Generationskløft: Digitale unge skal rådgive cheferne
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Generationskløft: Digitale unge skal rådgive cheferne

Samtlige maskiner, der forlader Bramidans produktion, kan udstyres med et modem, så maskinen kan sende driftsdata hjem til Bramming. Men hvordan skaber man digitale forretningsmodeller ud af de mange data? Det skal et digitalt rådgiverpanel nu hjælpe Bramidan med. Illustration: Bramidan

Selvom Bramidan har designet og bygget maskiner til affaldshåndtering siden starten af 1980’erne, er det ikke ensbetydende med, at den vestjyske virksomhed er verdensmester i at opbygge digitale forretningsmodeller oven på de fysiske maskiner.

Sådan lyder selverkendelsen fra Bramidan-direktør Henrik Dueholm Madsen, der nu søger hjælp udefra til at booste Bramidans digitale omstilling.

Et digitalt rådgivningspanel – på engelsk et såkaldt advisory board – skal hjælpe Bramidan med at forløse det digitale potentiale.

»Det er et udtryk for, at vi er nødt til at tilføre virksomheden nogle andre kompetencer end dem, vi har i forvejen. Selvom vi har en god og dygtig bestyrelse, er vi meget bevidste om, at de digitale kompetencer ikke er til stede. Og det tror jeg gælder for mange virksomheder rundt omkring,« siger Henrik Dueholm Madsen.

Han uddyber samtidig, at de profiler, virksomheden leder efter, sandsynligvis vil have en yngre fødselsdato i passet end den nuværende bestyrelse.

»Vi skal nok lige hugge en generation af,« som han udtrykker det.

Polsk IoT-ingeniør var den første

Bramidan leverer ballepressere og komprimatorer til affaldshåndtering over det meste af verden, og cirka 1.700 af de maskiner, som virksomheden har leveret, er i dag online og logger data op i skyen via et GSM-modem og Bramidans egen APN-gateway (Access Point Name).

Ambitionen er på sigt at få endnu flere maskiner online – hvis altså kunden ønsker det – og samtidig skal det være muligt at tilgå data både fra et webinterface og en app. Samtidig vil Bramidan i løbet af de næste par år forsøge at bygge nogle nye datadrevne forretningsmodeller oven på de eksisterende – eksempelvis i form af forebyggende vedligehold og nye typer servicekontrakter.

Men for at tage det skridt har Bramidans 130 mand store organisation brug for nogle nye kompetencer. Henrik Dueholm Madsen har for nylig ansat en ingeniør i Polen, der udelukkende skal arbejde med Bramidans IoT-platform, og nu er han på udkig efter to digitale eksperter med dansk pas, der som en slags mini-bestyrelse – uden formel magt vel at mærke – skal rådgive og sparre med Bramidans ledelse.

»Vi skal udfordres«

Hvor den ene person skal være stærk på dataopsamling og datakommunikation, skal den anden være stærk på digitale forretningsmodeller og kommercialisering af de data, Bramidan samler op.

»Vi er nødt til at finde nogle folk, der kan udfordre os,« siger Henrik Dueholm Madsen og tilføjer:

»Vi på almindeligt bestyrelsesniveau er ikke gode nok til at udfordre organisationen på digitalisering. Og det er, set fra mit bord, nok den største udfordring overhovedet, når vi snakker digital omstilling.«

SMV’erne er udfordret på digitaliseringen

Bramidan er langtfra den eneste fremstillingsvirksomhed, der kobler sine produkter eller løsninger på nettet, så de kan sende driftsinformationer hjem til virksomheden. Ifølge en IDA-analyse fra april i år om automatisering/digitalisering i industrien gør det sig gældende for 31 procent af de adspurgte virksomheder.

Til gengæld er Bramidan tilsvarende langtfra den eneste SMV, som er udfordret på de digitale kompetencer. Ifølge samme IDA-analyse er manglende viden blandt medarbejderne og i ledelsen helt i top over barrierer for at gennemføre automatiserings- og digitaliseringsprojekter. Mangel på tid er også et stort problem. Dermed flugter analysen med tidligere lignende analyser fra eksempelvis Dansk Erhverv, hvor manglende kompetencer til it-forretningsudvikling i 2015 ligeledes blev angivet som en af de væsentligste hurdler for virksomhedernes anvendelse af it.

Her i foråret har forskere fra Aarhus Universitet søsat et nyt forskningsprojekt, der netop skal ruste SMV’ernes bestyrelser til at reagere på både de digitale muligheder og trusler. Forskningsprojektet, der bærer navnet ‘SMV-bestyrelsen som digital katalysator’ skal blandt andet udmønte sig i open source-læringsforløb og -værktøjer til bestyrelserne i de små og mellemstore danske virksomheder.

Skal helst gå stærkt

I Henrik Dueholm Madsens optik er den digitale omstilling så omfattende, at den nærmest kan sammenlignes med skiftet fra skrivemaskine til edb for 20-30 år siden. Og i hvert fald mere omfattende end eksempelvis indførslen af robotsvejsning i produktionen, eftersom robotterne alt andet lige kun vedrører et begrænset antal mennesker i organisationen.

»Jeg kan ikke komme i tanke om andre projekter, der spænder så bredt på tværs af virksomheden som IoT,« siger Henrik Dueholm Madsen.

Arbejdet med digitalisering er på Bramidans top-tre liste over strategiske indsatsområder. Og derfor skal der altså nu slippes nogle yngre, digitale kræfter løs i organisationen.

»De kompetencer, vi har haft de sidste 20 år, skal suppleres af nogle andre. Og det skal gå forholdsvist stærkt.«