General Electric gør klar til masseproduktion med 3D-printere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

General Electric gør klar til masseproduktion med 3D-printere

General Electric, en af verdens største industrivirksomheder satser nu på brugen af 3D-printere til produktion af komponenter. Et nyt laboratorium i den amerikanske stat New York, skal huse udviklingen af 3D-printere, som skal erstatte traditionelle produktionsmetoder, skriver GE i en pressemeddelelse.

Normalt har produktion af emner gået ud på at presse et materiale, støbe det eller skære det overflødige væk. Men udviklingen inden for 3D-printing er nu så stærk, at GE vil forsøge at bruge printerne til massefremstilling af komplicerede emner.

Teknikken i 3D-printere, eller Additive Layer Manufacturing (ALM) som det også kaldes, går ud på at opbygge en struktur ved, at et printerlignende hoved lægger det ene lag flydende materiale oven på det forrige. For hver gang, der kommer et lag materiale på strukturen, hærdes det. Det sker med forskellige teknikker, alt efter typen af materiale. Det kan for eksempel være en laser eller ultraviolet lys.

Her viser General Electric hvordan ultraviolet lys bruges til at hærde et tyndt lag af en flydende keramisk blanding. Resultatet er en helt ny måde at producere scannerhoveder til ultralysscannere på. Illustration: Photographer: Andrew Burns

Ultralydsscanner med højere opløsning

Første eksempel, som GE vil bruge teknikken på, er de ultralydsscannere virksomheden producerer i deres medikoafdeling. Selve scannerhovedet opbygges af tusindvis af små keramiske rør med en indbyrdes afstand på mellem 30 og 40 mikrometer. I dag fremstiller GE scannerhovederne i en meget præcis og langsommelig proces, hvor keramisk materiale bliver skåret væk, så de små rør bliver blotlagt. Processen har den begrænsning, at den kun kan bruges til at fremstille meget simple strukturer.

Ved at bruge 3D-printere kan GE i stedet lægge de keramiske materiale på lidt af gangen i form af en opløsning som belyses med ultraviolet lys. Når lyset rammer opløsningen, størkner den og bliver fast.

»Ved at tilføre, i stedet for at fjerne materiale i fremstillingen af produktet, kan man dramatisk reducere tidsforbruget, omkostningerne og mængden af materiale der er brug for,« siger projetleder Prabhjot Singh fra GE. Han understreger også, at de nye produktionsmetoder fører til bedre scannere med højere opløsning, fordi man ikke er begrænset af i de faste strukturer, man traditionelt er nødt til at opbygge scannerhovedet i.

Flykomponenter med 3D-printere

Også den europæiske virksomhed, EADS, som blandt andet producerer Airbus-fly, har løftet 3D-print op på et helt nyt niveau. Udviklerne hos EADS afdeling i Filton, England, arbejder med at bruge 3D-printere til fremstilling af komponenter i metal, nylon og kulfiberforstærket plast. Det kan spare helt op til 65 procent i vægt i forhold til eksisterende komponenter.

EADS har beregnet, at for hvert kilo der kan spares i et fly, er det muligt at spare for cirka 17.500 kroner brændstof over hele flyets levetid.

Chef for ALM hos EADS, Andy Hawkins, kalder ALM for en "game-changing technology", altså noget som kommer til at vende op og ned på den måde, vi normalt producerer komponenter på. For at demonstrere muligheder inden for ALM, har EADS produceret en hel cykel bare ved hjælp af ALM.

Dokumentation

EADS
GE

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

ALM står for "Additive Layer Manufacturing" men kendes også under andre navne - som f.eks DMLS

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten