Ifølge molekylærbiologen Michael Eisen fra UC Berkeley i USA overfortolker forskerne de nye resultater ved at påstå funktionalitet i 80 procent af genomet. Han siger, at det er veletableret viden (stammende fra den japanske molekylærbiolog Motoo Kimura i 1968), at de fleste sekvensmutationer er 'neutrale' i den forstand, at de hverken er bedre eller værre for kroppens funktioner. Dette forklarer mangfoldigheden og redundansen i organismernes dna, siger Eisen og viser at denne genetiske plasticitet kan være særdeles fordelagtig i tilfælde af stress.
Som analogi til den nyopdagede RNA-verden kunne man bruge en by: Set på afstand består en by af høje tårne og huse, forbundet via brede veje. Men går man lidt tættere på, viser det sig, at byen består af meget mere. Der er parker, pladser, hegn, fortove, skraldespande, kloakker og meget mere.
Ser man på byens udvikling over en periode på 10-20 år i hurtig gengivelse, sker der ustandselige forandringer. Nye huse erstatter gamle; veje skifter retning, og alt ser en smule anderledes ud - men vel at mærke uden at byen har mistet sine essentielle funktioner. Sådan er det også med organismers biokemiske regulationer: De ændrer sig hele tiden via neutrale mutationer, men organismen fungerer, som den altid har gjort.
Som jeg forstår dette er genomet ikke konservativt, på den måde at informationen er 100 % bevaret. Og det giver vel meget god mening, jeg er aldrig stødt på en bevarelsessætning for information?
Venlig hilsen Peter Vind Hansen