blandet sammen - der er tale om ændringer der genetisk set er 1000vis af gange mere dramatiske end når man i en GM-afgrøde har introduceret 2-3 nye gener.

At nogle af de mest dyrkede af disse kunstige artshybrider/plantearter rent faktisk fremkalder alvorlige sygdomme som cøliaki (glutenallergi), urinsyregigt (hvede indholder flere hundrede procent mere DNA end deres naturlige slægtninge og dette DNA nedbrydes til urinsyre) og struma er bare noget vi i dagligdagen har vænnet os til og ikke tænker på.

Beskæftigede man sig forædlingsmæssigt med disse problemer ville man virkelig kunne påvirke sundheden for store befolkningsgrupper, men af en eller anden grund bruger vi i stedet en masse ressourcer på at forhindre dyrkning af GM-afgrøder, som ikke godkendes, hvis de har fået tilført sådanne egenskaber. Det undrer mig.

I naturen foregår der i stor udstrækning gensplejsning og overførsel af gener/arvemateriale på tværs af artsbarriererne.

F.eks. overfører forskellige arter af den almindelige jordbakterie, Agrobacterium, gener fra bakterien til planters kromosomer - og imellem Agrobacterium og andre bakteriearter kan let overføres gener på tværs af arterne. Agrobacterium kan også overføre gener til svampe mv.

Den GM-hørsort som denne debat handler om er fremstillet ved brug af Agrobacterium - altså ved brug af de samme gensplejsningprocesser/-metoder som foregår i naturen. Agrobacterium får i naturen plantecellerne til at producere artsfremmede stoffer, f.eks. octopin, som så kan være til stede i de fødevarer vi spiser - uanset om de er økologiske eller konventionelle. Octopin kendes bl.a. fra kæmpeblæksprutter ...

Der foregår også udveksling af gener og arvemateriale i form af virus mellem f.eks. raps og bladlus. Altså mellem dyreriget og planteriget.

I naturen foregår der således genoverførsel imellem de forskellige biologiske riger.

Virus er jo også arvemateriale og visse frugtsorter og blomsterplantesorters egenskaber skyldes således at de indeholder arvemateriale som kan spredes som virus imellem individerne.

Når mennesker smittes med f.eks. influenza overføres der også arvemateriale fra det ene menneske til det andet. Når et menneske smittes med fugleinfluenza overføres arvemateriale fra fuglearter til mennesket, og når mennesker smittes med svineinfluenza tilføres mennesket arvemateriale fra svin - og når medicinalindustrien fremstiller influenzavaccine i hønseæg overfører man arvemateriale fra mennesker eller svin til høns.

Det er altså meget svært at se hvorfor man lige skal være bange for at modificerede gen-sekvenser fra GM-afgrøder lige skulle udgøre noget problem i denne sammenhæng.

Det er som om mange debatører og modstandere af GM-afgrøder slet ikke er bekendt med alle disse ting, hvoraf flere jo er helt dagligdags fænomener.

Mange modstandere af GM-afgrøder synes tilsyneladende at GM-afgrøder og gensplejsningsprocesser og genoverførsel mellem arter er udtryk for noget unaturligt og faretruende - at der er uorden i naturen.

Men det er der ikke ...

  • 0
  • 0

Mig bekendt pløjes jorden i Danmark langt senere. Hvordan kan pløjning være ødelæggende for vibens reder

Du kan læse det hele i den rapport jeg linker til -jeg henviser endda til de sidetal, hvor disse ting omtales, så du kan meget let at finde frem til de informationer du efterlyser.

  • 0
  • 0

Pudsigt nok er nedgangen sammenfaldende med at dansk landbrug for alvor tog de nye sprøjtemidler i brug i 1970’erne.

Nogle af de sprøjtemidler man anvendte i starten af 1970erne, f.eks. "de gule midler" var giftige for markens dyr og også stærke gifte for mennesker. De har uden tvivl påvirket bestanden af de fugle og dyr der lever i marken og som blev ramt af sprøjtevædsken.

De ukrudtsbekæmpelsesmidler man anvender i dag er ikke giftige for fugle og højere dyr.

Din konstatering af hvor viber lever er jo sikkert også en konsekvens af at rederne ødelægges der hvor man bruger mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Så der er viberne i sagens natur ikke, men ville de mon ikke være der hvis deres reder ikke blev ødelagt?

I den rapport du åbenbart ikke har læst er det iøvrigt også beskrevet at når vibernes reder ødelægges ved ukrudtsstrigling prøver viberne at lave nye reder og lægge æg igen.

Det vil jo føre til at man ser vibereder med æg helt hen i starten af sommermånederne, men i den sammenhæng er det jo bare udtryk for at vibernes første rede og yngel er blevet ødelagt. Det behøver ikke være udtryk for at viberne ikke bliver/har været kraftigt påvirket af ukrudtsstrigling og radrensning mv. Gad nok vide hvordan vibeungerne fra sådanne sene kuld (etableredet af forhutlede moderfugle) klarer sig? Der er vel en grund til at viberne udruger æggene meget tidligt ...

Man bruger jo også radrensere i opvoksede afgrøder (f.eks. roer), hvis man ikke bruger ukrudtssprøjtemidler. Radrensning foregår jo helt hen i starten sommermånederne, så der kan man så lige nå at få ødelagt de sidste reder.

Ældre mennesker der har siddet og styrret en radrenser i f.eks. roemarkerne kan berette om hvor mange fuglereder, æg og unger der blev ødelagt. Det har været så ekstremt og ubehageligt at nogle nærmest undskylder at de har været med til den slags.

Og nu bruger man så sådanne metoder i det økologiske jordbrug i stedet for de skånsomme herbicider - og for at holde pesticid-behandlingsindekset nede genindføres den slags også i det konventionelle jordbrug. Man får et politisk korrekt tal på noget papir, men færre viber og lærker mv.

I det konventionelle jordbrug går udviklingen i retning af mere skånsomme metoder. De herbicider man anvender i dag er tit forfinede og højteknologiske stoffer, som ofte bruges i meget lave koncentrationer (få gram pr hektar) - førhen brugte man måske 5 kg stof pr hektar og nu bruger man en tusindedel af denne stofmængde og samtidigt er giftigheden pr gram for nogle af stofferne blevet måske 1000 gange lavere. Det er altså en ekstrem positiv udvikling. I nogle tilfælde er miljøbelastningen/"gift"-belastningen således op til en million gange mindre.

Man har så også udviklet GM-afgrøder der er insektresistente og i den forbindelse påvirkes de gavnlige dyr og insekter ikke med sprøjtemidler.

I det økologiske jordbrug handler udviklingen om at indføre ukrudtsbrændere (det rene vanvid som dræber alt på deres vej) og ukrudtsstrigler. Som det fremgår af rapporten kan man med ukrudtstriglerne meget nemt bekæmpe ukrudtet til det samme niveau som man ønsker at opnå med ukrudtssprøjtemidler - og med ukrudtsstriglerne kan man også fjerne endnu mere ukrudt.

Der er således ikke bedre fødegrundlag i form af ukrudt og tilknyttede insekter og frø i de økologiske marker der behandles med ukrudtstrigler end i konventionelle marker

I det konventionelle landbrug har man altså en særdeles positiv udvikling i den rigtige retning - noget GM-afgrøderne vil bidrage videre til.

I det økologiske jordbrug fører brug af ukrudtsbrændere, radrensere og ukrudtsstrigler til en udvikling der går i den helt forkerte retning.

Jeg har selv været statautoriseret økologisk landmand, men er ophørt med det, da jeg synes det er indlysende at de økologiske jordbrugmetoder ikke er miljømæssigt acceptable. Det helt grundlæggende problem med økologien er det lave udbytte - i kraft af det lave udbytte driver man jo rovdrift på de vilde naturarealer - der er brug for meget større landbrugsarealer, hvis man vil dyrke jorden økologisk.

Skal man fremstille en bestemt mængde korn ved brug af de økologiske metoder kræver det f.eks. 10 hektar. Hvis man fremstillede den samme mængde korn med konventionelle metoder kræver det kun 7 hektar. Man kan altså producere den samme mængde korn og så have 3 hektar med vild natur (til bl.a. viberne) når man dyrker jorden konventionelt.

Kan man med brug af GM-afgrøder yderligere forøge udbytet vil man kunne have endnu mere vild natur.

Jeg kun brugt problemet med viberederne som eksempel. Hvad tror du egentlig der sker med strandskaderederne, lærkerederne, jordboende humlebier og bier, edderkopperne, billerne, regnormene, frøerne og tudserne når man bruger ukrudtsbrændere, harver og pløjer jorden eller bruger ukrudtsstrigler og radrensere? Disse gavnlige eller truede og fredede dyr lider skade - du kan læse en del om det i rapporten.

Derfor tror jeg GM-afgrøderne er fremtiden.

  • 0
  • 0

Uden at være landbrugskyndig, undrer det mig såre at man skulle harve midt i maj (jvf. referencen). På det tidspunkt burde man have sået forlængst.

Man bruger radrensere og ukrudtsstrigler i de fremvoksede afgrøder.

Man kan også så afgrøden i et såbed hvor ukrudtet er spiret frem og så køre over marken med ukrudtbrændere inden afgrøden spirer frem., Derved får man bekæmpet det meste af det ukrudt der spirer i såbedet - men så får man også grillet de frøer, tudser, biller og edderkopper mv. der er i marken (og som harvningen og pløjningen ikke fik gjort det af med)

Den slags er tilladt i økologisk jordbrug.

I forbindelse med GM-afgrøder har man udviklet jordbrugsformer hvor jorden ikke pløjes og hvor man så sår i stubben fra den foregående afgrøde. Ukrudtet bekæmper man med et sprøjtemiddel.

Pløjefrit jordbrug anses for at være det mest miljøvenlige jordbrug man kan have og anvendes i ret stor udstrækning i forbindelse med GM-afgrøder i f.eks. USA.

Tankevækkende nok er der også tale om en mere naturlig form for jordbrug end den man praktiserer i f.eks. økologisk jordbrug, idet der jo stort set ikke foregår noget i stil med pløjning i naturen - og i naturen angriber/forsvarer planter og mikroorganimser sig også ved brug af kemiske stoffer, dvs. naturlige pesticider. Naturens princip er i høj grad kemisk.

Nogle af de sprøjtemidler man anvender i dag er magen til dem der findes naturligt i planterne og økosystemerne. Det gælder f.eks. Basta-herbicidet (phosphinotricin), som er det stof som en del herbicidresistente GM-afgrøder er gjort resistente overfor. Man er altså i den forbindelse meget tæt på at følge de principper naturen også fungerer efter.

  • 0
  • 0

Tak for en god og uddybende forklaring Finn. Så blev jeg det klogere. Jeg vil kun tilføje, at mine spørgsmål ikke var en generel anklage mod GM afgrøder, de var kun affødt af nogle iagttagelser jeg har observeret om viber.

At jeg så har mine betænkeligheder hvis GM afgrøder udvikles for at øge anvendelsen af sprøjtemidler er en helt anden snak.

  • 0
  • 0

[quote]Pudsigt nok er nedgangen sammenfaldende med at dansk landbrug for alvor tog de nye sprøjtemidler i brug i 1970’erne.

Nogle af de sprøjtemidler man anvendte i starten af 1970erne, f.eks. "de gule midler" var giftige for markens dyr og også stærke gifte for mennesker. De har uden tvivl påvirket bestanden af de fugle og dyr der lever i marken og som blev ramt af sprøjtevædsken.

De ukrudtsbekæmpelsesmidler man anvender i dag er ikke giftige for fugle og højere dyr.

[/quote]

Kommetar: Men derfor er danske harer og agerhøns stadig arter i bestandig nedgang. Man ved ikke hvorfor, man kan blot konstatere det- danske jægere indberetter fx hvor meget vildt de nedlægger. Kurven er nedadgående og har været det i de sidste mange år.

Jeg kan også observere viber i konventionelle marker med ringe succés mht yngel. Her er markerne blot meget våde (i nogen år), og når de tørrer ud- ja, væk er viberne. For fødegrundlaget er væk.

Derimod obses flere viber i vinterhalvåret end før, om det er trækgæster eller om viben er ved at være en standfugl vides ikke. Jeg ved kun, jeg stadig ser viber her i oktober/november, hvilket forekom mig lidt sært- men klogere folk kunne så oplyse.

Mht blåsyre i hørfrø- så skal man indtage større mængder af det (halve og hele kilo). Der er også blåsyre i kerner af stenfrugt (Som bittermandel faktisk er), og disse bruges som smagsgivere i marmelde mm (hjemmelavet).

Men nævnte syre afrenses af rapsolien (altså den der eu-syre), da rapsolie ellers ikke er egnet som menneskeføde.

Mvh Tine

  • 0
  • 0

Men nævnte syre afrenses af rapsolien (altså den der eu-syre), da rapsolie ellers ikke er egnet som menneskeføde.

Det er ike korrekt at man affrenser erucasyre fra rapsolien. I forbindelse med rapsoliefremstilling fjerner man ingen af de fedtstoffer der til stede i olien. Det er teknisk umuligt. Erucasyre sidder jo i de såkaldte triglycerider sammen med de helt almindelige sunde fedtsyrer såsom f.eks. oliesyre (kendt fra oliven) og linolensyre (kendt fra fiskeolie). I den helt almindelige billige rapsolie fjerner man de frie fedtsyrer (som er utilsigtede hydrolyseprodukter af triglyceriderne – de giver nemlig olien en ubehagelig smag og desuden fjerner man de oxyderede fedtsyrer som er særdeles usunde og giver olien en harsk fiskeagtigt smag. I nogle uraffinerede meget dyre rapsolietyper, f.eks. økologiske rapsolier, fjerner man ikke disse usunde stoffer – og man har også et højt indhold af klorofyl som giver olien et grøntlig skær – klorofyl ødelægger olien og fører til dannelse af de usunde oxyderede fedstoffer. Heldigvis er forbruget af disse rapsolietyper med de usunde stoffer ikke særligt stort. Desuden er der også andre problemer med den økologiske rapsolie – er der mange ukrudtsplanter i den økologiske mark er der risiko fpr at frø fra ukrudtsplanterne kommer med i høsten og derved forurener den økologiske olie med erucasyre.

Man undgår altså ikke erucasyre ved at frarense denne fedtsyre, men derimod ved at dyrke højtforædlede og moderne rapssorter, som er genetisk ændrede så de ikke kan lave erucasyre (normalt er det to gener man skal have ændret/udskiftet, for at hindre at en rapssort danner erucasyre).

Erucasyre kan som nævnt også forekomme som forurening i den ellers meget sunde rapsolie hvis der forekommer ukrudtsplanter der er beslægtede med raps i rapsmarkerne – og det gør der i høj grad – det er helt galt når markerne ikke sprøjtes (f.eks. nogle økologiske rapsmarker). Desuden sker der også forurening med erucasyre fra gamle rapssorter som stammer fra planter der spirer frem fra frølageret i jorden. Raps er en alvorlig ukrudtsplante i de efterfølgende afgrøder – hvis de ikke sprøjtes. Bekæmper man ikke rapsspildfrøplanterne opretholdes et meget stort frølager af de gamle sorter i jorden.

I Canada (og USA) dyrker man fortrinsvis GM-raps. Nogle af disse sorter er f.eks. resistente overfor Basta-herbicidet (glufosinat). Dette herbicid er et naturstof som i naturen produceres af almindelige mikroorganismer i jorden. Når man sprøjter med dette herbicid kan man bekæmpe både de spildfrø fra de gamle rapssorter og ukrudtsplanter der er tæt beslægtede med raps og som indeholder høje koncentrationer af erucasyre i frøene (f.eks. agersennep og agerkål, som er alvorlige og meget udbredte ukrudtsplanter i Danmark). Man undgår derved også at rapsafgrøden forurenes med plantefrø der indeholder glucosinolater (som jo også er reduceret i de moderne rapssorter) og derved undgår landmanden der anvender rapfrøkagen (resterne fra olieproduktionen) at hans husdyr udsættes for hormonforstyrrende stoffer og får alvorlige organskader.

Her muliggør GM-afgrøderne at man kan reducere den miljøødelæggende mekaniske jordbehandling og mekaniske ukrudtsbekæmpelse (inkl. den dertil knyttede enorme CO2-forurening). Desuden udnytter man i denne sammenhæng kendskabet til de økologiske samspil i naturen (disse er i høj grad baserede på kemiske stoffer) og man opnår derved at GM-afgrøden dyrkes efter nogle principper der i høj grad svarer til dem der foregår i naturen. GM-afgrøderne er altså i disse sammenhænge langt de mest miljøvenlige, naturlige og økologisk acceptable – GM-afgrøderne giver i dette tilfælde sundere fødevarer og muligør at man bruger en dyrkningsmetode der er mere økologisk acceptabel og miljøvenlig en f-.eks. de metoder man bruger i det statsautoriserede økologiske landbrug.

Her er altså atter et eksempel på at forbrugerne får et meget bedre og sundere produkt når man dyrker GM-afgrøder. Det samme gælder husdyrene, hvis risiko for organskader reduceres betydeligt.

Jeg synes det er urimeligt at os der gerne vil have de sundeste fødevarer og ikke ønsker at vore børn udsættes for sundhedsskadelige stoffer, ikke kan købe dem – alene fordi EU ikke overholder reglerne – endda selvom EU har dom for at reglerne overtrædes.

Det er jo en sag for både Folketinget, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen og mange andre.

  • 0
  • 0

Mht blåsyre i hørfrø- så skal man indtage større mængder af det (halve og hele kilo).

Det er korrekt. Der er sandsynligvis ikke risiko for at dø lige på stedet bare fordi man spiser en bolle med hørfrø.

I forbindelse med GM-sorten har man styr på "indholdet" af blåsyre. Men hvordan tror du "indholdet" af blåsyre ser ud i de traditionelle sorter der har det højeste "indhold" af blåsyre - de traditionelle sorter gennemgår jo ikke store godkendelseprocedurer, hvor man analyserer for miljø- og sundhedspåvirkninger - og laver foderforsøg osv. osv. ?

Jeg har været med til i traditionelle forædlingsprogrammer at lave super-resistente plantesorter - selv snegleangreb var der ingen af på disse sorter. Da vi så begyndte at se nærmere på disse sorter viste det sig at årsagen var at de "indeholdt" meget høje koncentrationer af blåsyre. "Indholdet" var så højt at bruges de som foder bliver dyrene syge. Heldigvis var vi omhyggelige, men der kommer selvfølgelig masser af den slags traditionelt forædlede plantesorter på markedet - fordi de modsat GM-sorterne ikke skal igennem godkendelsesprocdurer vedr. sundhedsskadelige stoffer mv.

Hovedproblemet med blåsyre (som findes i mere end halvdelen alle de planter vi bruger som fødevarer) er normalt ikke den akutte giftvirkning, men at blåsyre i kroppen omsættes til stoffer der har alvorlige hormonforstyrrende virkninger og meget andet ubehageligt.

I forbindelse med fremstilling af øl, vin, spiritus, kefir, sojasauce, cider, brød (med gær) osv. reagerer blåsyren med alkoholen og fører til dannelse af urethan, hvis kræftfremkaldende virkninger jo desværre har været i fokus i forbindelse med den medicinske anvendelse af stoffet og i forbindelse med kemisk fremstilling og brug af polyurethan. Urethan opkoncentreres til meget høje koncentrationer under destillationsprocessen i forbindelse med fremstilling af spiritus.

Man ved at langtidspåvirkning med blåsyre (som jo forudsætter at man indtager en noget lavere dosis end den der er dødelig) giver alvorlige skader/sygdomme hos dyr og mennesker - børn er særligt udsatte for at få skader af den slags stoffer.

Jeg synes derfor det er betryggende at man netop med GM-sorten har en sort, hvor man har undersøgt alle disse ting.

Jeg har sat anførselstegn om "indholdet" af blåsyre, da planter ikke indeholder blåsyre, men indeholder stoffer som omdannes til blåsyre når de forarbejdes/spises. Man kan med simple metoder let måle hvor meget blåsyre en plante kan danne.

Der dannes mere blåsyre når planterne angribes af sygdomme mv. - dvs. når afgrøderne ikke sprøjtes.

I nogle tilfælde bygger den resistens som nogle traditionelt forædlede sorter har som nævnt på at de har et meget forøget indhold af blåsyre. I det økologiske jordbrug er man særligt indteresserede i at anvendes resistente sorter, da man har det som dogme at man ikke må sprøjte afgrøderne i det statsautoriserede økologiske jordbrug. Man kan altså forestille sig at man i det økologiske jordbrug i særlig høj grad bruger sorter der har et særligt højt indhold af blåsyre - men det er der ingen der undersøger. Indenfor det økologiske jordbrug laver man mest undersøgelser der skal anprise produkterne, mens man indenfor GM-afgrøderne mest laver undersøgelser der skal afsløre negative virkninger af GM-afgrøderne - GM-afgrøderne er altså testede på kryds og tværs - indenfor den videnskabelige verden står de også for skud - der lavede kritiske forsøg og analyser på alle leder og kanter - lidt ligesom det er tilfældet her i debatten. De GM-afgrøder der så ender med at blive godkendt kan man således kun være esktra trygge ved - der er simpelthen ingenting påp markedet der er så gennemtetet og sikkert, som GM-afgrøderne

Hvis hørafgrøden ikke sprøjtes har den formodentlig et højere "indhold" af et naturligt pesticid (blåsyre) som er særdeles sundhedsskadeligt. Ja, faktisk så sundhedssakdeligt at anvendelse af stoffet som syntetisk pesticid for længst er forbudt - til trods for at stoffet ikke forekommer i de høstede afgrøder når det anvendes som syntestisk pesticid, men det gør det jo når planterne selv producerer stoffet. Man kan endda smage det - den svagt nøddeagtige smag i hørfrø er forbundet med dannelsen af dette naturlige pesticid.

I forbindelse med opklaring af en mordsag beskriver Agatha Christie i en af hendes romaner at blåsyre har en karakteristisk sød duft og den kan altså bidrage til smagsindtrykket af visse planterarter.

Normalt er det dog de stoffer som de stoffer som opstår når blåsyre dannes der indgår i smagsindtrykket fra en bestemt fødevare - f.eks. er det benzaldehyd og beslægtede aldehyder der giver den karakteristiske mandel-, rom-, marcipan-, kirsebær- og nøddeagtige aroma der optræder i smagsindtrykke fra mange fødevarer.

Internationalt førende forskere ved Københavns Universitet har vist hvordan man ved brug GM-teknologi kan fjerne/reducere dannelsen af de sundhedsskadelige blåsyredannende stoffer i de plantedele vi spiser og samtidigt kan få dannet de behagelig smagsstoffer. Ved brug af disse forskningresultater kan vi formodentlig i fremtiden få endnu sundere og bedre fødevarer fremstillet ved brug af GM-teknologi.

Der er altså ingen tvivl om at netop GM-hørsorten er den mest sikre og gennemafprøvede hørsort og dermed at der absolut intet sundhedsmæssigt belæg for at advare i mod den.

Efter mine begreber burde man anprise GM-fødevarerne, når de er som her er ekstra sikre - eller advare mod de fødevarer der ikke har samme gode kvalitet som GM-fødevarerne.

  • 0
  • 0

Sikke da en masse sammenblandet propaganda du får fyret af her Finn Okkels.

  1. Hørfrø indeholder ikke blåsyre overhovedet! Tværtimod er det linemarin de indeholder, der kan nedbrydes til båsyre ved hjælp at det enzym der hedder linase. Linase virker iøvrigt kun når der er vand til stede.

  2. Blåsyre/cyanbrinte har et kogepunkt på 26 grader, og vil i enhver madlavningsprocess blive tilintetgjort under tilberedning.

  3. Hørfrø er ganske sundt for dig og hvis du ellers tilbereder dine hørfrø produkter med en ordentlig varmebehandling er eventuelt udslip af blåsyre ligegyldigt.

Hvis du er så skræmt af indholdet i din hørfrøbolle, så prøv at bage uden. Men lad nu være med at skræmme folk til at kunne se fordele i GMO på den latterlige måde.

http://www.denstoredanske.dk/It%2c_teknik_...

http://www.foodoflife.dk/Brevkassen/Kost/r...

  • 0
  • 0

--- f.eks. økologiske rapsolier, fjerner man ikke disse usunde stoffer – og man har også et højt indhold af klorofyl som giver olien et grøntlig skær – klorofyl ødelægger olien og fører til dannelse af de usunde oxyderede fedstoffer. Heldigvis er forbruget af disse rapsolietyper med de usunde stoffer ikke særligt stort. Desuden er der også andre problemer med den økologiske rapsolie – er der mange ukrudtsplanter i den økologiske mark er der risiko fpr at frø fra ukrudtsplanterne kommer med i høsten og derved forurener den økologiske olie med erucasyre.

Erucasyre kan som nævnt også forekomme som forurening i den ellers meget sunde rapsolie hvis der forekommer ukrudtsplanter der er beslægtede med raps i rapsmarkerne – og det gør der i høj grad – det er helt galt når markerne ikke sprøjtes (f.eks. nogle økologiske rapsmarker).

Man undgår altså ikke erucasyre ved at frarense denne fedtsyre, men derimod ved at dyrke højtforædlede og moderne rapssorter, som er genetisk ændrede så de ikke kan lave erucasyre (normalt er det to gener man skal have ændret/udskiftet, for at hindre at en rapssort danner erucasyre).

Finn, Nu er du igen i gang med et af dine fortænkte indlæg mod alt, der er økologisk.

Erucasyre og glucosinolater er forlængst fjernet fra de danske rapssorter ved almindelig forædling. De mængder urenheder der skulle komme ved de mekanismer du beskriver må være så ubetydelige, at de kun udgør en hypotetisk risiko. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om den slags tilfælde, og her da et godt materiale i de sidste 20 års erfaringer med rapsolie og foderkager.

  • Søren
  • 0
  • 0

Sikke da en masse sammenblandet propaganda du får fyret af her Finn Okkels.

  1. Hørfrø indeholder ikke blåsyre overhovedet! Tværtimod er det linemarin de indeholder, der kan nedbrydes til båsyre ved hjælp at det enzym der hedder linase. Linase virker iøvrigt kun når der er vand til stede.

Før du snakker om hvem der vrøvler skulle du måske lige læse det jeg skriver en gang til.

Jeg skriver : "Jeg har sat anførselstegn om "indholdet" af blåsyre, da planter ikke indeholder blåsyre, men indeholder stoffer som omdannes til blåsyre når de forarbejdes/spises".

  • 0
  • 0

Sikke da en masse sammenblandet propaganda du får fyret af her Finn Okkels.

Jeg har i mange år beskæftiget mig med biosyntesen og nedbrydningen af disse stoffer, de såkaldte cyanogene stoffer: i forbindelse med genteknologisk forskning , i den traditionelle komercielle planteforædling og i forbindelse med fødevarer, ja, faktisk kender jeg også en hel del til hvad de internationalt førende forskergrupper indenfor området har gjort af opdagelser som endnu ikke er publiceret, så jeg er meget interesseret i at få nye videnskabeligt baserede informationer om dette, men jeg er nu ikke helt overbevist om at du kan bidrage med det helst store i den forbindelse ;-)

Jeg er heller ikke helt sikker på at det du kalder propaganda er det folk i almindelighed opfatter som propaganda.

Som jeg gør opmærksom i min foregående kommentar synes jeg du skal læse om jeg rent faktisk skriver det du påstår.

Dernæst synes jeg du skal tænke over om propaganda ikke handler om at påstå noget der ikke er rigtigt - at man fordrejer tingene.

De ting kan man nemt afklare ved at læse dit og mit indlæg ovenover.

Dit indlæg er virkelig meget særpræget, for de øvrige ting du skriver er heller ikke ligefrem korrekte (jeg skal nok kommentere dem)...

Hvorfor så skrive dem?

Det bedste våben imod propaganda er Viden

  • 0
  • 0

Tværtimod er det linemarin de indeholder, der kan nedbrydes til blåsyre ved hjælp at det enzym der hedder linase. Linase virker iøvrigt kun når der er vand til stede.

Det er ikke rigtigt at blåsyre kun dannes ud fra linamarin i hørfrø. Havde du læst det allerførste link der anføres i denne debat - dvs. sat dig lidt ind i det emne hele denne debat om GM-hørsorten vedrører ville du have kunnet læse:

" Antinutritional Factors. The concentration of total cyanogenic compounds (total of linamarin, linustatin, neolinustatin) measured in three samples of each line, taken from one site, showed no differences between FP967 and cv. Norlin".

Hørfrø indeholder altså i hvert fald tre forskellige af disse såkaldte cyanogene glucosider, der er involveret i dannelsen af blåsyre/cyanid. Den rapport linket fører til er fra 1996 – der har altså været god tid til at danne sig meninger og tilegne sig viden her.

Jeg synes det er betryggende at de myndigheder der godkender den slags planter er noget mere pålidelige ...

Du skriver altså "Tværtimod er det linemarin de indeholder, der kan nedbrydes til båsyre ved hjælp at det enzym der hedder linase".

Stoffet hedder ikke linemarin, men linamarin.

Linase (som man i dag kalder linamarase) nedbryder ikke linamarin til blåsyre, men til glucose (druesukker) og acetone cyanohydrin. Disse ting har man kendt i mange årtier; f.eks. kan du læse det i dette link, som kommer fra en mere end 30 år gammel bog om plantegiftstoffer : http://books.google.dk/books?id=lbOxhvJ-Ve...

Det desuden ikke kun linamarase ("linase"), men adskillige enzymer som er involveret i dannelsen af sådanne cyanohydriner fra de cyanogene glucosider i hør - bl.a. linustatinase and linamarase (se http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/3936419).

Disse enzymer tilhører guppen af beta-glycosidaser, som findes overalt, bl.a. i mundhulen og i mave-tarmsystemet - mange af dem kan også omdanne cyanogene glucosider cyanohydriner.

Acetone cyanohydrin og de andre naturlige cyanohydriner kan så af nitril-lyase omdannes til blåsyre (HCN) og en aldehydforbindelse.

Ved alm. plantefysiologisk pH findes blåsyre ikke på syreform, men optræder i stedet på ion-/saltform (ionen betegnes så som cyanid (CN-)).

Du skriver " Blåsyre/cyanbrinte har et kogepunkt på 26 grader, og vil i enhver madlavningsprocess blive tilintetgjort under tilberedning". Det ville være korrekt hvis der ikke var vand til stede og man kunne have blåsyre som ren blåsyrevædske - du burde have overvejet det ulogiske i det du skriver, for du skriver jo selv at enzymnerne ikke kan fungere uden vand. Har du enzymaktivitet har du altså også vand til stede og dermed har du ikke blåsyre som ren vædske, men blåsyre opløst i vand (blåsyre er fuldstændigt blandbart med vand). Det er jo meget naivt at tro at planter/plantefrø kan indeholde ren blåsyrevædske - det svarer jo til at tro at da planter også indeholder saltsyre, fordi de indeholder klorid og brintioner og derfor vil saltsyre dampe af når man tilbereder maden fordi saltsyre er en gasart ... Her er vi vidst tilbage i Folkeskole-lærdom. Jeg kan ikke få ret meget sammenhæng i det du skriver.

Selvom der er vand til stede i hørfrø er enzymerne i intakte hørfrø ikke i kontakt med de cyanogene glucosider og derfor nedbrydes stofferne ikke i større mængde i hørfrøet. Når man opvarmer hele hørfrø ødelægges enzymerne af varmen og de cyanogene glucosider bliver således ikke nedbrudt.

Stofferne forekommer altså som en sukkerforbindelse (cyanogen glucosider) i de varmebehandlede hørfrø og sukkerforbindelser damper som bekendt ikke af og den blåsyre der ikke er dannet kan jo heller ikke dampe af (og det ville den heller ikke hvis den blev dannet og var på ion-/saltform)..

Når du tygger på en bolle med bagte hele hørfrø frigøres de cyanogene glucosider og de beta-glucosidaser der er i mundhulen (eller mave-tarm-systemt) vil så nedbryde de cyaogene glucosider til cyanohydriner, som af andre enzymer eller spontant i f.eks. mavesyren vil omdannes til blåsyre/cyanid.

Det er altså i mange tilfælde først når man spiser/tygger på fødevarerne at der dannes blåsyre/cyanid.

Nogle fødevarer kan danne så meget blåsyre/cyanid at man hurtigt bliver meget syg, hvis man spiser dem i større mængder eller i længere tid. Det gælder f.eks. kassava, som udgør hovedparten af føden i store områder af verden. Selvom man i en meget arbejds- og tidskrævende proces forarbejder kassavaknoldene, dvs. gennemvasker det revne materiale med vand mange gange og tilslut rister (!) kassavaen udsættes disse mange hundrede millioner mennesker for så meget blåsyre/cyanid at de kan få kroniske skader.

Alene cassavaplanten er ansvarlig for mange forskellige alvorlige sygdomme og forgiftninger af mennesker, se f.eks. http://www.anu.edu.au/BoZo/CCDN/two.html

Kassava indeholder ligesom hør de cyanogene glucosider linamarin og lotaustralin, så afgrøderne minder i det henseende altså meget om hinanden.

Læs mere dette problem og fremstilling af GM-cassava der kan løse problemet her: http://www.plbio.life.ku.dk/Formidling/~/m...

Det er virkelig ærgeligt at du ikke er kommet på banen for længe siden med dine informationer om at man bare kan varme fødevarer og så vil blåsyren dampe af – dvs. mange hundrede millioner mennesker spilder deres tid – det er også ærgeligt den meget ansete forskergruppe ved Købehavns Universitet bag ovennævnte artikel ikke har været opmærksomme på denne viden du nu kommer på banen med mht. afdampning af blåsyren – en af forskerne har endda modtaget det man kalder ”Den lille nobelpris” og mange andre anerkendelser for bl.a. dette arbejde.

Konklusionen må være: man kan ikke vide alt – men derfor kan man godt fremsætte anklager og have markante meninger om det man ikke rigtigt ved noget om.

  • 0
  • 0

Hørfrø er ganske sundt for dig

Jeg helt enig i at i almindelighed er hørfrø/hørfrøolie en sund fødevare - specielt er indholdet af de livsnødvendige n-3-fedtsyrer (alfa-linolensyre) i hørolie det højeste der mig bekendt findes i nogen fødevare - inkl. fisk. Mange ernæringsforskere mener at vi indtager alt for lidt n-3 fedtsyre i forhold til n-6-fedtsyre og det kan være årsagen til at vi ser opblomstring af en række af de mere alvorlige velfærdssygdomme - lige fra børn med adfærdsvanskeligheder til blodpropper og gigtsygdomme..

Ved at spise hørolie (evt. hørfrø) kan man få stort set lige så meget af de livsnødvendige n-3 fedtsyrer (også kaldet omega-3 fedtstoffer (herunder fiskeolierne)), som man får ved at spise en tilsvarende vægtmæssig (!) mængde ukoncentreret fiskeolie som kosttilskud i f.eks. kapsler.

Det er super-sundt - og i forhold til fede fisk undgår man den sundhedsskadelige dioxin, PCB, kviksølv osv. Men spiser man frøene er der desværre et problem med tungmetallet cadmium.

Derudover er der også de gode slimdannende fiberstoffer og lignaner - lignaner er hormonforstyrrende stoffer - en homonforstyrrende virkning der dog mest betragtes som sundhedsfremmende (men det sagde man også om den hormonfiorstyrrende effekt af østrogene stoffer i soja - og nu advarer Kræftens bekæmpelse mod at spise for meget soja ...)

Min pointe var/er. GM-hørsorten er meget grundigt undersøgt og vi ved at der ikke er problemer med den sort i forhold til f.eks. blåsyre/cyanid. En tilsvarende godkendelsesproces har traditionelle hørfrø-sorter ikke været i gennem, så jeg siger lige præcist GM-frø er mere sikre end stort set alt andet hørfrø.

Der er ikke tale om teoretiske/fortænkte problemstillinger. For som nævnt har jeg selv været involveret i at lave traditionel planteforædling, hvor vi fik lavet super-resistente landbrugsafgrødesorter, men de "indeholdt"/dannede så meget blåsyre/cyanid at sorten ikke kun var "sundhedsskadelig" for insekter og snegle mv., men ville også ville være det for husdyr og mennesker.

Det ville aldrig ske uden at man havde vidst det i forbindelse med fremstilling af GM-sorter, som jo testet for alle kendte giftstoffer og desuden laves der en lang række fodringsforsøg med selve de introducerede proteiner/enzymer og GM-frøene osv.

Søren Rosendal Jensen skriver de problemstilliger jeg gør opmærksom på er "fortænkte". Tidligere i debatten har han ment at problemet med denne GM-hør-sort kunne føre til udvikling af antibiotikaresistens - til trods for at den pågældende form for antibiotikaresistens helt naturlig findes overalt -og specielt i vort mave-tarmsystem (hvor der allerede er 1 000 000 000 000 bakterier med resistensen) og sygdomfremkaldende bakteriearter også har resistensen, men alligevel frygter han på grund af denne GM-hør at han ikke kan behandles med en bestemt antibiotika-type - en gammeldags antibiotikatype som slet ikke er godkendt til brug i Danmark. Men Søren frygter at denne GM-hør vil sprede resistens til bakterierne i hans mave osv.osv. osv.

Vi debaterer her jo bl.a. hvad det er fornuftigt at Fødevarestyrelsen advarer imod. Fødevarerstyrelsen advarer faktisk mod netop blåsyre/cyanid osv. i/fra hørfrø. Her er hvad Fødevarestyrelsen skriver på deres hjemmeside "Alt om kost":

"3. juli 2008

Fødevarestyrelsen fraråder højt indtag af solsikkekerner og hørfrø

Hørfrø har i den senere tid været meget omtalt for frøenes høje indhold af flerumættede fedtsyrer, og nogle helse-kure anbefaler, at man knuser hørfrø og indtager dem i store mængder. Det må frarådes.

Hørfrø har ligesom solsikkekerner et ret højt indhold af tungmetallet cadmium, der opkoncentreres i kroppen og på længere sigt kan skade især nyrerne.

Man skal derfor ikke indtage frøene i for store mængder. Andre olieholdige frø som sesamfrø, pinjekerner, græskarkerner og birkes har et væsentligt lavere cadmiumindhold end solsikkekerner og hørfrø.

Hørfrø har desuden et naturligt indhold af naturlige giftstoffer (cyanogene glykosider). Disse stoffer kan spaltes til hydrogencyanid (blåsyre) af enzymer, der frigives ved findeling.

Man kan i princippet risikere akut forgiftning, hvis man indtager store mængder af hørfrø. Desuden kan man risikere skader på nervesystemet.

Selvom dette ikke er dokumenteret i praksis, frarådes det også af den grund, at spise findelte hørfrø i store mængder. Der ikke er den samme risiko ved at indtage hele frø". http://www.altomkost.dk/Services/Nyhedsrum...

Det er således ikke kun mig der givet fald ifølge Søren Rosendal Jensen skriver om og advarer mod fortænkte ting.

Måske er det igen, igen, igen et eksempel på manglende indsigt i det emne man har så markante meninger om - og kommer med det ene meningsløse indlæg efter det andet om.

Hvorfor komme med debatindlæg og ret personlige anklager/angreb, der bærer meget tydelige præg af at man ikke har nogen viden om det man ellers udtaler sig meget skråsikkert om ...

I det mindste kunne man undlade at komme med personlige angreb/anklager som det sker her. Personlligt generer det mig ikke. Jeg kan lide en skarp og intelligent debatform, men de de personlige angreb jeg her er vidne til generer min opfattelse af ordentlig og god debat, og almindelig saglig/faglig anstændighed.

Jeg håber dog ikke at debatværten ligefrem sletter indlæggene fra Søren Rosendal Jensen og/eller Peter Hjorth. For mig at se er det mest deres egen troværdighed og deres egen sag de ødelægger.

  • 0
  • 0

Erucasyre og glucosinolater er forlængst fjernet fra de danske rapssorter ved almindelig forædling. De mængder urenheder der skulle komme ved de mekanismer du beskriver må være så ubetydelige, at de kun udgør en hypotetisk risiko. Jeg har i hvert fald aldrig hørt om den slags tilfælde, og her da et godt materiale i de sidste 20 års erfaringer med rapsolie og foderkager

Det er altså lidt af en ”bedrift” hvis du ikke hørt om alle de praktiske problemer med glucosinolaterne også optræder i de nye raps med lavt indhold. Du kan umulig have læst alm. fagblade mv. og i hvert fald ikke have fulgt med i den mere videnskabelige litteratur – og alle rapporterne over forsøg med rapsfrø og rapsfrøkager mv. har du altså heller ikke læst (det tror jeg aldrig jeg har hørt om før). I alle disse sammenhænge kan man læse om problemstillingerne med glucosinolaterne og at det er helt afgørende at man tager sine forholdsrregler i den sammenhæng – også når det gælder de nyeste sorter.. Der er masser af glucosinolater i de danske rapssorter – der er ikke tale om ”urenheder” og ikke om hypotetiske ting. Selvom indholdet er reduceret markant er det fortsat et meget stort problem i forbindelse med brug af rapsfoder til grise. Man kan da også tydeligt smage den sennepsagtige smag i alle de sorter der er på de danske marker – og hen på sommeren kan man jo også let lugte rapsmarkernes kålagtige ret kvalme lugt på især fugtige dage – selve kållugten kommer fra en bestemt type af de mange forskellige glucosinolater (et nedbrydningsprodukt) der findes i raps. Det er iøvrigt påvist at nogle af glucosinolaterne er koblet sammen med dannelsen af plantehormoner, så formodentlig kan man ved traditionel forædling ikke fjerne disse glucosinolater uden samtidigt at få helt unormale planter, der har kuk i dannelsen af et af de mest centrale plantehormoner. Den sammenhæng er påvist.

Her er en mere end 30 år gammel artikel om indhold af glucosinolater i de såkaldt dobbeltlave sorter se http://www.infosvin.dk/index.aspx?id=44454... . Der er massevis af den slags. Det undrer mig meget at du ikke kender alle disse mange mange rapporter over fodringsforsøg med lav-glucosinolatholdige rapssorter hvis du virkelig har arbejdet med disse ting . Forsøget viser 1) at der er masser af glucosinolater i den dobbelt-lave raps (hvor indholdet af glucosinolater er reduceret meget i forhold til den oprindelige raps); 2) Blander man 22% af denne rapstype med lavt indhold af glucosinolater i grisefoderet påvirkes grisene i så ekstrem grad at vægten af skjoldbruskkirtlen fordobles (nedbrydningsprodukter fra nogle glucosinolater blokerer jo dannelsen af skjoldbruskkirtlens iod-holdige hormoner). Skjoldbruskkirtlen vokser altså meget unormalt; 3) Måler man på mængden af skjoldbruskkirtelhormonet thyroxin i plasma på slagtetidspuntet er det betydeligt lavere i de grise der har fået 22% rapskage i foderet – på trods af at vægten af skjoldbruskkirtlen som producerer thyroxin er steget til det dobbelte kan skjoldbruskkirtlen alligevel ikke klare at producere nok hormon; og 4) vægten af leveren stiger ligeledes betydeligt når dyrene får foder med den moderne type raps – det er et udtryk for at der formodentlig er skader og at leveren i hvert fald ikke fungerer normalt.

Som det fremgår af referencelisten i artiklen er der endnu tidligere lavet mange andre forsøg der viser det samme – og det er der også sidenhen, hvor man også har vist mange andre skader og påvirkninger ved fodring med den moderne rapstype, se f.eks. www.bsas.org.uk/Publications/Animal_Scienc... Grise skades altså også af raps med lavt indhold af glucosinolater. Små grise tåler ikke rapsfoder i starten og senerehen kan man maksimalt komme op på 10-15% af foderet kan være raps (med lavt eller meget lavt indhold af glucosinolater), hvis grisene ikke skal få for store skader..

Jeg har været involveret rapsforædlingsprojekter og fremstiling af nye rapssorter i mange år. Vi kunne nemt lave nye højtydende sorter, men det store problem var at få glucosinolatindholdet ned. Vi kasserede selvfølgelig de tusindvis af sorter der var for meget glucosinolat i, men vore og konkurrenternes udvalgte sorter blev i de officielle sortsafprøvningsforsøg jævnligt kasseret på grund af for højt niveau af glucosinolater. Nogle gange var det kun i bestemte lande der var problemer med en sort. Der var/er kæmpeproblemer og man arbejder intenst på at løse problemerne ved hjælp af genteknologi.

I vore forsøg kunne vi se at der var meget ukrudt/spildfrø af gamle sorter i de forsøgsparceller vi brugte blev indholdet af glucosinolater også højt.

Helt galt blev det med problemerne da man introducerede de højtydende hybridrapssorter, som er baseret på artshybrider med radis. Her var det kun ganske få af de 1000vis af sorter/forædlingslinier, der havde tilstrækkeligt lavt niveau af glucosinolater – det var et rent mareridt - årsagen kendte man ikke, men da raps også er en arthybrid i sig selv har vi altså et virkeligt kunstprodukt og årsagen til de nye problemer måtte jo være forbundet med at 1000vis af nye gener blev introduceret i den nye rapstype - det kræver ingen speciel godkendelse af lave den slags kunstige artshybrider – og de må også gerne bruges i økologisk jordbrug. Når man lavede tilsvarende hybridrapssorter ved brug af GM-teknologi var der ikke sådanne problemer – GM-sorterne dyrkes ikke i Danmark, men disse mere gennemafprøvede sorter dyrkes i de lande der producerer hovedparten af verdens rapsfrø. I canada skulle vore traditionelle sorter så konkurre med disse GM-sorter, hvilket var en meget ulige kamp – der er det så også endt med at ca. 90% af rapsmarkerne er GM-sorter. Man har kunnet vise at problemet de traditionelt forædlede sorter var at de gener man brugte i forbindelse med frembringelsen af hybridrapsen var koblet til gener der gav højt glucosinolatniveau – generne fulgtes altså ad. Sådanne problemer har man naturligvis ikke i GM-raps, hvor man helt ”manuelt” skiller gnerne fra hinanden og kun bruger lige de gener der er brug for.

Jeg forstår fortsat ikke at du ikke prøver at sætte dig lidt ind i de emner du debatterer..

  • 0
  • 0

Ja Finn, Jeg er ikke i tvivl om at du har styr på hvad du taler om, og at du har mange års erfaring inden for branchen. Det er bare en skam at du bruger din viden til at fremelske GMO på bekostning af økologiske og sunde fødevarer.

Du er god til at debatere, det er der ingen tvivl om siden du kan forvandle mit lille indlæg til tre store poster hvor du giver lektioner i alverdens former for cyanbrinte.

Men har jeg ikke ret når jeg endnu engang siger at nedbrydningen af linamarin ved hjælp af linase er hovedårsagen til blåsyredannelse i hørfrø?

Hvordan bruger du hørfrø i din madlavning? Jeg koger dem godtnok ikke, men bager dem i ovnen i mit brød eller på mine boller, derefter spiser jeg dem uden at dø af blåsyre forgiftning, ligesom vi har gjort de sidste 100 år. ingen problemer der, så der er ingen grund til at Genmodificere hørfrø overhovedet. Kun Økonomiske grunde...

Men det er jo ikke nogen overraskelse, når man ser på hvad der er dit levebrød. Du arbejder jo med det til dagligt og har jo også en andel i flere patenter inden for området, så selvfølgelig er du fortaler for GMO.

Propaganda er: Oplysninger, som bliver spredt med henblik på at fremme en årsag eller sag.

Jeg snakker imod GMO for helbredets skyld, du er fortaler for GMO for Økonomisk vinding, så gad vide hvem der bruger mest propaganda?

www.seedsofdeception.com

http://www.safe-food.org/-issue/dangers.html

http://www.naturalnews.com/023238_GMO_food...

http://www.conditionnutrition.com/reviews/...

Kald mig bare en klaphat igen, så kan jeg jo kalde dig en partisk kapitalist og så bliver vi alle glade?

  • 0
  • 0

Men det er jo ikke nogen overraskelse, når man ser på hvad der er dit levebrød. Du arbejder jo med det til dagligt og har jo også en andel i flere patenter inden for området, så selvfølgelig er du fortaler for GMO

Her er du igen på vildspor - hvorfor skrive noget der ikke er korrekt?

Jeg er bl.a. opfinder og har f.eks. opfundet metoder som gør det muligt at lave GM-afgrøder mv. uden brug af antibiotikaresistensgener og/eller uden gener der gør planterne resistente over herbicider (se http://www.seedquest.com/News/releases/eur...). Disse ting blev udviklet af danske Danisco, som så har solgt patenterne mv. til andre virksomheder. De metoder bruges i stor udstrækning i forbindelse med fremstilling af GM-afgrøder. Nu er det kun udenlandske virksomheder der udmønter den merværdi der skabes i forbindelse med GM-afgrøderne - en række danske virksomheder var i lang tid internationalt førende på området og havde mange nye GM-sorter klar til dyrkning. Sorterne blev godkendt som sikre og sunde, men EU-politikerne stoppede dem (hvilket så har vist sig være ulovligt, men det betyder nu ikke at EU-politikerne vil overholde reglerne (se debatten ovenover)). Nu er der ingen større danske virksomheder der arbejder med disse ting og den enorme merværdi der skabes tilfalder virksomheder i andre lande og de samfund de er en del af. De danske virksomheder har givet op på grund af EU's håndtering af tingene.

Når man får løn for sit arbejde ejer man altså ikke de patenter og andre opfindelser man laver, så jeg har aldrig fået penge for/fra patenterne - "mit levebrød" kommer altså ikke fra patenter.

Da jeg nok er i særklasse når handler om indsigt i de biologiske systemer og besidder stor kreativitet med hensyn til at se udviklingsmuligheder, laver jeg som konsulent arbejde, undersøgelser og patentansøgninger for andre - det kan også være noget der har med økologisk jordbrug eller naturprodukter at gøre.

Jeg er en gang imellem gæsteforeslæser ved Københavns Universitet og ofte censor på projekter og fag indenfor bioteknologi-området.

Konsulentarbejde får jeg naturligvis penge for på samme måde som alle andre (dog ikke når det handler om arbejde for Teknologirådet o.lign.). Jeg påtager mig gerne konsulentarbejde der vedrører GM-afgrøder, men det er nu ikke noget der bidrager til mit "levebrød".

Jeg har i mange år stort set kun arbejdet med bioteknologi indenfor det medicinske område.

De fleste patentansøgninger jeg har været opfinder på vedrører medicinske stoffer og metoder. F.eks. om at bruge de enzymer (glycosyltransferaser og P450-ensymer), som bl.a. er involveret i biosyntesen af glucosinolater og de blåsyredannende stoffer til at lave nye medicinske stoffer med meget færre bivirkninger end de medicinske stoffer vi har på markedet i dag.

Planter er fantastiske kemiske fabrikker og de kan ved brug af enzymer lave stoffer som det vil være uhyre kompliceret og ekstremt dyrt at lave med alm. kemiske metoder. Når man først har styr på/overblik over disse komplicerede processer kan teknologierne bruges indenfor en masse forskellige områder udover det medicinske. Jeg tror planteproducerede kemiske stoffer vil afløse de syntetiske kemikalier i løbet af forholdvis kort tid - i stedet for at bruge plantebiomasse til produktion af bioenergi, som så bruges til produktion af kemiske stoffer, vil det være oplagt at bruge alle de værdifulde stoffer som man får frigjort i f.eks. anden-generations-bioethanolanlæg som erstatning for de kemisk fremstillede stoffer, som er baseret på råmaterialer fra olie o.lign.

Jeg har også været statsautoriseret økologisk landmand. Som det fremgår af debatten betyder det ikke at "jeg er fortaler" for alt hvad jeg har arbejdet med, men jeg er faktisk fortaler for økologisk jordbrug, når det er det samme som miljøvenligt jordbrug. Jeg er blot ikke tilhænger af den form der benævnes statsautoriseret økologisk jordbrug, som jo ikke er baseret på den videnskab der betegnes økologi, men derimod på dogmer og meget miljøskadelige ting såsom overforbrug af landbrugsarealer og ukrudtsbekæmpelsesmetoder som skader truede fuglearter mv. (se ovenfor i debatten her). Jeg er tilhænger af den form for økologisk jordbrug der er baseret på de økologiske samspil der foregår i naturen (ofte baseret på kemiske stoffer og naturlige pesticider), og som har så høj produktivitet at vi kan klare produktionen af alle de landbrugsprodukter der er brug for og samtidigt kan få flere og flere vilde naturarealer (landbrugsarealet i Danmarkr er kraftigt reduceret de sidste 50 år, men produktionen på det resterende areal er meget større end produktionen var på det oprindelige areal).

Det er helt oplagt at skal vi lave miljøvenligt og naturbeskyttende økologisk jordbrug skal vi ikke basere det på dogmer, men viden og udvikling: vi skal have udbyttet forøget, have reduceret mekanisk jordbehandling til et minimum (reducerer også CO2-forureningen) og gøre brug af alle de teknologier og metoder der er til rådighed - specielt GM-afgrøderne.

Kombineret med de teknologier der er under udvikling indenfor anden-generations-bioethanol-området vil det være muligt at skabe både landbrugsproduktion og energiproduktion der svarer til vild natur/skove mht. miljøbelastning. Man kan så begynde at bruge "enzymatisk behandlede træer" som foder ;-)

En af mine hovedaktiviteter de sidste 4 år har drejet sig om at forædle og udvikle sorter af en vild dansk planteart, som skal blive en ny grøntsag mv. i supermarkedernes grøntsagsafdelinger - internationalt. Det har intet med GM-afgrøder at gøre. Desuden arbejder jeg på med helt almindelige planteforædlingsmetoder at lave nye plantesorter med et kraftigt forhøjet indhold af de sunde plantefarvestoffer som kendes fra bl. a. rødvin (nogle af dem har et 10 gange højere indhold), og jeg har f.eks. lavet frugttræsorter som ikke taber frugterne kort efter de er modne - du kender sikkert fænomenet med at man næsten ikke kan nå at bruge f.eks. mirabeller i praksis fordi frugterne falder af træerne allerede i august - jeg har sorter der holder frugterne på træerne til langt ind i november og derved kan man pludselig have meget mere glæde af denne frugt, som jo er en vildtvoksende planteart i Danmark og ikke skal fragtes hertil med fly eller lastbiler.

Alt det er forbundet med store udgifter og muligvis indtægter langt ude i fremtiden , så "levebrød" kan man næppe betegne det ;-)

Jeg har bestemt mig for at holde pause fra debatten her. I forhold til andre debatsteder har jeg værdsat debatten her på ing.dk, for mange indlæg har været oplysende og baseret på viden og man kan så diskutere hvad den forhåndenværende viden handler om og kan bruges til - og hvorfor man tolker den forskellig. Man bliver klogere. Men jeg synes desværre der er en tendens til at man ikke debatterer ud fra indsigt og viden - man har bare en holdning og mener så at det er debat at skrive at man mener dit eller dat uden at skrive hvad man baserer det på. Den slags interesserer mig lige lidt som at læse om hvordan man føler at ens verden liv bliver bedre fordi man har købt nogle lækre kartofler i Irma eller når man i Alt for Damerne og mange medier kan læse/høre om hvordan man kan gøre gøre verden bedre ved at forbruge endnu mere - nu af nye spændende miljøvenlige og økologiske produkter.

Efter min mening er et godt miljø ikke noget man kan købe sig til og som bliver bedre og bedre bare man køber massevis af bestemte varer.

  • 0
  • 0

Først vil jeg da sige at jeg synes det er en skam at du Finn, ikke vil debatere her mere, men det må være din egen sag. Jeg har ikke mange års erfaring i at formulere mig, ligesom dig, men det betyder ikke at jeg skal lade være med at debattere.

For det andet er det ikke nødvendigvis kun "en mening" at man er imod GMO.

Det er som om at mange tilhængere/udviklere/producenter af GMO antager at alle reporter der viser sammenhæng imellem GMO og skadelige virkninger er ren fantasi og propaganda.

Der er mange der stiller spørgsmålstegn om en eventuel sammenhæng med indførslen af GMO i 1996 og det stigende antal autister og allergikere foreksempel. http://www.lymeinducedautism.com/gmopositi...

Det viser sig jo også at det nærmest er umuligt at få en uvildig rapport offentliggjort omkring GMO.

Her er en rapport der også kaster lys over alle mulige farer skrevet af en ungarnsk forsker Arpad Pusztai. http://www.freenetpages.co.uk/hp/a.pusztai...

Da vi fik vores datter, anbefalede diætisten også at man holdte sig væk fra GMO fødevarer, baseret på at ingen ved nok om følgevirkningen af at spise disse varer.

O når så hovedproducenten af GMO først sælger giften til landmanden og derefter GM såsød der kan holde til giften, så handler det heller ikke om bedre mad, men større mængder og mere indtjening.

Mit hovedargument er at biodiversiteten i verden lider rigeligt allerede under diverse industrielle forureninger, Og GMO kun en god forretning. Det handler ikke om bedre fødevarer eller bedre mennekelig velfærd, det handler om penge.

Vi har kun en jord, og den overflade jord det har taget tusinder af år at lave ad naturlig vej, bliver nu splittet ad med diverse sprøjtegifte og når man nu har en GM sort der kan klare det, så forsætter vi bare med at sprøjte, istedet for at finde alternative løsninger, som for eksempel mere diversitet på markerne og andet.

Men det er klart at når man kun læser de positive rapporter og er aktiv deltagene i GMO's udbredelse, så er det svært at forholde sig til de kritiske rapporter.

Et godt miljø kommer ved at værne om miljøet og gendanne det til det mest naturlige stadie det kan komme i vores verden, ikke ved at overtage og erstatte allerede gode sorter med GMO.

Du kan nu sagtens gøre en kæmpe forskel for miljøet ved indkøb af dine dagligvarer. * Køb danske varer - sparer transport og forurening. * køb Økologiske varer - sparer gift, skåner jorden og vandet. *Køb ikke billige ting produceret til at gå i stykker efter 3 - 5 år - sparer ressourcer og forurening. * o.s.v o.s.v

Jeg beundrer dig faktisk for din instilling til Økologisk landbrug og jeg er enig med dig hen ad vejen, bortset fra GMO.

Vi må tilbage til mere diversitet og mindre dyrkningsarealer, men mængden af fødevarer vi producerer, overstiger jo allerede langt den kapacitet vi har behov for her i danmark og så må eksporten lide lidt til fordel for bedre miljø, hvis Økologisk landbrug producerer mindre mængder en konventionel landbrug. Kvalitet frem for kvantitet.

Den viden der eksisterer på et givent område er aldrig statisk, og som regel er den også flersidet. Bare fordi hovedparten af forskere inden for et område hælder til en side, betyder det ikke at det er den rigtige side.

Nej, den forsker der uvildig og nøgtern kan undersøge en given problemstilling og tage alle overvejelser med i sin undersøgelse vil komme frem til det mest rigtige resultat, uanset hvor mange tilhængere han har.

Med hensyn til energi produktion mener jeg at vi skal bevæge os hen imod forureningsfri energi, og indse at forbrændingsmoterens afløser faktisk har eksisteret i 130 år og så se at komme igang med at udvikle den ordentlig.

I bund og grund handler det jo om hvilken verden det er vi vil leve i, Jeg vil gerne leve i en naturlig verden uden forurening, hvor mennesker prioriteres højere end penge, og den verden skal nok komme en dag.

  • 0
  • 0

En lille tilføjelse fra American Acadamy of Enviromental medicine.

"several animal studies indicate serious health risks associated with GM food consumption including infertility, immune dysregulation, accelerated aging, dysregulation of genes associated with cholesterol synthesis, insulin regulation, cell signaling, and protein formation, and changes in the liver, kidney, spleen and gastrointestinal system."

http://www.aaemonline.org/gmopost.html

  • 0
  • 0

Det er som om at mange tilhængere/udviklere/producenter af GMO antager at alle reporter der viser sammenhæng imellem GMO og skadelige virkninger er ren fantasi og propaganda.

Det antager jeg ikke pr. definition, men min erfaring er at de ikke kan stå for en nærmere granskning. Som lægmand vil man bruge sin tid langt bedre på at læse den nyligt udkomne vidensyntese som 30 dygtige danske universitetsforskere har forfattet. Den er ikke noget skønmaleri, men en saglig og afbalanceret sag.

Den kan hentes gratis her: http://pdir.fvm.dk/Publikationer_-_fotos.a...

  • 0
  • 0

Ja kære Eva Kjer Hansen, hun håndterer jo posten som fødevareminister rigtig godt, se bare kødskandalen, den ødelagte smiley ordning, fjernelse af braklægnings ordningen, håndteringen af sten smidt i havet o.s.v o.s.v

Hun arbejder om nogen kun for erhvervslivets interesser, og interesserer sig jo hverken for mennesker eller miljø.

Det bliver helt spændende at se hvor meget hun når at splitte ad, i hendes kapløb med Connie Hedegaard, for at få posten som EU kommissær.

Netop det er hendes mål og så længe hun er fødevareminister, stoler jeg ikke på nogen rapport der udslipper derfra. De ændrer vel bare i den som Miljøministeriet gjorde i den rapport om Danmarks skoves tilstand, der også blev vendt 180 grader væk fra sandheden. http://www.dr.dk/P3/P3Nyheder/2009/09/25/0...

Uvildige rapporter fra eksperter uden nogen form for økonomisk vinding, lad os få nogle flere af dem tak.

Rapporter der har været igennem censurerende ministerie-hænder kan vi ikke bruge til noget.

  • 0
  • 0

Uvildige rapporter fra eksperter uden nogen form for økonomisk vinding, lad os få nogle flere af dem tak. Rapporter der har været igennem censurerende ministerie-hænder kan vi ikke bruge til noget.

Kan det gøres bedre end forskere fra vores universiteter? (Hvem ellers?) Vist kunne de tænkes at være udsat for politisk pres, men har jeg nu ikke hørt noget om. Jeg deler ellers kantine med et par af forfatterne ;) Tværtimod oplever jeg en vis optimisme over at der endelig er lidt politisk interesse for fakta indefor dette område.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten