Genforskere vil hjælpe miljøet ved at genskabe uddøde dyrearter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Genforskere vil hjælpe miljøet ved at genskabe uddøde dyrearter

Bucardoen var en stor bjergged, der levede i Pyrenæerne mellem Spanien og Frankrig. Det sidste eksemplar døde i 2000 – men i 2003 blev arten genfødt.

Cellekerner fra en frossen prøve var ved kloning blevet indsat i ægceller fra en tamged. 154 æg blev indsat i 49 rugemødre, hvoraf syv blev drægtige. Én bucardo blev født.

Godt nok døde den genskabte Capra pyrenaica pyrenaica efter et par minutter på grund af en lungefejl. Men eksemplet viser, at teknologien til genskabelse af uddøde dyrearter findes og har en fremtid.

Siden bucardoens – kortvarige – genskabelse er teknologien udviklet yderligere, og det er kun et spørgsmål om tid, før vi ser levedygtige genoplivelser af uddøde arter.

Russiske forskere vil for eksempel genoplive mammutten. Den skal rode op i tundraens moslag, gøde jorden og være med til at genskabe frugtbare arktiske græsstepper.

Et andet projekt er genfødslen af den amerikanske vandredue, der uddøde så sent som i 1917. Det første skridt, sekventeringen af dens genom, er allerede realiseret ved at tage prøver fra velbevarede eksemplarer på museer.

Læs også: Forskere vil hjælpe den amerikanske vandredue til at gå igen

Hvis disse projekter lykkes, og populationerne genetableres i naturen, kan det hjælpe miljøet, men det vil også påvirke vores forståelse af, hvad der er kunstigt, og hvad der er naturligt.

Hvis noget lever og formerer sig i naturen, er det så ikke naturligt?

Fremtiden skal formes

Syntesebiologer og naturfredningsøkologer mødtes i april måned til en konference i Cambridge i Storbritannien netop for at diskutere genfødslen af uddøde arter.

Konferencen havde titlen ‘Hvordan vil syntesebiologer og økologer forme naturens fremtid?’.

Den var arrangeret af Wildlife Conservation Society og The Nature Conservancy. Deltagerne var nøje udvalgt af arrangørerne og repræsenterede frontfigurer og debattører fra begge lejre.

Naturfredningsøkologer kæmper konstant en hård kamp for bevarelse af truede arter og deres levesteder.

Kommentarer fra flere af økologerne gik på, at ‘det går mere ned ad bakke end fremad’, og ‘vi er trætte af at forvalte Jordens undergang’.

Jon Hoekstra fra WWF Verdensnaturfonden ridsede problemerne op:

»Vi fikserer mere kvælstof til kunstgødning, end naturen gør. Mennesket bruger halvdelen af alt ferskvand på Jorden. Vi er i gang med at ændre hele klodens geokemiske balance i et tempo, der er hurtigere end evolutionen. Det er den hårde realitet: ‘Flyt dig, tilpas dig eller dø’ – og mange arter er ved at dø.«

Syntesebiologi er en bred betegnelse for genteknologi, hvor der designes og bygges levende systemer ud fra genetiske byggeklodser.

Økologerne ser syntesebiologien som en trussel og en teknologi, der ikke kan kontrolleres. Som Stephen Palumbi, marineøkolog på Stanford University, udtrykte det:

»At lave nye arter er ikke som at designe en maskine. Hvis du laver en virkelig dårlig bil, vil den ikke reproducere sig selv. Hvis du laver en fejl med en levende organisme, kan du hænge på den for evigt.«

Økologerne ankom derfor med kølige forventninger. De har set konsekvenserne af uforsigtig omgang med nye og truede arter.

Desmerdyret blev f.eks. indført til Indien og Hawaii for at jage rotter, men i stedet har det næsten udryddet det lokale dyreliv. Den giftige Aga-tudse (Bufo marinus) har siden 1940’erne spredt sig hurtigt i Australien.

Man forventede, at disse arter ville være dårligt tilpasset det nye miljø, men da de ikke har nogen naturlige fjender, har de spredt sig og ødelægger deres nye økosystemer.

Og hvorfor overhovedet begynde at blande rundt på gener, spurgte økologerne:

»Hvad I designer (syntetiske, red.) organismer til at kunne, er der allerede bakterier, der kan,« konstaterede Stephen Palumbi tørt.

Syntesebiologerne tog til genmæle:

»Hvordan kan man overhovedet, snakke om fredning og bevarelse af arter på en planet, der i sin natur forandrer sig og er dynamisk?« spurgte Drew Endy, lektor i bioteknologi på Stanford University.

De to forskellige tilgange til biologien mødtes dog i løbet af konferencen.

»Den dag, den sidste koral dør, vil vi så ikke ønske, vi havde gjort noget ved det?« spurgte Stephen Palumbi de andre økologer.

Det, der bragte dem sammen, var et fælles mål om bevarelse af biodiversitet. De artsrige og velfungerende økosystemer, økologerne stræber efter, er også kilden til det dna, der er råmateriale for syntesebiologernes arbejde.

Artsgrænser sløret af evolutionen

»Vi har mange truede arter, men hvad er en art, og hvem bekymrer sig egentlig om det? Hvordan måler man et økosystem?« spurgte Keith Crandall, direktør for Computational Biology Institute på George Washington University.

Artsgrænserne er slørede og sammenblandede, så vi skal have mindre fokus på arter, mente han.

»Man opfattede floridapanteren som en selvstændig art, og der blev gjort alt for at bevare og beskytte den,« sagde Keith Crandall.

Isolationen medførte, at den blev mere og mere indavlet og var tæt på at uddø. Man reddede den ved at bringe friske gener ind i populationen fra texaspumaen.

Nu diskuterer økologerne så, om den stadig skal beskyttes i samme grad, da den nu er en blandingsart.

»Naturbevarelse er baseret på arter, fordi økosystemer og dynamik er vanskelige emner at kommunikere,« fortalte Simon Stuart, formand for International Union for Conservation of Nature.

Hele reguleringssystemet, dets regler og lovgivningen er opbygget omkring forståelsen af arter. Det medfører, at ikke-biologer tænker evolution som en enkelt arts gradvise udvikling og tilpasning, men naturen er et komplekst økosystem, hvor alt hænger sammen.

Der er masser af eksempler på coevolution – der er f.eks. dybe blomster, hvor kun kolibrien med det lange næb kan nå honningen.

»Vi ser kun én årsag og sammenhæng ad gangen, men der er millioner af disse forbindelser. Det har altid været menneskets problem at se,« sagde Stephen Palumbi.

Det er ikke coevolution, men primært ‘horisontal genoverførsel, der driver evolution’, tilføjede Paul Falkowski, professor i biofysik, biokemi og fysiologisk tilpasning på Rutgers University.

Han forklarede, at det største hop, eller den største ændring, i evolutionen skete, da cyanobakterier begyndte at danne ilt.

»Det var en lille ændring i orienteringen af et enkelt enzym i en alge, der førte til eksplosionen af nye arter. Det er vigtigt at forstå, at dette kan ske igen. Det, jeg er nervøs for, er, at vi roder med organismerne. Vi ved ikke, hvad 40 pct. af vores genom gør. Den nemme adgang til genteknologi gør, at der kunne være tusindvis af folk, der lavede millioner af potentielt invasive arter, « sagde Paul Falkowski og påpegede, at en enkelt tilfældig ændring på et centralt molekyle er nok til at starte en ny udvikling, der kan afgøre liv og død for mange arter:

»Det kan ske hurtigere, end mennesket kan udvikle sig og følge med,« sagde han.

Det gælder specielt, hvis man blander gener fra meget forskellige arter, og dette er ikke længere besværligt. Som eksempel kan nævnes, at det er lykkedes at producere edderkoppesilke i gedemælk.

Utopi eller dommedag?

Konferencens formål var at åbne for en debat om den bioteknologiske udvikling og dennes positive anvendelse i naturbevarelse. En debat, der ofte har været ensidigt fokuseret på GMO-afgrøder og frygtsenarier, der ikke afspejler teknologiens brede potentiale og anvendelse.

»Fremtiden er altid mindre kaotisk, end vi frygter, og mere almindelig, end vi forventer,« sagde fremtidspsykologen Daniel Gilbert og fortsatte:

»Det er menneskeligt, at vi ser utopier eller dystopier, men realiteten er ofte den bløde mellemvej.«

Drew Endy opfordrede afsluttende til en bevægelse væk fra de dystopiske scenarier med menneskeskabte syntetiske dyr og vira, der spreder sig ukontrollabelt, og væk fra utopiske scenarier med bakterier, der kan dække vores energibehov.

Vi skal i stedet fokusere på at løse små reelle problemer et ad gangen og ikke lave symptombehandling, mente han og fremhævede enzymer i vaskepulver som et eksempel.

Disse enzymer gør, at vi kan vaske rent ved 30 grader– en lille løsning med stor betydning for energiforbruget.

Andre syntesebiologiske eksempler er insulin og penicillin, der begge bliver produceret i gensplejsede gærceller eller skimmelsvampe.

Her har teknologien bred opbakning, da den anvendes til at producere livsvigtig medicin.

Emner : Dyr
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mennesket skal ikke lege gud og skabe dyr, fordi det kunne være sjovt. Tænk på, at mere end 90% af alt det liv, der har været på jorden, er uddød. Når man ser på eksempler fra Australien på "nyttedyr", der har forpestet landet, eller karperne i de amerikanske floder og søer, der stort set har udryddet den oprindelige population, så siger jeg lad være. Knivmuslingerne ved Rømø som er kommet med ballastvand, vandpest i de danske vandløb ja der er sikkert mange flere eksempler.
Dermed være ikke sagt, at det ikke kunne være spændende at se en sabeltiger, mammut eller de kæmpehajer og krokodiller, der levede dengang, men de skal vel ikke holdes i zoologisk have for vores skyld.

  • 3
  • 0

At alle, selv de mest besynderlige tiltag/forsøg, skal have noget med miljø VE og så videre at gøre.
Hvorfor kan de ikke nøjes med at sige at det kunne være skægt og videnskabelig interessant.
Tilsvarende eksperimenter med indførsel af nye dyr har ikke den bedste historie, Jurassic Park behøver ikke at gentages i virkeligheden, og slet ikke under grønne faner.

  • 4
  • 1

At alle, selv de mest besynderlige tiltag/forsøg, skal have noget med miljø VE og så videre at gøre.

Netop - VE er der salg i for tiden - åbner checkhæfterne. Mennesker laver X eller planlægger X fordi der er muligt, sjovt, svært eller you name it.

Bagefter finder man på en spiselig forklaring.
Kendes historisk mere end X000 år tilbage...

1 (Konen er muggen - frisk luft please)
2 "Venner skal vi smutte til yyyland og gi' dem bank. I får alt det guld, trælle og jomfruer, I kan slæbe med hjem"

I dag ta'r vikingerne vist til Vegas og lignende :)

  • 1
  • 0

Det vil jo ikke hjælpe noget når vi ikke engang kan holde liv i dyrearter, som allerede findes. Det vil allerhøjest blive til noget nyt sjovt i special Zoologiske haver. Hvor de enfoldige med skyklapper kan finde glæde ved glo på indespærret og mishandlet dyr, mens de bliver udryddet i naturen. Det er per definition mishandling at indespærre dyr og fratage dem enhver mulighed for at leve naturligt.

  • 2
  • 0