Genetikken skal give æbler med velsmag
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Genetikken skal give æbler med velsmag

Mange æblesorter er opstået helt tilfældigt af sig selv. Genetik kan i fremtiden bruges til at målrette udviklingen af nye æblesorter. Illustration: MI Grafik

At udvikle en ny æblesort er en langvarig proces. Ny viden om de molekylære markører i form af såkaldte enkeltnukleotidpolymorfi eller SNP (udtales ‘snip’) kan i fremtiden blive en genvej.

Det mener Bjarne Larsen, der efter et ph.d.studie på Københavns Universitet, hvor han kortlagde de danske æblesorters stamtræ, nu er postdoc. ved Wageningen University & Research i Holland.

Læs også: Dansk forsker sætter nye grene på æblesorternes stamtræ

Sammen med sine kolleger på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved KU har han i en ny artikel i tidsskriftet The Plant Genome redegjort for, hvordan de har taget de første skridt til at finde molekylære markører, der kan bruges til mere systematisk fremavl af nye sorter.

I en telefonsamtale fra Holland understreger han, at der stadig er lang vej til, at man har nok viden til at kunne udnytte molekylære markører til at udvikle nye æblesorter, men perspektivet er stort, mener han.

Æbler tager tid

I dag krydser man forskellige æblesorter ud fra et meget ringe videngrundlag, og da man ofte skal gennem flere generationer af krydsninger, kan der let gå op til 30 år med at frembringe en ny succesrig æblesort.

»Vi har nu identificeret SNP’er for bl.a. høsttidspunkt. Det er vigtigt med henblik på at udvikle nye æblesorter til dyrkning i Danmark og resten af Norden, hvor vækstsæsonen er kort,« siger Bjarne Larsen.

Forskerne har også fundet markører, der er med til at give æbler aroma og smag, der skyldes estere.

Den tilfældige Ingrid Marie

Bjarne Larsens drøm er at udvikle et ny nordisk æble, der smagsmæssigt minder om nogle af de gamle sorter som eksempelvis Ingrid Marie, der er i øvrigt er opstået ved en tilfældighed, men som er resistent over for sygdomme som æbleskurv som nogle af de nyere æblesorter.

»Mange sorter er udviklet til store æblelande som Spanien og Italien, der har et helt andet klima,« siger han

Når Bjarne Larsen om et år er færdig med i Holland, rejser han videre til en ny postdoc.stilling i Sverige for at fortsætte dette arbejde.

Det vil stadig være et langsigtet projekt at udvikle nye æblesorter, men med genetikkens hjælp kan det i fremtiden gøre både bedre og hurtigere end i dag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Bjarne Larsens drøm er at udvikle et ny nordisk æble, der smagsmæssigt minder om nogle af de gamle sorter som eksempelvis Ingrid Marie

Hvad er pointen i at udvikle nye sorter der smager som de gamle?

Ingrid Marie er allerede en robust sort der sagtens kan dyrkes økologisk.
Det samme gælder for sorter som Discovery og Bell de Boskoop m.fl.

  • 3
  • 0

Det kunne jo også bare være forskning og interesse for frugtavl. Men behøver ikke altid lede efter en skjult dagsorden.

  • 3
  • 0

Ingrid Marie er allerede en robust sort der sagtens kan dyrkes økologisk.

Jeg har ikke tal for det, men jeg tror at hovedparten af alle konsumæbler bliver solgt i supermarkeder hvor opbevaring ikke nødvendigvis er optimal. En del af de æbler der bliver solgt, er derfor af elendig spisekvalitet, melede, overmodne, eller plukket for tidligt, uden aroma, etc.

Det er aldrig lykkedes mig at købe et godt Ingrid Marie-æble i et supermarked. Måske er jeg bare uheldig. Jeg har ved en æbleavler selv plukket nogle - det var en fantastisk oplevelse. Jeg spiste dem som hurtigt som muligt.

  • 1
  • 0