Genforsker: Tutankhamon-studie er klassisk dårlig undersøgelse

En undersøgelse, der ikke fortæller noget, ikke kan bruges til noget, og som man ikke ved, om er rigtig.

Sådan lyder den danske genforsker ved Københavns Universitet Eske Willerslevs dom over et nyligt afsluttet schweizisk forskningsprojekt.

Undersøgelsen, der er foretaget af genforskningscenteret iGENEA, viser, at mere end halvdelen af alle vesteuropæiske mænd deler Y-kromosom og dermed også forfader med den ægyptiske farao Tutankhamon, der regerede i Ægypten for mere end 3.000 år siden.

Direktøren for iGENEA, Roman Scholz, mener ifølge Berlingske, at forskningsresultaterne er opsigtsvækkende, men det er Eske Willerslev helt uenig i. Han stiller sig meget skeptisk over for resultaternes ægthed og mener, at man på ingen måde kan afvise, at DNA-prøven er forurenet.

»Man kunne argumentere for, at resultatet ikke er forurenet, hvis man var kommet frem til en sjælden genetisk profilgruppe, men når man finder frem til en, der er så almindelig, som over halvdelen af de vesteuropæiske mænd har, så er der sandsynlighed for forurening. Det er i hvert fald meget svært at afgøre, om resultaterne er rigtige,« forklarer han.

Han tilføjer, at der desuden ikke er stor sandsynlighed for, at man ved hjælp af de gamle metoder, der er brugt til at udtage den DNA-prøve, som rekonstruktionen af Tutankhamons Y-kromosom er lavet ud fra, kan have succes med at udtrække DNA fra en mumie, hvor der er meget lidt, hvis overhovedet noget, DNA tilbage. Det er med til at forstærke mistanken om, at prøven skulle være forurenet.

»Det her er et eksempel på en klassisk dårlig undersøgelse,« kritiserer Eske Willerslev.

Ligesom alle os andre

Og hvis forskningsresultaterne alligevel skulle være rigtige, ja så værdisætter Eske Willerslev dem ikke særlig højt.

»Hvis vi stammer fra den samme forfader, så viser det bare, at Tutankhamon var helt almindelig og ligesom alle os andre. Og det er jo ikke så spændende,« siger han.

Hvis resultaterne skulle være opsigtsvækkende i Eske Willerslevs øjne, så skulle det schweiziske forskerhold have kunnet sekventere større dele af genomet.

»Så kunne man begynde at lave noget interessant. Så ville man, ved at se om der er markører, der passer over genomet, kunne afgøre, om nogen var nært beslægtet med Tutankhamon, og så kunne det muligvis få en historisk betydning i forhold til at afdække hans familieforhold,« siger Eske Willerslev.

Dokumentation

iGENEAs Tutankhamon DNA-projekt

Emner : Genteknologi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ifølge ovenstående link benytter testen benytter kun 16 markører, hvilket kan give en masse falske positiver. Hvis man istedet testede for 67 eller 111 Y-DNA markører, som der tilbydes kommercielt, så ville man nok indskrænke antallet af mulige efterkommere i den rent faderlige linje.

igenea benytter som laboratorium gentest.ch, og de tilbyder analyse af 67 Y-DNA markører - men sikkert til en meget højere pris end for 16.

Er der forresten ikke tænder i en mumie? - DNA i en tand burde overleve længe uden risiko for kontaminering uden for laboratoriet.

  • 0
  • 0

Tutankhamun levede for over 3 tusind år siden.

Det er ca. lige så lang tid siden som de nuværende estimater af alle nulevende menneskers 'Most recent common ancestor' - som er de(t) senest fødte menneske(r), som alle nulevende mennesker på jorden har som forfader.

Og eftersom igeneas projekt med stor sikkerhed sandsynliggør at Tutankhamun faktisk har nulevende efterkommere, så er det meget muligt at Tutankhamun er forfader til en væsentlig andel af europæerne - men altså næppe igennem den rent faderlige linje.

Se også http://en.wikipedia.org/wiki/Most_recent_c...

  • 0
  • 0

Og eftersom igeneas projekt med stor sikkerhed sandsynliggør at Tutankhamun faktisk har nulevende efterkommere, [...]

Så vidt jeg husker den ægyptiske historie, var der nogle ypperstepræster der sørgede for at det ikke var tilfældet. Dem der er i familie med ham, er ikke direkte efterkommere, men afstammer derimod fra hans nære familie.

  • 0
  • 0

Dem der er i familie med ham, er ikke direkte efterkommere, men afstammer derimod fra hans nære familie.

God pointe.

Et match af DNA fra Y-kromosomet fra to mænd kan ikke i sig selv bruges til at konkludere at den ene nedstammer i faderlig linje fra den anden.

Et match kan derimod sandsynliggøre at de to mænd begge har den samme forfader i deres rent faderlige linjer. (Som et specialtilfælde kan den ene nedstamme direkte fra den anden).

Ud fra estimerede mutationsrater kan små forskelle i det ellers matchende Y-DNA bruges til at estimere hvor mange generationer tilbage denne fælles forfader levede.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg forstår linket under dokumentation er påstanden, at Tut har hititiske aner. Derfor deler han DNA markører med mange vesteuropærere som kan spore deres Y kromosom til de tidlige landbrugskulturer i Lilleasien.

Det er interessant i forbindelse med hele historien Akenaton og Nefertiti.

Mistanken om forurening er selvfølgelig nærliggende. Det kunne man have undgået ved f.eks. kun at lade asiater håndtere materialet.

  • 0
  • 0

... Mistanken om forurening er selvfølgelig nærliggende. Det kunne man have undgået ved f.eks. kun at lade asiater håndtere materialet.

Forureningen kan også komme fra sveden fra de mange besøgende i det ægyptiske museum eller folk der har undersøgt mumien igennem tiden.

Såvidt jeg husker fandt man også nikotin i kroppen af en mumie for nogle år siden og argumenterede for at ægypterne havde været i amerika og bragt tobaksplanter med hjem.

  • 0
  • 0

[quote]... Mistanken om forurening er selvfølgelig nærliggende. Det kunne man have undgået ved f.eks. kun at lade asiater håndtere materialet.

Forureningen kan også komme fra sveden fra de mange besøgende i det ægyptiske museum eller folk der har undersøgt mumien.[/quote]

Hvis man ikke har taget højde for det, er det helt til klodshans. Normalt borer man i en knogle eller tand for at få en ren prøve.

  • 0
  • 0

Normalt borer man i en knogle eller tand for at få en ren prøve.

Men hvis et f.eks. stykke stof indeholder DNA fra to forskellige personer, kan man så dele det op i to portioner, een for hver person?

Hvis det overhovedet er muligt, er det så - lettere hvis de to personer er af forskelligt køn ? - også muligt for tre eller flere personers DNA?

  • 0
  • 0

[quote]Normalt borer man i en knogle eller tand for at få en ren prøve.

Men hvis et f.eks. stykke stof indeholder DNA fra to forskellige personer, kan man så dele det op i to portioner, een for hver person? [/quote]

Hmm... Jeg tror ikke man kan gøre det med frit DNA. Hvis det er intakte celler kan man vel i princippet isolere og undersøge dem enkeltvis. Jeg kunne tænke mig det var nyttigt retsmedicinsk, men jeg har ikke hørt om at man har gjort det i praksis.

  • 0
  • 0

Såvidt jeg husker fandt man også nikotin i kroppen af en mumie for nogle år siden og argumenterede for at ægypterne havde været i amerika og bragt tobaksplanter med hjem.

Man fandt vist også kokain...

  • 0
  • 0

Hvis det er intakte celler kan man vel i princippet isolere og undersøge dem enkeltvis.

OK, tak for svar.

Fra en rundvisning på Rosenborg slot som værnepligtig husker jeg noget af Chr. IVs tøj som var blevet plettet af hans blod. Tøjet har sikkert været gennem adskillige hænder siden, men hvis man kunne isolere DNA fra disse blodpletter, så kunne man sige noget om hans (rent) fædrene ophav.

Men en sådan undersøgelse ville måske ikke være populær hos kongehuset. Der er jo risiko for at den ville påvise at der i en af de følgende generationer havde været et såkaldt 'Non-paternity event' (altså at der et sted var en biologisk far, som måtte være en anden end den man regner som far).

Hov, det var rent nemt at finde et link til pletterne: http://dkks.dk/blodplettet-toej

  • 0
  • 0

Jeg vil tro DNA'et er for nedbrudt i sådan nogle gamle blodpletter. Måske Professor Willerslev kan få noget ud af dem, men almindelige dødelige kan næppe. Ellers har vi jo også Chr. IV afsjælede legme i Roskilde domkirke. Det ville nok være en bedre kilde hvis man ellers kunne få lov at forstyrre gravfreden.

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke lade være med at tænke. Hvis denne Y-kromosom variant er så almindelig i dag, hvordan kan vi så vide den ikke allerede var det for 3.000 år siden? For hvis den var, fortæller det vel egentlig ikke så meget at Tutankhamon (også) havde den?

  • 0
  • 0

Det er da mindst lige så interessant, at der nærmest ikke er nogen ægyptere idag, der deler y-chromosom med kong tut.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten