Genetikere vender bunden i vejret på Darwin
Det er ikke gået op for så mange endnu, men ideen om, at menneskets evolution er lig med "survival of the fittest" - altså at den bedst tilpassede overlever - er for længst blevet marginaliseret af ny viden.
Ikke fordi Darwin tog fejl, men fordi der findes mange andre mekanismer, der er langt stærkere i livets udvikling end den naturlige udvælgelse.
»Den naturlige udvælgelse har længe været forfærdeligt overvurderet,« siger professor Ariel Fernandez fra Rice University i Houston, Texas.
»Teorien er smuk og viser Darwins store evne til at observere sin omverden, men at anvende den dogmatisk på mennesker og højere eukaryoter er vanvittigt. Med så lille en population, og så stor en sandsynlighed for at fiksere negative eller neutrale mutationer i en population via tilfældig drift, giver den ingen mening, hverken i et dynamisk eller evolutionært perspektiv.«
De seneste 20-30 års forskning viser med stadig større tydelighed, at det ikke er Darwins lære, men snarere det rene held, der har gjort os så smukke, som vi er.
Miljø, migration, genetisk drift og varierende populationsstørrelser har været langt mere afgørende for, hvordan mennesker ser ud og overlever, end den naturlige udvælgelse af tilpassede kendetegn.
Også nede i proteinerne og generne foregår der processer, som får den naturlige udvælgelse til at ligne en skildpadde i et racerløb: Gen-duplikation, rekombination og ophobning af neutrale og dårlige mutationer er langt mere effektive til at skabe en unik art. For hvis der kun var darwinistisk selektion, ville der nok ikke leve andet end bakterier på denne jord.
Altmuligmænd bliver eksperter
Ariel Fernandez har sammen med Jianping Chen fra Beijing Universitet analyseret tusinder af humane proteiner og deres kodende gener. I en artikel i fagbladet Genome Research viser de, at vores biologiske kompleksitet i høj grad skyldes de mange gen-fordoblinger, som er blevet ophobet i kroppen, og efterhånden har skabt specialiserede proteiner til hud, knogler, organer, blod, immunsystem, hjerne og så videre. For hver af disse celletyper er der brug for endnu flere specialiserede proteinkodende gener, som vedligeholder og regulerer dem.
»Hele apparatet bliver langsomt mere og mere specialiseret, og til sidst havner man i en niche, hvorfra man ikke kan komme ud igen,« siger Fernandez.
Bakterier har ikke det problem, og deres tilpasningsevne er langt bedre end de flercellede organismers. I en streng biologisk forstand står bakterier og mikroorganismer derfor højere i den evolutionære hakkeorden end mennesker.
»Vi ligger sidst i den evolutionære hastighedsfordeling, mens bakterierne ligger i front. Det kan meget vel skabe en flaskehals, og hvis der var store omvæltninger, så ville vi mennesker sikkert være nogle af de første til at forsvinde,« forklarer Fernandez.
Til gengæld kan multicellulære organismer som os udvikle alternative strategier, der immuniserer os fra selektionstrykket:
»Kopieringen af gener skaber ubalance i systemet, som koster en smule fitness, men til gengæld opnås en højere kapacitet,« siger Fernandez.
»Forestil dig to ansatte i et firma, der skal gøre det samme arbejde. Det gør dem lidt dovne. Chefens eneste retfærdiggørelse for at beholde dem begge er at få dem til at gøre hver sit, dvs. specialisere dem.«
»Sådan er det også i vores krop. Arbejdsopgaverne bliver finjusterede ved hjælp af mikro-RNA og skaber en arbejdsdeling. Forudsætningen for, at det kan ske, er en tilfældig ikke-adaptiv proces, men resultatet er i sidste ende alligevel en højere lokal fitness via en højere kapacitet til specialisering.«
Den neutrale evolution
Konkret viser Fernandez og Chen, at paraloge gener (opstået via gen-duplikering) ophober flere tilfældige og fitness-negative mutationer end andre gener, hvilket gør at de pakkes dårligere i genomet.
Det åbner muligheden for nye interaktioner med andre gener, hvilket giver ny muligheder for specialisering, hvorved fitness-tabet kan indhentes.
»Netop dette er de potentielle rødder for nye protein-protein interaktioner, som er kendetegnende for udviklingen af komplekse, multicellulære arter,« siger professor i evolution og populationsgenetik Michael Lynch fra Indiana University i USA i en kommentar til offentliggørelsen.
»Med andre ord kan visse nøgleaspekter af evolutionen have deres oprindelse i komplet ikke-adaptive processer.«
Lynch har tidligere vist, at den naturlige udvælgelse er langt mindre effektiv i mennesker end i for eksempel bakterier, fordi den langt mindre populationsstørrelse hos mennesker gør, at vi nemmere bliver fanget af neutrale eller svagt negative mutationer.
En tilbundsgående analyse af den idé stammer fra japaneren Motoo Kimura, som i 1960'erne udviklede "den neutrale teori" for evolutionen (se boks).
I et idéhistorisk perspektiv var den neutrale teori derfor af stor betydning, for nu var det ikke "de bedst tilpassede", der var afgørende for overlevelsen, men selve mangfoldigheden og plasticiteten, det vil sige populationens evne til at bevæge sig sammen med omverdensbetingelsernes gradvise forandringer.
En passende analogi til den neutrale teori kunne være den frie grundforskning, hvor man i begyndelsen måske ikke kan forstå, hvad de mange skøre forskere (= tilfældige mutationer) skal bruges til andet end at belaste forskningsbudgettet (= ineffektiv selektion), men efterhånden viser det sig (= neutral drift) at de bliver til vigtige eksperter (= specialisering) som er uundværlige (= fiksering) for at få samfundets mange elementer til at fungere sammen (= øget kompleksitet). At vi mennesker faktisk eksisterer, kan altså (med et glimt i øjet) ses som et bevis for, at den frie grundforskning kan betale sig.
Ikke poppet nok
Årsagen til at den ikke-adaptive neutrale teori ikke har fundet indpas i folkemunde er ifølge videnskabsfilosoffen Peter C. Kjærgaard fra Århus Universitet og Cambridge University at den er for svær og for usexet:
»Det ringe kendskab til den neutrale teori skal ses i sammenhæng med et generelt meget ringe kendskab til standardbegreber i evolutionsteorien. De fleste kender til "naturlig selektion", men så stopper den almene viden,« forklarer Peter C. Kjærgaard.
»Det betyder desværre også, at mange opfatter evolutionsteorien som en "simpel" teori i forhold til andre videnskabelige teorier, en teori som er let at forstå, let at sætte sig ind i, og derfor også let af afvise. Den videnskabelige virkelighed er meget langt fra denne udbredte populære opfattelse.«
Ifølge Peter C. Kjærgaard har den neutrale teori faktisk også været central i den videnskabelige diskussion af evolutionsmekanismer siden 1860'erne, hvor selv Charles Darwin og Alfred Russell Wallace og andre biologer diskuterede eksistensen af ikke-adaptive evolutionsmekanismer.
»Den neutrale teori voksede ud af den diskussion, der så blev genoplivet i 1960'erne. Den britiske genetiker J.B.S. Haldane talte også om det i 1930'erne,« siger Peter C. Kjærgaard.
»I dag spiller den en væsentlig rolle for vores forståelse af genetisk drift, men er stort set ukendt uden for fagkredse. Det er derfor en påmindelse om, at vi har en stor og vigtig opgave i forhold til at udbrede et grundlæggende og mere nuanceret kendskab til moderne evolutionsforskning både i den almene befolkning og i børne- og ungdomsuddannelserne. Den britiske regering har netop taget initiativ til at styrke evolutionsundervisningen i skolerne. Det kunne vi lære noget af i Danmark,« siger Kjærgaard.
Hvem er på toppen af bjerget?
En lang række forskningsresultater har siden 1960 vist, at Kimuras koncept om neutral evolution langt hen ad vejen er nok til at drive evolutionen frem for arter som os.
I sommer kunne en forskergruppe med førsteforfatter Graham Coop fra Universitetet i Chicago for eksempel fortælle om undersøgelser af genvarianter hos 1.000 mennesker fra forskellige steder på kloden, som viser, at geografisk udbredelse og neutrale mutationer er meget mere effektive end den naturlige udvælgelse.
