Gem elektriciteten i mursten

Denne konfiguration bestående af tre mursten-superkapacitorer forbundet i serie hver med en størrelse på 4 cm x 1 cm x 1 cm giver energi til en grøn LED. Illustration: Julis D'Arcy

En amerikansk forskningsgruppe ved Washington University i St. Louis har i en artikel i Nature Communications vist, at mursten med et lille fif kan omdannes til superkapacitorer. Superkapacitorer lagrer elektrisk energi, hvor batterier lagrer kemisk energi.

I et lille demonstrationseksempel var de vist, at nogle få mursten i miniudgave coated med en elektrisk ledende polymer i form af PEDOT er nok til at få give energi til at få en grøn LED (2,155 volt) til at lyse i 10 minutter efter opladning ved 3 volt i 10 sekunder.

I en kort artikel The Conversation skriver lederen af af forskningsgruppen, Julio D'Arcy, at en beregning viser, at 60 mursten af normal størrelse f.eks opbygget som en mur med en længde på ca. 65 cm og en højde på 72 cm, vil være i stand til lagre energi, der kan give nødbelysning i 50 minutter, og det vil tage 13 minutter at genoplade mustens-superkapacitorerne.

Fremstillingsmetoden

I demonstrationsforsøget er superkapacitorerne fremstillet ved først at belægge små mursten af en størrelse på 1 cm x 0,5 cm x 0,28 cm og en vægt på 249 mg med PEDOT.

Fremstillingsprocessen. Mursten og en opløsning med 3,4-ethylendioxythiofen (EDOT) placeres i en 160 grader varm ovn og udsættes for dampe af saltsyre, som opløser Fe2O3 mikrostrukturen i stenene. Det gør det muligt for EDOT at trænge ind i mursten og forbinde sig til lange tråde i form af poly-EDOT, PEDOT. Der opstår et PEDOT-lag på ydersiden af murstenen. Illustration: Nature Communications

Siden hen påføres elektroder, og den færdige superkapacitor har en kapacitans pr. areal på 1,6 F/cm^2 og en energitæthed på 222 mikrowatt/cm^2.

Åbent peer review med advarsel

Artiklen har været udsat for åbent peer review, hvor det er muligt at læse tre forskellige reviewers meninger om det indsendte manuskript med de kommentarer og anbefalinger, de har haft, samt de svar, forfatterne har givet på disse kommentarer og med angivelse af de ændringer, der er foretaget på baggrund af reviewernes kommentarer.

En af de anonyme reviewerne havde en bemærkning om, at manuskriptet virkede teknisk rigtigt og var interessant læsning, men at det var svært at vurdere, hvad den signifikante fordel ville være ved lige præcis denne metode.

Revieweren mente dog, at på baggrund af den formodede interesse i den brede befolkning for at ‘lagre energi i mursten’ burde artiklen publiceres. Vedkommende sluttede dog sin bedømmelse på denne måde:

Læs også: Nyt superkapacitor-stof opfundet i Texas

»Men på den lange bane, tror jeg ikke denne artikel vil være et væsentligt bidrag til området.«

Det synspunkt er nok værd at have i mente, når man skal overveje den praktiske betydning. Men interessant er artiklen bestemt, synes også jeg.

Så må vi se tiden an, om der nogensinde kommer superkapacitor-mure af mursten op at stå f.eks ved solcelleparker.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

בס"ד

Interessant artikel.. men det vil være relevant at forstå hvordan deres kapacitet er sammenlignet med for eksempel graphene baserede superkondensatorer og Lithium Ion batterier... At finde et materiale der kan bruges til at lagre strøm er ikke en nyhed, kun hvis det enten er billigere, med mere intensivitet eller for eksempel har en special fordel i og med at man måske kunne bruge sin husmur til at lagre energi... men hvis ikke der er tal til at sammenligne er informationen knap 50% værd... Man kan selvfølgelig selv slå det op... men....

  • 8
  • 1

Interessant artikel.. men det vil være relevant at forstå hvordan deres kapacitet er sammenlignet med for eksempel graphene baserede superkondensatorer og Lithium Ion batterier...

Mursten kan du bygge huse med, de andre teknologier skal du bygge huse til derfor syntes jeg ikke det er helt sammenligneligt.

Det jeg mener er at der er ret mange mursten selv i et alm. parcelhus så kapaciteten kan være meget stor uden at fylde ekstra.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten