Gen-saks klipper mutationer bag muskelsvind væk

Efter talrige mislykkede forsøg på at kurere arveligt muskelsvind med alt fra stamceller til genterapi, viser forsøg med den ombejlede og kontroversielle metode CRISPR nu lovende resultater.

Tre hold amerikanske forskere har brugt teknologien på mus med sygdommen Duchennes muskeldystrofi (DMD), og musene har vist en bemærkelsesværdig forbedring. De er ikke kureret, men har teknologien samme effekt på mennesker, har ødelagte drengebørn udsigt til at leve et normalt liv.

DMD er en arvelig sygdom, der rammer en ud af hver 3.500 til 5.000 drengebarn. Herhjemme plejer læger på området at illustrere sygdommen med, at patienterne hver dag løber et marathon. Patienternes muskler er nemlig så svage, at helt almindelige gøremål bliver en kraftanstrengelse. Sygdommen viser sig ofte i to- til fireårs alderen, hvor mave og hoftemuskler bliver svage, ved otteårs alderen er drengen så svag, at en kørestol ofte er nødvendig. Senere bliver der umuligt at løfte armene, og til sidst bryder hjertemusklerne sammen. Døden indtræffer ofte, før manden bliver 30 år.

Saksen klipper uden at reparere

Problemet ligger i de 79 små genstykker, kaldet exoner, der udgør det såkaldte dystrofin-gen, som er den dna-sekvensen, der koder for produktionen af proteinet dystrofin. Proteinet styrker og beskytter muskelfibre. Uden det forfalder musklerne.

Drenge med DMD kan have en lang række fejl i dystrofin-genet, og problemet med flere tidligere behandlingsmetoder var, at de kun var rettet mod én eller enkelte fejl. Med 79 exoner er genet også så stort, at det har været svært at skyde raske gener ind i patienternes celler, og stamcelleforskere har prøvet at pumpe muskelopbyggende stamceller ind i cellerne - men forgæves.

CRISPR-teknologien tilbyder en anden tilgang til problemet. I stedet for at erstatte det ødelagte gen med et nyt, så klipper enzymerne blot de “forkerte” dele af genet væk. Det efterlader et kortere og ikke optimalt dystrofin-gen. Men forsøgene på mus viste, ifølge forskere på Duke University i North Carolina, at otte procent af den normale dystrofin-produktion blev opretholdt i musene. Det lyder jo ikke af meget, men faktisk er fire procent nok til en normal muskelfunktion, og forsøg med musene viste også, at de havde normale muskelfunktioner, skriver Science.

Saksen i form af enzymet Cas9 blev ført ind i cellerne via en virus. Med sig havde saksen et slags forbryderkatalog i form af et guide-RNA, der indeholdt opskriften på dystrofin-genet, så saksen kunne finde og klippe de forkerte dele væk.

Illustration: MI Grafik

Ikke behov for flere indsprøjtninger

Der er flere elementer, som gør forsøget særligt interessant. For det første viste forskere ved Harvard Stem Cell Institute, at effekten ved indsprøjtning var vedvarende, fordi musenes stamceller også blev ændret. For det andet fandt ingen af de tre forskerhold tegn på bivirkninger.

Endnu er det dog alt for tidligt at tale om en egentlig kur, og forskerne mener selv, at de er flere år fra kliniske forsøg på mennesker. Men de betegner det selv som 'et utroligt spændende skridt', og næste skridt bliver forsøg på større dyr og menneskeceller.