Gener fra bjørnedyr kan få mennesker til at modstå stråling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gener fra bjørnedyr kan få mennesker til at modstå stråling

Illustration: Eye of Science/Science Photo Library

Bjørnedyret, en art af tardigrader, er måske Jordens mest hårdføre dyr. Den har formået at overleve mange ekstremer, heriblandt noget nær total dehydrering samt skadelig røntgenbestråling. Ny forskning, publiceret i Nature, viser, at dens modstandsdygtighed skyldes et beskyttende protein, som forskere fra universitetet i Tokyo har formået at få menneskelige celler til at producere.

Forskerne mener, at generne fra disse ‘ekstremofiler’ en dag kan bruges til at beskytte mennesker mod stråling – fra røntgenstråling til de skadelige stråler fra Solen.

Protein beskytter dna

Forskerne har derfor sekventeret genomet fra en Ramazzottius varieornatus, en af tardigraderne-arterne der er meget stress-tolerant, og sat det ind i menneskeceller. Det er nemlig lettere for forskerne at studere processen i tardigradens celler, når dets genom er sat ind i pattedyrsceller. Derfor manipulerede forskerne nogle menneskeceller til at producere stykker af bjørnedyrets indre maskineri til at bestemme, hvilke dele der giver dyret dets overlevelsesevner.

Her opdagede forskerne, at det var et protein, Dsup (Damage supressor), som forhindrede dyrets dna i at gå i stykker under bestråling og udtørring. De menneskelige celler med tardigrade-proteinet blev således med 40 procent bedre til at modstå strålingsskader.

Forbedrer modstand mod stress

Beskyttelse og reparation af dna er et grundlæggende element i alle celler og et centralt aspekt af i mange humane sygdomme og aldring. Af samme grund finder forskere fra universitetet i Kristiansstad, Sverige, fundet meget interessant for medicinalstudier, fordi det åbner mulighed for, at man vil kunne forbedre menneskecellernes modstand over for stress, som en dag vil kunne hjælpe mennesker, der er i behandling med stråling.

Forskerne fra Tokyo mener, at det en dag vil kunne beskytte mennesker, som arbejder med atomkraft, mod stråling, eller hjælpe til at producere afgrøder under ekstreme forhold, for eksempel tilstande, der minder om dem på Mars.

Forskningen i disse bjørnedyr er stadig kun lige begyndt, og ifølge forskerne er der meget mere at hente i disse små dyrs genom.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tak til Stig også - han kom før mig.
... og jeg har sendt et rettelsesforslag ind til Google-translate ;)

  • 0
  • 0

> De menneskelige celler med tardigrade-proteinet blev således i stand til at modstå strålingsskader med 40 procent.

Det er meningsløst at skrive "40%" uden at angive hvad det er 40% af.

  • 3
  • 0

> De menneskelige celler med tardigrade-proteinet blev således i stand til at modstå strålingsskader med 40 procent.

Det er meningsløst at skrive "40%" uden at angive hvad det er 40% af.


Står der ikke, som du også skriver, »modstå strålingsskader med 40 procent«.

Det kan jeg kun læse entydigt, som en reducering af strålingsskader med 40 procent i forhold til udgangspunktet. Altså, et strålingsskjold, som eliminerer 40 procent af skaden.

  • 1
  • 0

Hvis mennesket kommer til at modstå radioaktiv stråling, så vil det være gavnligt ved atomkraftværkulykker.

Dagens film: K-19: The Widowmaker
Sminkøren sagde efterfølgende, at hvis de havde sminket efter beskrivelserne (der fandtes ingen billeder), så ville det blive for overdrevent og utroværdigt.

  • 0
  • 0

... tråden i tråd med artiklen, så kan jeg ikke lade være med at tænke på dette:

Hvad nu hvis man tænkte helt omvendt. Og altså ikke forsøgte, at anvende bjørnedyr-gener i menneskelige celler. Men implementerede gener fra mennesker i bjørnedyr?

Disse gener måtte jo så kunne rejse meget langt i universet uden at tage nævneværdig skade...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten