Gebyrfritagelse og mere klinisk forskning: Regeringen vil styrke dansk biotek
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Gebyrfritagelse og mere klinisk forskning: Regeringen vil styrke dansk biotek

Søren Pind (V), Ellen Trane Nørby (V) og Brian Mikkelsen (K) fremlagde fredag deres fælles strategi for life science-området Illustration: Mie Stage

Startup-virksomheder skal have bedre vilkår i Danmark, og vi skal i det hele taget gøre det mindre kompliceret at udføre life science-forskning og -forretning i Danmark.

Det slog de tre ministre erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og forskningsminister Søren Pind (V) fast på et pressemøde i dag.

Målet er bl.a. en fordobling af life science-eksporten, dvs. biotek og medico-teknik, inden for de kommende syv år. I 2016 lå den på 107 mia. kroner og udgjorde 17 procent af dansk vareeksport.

»Life science er blevet en langt vigtigere del af vores økonomi end tidligere, og vores vareeksport er i dag kun overgået af Schweiz. Men konkurrencen er hård, så det er vigtigt, at der ikke opstår unødige barrierer for startups og virksomheder,« sagde Brian Mikkelsen.

Lettere at være startup

Regeringen har derfor fastsat 36 punkter, som med deres egne ord skal bringe Danmark helt op i toppen som Europas førende nation inden for life science, og tiltagene stammer fra de anbefalinger, som et såkaldt vækstteam fremlagde for erhvervsministeren for et år siden.

Læs også: Ny analyse: Danmark halter efter udlandet i biotek-kapløbet

Initiativerne, som er angivet nedenfor, skal bl.a. gøre det mere attraktivt for forskere at søge mod Danmark eller blive i Danmark og slå rødder med den gode idé.

Blandt andet bliver forskerskatteordningen udvidet fra fem til syv år i det håb, at udenlandske talenter vil holde forretningen på dansk jord i stedet for at lade sig friste til at søge hjem eller andre steder hen.

Desuden skal de økonomiske forhold for startups og spinouts generelt gøres bedre, så de gode idéer ikke risikerer at strande. Truslen er, at de gode idéer bliver opkøbt tidligt af udenlandske giganter, som herefter vil få en for stor bid af den kage, som sagtens kunne blive liggende i Danmark.

Derfor skal nye virksomheder for eksempel kunne begrænse udgifterne i startfasen ved at tilbyde medarbejderaktier, og så bliver der indført gebyrfrihed for alle fase 1-forsøg, så den kliniske forskning bliver styrket.

Og så får virksomheder et øget skattefradrag for udgifter til forskning og udvikling, som vil sige fra 100 til 110 procent.

Lægemiddelstyrelsen skal også opgraderes og have et større internationalt udsyn. Ifølge Brian Mikkelsen handler det om, at styrelsen skal blive hurtigere til at få godkendelser af eksempelvis ny medicoteknik igennem og opprioritere rådgivningsdelen, så gode forretningsmuligheder kommer ud over stepperne noget hurtigere end i dag.

I princippet træder alle 36 punkter i kraft i dag – eller så snart, som de nu kan komme i gang – og så er det tanken, at en ny life science-enhed i Erhvervsministeriet følger op på planerne.

Læs mere om planerne herunder.