Gener fra 100 tomatsorter skal skabe den ultimative tomat

Den ultimative tomat er på vej - og hollændere og kinesere vil skabe den. Derfor har de indgået et samarbejde om at kortlægge og analysere generne i 100 tomatvarianter.

Målet er at samle de bedste gener og kreere den bedst mulige tomatvariant ved hjælp af molekylær forædlingsforskning. Tanken er, at det både kan resultere i højere udbytte, bedre kvalitet og give mere effektiv bekæmpelse af sygdomme og skadedyr.

Det er kinesiske BGI (tidligere Beijing Genomics Institute), der er verdens største genomorganisation, og hollandske TTI GG (Technological Top Institute Green Genetics), der er støttet af dethollandske innovationsministerium, der har annonceret, at de sætter gang i det såkaldte '100 Tomato Genome Project'.

De mener nemlig, at DNA-sekventering bliver afgørende for fremtidens planteforædling, da det kan gøre den mere succesfuld og sikre fuld udnyttelse af potentialet i planternes egenskaber.

Parterne mener, at projektet kommer til at koste omkring 7,5 millioner kroner. Startskuddet går denne sommer og projektet vil efter planen være gennemført i sommeren 2012.

Dokumentation

Læs mere om BGI her
Læs mere om TTI GG her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forskningen giver mulighed for at udvikle mange forskellige nye sorter, der både har god smag, modstandskraft mod sygdomme og højt udbytte.

Forædlingen kan ske ved almindelig krydsning, men når man kender generne og deres funktion, kan man "se" egenskaberne på molekylært niveau og udvælgelsen af planter, som har en ønsket kombination af gener, kan ske meget effektivt.

  • 0
  • 0

Er dette ikke et emner der popper op igen og igen?

Planteforædling er en ongoing story. Også tomatmoden skrfter og desuden står de sygdomsfremkaldende organismers evolution ikke stille, så sygdomsresistenste sorter bliver modtagelige.

Det nye er, at så mange tomatsorters genom bliver sekventeret.

Jeg forstår ikke, hvorfor der nævnes gensplejsning i figurteksten. Der er stor diversitet indenfor arten, så der er ingen grund til at gensplejse tomatplanter, medmindre de skal bruges til helt særlige formål, f.eks. til fremstilling af lægemidler.

  • 0
  • 0

Inga:

Jeg forstår ikke, hvorfor der nævnes gensplejsning i figurteksten. Der er stor diversitet indenfor arten, så der er ingen grund til at gensplejse tomatplanter, medmindre de skal bruges til helt særlige formål, f.eks. til fremstilling af lægemidler.

Det forstår jeg ikke?

Der er da ingen grund til at kortlægge genomet på alle tomatplanter til hjælp i traditionel forædling. Da må man da bare krydse dem, der har de ønskede egenskaber og så ud af mange tusind afkom vælge de bedste. - Meningen med at kortlægge genomerne - og deres egenskaber i planterne - er jo netop at kunne "splejse" de rigtige sammen til en eller flere sorter, der har netop de ønskede egenskaber.

Det ser næsten ud til at du prøver at afmystificere GM ved ikke at kalde overførsel af gener mellem samme art ved moderne rekombinant genteknologi for "gensplejsning" (cisgenese) ? - Det kunne der være meget fornuft i, da det i princippet ikke kan give andet resultat, end forædling ved krysning.

  • Ellers er denne "nyhed" jo bare endnu et bevis på, at når en kultur udvikler sig længe nok, vil befolkningen tage "det sædvanlige" for givet og ufarligt, hvorfor den stopper op eller forfalder, mens andre kulturer blomstrer i troen på, at det er muligt at forbedre vore livsvilkår.
  • Danmark er efter flere hundrede år i teknologioptimisme ved at blive et af de mest teknologifrygtende samfund, mens Kina "kører derudaf" i nærmest euforisk glæde over at opleve, at man på kort tid kan se så store forbedringer.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Hvor kedeligt, hvis disse menesker får lov, så bliver der kun en slags, og glæden ved forskellige ting falder væk

Menesket er hell bend på at selvdestruere, en kedelig tendens

Lad os få lov til at beholde mangfoldigheden, alt behøves ikke at være så fandens perfect

  • 0
  • 0

Inga:

[quote]Jeg forstår ikke, hvorfor der nævnes gensplejsning i figurteksten. Der er stor diversitet indenfor arten, så der er ingen grund til at gensplejse tomatplanter, medmindre de skal bruges til helt særlige formål, f.eks. til fremstilling af lægemidler.

Det forstår jeg ikke?

Der er da ingen grund til at kortlægge genomet på alle tomatplanter til hjælp i traditionel forædling. [/quote]

Jo. Man kan også bruge det til at udvikle præcise DNA markører. Det er et hjælpemiddel til konventionel forædling, ikke genetisk modifikation.

Men det ville selvfølgelig også være oplagt at bruge informationerne til cisgenese.

  • 0
  • 0

Det ser næsten ud til at du prøver at afmystificere GM ved ikke at kalde overførsel af gener mellem samme art ved moderne rekombinant genteknologi for "gensplejsning" (cisgenese) ?

  • Det kunne der være meget fornuft i, da det i princippet ikke kan give andet resultat, end forædling ved krysning.

Hvorfor gå over åen efter vand og ovenikøbet betale mange millioner for det?

Det er relevant at gensplejse, hvis det er meget besværligt eller umuligt at få den ønskede kombination af egenskaber ved konventionel forædling - herunder "molecular breeding", som bl.a. onfatter effektiv selektion af afkom ved hjælp af DNA markører.

Cisgenese er især nyttig ved arter, som formeres vegetativt og som er meget langsommelige at forædle, f.eks. kartoffel og æble. Cisgenese er også relevant i tilfælde af at afgrøden ville blive bedre, hvis den havde flere kopier af ét af sine egne gener.

Transgenese er nyttig, hvis man har brug for en egenskab, som ikke forekommer indenfor arten.

Det er muligt, at nogen kunne ønske sig nye egenskaber, som ikke findes i forvejen i tomater, men som jeg skrev før, så er der stor diversitet inden for arten.

Jeg har dyrket mindst 30 forskellige sorter på min terrasse, og de varierer meget mht. smag, frugtstørrelse, farve, hårdførhed, tidlighed og udbytte.

Jeg ser frem til at få nye hårdføre og højtydende udgaver af de mest velsmagende og delikate sorter. Om generne er kombineret ved krydsning eller vha. transformation er jeg personligt ligeglad med, men det kan næppe betale sig at investere i at lave GM-tomater i større stil.

  • 0
  • 0

Hvor kedeligt, hvis disse menesker får lov, så bliver der kun en slags, og glæden ved forskellige ting falder væk

Menesket er hell bend på at selvdestruere, en kedelig tendens

Lad os få lov til at beholde mangfoldigheden, alt behøves ikke at være så fandens perfect

"Den ultimative tomat" må være den poppede udlægning af sagen. De fleste forskere går ind for diversitet.

Ensretning af fødevareudbudet sker i høj grad pga. de store supermarkedskæder, hvor ganske få indkøbere bestemmer, hvad alle andre kan købe.

Hvis man vil kunne købe andet end "Den ultimative tomat", må man forlange af butikkerne, at de sælger forskellige slags tomater. Hvis supermarkedskæderne efterspørger diversitet, så skal landmænd/gartnere og frøfirmaer nok levere varen.

  • 0
  • 0

Inga:

Hvorfor gå over åen efter vand og ovenikøbet betale mange millioner for det?

Det er relevant at gensplejse, hvis det er meget besværligt eller umuligt at få den ønskede kombination af egenskaber ved konventionel forædling - herunder "molecular breeding", som bl.a. onfatter effektiv selektion af afkom ved hjælp af DNA markører.

Metoden, der skal anvendes, må være en sag for økonomichefen.

Genomkortlægning er efterhånden blevet så billigt, at når også de vigtigste egenskaber ved en plante er koblet til bestemte gener, så vil "traditionel" GM være billigere - og ikke mindst hurtigere - ved forædling af selv etårige planter med mange frø, når der skal laves radikale nye sorter som f.eks. tomater, der er lette at høste maskinelt (som moderne ærter) og alligevel har egenskaberne fra de bedste "smagstomater".

Desværre er økonomi ikke væsentligt, når man for øjeblikket diskuterer GM i Europa - og især i Danmark og Norge. - Desværre er det den "angsten for det nye", jeg beskrev før, og som mange lider af i et (over)modent teknologisamfund, der gør sig gældende.

For jer planteforædlere bliver der (midlertidigt) større beskæftigelse ved traditionel forædling af letforædlede arter. I må bare passe på, at I ikke pludseligt bliver overhalet indenom af teknologipostive samfund som Kina, og dele af både Syd- og Nordamerika. - Så bliver der pludseligt meget lidt arbejde tilbage.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Alle Arlas oste smager ens, eller rettere sagt smager ikke af noget, eller af meget lidt.

De er så fede at de ikke kan skæres med en gammeldags osteskærer. En sådan god gammeldags ost, der kunne få skarp sennep til at være en fomildende omstændighed og få snaps til at være så mild at man skulle tro at den kom fra vandhanen, fås desværre ikke mere :o(

Og en GMO tomat vil da også blive bandlyst af øko freaks. Tænk hvis en plante forvildede sig ud i naturen. Den ville nu nok dø af skræk over at have forladt sit lune drivhus

  • 0
  • 0

Alle Arlas oste smager ens, eller rettere sagt smager ikke af noget, eller af meget lidt.

Jeg synes, at der er en trend, der går i retning af mere interessante udgaver af frugt og grønt. Selv i supermarkederne kan man ind i mellem finde gule tomater og lilla gulerødder. Jeg har personligt haft en finger med i spillet mht. de lilla gulerødder.

Og en GMO tomat vil da også blive bandlyst af øko freaks. Tænk hvis en plante forvildede sig ud i naturen. Den ville nu nok dø af skræk over at have forladt sit lune drivhus

Også almindelige forædlingsmetoder er bandlyst i visse kredse. Et forædlingsfirma har krydset en masse sygdomsresistensgener ind i gamle tomatsorter. De nye udgaver har smag og udseende som de gamle, men er ikke nær så modtagelige for sygdom. Læs mere her: http://www.scientificamerican.com/article....

Jeg synes at strategien er ganske fornuftig, idet udbytte og kvalitet kan øges uden at bruge pesticider, men en del debattører hidsede sig ligeså meget op over sagen, som hvis det havde drejet sig om GMO. Ophidselsen skyldes vist dels, at forædlingsfirmaet er et datterselskab af Monsanto, dels at de nye sorter er hybrider.

Også Økologisk Landsforening - eller i hvert fald nogle repræsentanter for foreningen - tager afstand fra moderne konventionelle forædlingsmetoder, herunder hybrider. Argumentet imod hybrider er, at man vil kunne tage frø af afgrøden i stedet for at skulle købe nye frø. Samtidig beklager man sig over, at nogle få store firmaer opkøber de små forædlingsvirksomheder, så der ikke længere udvikles lokalt tilpassede sorter. Hvis man gerne vil bevare lokale frøfirmaer, skulle man måske overveje at købe noget af dem.

  • 0
  • 0

Du har helt ret,, Arla er snart på højde med Kraft Foods

I det hele tage er der mange der trætte af den evindelige ensretning på alle områder

Men vi kan kun takke os selv det er os der ikke gør oprør

Erik

  • 0
  • 0

Forædling og genetisk modifikation skaber flere sorter. Ikke færre. Det udbud der møder forbrugeren afgøres af andre faktorer. Ikke mindst forbrugeren selv. Vi har de butikker vi handler i.

I stedet for at vende sig mod den ene eller anden teknologi skulle folk overveje deres indkøbsvaner.

Der findes faktisk grønthandlere, slagtere, ostehandlere og gårdbutikker som har gode varer. Støt dem dog...

Det det eneste jeg savner er faktisk GMO'er.

  • 0
  • 0

Skal artiklen tages for pålydende, står der at kineserne og hollænderne vil skabe tomaten med den bedste smag. Bemærk at tomaten omtales i ental.

Der findes et utal at tomatsorter med vidt forskellig smag hvor nogle bestemt ikke passer sammen, til trods for at hver især er de fremragende til bestemte formål.

Problemet er ikke GM teknologien. Problemet er det snæversynede standpunkt, at noget så varieret som smagsnuancer kan systematiseres uden at definere hvad bedre kvalitet er. Højere udbytte er ikke nødvendigvis ensbetydende med bedre kvalitet.

Bemærk også at det ikke er nok at nævne BGI og TTI GG ved navn. Det er åbenbart også nødvendigt at bruge tillægsord som "verdens største genomorganisation" og støttet af "det hollandske innovationsministerium" som let gennemskuelig manipulationforsøg på at skabe budskabet større vægt.

Jeg er positiv for GMO hvis teknikken bruges til reelle fordele, men ikke til at forarme sortsrigdommen. Som artiklen er formuleret opfatter jeg projektet som endnu en deroute for fødevarerne.

  • 0
  • 0

Skal artiklen tages for pålydende, står der at kineserne og hollænderne vil skabe tomaten med den bedste smag. Bemærk at tomaten omtales i ental.

Den ultimative tomat vist primært et begreb, som skal få dig til at læse artiklen.

Man kan godt forestille sig, at der vil blive lavet en "ultimativ sort" af ketchuptomat, dåsetomat, bøftomat, cherrytomat, blommetomat osv. Det "ultimative" vil så være en kombination af gode dyrkningsegenskaber (f.eks. sygdomsresistens, lav revnetilbøjelighed, højt udbytte mv.) og en smag, som flertallet synes om.

Hvis man vil have mulighed for at købe mange slags tomater, skal man forlange det, der hvor man handler. Man kan hverken klandre genetikere eller tomatavlere for, at butikkernes udbud er begrænset. Det ansvar ligger hos butikskædernes indkøbere og hos forbrugerne.

For en genetiker er det diversitet, der er interessant - ikke ensartethed, og mon ikke en tomatavler synes at det er sjovere at dyrke 20-30 forskellige sorter end bare én? Hvis der er størst indtjening ved at dyrke mange forskellige tomatsorter, er jeg ikke i tvivl om at avlerne vil gøre det, uanset om de synes det er sjovt eller ej.

Jeg er positiv for GMO hvis teknikken bruges til reelle fordele, men ikke til at forarme sortsrigdommen. Som artiklen er formuleret opfatter jeg projektet som endnu en deroute for fødevarerne.

Det kan godt være, at man vil bruge genteknologi til at teste, hvilke genkombinationer der virker bedst, men de sorter, der kommer på markedet vil næppe være GMO. Det er relativt nemt at kombinere tomaternes gener på konventionel vis, og når man kender DNA sekvensen for de ønskede (og uønskede) gener, bliver udvælgelsen meget lettere og hurtigere.

Godkendelse af en GMO er ekstremt dyr og langvarig, og desuden takker mange forbrugere nej, så hvis det kan lade sig gøre at lave sorter med de ønskede egenskaber ved konventionel forædling, så vil man gøre det.

Hvis genteknologi var mere accepteret, kunne vi få et meget bredere udvalg af bananer i butikkerne, og produktionen kunne være mere miljøvenlig. I dag kan vi kun få én sort, og der bruges enorme mængder pesticider i bananplantagerne, men det er en helt anden historie.

  • 0
  • 0

Inga:

Du nævner egenskaber som sygdomsresistens, lav revnetilbøjelighed, højt udbytte mv. og som rosinen i pølseenden, en smag flertallet synes om. Det er netop mit ankepunkt. Smag og aroma burde have prioritet og så måtte resten komme i anden række. Sigter man efter hvad flertallet kan lide, ender man med et kønsløs produkt der hverken genere eller tilfredsstiller nogen. Den tankegang gavner kun salgsleddet som det har udviklet sig i dag. Til helvede med kvaliteten - det gælder om at lange varer over disken.

Den mere seriøse kritik af GMO, opfatter jeg som betænkelighederne ved en indskrænkning af sortsrigdommen. Du nævner tomatavlerne der synes det er sjovere at dyrke 20-30 forskellige sorter end bare én. Det gør de også, men som jeg hører dem sige, er det stordriften der er den største trussel mod deres udvikling af sorterne, fordi indkøberne i de store kæder bruger regneark i stedet for smagsløgene når der skal handles.

Det er også tomatavlerne der gør et stort arbejde for at udbrede kendskabet til deres produkter. Jeg anede ikke udvalget var så stort før jeg ”kom i klørene” på nogle avlere. De brænder for deres produkter og kunne tilbyde et helt fantastisk udvalg, og deres viden er enorm. I supermarkederne er det udelukkende prisskiltet der har fokus.

Du nævner også at produktionen af bananer kunne være mere miljøvenlig med GMO. I dag kan vi kun få én sort, og der bruges enorme mængder pesticider i bananplantagerne, men det er en helt anden historie. Nej - det er en anden facet af samme historie som jeg kunne ønske havde større fokus end bare salgsleddets snævre interesser.

Dybest set er jeg ikke uenig med dit synspunkt om GMO’s muligheder, men du gør dig skyldig i nogle visioner som er med til at holde modstanden i live.

Desværre er artiklen bare en fortsættelse af den vision.

  • 0
  • 0

Mig bekendt findes der da masser af forskellige bananer - røde og blå og gule og grønne - små og store - og vist også stribede. De er så knap så søde, som dem man støder på her til lands - men de smager fantastisk godt, hvis man steger dem. Desværre er de bare ikke til at opdrive her i Danmark - så det er nok mest i danskernes mindset, der kun findes én sort :)

  • 0
  • 0

Det nytter jo ikke noget, at en tomat smager godt hvis den aldrig kommer ud til forbrugeren. Elementære dyrkningsegenskaber som sygdomsresistens, revnedannelse osv skal være i orden før der er et grundlag for at kigge på smagen.

  • 0
  • 0

Sygdomsresistens og revnedannelse er ikke noget problem for tomater. Dyrkning af tomater er ikke raketteknologi. Det altoverskyggende problem er manglende smag og aroma for de tomater der tilbydes i supermarkedet.

  • 0
  • 0

Nu må du finde ud af om du vil diskutere sorter eller supermarkeders håndtering af grønsager generelt. For det meste høstes æbler, jordbær, tomater osv for tidligt, og har derfor ringe smag, prøv blommetomater, synes du ikke at de smager? Jeg har ikke forstand på raketteknologi, men vil alligevel vove den påstand, at tomatdyrkning kommer på siden af den. En tomatplante vokser et stykke, sætter en klase og vokser videre. Hvis man ikke kan styre de 2 ting, så kan planten vokse for kraftigt og ikke sætte frugter, eller den kan sætte så mange frugter at den går i stå. Vanding og gødning skal styres efter indstråling, de gamle blade skal tages af når de ikke længere har positiv stofproduktion og klimaet i væksthuset skal styres så man holder på CO2 men ikke får for høj luftfugtighed og dermed sygdomsangreb.

Så længe hovedparten af forbrugere kigger på kiloprisen når vi ikke længere.

  • 0
  • 0

En sådan god gammeldags ost, der kunne få skarp sennep til at være en fomildende omstændighed og få snaps til at være så mild at man skulle tro at den kom fra vandhanen, fås desværre ikke mere :o(

Har du prøvet en ostehandler? Det kan godt lade sig gøre. Spørg efter dem de har under disken i et lufttæt skab.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Jeg har ikke forstand på raketteknologi, men vil alligevel vove den påstand, at tomatdyrkning kommer på siden af den.

Det er så sandt - så vel, at det ikke handler om 'bare' at dyrke tomater, som det handler om at smage deres virkelig egenskaber.

Og, hvis du ikke har forstand på raketteknologi, så vil du helt sikkert ikke forstand på 'tomatteknologi', selvom det er virkelig bare at putte nogle tomatfrø i jorden og så se hvad der sker.

Ingen hekseri - og næsten ingen naturvideskab - alt ender med hvad man selv synes er bedst.

  • 0
  • 0

Og en GMO tomat vil da også blive bandlyst af øko freaks. Tænk hvis en plante forvildede sig ud i naturen. Den ville nu nok dø af skræk over at have forladt sit lune drivhus

Har GMO planter ikke allerede forladt drivhuset? I Kina er GMO ris meget populære, men det kniber med eksporten til blandt andet Danmark. Dyrkes de også i drivhus?

Hvornår kommer genmanipulation egentligt til mennesker? Vi gør det på planter, og dyr. Men, havde vi ikke i højere grad brug for det, for mennesker?

  • 0
  • 0

Den ultimative tomat, skal ikke kun smage godt. Det betyder mere, at den er egnet til den forarbejdning vi bruger på tomater. Som eksempel, skal den have lang holdbarhed på dåse, og tomaten skal smage som frisk optøet, hvis den har været dybfrossen.

  • 0
  • 0

Artiklen nævner udtrykkeligt, at målet er at samle de bedste gener og kreere den bedst mulige tomatvariant. Tanken er, at det både kan resultere i højere udbytte, bedre kvalitet og give mere effektiv bekæmpelse af sygdomme og skadedyr.

.. og ikke en stavelse om smag og aroma som er forudsætningen for at forbrugerne gider købe deres skodprodukter.

  • 0
  • 0

Artiklen nævner udtrykkeligt, at målet er at samle de bedste gener og kreere den bedst mulige tomatvariant.

Jeg tror vi skal være åbne for, at den fremstilling kan være simplificeret.

Det projekt som forventes afsluttet i 2012 kan ihvertfald umuligt resultere i en konkret, "ultimativ", tomat.

Det vil bare være data som kan bruges til tomatavl i årene fremover.

  • 0
  • 0

Mig bekendt findes der da masser af forskellige bananer - røde og blå og gule og grønne - små og store - og vist også stribede. De er så knap så søde, som dem man støder på her til lands - men de smager fantastisk godt, hvis man steger dem. Desværre er de bare ikke til at opdrive her i Danmark - så det er nok mest i danskernes mindset, der kun findes én sort :)

der har tit undret mig at man i en almindeligt amerikansk supermarked ka' få kartofler i et kæmpe udvalg af sorter i alle mulige farver I et dansk supermarked er det som regel begrænset til nye og gamle med og uden jord ...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten