Genmanipulerede tomater med farven lilla kan forhindre kræft

Med genetisk manipulation er det lykkedes forskere at frembringe en lilla tomat, der indtil videre viser sig at forebygge kræft hos mus, der er genetisk manipuleret til at udvikle kræft.

Ved at bruge gener, der farver blomsten løvemund, fandt forskere ud af, at de kunne få tomater til at danne anthocyaniner, som er en antioxidant, der findes i bær som brombær og solbær, og som mindsker risikoen for kræft og hjertesygdomme - og som farver tomater lilla.

Ifølge Reuters levede de mus, der blev fodret med frugten væsentligt længere end de mus, der fik almindelige tomater. Musene, der var genetisk manipuleret til at udvikle kræft, levede i 182 dage efter en diæt med den lilla tomat, mens musene, der fik den almindelige tomat levede i 142 dage.

Professor Cathie Martin fra John Innes Center i England var forbavset over de resultater, som forskningen frembragte.

»Det er enormt opmuntrende at tro, at man kan forbedre musenes og måske menneskers helbred bare ved at skifte kost eller specifikke dele af kosten ud,« siger hun til Reuters.

Cathie Martin og forskerholdet understreger dog, at forsøg på mennesker ligger langt ude i fremtiden. Næste skridt i forskningen er at undersøge, hvordan antioxidanten påvirker tumorer, så det fremmer helbredet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Umiddelbart virker det som noget af en omvej at genmanipulere tomater for at få anthocyaniner. Personligt finder jeg det mere nærliggende bare at spise flere bær. Det er vist allerede afprøvet tilstrækkeligt for bivirkninger :o)

  • 0
  • 0

Hvis de (forskerne) endelig skal gensplejse noget sundt, hvorfor starter de så ikke med noget der smager godt? Jeg ser frem til gensplejset pizza og manipuleret øl! - selv om øl jo er sundt i forvejen.

VH Nicholas

  • 0
  • 0

Umiddelbart virker det som noget af en omvej at genmanipulere tomater for at få anthocyaniner. Personligt finder jeg det mere nærliggende bare at spise flere bær. - - -

  • Ja, og så smager solbær noget bedre end små tomater!

Jeg synes, at det er perverst at lave blå tomater. Hvis man vil spise anthocyaniner, så der masser af dem i rødkål, rødvin - og hyldebærtoddy.

  • Søren
  • 0
  • 0

Det særligt interessante i denne sag er, at tomatplanterne i forvejen har alle de gener, der skal til for at danne anthocyanin, men at et par af dem ikke bliver udtrykt i frugten i de dyrkede tomater. I nogle af de vilde slægtninge med små uspiselige frugter er disse gener aktive. Cathie Martin og Co. har altså blot repareret en syntesevej, som har virket i de dyrkede tomaters forfædre.

mvh Inga

OK! - Men jeg nu synes jeg altså, at tomater skal være røde, som de altid har været før i tiden. Du kan kalde mig gammeldags. - Men de skal ikke være gule og blå.

Sælg dem til svenskerne!

  • Søren
  • 0
  • 0

Umiddelbart virker det som noget af en omvej at genmanipulere tomater for at få anthocyaniner.

Jeg kan få øje på to formål med det. Rent forskningsmæssigt er det en smart måde at udforske anthocyaninernes virkning nærmere. Man får på den måde en gode "med og uden" prøver til fodringsforsøg. Hvis man havde fodret et hold mus med tomater og et andet med blåbær ville der jo være mange flere variable end lige anthocyaniner.

Det andet formål kunne være at berige de grønsager flok reelt spiser mest af med helsefremmende stoffer. Tomater bruges jo f.eks. i burgere, så der er mulighed for at nå et andet publikum end rødkålselskerne.

Iøvrigt synes jeg anthocyanin tomaterne er flotte. De ville sætte kulør på sommersalaten :)

  • 0
  • 0

Søren Rosendal Jensen:

og så smager solbær noget bedre end små tomater!

Solbær er dejlige, ikke mindst når de har trukket i snaps eller rom. Men, jeg har nogle ganske små, røde tomater, jeg har dyrket nogle år nu, avlet efter en pakke blandede økologiske, vilde tomater, købt i Netto. - Jamen jeg siger dig; De er så søde og smagfulde, at man kunne tro det er et solmodent bær, man får i munden. Uhmmm! :-)

  • 0
  • 0

OK! - Men jeg nu synes jeg altså, at tomater skal være røde, som de altid har været før i tiden. Du kan kalde mig gammeldags. - Men de skal ikke være gule og blå.

Sælg dem til svenskerne!

Medmindre man er farveblind, kan man let vælge de kulørte sager fra, og lade andre om at spise dem. Hvad skal man også med f.eks. lilla og gule gulerødder, når man kan vælge de oprindelige orange.

Men hovsa, den orange gulerod er slet ikke den oprindelige. Guleroden er "født" med en hvid og trævlet og ganske uspiselig rod. Farverne er kommet til i løbet af domesticeringen, og mange af de gamle landracer fra Pakistan og Afganistan er lilla eller gule. Den orange farve i guleroden opstod først i 1600-tallet i Holland. Det er en mutation som er årsag til ophobning af beta-caroten. Siden er gulerødder blevet forædlet, så de indeholder 5x mere beta-caroten end den oprindelige mutant.

Hvordan mon folk ville have taget imod den ekstrasunde orange gulerod, hvis den var kommet på markedet i dag? Ville det være afgørende om den var blevet lavet vha. gene silencing (RNAi) eller mutation?

mvh Inga

Ps. jeg har lilla rosenkål, gule og bolsjestribede rødbeder samt lilla stangbønner i min køkkenhave.

  • 0
  • 0

OK! - Men jeg nu synes jeg altså, at tomater skal være røde, som de altid har været før i tiden. Du kan kalde mig gammeldags. - Men de skal ikke være gule og blå.

Farven er ret underordnet, hvis varens kvalitet er i orden. Jeg har avles gule tomater i drivhuset, de smagte fint. Der findes kartofler i alle farver, violette er efterspurgte, men smager som de andre. Hvis alt skal være, som det altid har været i gamle dage, skete der ingen fremskridt. Det væsentlige i det interessante GMO-resultat er de perspektiver, GMO har - et fint eksempel på, at GM-teknikken supplerer traditionel forædling på en fremragende måde. Der er masser af perspektiver i GMO på længere sigt - vi har kun set en lille flig endnu af de muligheder, der er i gensplejsningen.

Mvh Per A. Hansen

Per, jeg har vist ikke udtrykt mig klart nok. Det jeg egentlig mente var, at tomater dyrket om sommeren i fuld sol smager, som tomater skal smage. Hvordan de ser ud, er efter min mening en salgstrick for at få folk til at købe specielt den producents vare.

Og sædvanligvis er tomater uden for sommersæsonen uden smag - uanset farven.

Instinktivt bryder jeg mig ikke om mad, der er blå eller lilla - det gælder både kød og grøntsager. Jeg kan ike argumentere for det, sådan er det bare. - Til trods for det, har jeg ikke noget imod at tilberede og stege indigorørhatte, for jeg ved de smager fortræffeligt og desuden forsvinder farven ved stegning.

Men nu har man altså lavet en lilla tomat, som siges at være sundere. Og det bagvedliggende argument synes at være, at så behøver vi KUN at spise tomater for at få dækket vores behov for både A-vitamin og anthocyaniner. Men så foretrækker jeg altså at spise varieret kost i stedet.

Det du kalder "fremskridtene" synes at inkludere at man kan få jordbær om vinteren. Jeg mener at det er et tilbageskridt - for de smager i bedste fald af ingenting. Set fra producenterne er det i hvert fald et fremskridt, for kvinderne i min familie køber dem alligevel, for de "ser så godt ud" oven på desserten.

Desuden HAR jeg allerede oplevet de blå kartofter. Det blev også en salgssuccess da alle husmødrene læste i "Se&Hor" at dronning Ingrid havde serveret dem til et taffel. - Hvadbehar!

  • Og så vil jeg i øvrigt i den sammenhæng blæse på om det er GMO-produkter eller ej.

  • Søren

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten