Gelé med sand og jernpulver renser gammel giftgrund i Nivå
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gelé med sand og jernpulver renser gammel giftgrund i Nivå

For ikke så lang tid siden lå her en pæn græsplæne omkranset af træer og buske. Bag træerne kan åbne marker stadig skimtes, og mod syd ligger en række lagerhaller og et område med småindustri.

Men under græstæppet på Møllevej 9 tæt på Nivå i Nordsjælland ligger en giftig sandhed. For igennem årtier er chlorerede opløsningsmidler trængt ned i jorden på den 700 kvadratmeter store grund.

Den type opløsningsmidler er typisk blevet brugt til affedtning af metalvarer, og selv om man ikke konkret ved, hvor opløsningsmidlerne under grunden her er kommet fra, har der ligget en metal­varefabrik i industribygningerne på Møllevej.

Læs også: Udskældt fracking skal rense danske giftgrunde

Målinger viser, at Miljøstyrelsens grænser for, hvor meget af den stærkt kræftfremkaldende chlorforbindelse TCE, der må være i grundvandet, er overskredet flere tusinde gange under Møllevej 9. Grunden har derfor høj prioritet, når Region Hovedstaden skal beslutte, hvilke af regionens over 4.000 registrerede giftgrunde der skal oprenses først. Ikke mindst fordi Møllevej 9 kun ligger 400 meter fra en drikkevandsboring.

Problemet er, at forureningen på stedet er ‘låst’ inde i kompakt mo­ræneler, og de metoder, man hidtil har udviklet til fjernelse af chlorforbindelser, er enten ubrugelige i en sådan undergrund eller meget dyre. Derfor har Region Hovedstaden store forventninger til en ny metode, som er udviklet af de to amerikanske virksomheder Geosyntec og FRx i samarbejde med regionens eksperter.

Ideen er at bruge nul-valent jernpulver til at uskadeliggøre chlorforbindelserne. Når jernet kommer ned i jorden, vil det oxidere, og i den proces omdannes TCE til rent chlorid og gassen ethen – begge er i den tilstand og de mængder ufarlige for mennesker. Det jern, som ikke er blevet omdannet, vil lægge sig som et depot i jorden, og med tiden vil al TCE forhåbentlig komme forbi noget jern og blive opløst.

Brugen af nul-valent jernpulver er i sig selv ikke ny. Men problemet har hidtil været, at det er pokkers svært at fordele jernpulver jævnt i en undergrund, der består af mo­ræ­ne­ler. Så løsningen i Nivå – der går ud på at presse jernpulveret ned i jorden med så højt et tryk, at leret sprækker – er ny.

Beregninger viser, at der skal bruges cirka 49 ton jernpulver for at komme hele forureningen under Møllevej 9 til livs.

20 huller med gelé

Her i det sene efterår er græsplænen nærmest omdannet til en stor mudderpøl. En geoprobe er ved at bore huller, hvor jernpulver skal injiceres i undergrunden.

I alt skal der bores 20 huller på grunden. For hvert hul skal en såkaldt slurry – en blanding bestående af vand, sand, nul-valent jernpulver og det biologiske fortykningsmiddel guar – presses ud i det faste moræneler.

Først er der blevet spulet små tunneler rundt om borehovedet ved hjælp af vanddyser. Vandet spuler ler op til overfladen med 700 bar, så der bliver plads til jernpulverblandingen. Sandet sørger for, at kanalerne holdes åbne, når blandingen presses ud i leret med et tryk på 10 bar.

Processen gentages for hver meter mellem 5 og 12 meter ned i undergrunden. Ved den næste boring gentages hele processen, blot er dybden forskudt en halv meter i forhold til naboboringen. På den måde bliver hele undergrunden fyldt op med jernpulver.

Men for at teste metoden er en anden geoprobe i gang med at fore­tage boreprøver der, hvor der allerede er foretaget injektioner. Da Møllevej er det første sted, hvor metoden afprøves, er det nemlig vigtigt at kunne dokumentere, hvor godt jernpulveret har fordelt sig ud i jorden. Det gøres ved at skyde det uskadelige farvestof rhodamin eller farvet sand ud i undergrunden sammen med jernpulveret. Boreprøverne afslører så, hvor sprækkerne i leret er opstået og har givet adgang til jernpulveret. Ud over en visuel vurdering af fordelingen bliver boreprøverne også analyseret for magnetisme – hvor der er meget jern, slår målingen ud. Efter fem år forventer Region Hovedstaden, at hovedparten af TCE er opløst, men det er svært at sige, hvornår alt TCE er væk. Hele projektet på Møllevej har kostet 10 millioner kroner, hvoraf 2-3 millioner kroner er gået til ekstra dokumentation af metoden.

Amerikanske Doug Knight fra FRx er leder af alt det praktiske på pladsen, og han er ikke bange for at blive beskidt. Der skal også være fart på, når huller skal bores, og jern­pulver skydes ud i undergrunden. Hele processen består af tre trin: blanding af slurry, injektion af vand og til sidst injektion af slurry. Hver proces tager cirka 20 minutter, men da nogle af dem kan foregå samtidig, har Doug Knight og hans team været helt nede på 35 minutter fra start til slut.

Det er Doug Knights første tur til Danmark og altså også første gang – bortset fra mindre pilotforsøg – at metoden bliver benyttet. Men adspurgt om, hvorvidt der også er brug for metoden til at rense giftgrunde i USA, falder svaret prompte:

»Oh-yeah, you bet there is!«

Emner : Forurening
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er et stort tryk. Man må håbe det virker som planlagt og ikke skubber TCE forbi lerlaget og ud i porøse jordlag hvor det spredes og blandes med grundvand og drikkevand osv.

  • 1
  • 0

Tak for en spændende artikel. Miljø-oprydning er et virkelig vigtigt område og det er interessant at høre om nye teknikker og virksomheder i "branchen". Jeg spår den en massiv vækst. I hvert fald hvis vi vurderer situationen ud fra behovet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten