GE udvikler verdens største havvindmølle på 12 MW
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

GE udvikler verdens største havvindmølle på 12 MW

Illustration: GE Renewable Energy

Amerikanske GE Renewable Energy afslørede torsdag sine planer om at udvikle, hvad der kan blive verdens største offshore vindmølle med en effekt på 12 MW og en rotordiameter på 220 meter.

Selskabet forventer, at den første vindmølle vil være klar til demonstration i 2019, og at man kan sælge de første enheder i 2021.

Læs også: Vestas overhalet: Konkurrent laver havets længste møllevinger

Ifølge GE's pressemeddelelse har virksomheden afsat knap 2,5 mia. kroner til udvikling af designet og til etablering af produktionsapparat til produktet over de næste tre til fem år.

Bygger på fransk design

Den nye 12 MW-havmølle, der kaldes Haliade X, bygger på et fransk design, som GE overtog ved købet af franske Alstoms kraftværks- og netaktiviteter i 2015.

Vindmøllen er en direct-drive type (uden gearkasse), og en 6 MW-udgave af den producerer allerede strøm i den første, meget beskedne amerikanske offshore-havmøllepark på 30 MW.

Læs også: Ørsted vil bygge USA's første kommercielle havmøllepark

GE Haliade 6 MW er ligeledes valgt som kraftværk til en række kommende, franske havmølleparker.

107 meter vinger

Den nye vindmølles rekord-vinger på 107 meter skal leveres af LM Windpower.

Med 107 meter bliver de 25 meter længere end de længste møllevinger på en kommerciel havmølle, nemlig Siemens Gamesas 81,5 meter lange vinge til deres opgraderede 8 MW havmøllepatform.

GE Renewable Energys store havvindmølle bliver næsten lige så høj som Eiffeltårnet. Illustration: GE Renewable Energy,

45 procent mere strøm

GE forventer, at deres 12 MW Halade-X vil kunne producere 45 procent mere strøm end den største kommercielt tilgængelige havmølle på en typisk placering i Nordsøen.

Ialt vil møllen her kunne producere 67 GWh årligt, hvilket er nok til 16.750 danske husstandes almindelige elforbrug.

Læs også: Bliver vindmøllerne ved med at vokse? Del V

Samtidig anfører virksomheden, at deres vindmølle vil få en såkaldt kapacitetsfaktor på 63 pct.

Kapacitetsfaktoren angiver forholdet mellem faktisk energiproduktion på et år og den teoretiske maksimale energiproduktion (100 %) fra vindmøllen.

Læs også: Dongs 900 havmøller satte rekord i januar og februar

Hvordan de vil opnå denne relativt høje faktor, oplyser selskabet ikke.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

GEs Haliade generator design er på forkant med udviklingen. Det er et anden generations design med koncentrerede spoler som statorvikling og med permanente magneter I rotoren. Det forenkler og billiggører produktionen.

Mindre producenter som Lagerwey og Leitwind anvender også koncentrerede spoler. Også GEs 6 MW turbine bygger på et anden generations design. Den testes I øvrigt på en Østerild prøvestand.

Haliade designet stammer fra Spanien, Barcelona hvor ALSTOM for år tilbage overtog Ecotecnia, som var en af de ældste vindkraftvirksomheder I EU.

  • 9
  • 0

Kapacitetsfaktoren siger først og fremmest noget om forholdet mellem rotorstørrelse og den maksimale effekt møllen kan levere. Her har vi fat i en model med relativt stor rotor, som dermed vil køre maks effekt en relativt større del af tiden (og dermed "smide" energi væk som rotoren kan trække ud af vinden, men resten af møllen ikke kan følge med til).
En høj kapacitetsfaktor er derfor ikke i sig selv positivt, det virkeligt interessante er LCOE på en typisk placering. Og den er producenterne sjovt nok ikke så interesseret i at opgive offentligt ;-)

  • 9
  • 1

Da geartab er ret stort så er det nok derfor at kapacitetsfaktoren
er så høj

Nej
Direct drive har ikke den store betydning for kapacitetsfaktoren.
Hvis man fjerner gearkassen, så er det i stedet generatoren der skal håndtere det store moment, hvilket betyder meget større generator og større tab (i generatoren).

Det er i stedet placeringen, tårnhøjde, og generator størrelse pr. rotor areal der er vigtig for kapacitetsfaktoren.
Anholt SWT 3.6 har en kapacitetsfaktor på 54%, og de tyske placeringer som GE sammenligner med er bedre end Anholt.
http://energynumbers.info/capacity-factors...

Hvis GE justerede effektgrænsen for møllen ned fra 12MW til 6MW så stiger kapacitetsfaktoren til ca. 90%. og rotor load vil falde fra 316 W/m^2 til 158 W/m^2.
Men årsproduktionen vil blive kraftigt reduceret....

SWT 3.6MW 120m 318 W/m^2
SG 8MW 167m 365 W/m^2
V 9.5MW 164m 450 W/m^2
GE 12MW 220m 316 W/m^2

Det er omkostningerne pr. produceret GWh der er vigtig, ikke kapacitetsfaktoren.

  • 14
  • 0

Ja mest intersat hvad det koster når det kommer ud af væggen efter , transport afgift, moms, pso og alle mulige andre afgifter.
Kunne også være intersat med et setup med møllen dirkete til en el kedel i et fjernvarmeværk. Hvad vil varme prisen blive og kunne man undgå afgifter til staten? Og rimeligt vildt vi nu er oppe på 12MW vindmølle effekt.

  • 1
  • 3

En kapasitetsfaktor på 90% ville jo være fantastisk! Da ville problematikken med energilagring bli mye mindre.

Jeg forstår din tankegang, men tror du virkelig at 90% kapasitetsfaktor kan oppnås (uten å redusere effektuttaket dramatisk, du nevner 50%)?

Med stadig billigere vindstrøm og høy VE-andel, blir høy kapasitetsfaktor stadig mer verdt. I følge dine tall bli produksjonen redusert med 29%. Altså strømmen blir 29% dyrere. En relativ liten pris for å kraftig redusere kostbar energilagring.

En halvering av effekten vil også bety en mye billigere generator og fundament etc.

  • 3
  • 1

“Haliade designet stammer fra Spanien, Barcelona hvor ALSTOM for år tilbage overtog Ecotecnia, som var en af de ældste vindkraftvirksomheder I EU.“

Helt oprindeligt var det et Samsung projekt som de opgav.

Lederen af Haliade projektet og i en periode også for GE’s offshore projekt er dansker og tidligere Vestas mand der ikke kunne med Engell.

  • 2
  • 0

“Haliade designet stammer fra Spanien, Barcelona hvor ALSTOM for år tilbage overtog Ecotecnia, som var en af de ældste vindkraftvirksomheder I EU.“

Helt oprindeligt var det et Samsung projekt som de opgav.


Haliade stammer hverken fra Ecotectia eller Samsung.

Den er ganske vidst udviklet i Spanien, i de faciliteter, og nok også af en del af de folk, som Alstom overtog efter Ecotecnia, men den er altså opstået i Alstom regi, længe efter overtagelsen af Ecotecnia.

Haliade projektet blev offentliggjort første gang i 2011 under navnet "ECO-1XXM", og var det første design Alstom præsenterede med direct drive.

Haliade anvender, ligesom de tidligere Alstom/Ecotecnia-modeller (med gearkasse) et lidt specielt koncept til kaldet "Pure Torque", som indebærer at det ene hovedleje sidder ude i næsen af navet, i stedet for at begge lejer er fordelt på en hovedaksel bag rotoren, som på de fleste andre fabrikater.

Dette er det eneste ved Haliade-designet, der stammer fra Ecotecnia.

At antyde at Haliade dermed stammer fra Ecotecnia, vil dog være omtrent det samme som at antyde at Siemens DD-møller stammer fra Bonus.

Samsung har mig bekendt kun udviklet 2 vindmølle-typer, hvoraf den ene er på 2,5 MW og den anden på 7 MW. De er begge ret conventionelle med gearkasse.

Sidstnævnte blev idriftsat som prototype i 2013, og blev dermed verdens første fungerende vindmølle på 7 MW eller derover - men Samsung droppede den videre udvikling af den, umiddelbart efter idriftsættelsen.

Alstom idriftsatte den første prototype af Haliade 150-6 MW i Juli 2012 i Carnet nær Nantes.

  • 3
  • 0

1) Hvor er den teoretiske og praktiske grænse for størelsen af en vindmølle og effekten?

2)Kan man ikke øge kapaciteten/el-produktionen i en vindmølle, uden at den nødvendigvis skal bygges større, findes der ikke andre teknikker og muligheder, for, at kunne øge en mølles udbytte og kapacitet, for det må også være en ret stor omkostning og udfordring, at en mølle efterhånden er på størrelse med eiffeltårnet?

3) Skal en mølle se ud som den gør, eller er der andre designs, som måske fylder mindre, men kan have en større effekt, f.eks. er vinger det ultamative, fremfor andre typer?

  • 0
  • 1