Også Michael Lynch har i en meget anvendt lærebog blandt populationsgenetikere vist, hvor vigtigt den neutrale teori er for organismers udvikling, lige som japaneren Tomoko Ohta har vist, at selv svagt negative mutationer kan skabe nye egenskaber.
Sidste år udgav schweizeren Andreas Wagner en række artikler, der forsøger at sammentænke de selektive og neutrale teorier. Ved hjælp af nye data fra molekylære fænotyper kunne han vise, hvordan neutrale mutationer jævner vejen for adaptive processer, og dermed skaber forudsætninger for at arter i det hele taget kan udvikle sig.
Bakterier har en fordel: de er simple og mange, og kan derfor tilpasse sig hurtigere.
Mennesket har en anden fordel: vi er få og komplekse, og kan derfor specialisere os ved hjælp af neutrale mutationer og genetisk drift.
Det vender den vulgære darwinisme på hovedet: Hvis de bedst tilpassede ligger "på toppen", så ligger vi i bunden. Men vi mennesker er så selvoptagede, at vi nok skal finde ud af at genindsætte os som herskere på toppen af evolutionen. Vi skal bare lige lære at forstå, at det sejeste ikke er at være de mest tilpassede, men at være de mest komplekse væsner her på Jorden.
I disse tider, de fleste steder på Jorden, er der så mange ressourcer, at mennesker ikke sulter og ikke slår hinanden ihjel, de mangfoldiggør sig i stedet i mange kopier, og disse kopier er udsat for tilfældigheders variationer af mange årsager. En egentlig naturlig selektion vil begynde at udrense på ny, den næste gang at mennesket oplever en begrænset mængde af ressourcer, for når sult og krig og ulykker hærger, sker der en seriøs naturlig selektion.
Det vigtige er dog at indse, at mennesket ikke længere er en fuldt ud selvstændig biologisk organisme. Hvert menneske indgår i en større biologisk krop, som vi kalder for civilisation, at ligne med en myretue i naturen. Det er således myretuer, der er udsat for naturlig selektion, ikke kun myrer, fordi myretuer kæmper imod hinanden i kampen om ressourcer, og med eksempler på dette fra menneskets historie ligeså, som fx "Den Sidste Mohikaner".
"Vi er ikke toppen af evolutionen, men nederst i hierarkiet og må derfor beskytte os fra undergang ved at blive mere komplekse"
Hm . . . er det ikke hovedsageligt mænd der skaber civilisationer som så konkurrerer med hinanden.
Det er ihvertfald en interessant tanke i forbindelse med evolutionen.
I dette?
Mennesket er en meget succésfuld art- den er global.
Bakterier har vi udviklet os med (og virus) hele tiden. Menneskeheden som art er ikke særlig gammel (50.000 år estimeret)- bakterier er mere end 2 miliarder år.
Ja ja- og biologer har gloet på bakteriemutationer længe. Problemet har været- da bakterier udveksler DNA, hvordan kan arten være stabil, så den kan kaldes en art. Svaret er: at de gener de udveksler ikke ændrer på fænotypen (det vi kalder en art- groft sagt).
Det er vist disse biologiske teoretikere, der sidder fast i gammel tro. Victoriansk
Vi sidder som art ikke i toppen af noget som helst træ. Vi sidder midt i buskene- som alle andre. Der er stadig flere uddøde arter for hver levende.
For himlens skyld: har nogen af disse genier læst Gould?!
Haldane var fin, han modbevidste eugenik- fra start. Han tog matematikken ind i biologien.
Det er dog en af de mere jammerlige artikler, jeg længe har læst. Den angriber ikke Darwin. Den angriber et forældret androcentrisk princip.
Og goddaw do.
ÆRLIGT TALS...
Mvh
Tine- der nu klør sig i nakken. Hvad be hvad?!
Nu har jeg igen læst artiklen- og jeg må være dum i nakken- og rettelse den angriber ikke men HYLDER et forældet andrcentrisk princip.
Helt ÆRLIG.
Hvor er den nye biologi i det her revendertalte ÆVL?
Har forfatterne ligget i hi siden- 70-erne?
Man kunne forresten også læse Elaine Morgan (hun skrev i 70-erne og udviklede vandabeteorien), eller Lyn Margoulis, Dorion Sagan om flercellede organismers udvikling- og kønnets opståen.
ALTSÅ!
Hvad er denne samling løsrevne noget-
Og hvad laver den her?
mvh
Tine
Jeg må beklage, at jeg har svært ved at forstå ironi.
Og det er ikke første april.
Nej, jeg gik på den!
Øv!
Men ha ha- det var da lidt sjovt.
Mvh
Tine- ØV- jeg er ironiudfordret
Det er mig :) - til gengæld lyder emnet enormt spændende. Kan nogen henvise mig til en god "poppet" bog om den neutrale teori og moderne evolutionsteori i det hele taget?
Hvorfor er der så mange forskere, der så gerne vil lægge afstand til Darwins teori om den naturlige udvælgelse? Artiklen her beskriver fint alle de mekanismer, der skaber genetisk variation, og det er det element, som Darwin ikke kunne vide noget om. Men den naturlige udvælgelse er helt nødvendig stadigvæk for, populært sagt, at skille skidt fra kanel.
Det er rigtigt at neutrale mutationer ikke har nogen indflydelse på individernes overlevelse. Det er også rigtigt at i mange tilfælde kan selv svagt uhensigtsmæssige mutationer få lov til at fortsætte gennem generationerne (tænk på nærsynethed). Men når så miljøet eller klimaet, eller noget andet ændrer sig, så sker der en kraftig sortering i bestanden af individer. Måske viser det sig at det, der før var en negativ men ikke livstruende mutation, nu er det helt rigtige i den nye situation (tænk på seglcelle-anæmi, der i et vist omfang beskytter mod malaria).
Evolutionen er til stadighed en vekselvirkning mellem ændringer i arvemassen og naturlig udvælgelse på den. Ingen i dag hævder at mennesket udgør "toppen" af udviklingen, dyreverdenen har utallige eksempler på fantastisk specialiserede og højt udviklede dyr (tænk på flagermusens ekkolod-system).
At vores moderne medicin og lægekundskab så heldigvis har sat evolutionens kræfter delvist ud af spil for mennesket er en anden historie.
Men teorien on den naturlige udvælgelse lever og har det bedre end nogen sinde før.
Tine.
Det der med kønnenes opståelse kan vi da vist alle glade for .
Evolution--tra´e som jeg ført har tilladt mig at teoritisere tror jeg da også på mekanismernes egen påvirkelighed af arternes opgraderinger til at efterkomme et langvarigt følt behov for ændringer til at opnå en model der forbedrer chancerne for at kunne efterleve de krav tilværelsen stiller for overlevelse.
En ganske fri betragtning uden bogliv , eller videnskabelig baggrund , men virker ret logisk .
Og kvinder brokker sig over, at vi ikke forstår dem?
Kære Jens,
Det er desværre alt for tyndt med poppede bøger om den neutrale teori, men man kan da forsøge sig med Michael Lynch, "The Origins of Genome Architecture", kap 4 eller med dele af Ridleys "Evolution". Jeg har selv bogen "Population Genetics, Molecular Evolution, and the Neutral Theory: Selected Papers", som nok er lidt for teknisk men til gengæld god. Og husk lige, at Kimura var 'darwinist' lige som alle andre biologer med hjerne (enig, Søren). Han kiggede blot ikke på organismer, men på gener, og så helt nye mekanismer. Stephen Jay Gould var glad for Kimura, men Richard Dawkins kan ikke lide ham, fordi han ikke fremmer den selektionistiske agenda.
- Robin
Ja, det kan umuligt have været en mumie, du har betragtet !
Koldt sagt har mennesket "hævet" sig over den naturlige selektion på 2 områder:
1) Intelligensen har skabt eftertragtede individer, der ellers ikke ville blive udvalgt via naturlig selektion... En klog løve formerer sig kun, hvis den bliver leder af flokken, så den vil - alt andet lige - ikke få noget ud af at være intelligent, kun at være stærkere... Som menneske er der ikke meget vundet ved at være stækere kontra mere intelligent... Tidligere var et godt helbred alfa-omega for overlevelse, men ikke mere...
2) Medfølelse ser vi ikke i naturen, og den har sikret, at individer, der iflg. naturlig selektion ville gå under, overlever og formerer sig. Vi har i "vid" udstrækning sørget for, at de dårligst stillede (i vores absolutte nærhed) klarer den, og derved tilsidesat den naturlige selektion, der ville have ladet disse sulte ihjel... Men det er dét, der gør os til mennesker - at kunne hjælpe de svage...
En spændende artikel med eb god pointe: At Darwin ikke er sidste skrig og at al snak om fx. "Darwin vs kreationisme" er anakronistisk fordi Darwin allerede er forældet..
Godt skrevet Robin!
At der så kommer en stribe indlæg fra folk der er mere med på de allersidste teorier som vrænger på næsen af det næstnyeste og et par sexistiske + småracistiske indlæg skal du ikke tage dig af.
De har bare misset din pointe.
Mvh Henrik
brug jeres hoveder på indersiden og glem hvad forfattere har tjent af penge på de ligegyldige bøger i har læst. thor nørre tranders har skrevet smukt om at bære den største byrde for kærlighedend skyld.
glem alt om gener, glem fænotyper. skid på videnskabern!
LOVE LOVE LOVE.
Meget god pointe. Mennesket optimerer ikke egoistisk, men også ud fra et globalt niveau. Darwin's teori, lægger mest op til en unik, og egoistisk optimeringsprocess - men den kan egentligt ikke overleve i naturen, fordi så mange vil være imod. Dem der vinder, er dem som samarbejder, udveksler viden, kunnen, og evner at bygge noget i fællesskab. Dette medfører, at livet udvikler sig til at optimere globalt. Det enkelte individ, betyder ikke mere noget. Det er den viden, vi kan give videre til andre, som betyder noget. Det er livet som helhed, der optimeres efter, og som forsøges optimeret til at leve længe, og måske evigt - ikke individets liv. Hvis individet kan leve længere, er det kun fordi, det er praktisk, af hensyn til den globale optimering. Menneskehedens liv, og civilisationens, er det der søges optimeret, til at leve længe. Med mindre civilisationens følsomhed, gør at følsomheden overfor ganske få menneskers fejltagelser, sætter den naturlige udvælgelse ud af kraft. På det globale niveau, skal problemerne helst være løst, da udvælgelse kun vil give mening ved flere kloder.
Samarbejde, eksisterer også, på et niveau langt under mennesker - f.eks. hos myrer. Og mennesket i sig selv, er et resultat af samarbejde. Hver enkelt celle, samarbejder også, på et underliggende niveau.
Evnen, til at se uden for sig selv, og tage hensyn til det uden for, at kunne bruge det, samarbejde med det, og få noget ud af det til gensidig fordel, er vigtigt for liv. Hele kroppen består af udveksling til gensidig fordel. Vi er opbygget af samarbejdende celler - ikke af egoisme. Egoismen kunne ikke overleve.
En "maskine" der kan optimere på den måde, og tage hensyn til det der er udenfor sig selv, er i sig selv en umådelig kompleks maskine. Darwin, kunne ikke selv forklare hvordan en sådan maskine var opstået, og troede på, at livet var skabt af gud.
Jeg er vist enig med Tina: Det har da altid været velkendt at evolution sædvanligvis foregår med små "neutrale" trin ("Hopefull Monster" er et kendt begreb som optræder netop i forbindelse med diskussion om, hvor store mutationer man kan forvente. Creationister elsker den model, fordi den netop er usandsynlig).
Den klassiske analogi er med et mikroskop: Hvis det er næsten korrekt fokuseret vil et tilfældigt "bette nøk" med 50% sandsynlighed forbedre fokus, mens et ordentlig gok med 100% sandsynlighed vil bringe det endnu mere ud af fokus.
En organisme der er i stand til at reproducere sig er ikke helt galt "indstillet" og en lille mutation vil måske forbedre den, mens en stor mutation formodentlig vil give en vanskabning.
Artiklens argumentationen om at der er "noget andet" end evolution virker vag. Det, der vindes ved større kompleksitet (og dermed ofte større genetisk skrøbelighed) kan sagtens give en fordel, som overvinder bakteriernes større mutationsrate (f.eks. at have et aktivt åndedræt istf. diffusion gør det muligt at blive meget større fysisk). Og hvor mange arme har en bakterie lige ?
Hvis mennesket skulle uddø skal der nok være mange bakterier, der overlever, men det er vel ikke nyt.
Peter Forbes "Dazzled and Deceived", YUP, er en helt ny bog, som primært handler om evolution ( og faktisk hvor store mutationer man kan forvente) vinklet igennem imitation hos sommerfugle (mest Heliconia) og kamouflage (både animalsk og militær). Men mest om evolution. Den kan anbefales.
Venlig hilsen
Claus
Det er ikke alene vulgær darwinisme, det er også dum darwinisme: Alle organismer på et givet tidspunkt har et stamtræ, der rækker lige langt tilbage til ur-suppen, så hvad bestemmer "rankingen" ?
Det er ikke antallet af lemmer f.eks. (slanger er firben, der har mistet benene, hvaler er flodheste, der har mistet benene osv.) Det eneste der gælder er at man passer til den økologiske niche man er havnet i.
( Hvis det var antallet af generationer, ser bakterierne dårlige ud, så mange flere generationer og så lidt forbedring.....trist)
Artiklen benytter flere ranking begreber i flæng og med betydning som 'mere udviklet'/'bedre'. Så simpelt er det ikke.
Desuden er en mutation altså ikke entydigt god/dårlig: Genet for cystisk fibrose, er meget skadeligt når man har to kopier af det, mens man med een udgave skulle have reduceret risiko for astma.
(En anden klassiker er genet for seglcelle-anæmi).
To andre store forskere på området John Maynard-Smith og W.D. Hamilton. WDH kræver at man får læst op må sin populationsgenetik, mens JMS er mere populær. De er begge døde nu.
Venlig hilsen
Claus
Darwinismen mangler, at besvare et meget vigtigt spørgsmål: Hvordan opstod livet? En celle, der er i stand til, at kunne udvikle sig, er enormt kompleks. Ikke bare et tilfældigt materiale, har denne egenskab. Du kan ikke bare tage en urtesuppe, og lade denne "udvikle" hvorefter der skabes liv. Havde det været sådant, havde været liv overalt. Der skal en meget advanceret maskine til, for at kunne undergå darwins udvikling, og ses på hvilke evner, en sådan skal have, er det meget tæt på, at i sig selv må kaldes intelligens. En celle, besider dermed større intelligens end en super computer - for en super computer, kan ikke "udvikle" sig. Livet består, af en slags intelligent stof. Dette er forudsætningen, for darwins udviklingsteori.
Desvære, er der mange som ikke forstår, hvor meget er reelt skal til, for at lave et stof, der er i stand til at kunne bruges i darwins teori, og kunne fungere. Man tror, at man "bare" kan tage noget tilfældigt, og at noget så overlever, og andet dør. Men da er livet allerede begyndt, og intelligensen eksisterer.
Ser vi på intelligens, som begreb - så skal vi faktisk ud i den mest komplicerede og advancerede intelligens, før man er i stand til at reagere på omgivelserne - og dette er bakterierne. I princippet "bygger" de modeller, af det de føler, og er i stand til at manipulere og reagere overfor det. F.eks. at optage føde. Vi skal ud i noget, der svarer til at mennesker samarbejder, forsker i fællesskab, og udveksler resultater, og mere.
Selv på det mindste niveau, som biologer forstår, er livet meget mere kompliceret end en computer.
Biologer forstår liv - og synes derfor at Darwin er simpel. Matematikkere og dataloger, forstår matematik, og kan se det er uhyggelig kompliceret. Noget, som ikke kan skabes af tilfældigheder, uden en nærmest uendelig beregningskapacitet og hukommelse. Selv idag, har computerne ikke kapacitet nok, til at regne sig frem til bare en enkelt celle, udfra begyndelsesbetingelserne. Og de vil aldrig få det. Uanset, at alle atomer i universet var computere, vil de få problem. Der er ikke beregninger nok i universet, til at regne simpel liv ud.
Helt enig - men nu er vi her jo.
Neo-Darwinismen er baseret på et par forudsætninger: (uperfekt) Reproduktion + Selektion.
(og man kan argumentere for, at det er udgangspunktet for Darwin! Så hvordan det hele startede hører til krystallograferne eller nogen andre, ikke "Darwinisterne").
Man kan man lave evolution i andet end biologiske systemer, f.eks. kan man lave 'gode' løsninger til "Travilling Salesman Problemet" ( et NP-komplet problem, 'god' implikerer ikke at den nødvendigvis er hurtigere/effektivere end mere deterministiske algoritmer, bare at der ikke er indlysende urimeligheder i løsningen og at de ser ud til at være tæt på en (ukendt) bedste løsning). Disiciplinen kaldes Genetiske Algoritmer, ikke at forveksle med Genetisk Programmering, som er en lidt anden, også evolutionsbaseret teori.
Jeg har i et par tidligere indlæg i andre tråde referet til et par bøger og teorier om livets opståen (som måske endda skete på en anden planet, Mars er en kandidat jvnf. fundet af nogle karakteristisk konfigurerede magnetit-krystaller i en meteorit).
Alexandre Meinesz "How Life Began" (ISBN 978-0-226-51931-9, Atheneum boghandel har haft den liggende ) er værd at læse.
Venlig hilsen
Claus
Forskes der ganske rigtigt ikke i- siden "Warringblender forsøget" tilbage i 60-erne. Der er en anden teori om ler.
Jeg har altid undret mig over, at man ikke mere- gør noget ud af livets opståen. Det virker som en arT Frankenstein/GUD- lad der blive lyn- og liv.
Men eftersom jeg i årevis har lært, at mennesket gik på bagbene for "at få frie hænder"- og at det tabte pelsen på savannen, og hov opfandt værktøj og ild et sted undervejs.
Kvindekønnet er husmødre, der bliver i hulen og opfostrer børn. (Morris)
Nu opføder hunchimpanser deres børn uden far! Men i flokken af hunner og unger.
Bare at se på en figur over mennests oprindelse (fra ludende abe til vupti den splitternøgne mand- med spyd i hånd- og håret har han tabt undervejs?!)- bør man undre sig. Hvorfor tabte kvinderne behåringen?
Jeg ved godt, Elaine Morgan ikke er bevist (hvem af de androcentriske gider lede?), men hun er trods sin kvindesag, mere plausibel end savannevrøvlet.
Det går ikke destomindre igen- mange steder. Også på netsider.
Og hov- vi rejste os på to ben- forestil dig en kat gør? Nå men jeg opgiver lige de her 4 udmærkede træklatrende/hurtigtløbende lemmer- og min pels?
For at kunne vakle ud på savannen og blive ædt. Selv Richard Dawkins hoppede på vrøvlet i "Det selviske gen".
Mankind- består kun af mænd. Men uden yngleplejeadfærd og hunkøn- er der bare intet afkom. Medmindre- man er en søhest.
Mvh
Tine- og undskyld- jeg troede faktisk den første artikel var en spøg. nu mere jeg læste- nu mere underligt blev det. Det rimer slet ikke med noget biologi, jeg kender til.
Noget med parasitter ? (jeg skal undlade de mere frivole svar....)
Så dum er ideen med at gå på to ben vel ikke ? fugle gør det, kænguruer gør det... ;-)
Venlig hilsen
Claus
Parasitter?
Kender du da til nogen dyreart, der har tabt pelsen- af den grund?
Mennesker har iøvrigt to arter lus (tre)- hovedlus, kropslus og øhm- fladlus, der er unikke for os som art.
De er tilpasset os- i løbet af relativ kort geologisk tid.
Jeg synes vandabeteorien er plausibel- af mange grunde. Hvis du vil se på store aber i vand- tag en tur på stranden om sommeren. Selv spædbørn kan holde sig oppe.
Dyr med god kontrol over stemmeapparatet- lever i vand.
Mvh
Tine
Darwin legitimerede det feudalistiske styres overlegenhed.- NEPOTISMEN, - OG racisme.
1: 0 TIL DE MAGT-SYGE.
p.s Darwin OP-fandt INTET. Han STJAL en gedigen forskers livsværk, og gav dette et drys
NEPOTISME.
Darwin FANDT 14 pip-fugle på Galapagos , og tog i triumph hjem til London igen, da han omsider havde brugt sin fædrene arv.
Og det måske netop NEPOTISMEN der gjorde Darwin stueren i det engelske videnskabernes selskab.
Med venlig hilsen
Bo
Til Tine
Mennesket tabte sin behåring pga. forøget stress og jag i den nye levemåde.
Det hele afhænger af, at hjernen udvikler sig hen ad vejen og der opstår flere og flere gøremål i dagligdagen, som dyrene ikke behøver at tænke på. :-)
De eneste pattedyrdyr, der har tabt pelsen- er vandlevende, og visse arter jordrotter.
Jeg synes, du skulle læse "Hvor kom kvinden fra"- og så sortere kvindesagen fra- Morgan har nogen gode pointer.
Men jeg bliver da lidt stresset af hr Søgårds vrøvl. Darwin var faktisk ikke racist, og han stjal ikke Wallace værk. Det er dokumenteret, så enhver kan læse det!
Nepotisme. ÆVL. Darwin skrev adskillige bøger, bla 1 om fossile og nutidige rankefødder, for at kunne systematisere de nye arter, han havde med fra Sydamerika.
Desuden gravede Darwin fossiler op- og satte dem ind i en ramme. Han var bekendt med datidens geologiske viden, og havde selv kigget på tunneldale i England og anden istidsgeologi.
Galapogosfinkerne troede han var helt andre arter, og de blev artsbestemt af en Gould (ja forfader til den anden Stephen Jay Gould).
Darwin var ikkke en fyr, der "pludselig" så en sammenhæng. Men det var Wallace, der samlede sommerfugle til salgs-samlinger, og fik idéen under et malaria-anfald.
Mvh
Tine
Der vil både være stærke og svage individer der overlever, via et kompleks forhold ml. arv og miljø.
Naturen følger hverken den ene eller anden teori om overlevelse - men sin egen.
Om vi skal afsløre denne, må der mere til end genpilleri og undersøgelse af fuglenæb.
Her er lidt til orientering:
3 March 2010 Human gut microbes hold 'second genome':
http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/...
Citat: "... "Basically, we are a walking bacterial colony," said Professor Jeroen Raes, one of the researchers involved.... "There is a huge diversity. We have about 100 times more microbial genes than human genes in the body. We also have 10 times more bacterial cells in our body than human cells," he told BBC News.
...
Professor Raes, who works at Vrike Universiteit Brussel, explained why the microbes warranted such an intensive study: "Gut flora is crucial for our health. We're basically living in symbiosis with these microbes.
"The bacteria help digest food, provide vitamins, protect us from invading pathogens. If there's a disturbance, people get all sorts of diseases such as Crohn's disease, Ulcerative colitis, and a link has also been made to obesity."
..."
Hvor mennesket er - er "vores" mikrober også... næsten overalt på jorden. ;-)
-
En del mikrobe "affald" har stor betydning for os:
* øl, vin,... ( http://da.wikipedia.org/wiki/Fermentering )
* ost
* surmælksprodukter
* brød hævet via gærbakterier - "affald": CO2 i bobler.
* oliven - de fleste oliven er lettere gærede for at forbedre smagen. ( http://en.wikipedia.org/wiki/Olive#Traditi... )
-
Iøvrigt er cyanobakterier skyld i atmosfærens iltindhold. Disse mikrober brugte tiden fra ca. 3.700 millioner til 1.800 millioner år siden til at ilte jordskorpen. Sammen med mange andre fotosyntetiserende organismer (alger og planter) fortsætter de med at opretholde atmosfærens iltindhold - og indirekte ozonlaget.
Professor Minik Rosing har sammen med amerikanske og franske kolleger fremsat en teori om at kontinenternes primære basismateriale granit, er dannet af gensmeltet forvitret basalt og fotosyntetiserende mikrobers affaldsstof ilt. (afsnit fra da-wikipedia)
http://da.wikipedia.org/wiki/Biota_%28taks...
For mig ser det ud som endnu et forsøg på at finde 'menneskets' oprindelse i biologien.
Vi er primater først og fremmest. At vi også er mennesker skyldes i mine øjne 'noget kultur' altså noget viden om samfund som gives videre gennem generationer. Forsvinder denne viden ryger vi tilbage til primatstadiet igen.
Måske ville vi kunne befries for en masse ævl, hvis folk lærte at kende forskel på selektion og evolution.
Seksuel selektion er i øvrigt slet ikke nævnt.