Stifterne og direktørerne hos Amazon og Facebook er to af klodens rigeste personer. Deres økonomiske status knytter sig til handel med og konsolidering af data om dine og mine præferencer ud fra alskens målbare parametre.
Men med GDPR-forordningen er betingelserne for deres ageren på det europæiske marked ændret markant.
»Alle har nu mulighed for at tjene penge på de selvsamme data, som de hidtil har afgivet gratis og gjort andre velhavende med,« siger it- direktør Mogens Nørgaard fra Cima Technologies.
De 30 ansatte hos Cima Technologies arbejder i forvejen med blandt andet udvikling af apps, blockchain-rådgivning, programmer til overvågning af et websites performance samt return on investment-værktøjer oftest rodfæstet i it-udviklingsmetoden devops.
Nu eksperimenterer de med et helt jomfrueligt marked og en ny forretningsgren. Som et af de første selskaber i Norden vil Cima Technologies være mellemled for alle de målbare data, du afgiver, og som selskaber, myndigheder eller organisationer – med din accept – er interesserede i at opkøbe.
Cima Technologies vil tage 30 procent i gebyr for at indsamle data om dig og finde den højestbydende køber. Omkring 10.000 kroner anslår Cima Technologies, at en gennemsnitlig dansker kan tjene på datasalg om året. Den gevinst fordrer dog også, at du er villig til at få installeret alskens sensorer i dit hjem, og husker at opgive de data som ikke er automatisk målbare.
Til gengæld vil Cima Technologies kryptere og anonymisere alle data, eksempelvis via sløring, så dataspor ikke er personhenførbare i henhold til persondataloven.
Vil sprænge datasiloer
Andre firmaer har tillige øjnet potentialet i at etablere en forretningsmodel på opbevaring og handel med dine data med dit samtykke. Databanker eller datamæglere er blandt betegnelserne for disse nye selskaber såsom finske Mydata, australske pi.exchange – og altså danske Cima Technologies.
EU’s persondataforordning skal sikre beskyttelsen af dine personlige oplysninger, blandt andet gennem strengere krav og heftigere dummebøder til dem, som opbevarer og anvender data om dig. Sløset omgang med data kan nemlig udløse bøder på op til 4 procent af virksomhedens globale omsætning eller 150 millioner kroner, alt efter hvilket beløb der er størst. Du får ret til: En kopi af dine personlige data i læsbart og forståeligt format. At rette i disse oplysninger hos enhver virksomhed. At få slettet oplysninger om dig hos enhver virksomhed. At overføre dine oplysninger fra en virksomhed til en anden. Sidste punkt er interessant indtjeningsmæssigt, idet denne rettighed åbner for, at du mere snildt kan gøre brug af dine data eksklusivt og overføre oplysninger til en virksomhed, der kan agere sælger for dig og dine data. Kilde: Persondataforordningen, EUDen nye dataøkonomi
»Allerede i dag genererer vi alle sammen bunkevis af data, når vi bevæger os i trafikken, bliver syge eller køber varer. Men borgerne har langtfra altid kontrol over disse rå data. Det kan de få og tilmed indløse deres personlige guldmine til kontanter,« siger Mogens Nørgaard, som tidligere har været programmør hos amerikanske Oracle og it-direktør samt medstifter af danske Miracle.
Ideen om at lade almindelige folk tjene penge på deres data ved salg til tredjeparter og høste profit fra et gebyr tog blandt andet form efter undren blandt de ansatte hos Cima Technologies. De spekulerede over, hvorfor digitale brugere er de eneste, som ikke tjener penge på de data, de afgiver og skaber. Og Mogens Nørgaard fik for alvor øjnene op for dette misforhold, da han i maj læste en artikel i The Economist.
»Verdens mest værdifulde ressource er ikke længere olie, men data«, lød overskriften på historien, der endte med at blive en af erhvervsmagasinets mest delte nogensinde.
Omdrejningspunktet for den virale fortælling er konceptet datasiloer, som Ingeniøren også har beskrevet. At Google, Amazon, Facebook og Microsoft kontrollerer vores vigtigste digitale platforme. De er store som nationer, der har opsuget hovedparten af klodens rådata – og er kun lige begyndt at udrulle deres digitale herredømme.
Læs også: De er tech-nationerne – og dine data er deres råstoffer
Facebook, Amazon, Microsoft og Google sidder grundlæggende på cloud-infrastrukturen og de platforme, som nye og eventuelt konkurrerende firmaer er afhængige af for at kunne operere. De kan manipulere de markeder, som deres konkurrenter færdes på. Eksempelvis gennem deres algoritmer og platformdominans har nogle af dem stækket deres konkurrenter. Microsoft og Google har fået rekordstore bøder af EU for den praksis.
Og væsentligt i denne sammenhæng: Disse fire firmaer er reelt de eneste, som efterhånden kender den eksakte værdi af data om vores gøren og laden på nettet. Og i de fleste tilfælde er det en langt bedre forretning at holde bruger- og kundedata tæt på sig selv. Derfor fungerer giganterne tillige som datasiloer, der gør livet surt for nye iværksættere og begrænser udredning af værdien af data for offentligheden.
»Ophobningen af data har skabt en ny form for kapitalisme, den personlige informationsøkonomi,« har Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og medlem af organisationen Privacy Internationals advisory board tidligere sagt til Ingeniøren
Simulerer udsving i elforbrug
Tanken om at knuse datasiloerne og lade gevinsten tilflyde de mennesker, som vil handle med deres data, talte til anarkisten i Mogens Nørgaard.
Med GDPR-forordningen kan du og jeg for alvor indhente, slette, rette, give eksklusivrettigheder og flytte rundt med vores målbare data fra ét selskab til et andet. Mogens Nørgaard medgiver, at som datamægler er Cima Technologies ude på pionérland og den første af sin art herhjemme. Der er masser af udfordringer og måske’er forbundet med handlen med dine data.
Han har dog fået de første følere fra medicinalsektoren og danske energiselskaber, som gerne vil have ekstra kendskab til danskernes elforbrug, så de bedre kan simulere forløb og dermed forudsige store udsving.
Den væsentligste hurdle er dog i første omgang, om tilstrækkeligt mange personer er villige til at dele, donere eller sælge deres data, så det er muligt for en tredjepart at udarbejde repræsentative analyser. Lider du eksempelvis af kræft, er ekstra detaljerede data om dit sygdomsforløb gavnlige for myndighederne eller medicinalselskaberne. Men som en tommelfingerregel er det ligegyldigt, hvis 20 kræftpatienter er villige til at sælge eller donere deres data. En kritisk masse er datasæt fra mindst 200-300 kræftpatienter.
Her erkender Mogens Nørgaard en hæmsko. For nok er danskerne blandt de mest digitaliserede på kloden, men vi er også kritiske eller langsomme til at tage nye it-services eller teknologier i brug. Vi skal først føle os ret sikre på, at vores tillid ikke misbruges – eller at datamæglerne ikke løber med vores penge. Nethandlen havde et langt tilløb herhjemme, men i dag klikker vi løs, når vi shopper.
Afgørende lyst til datadeling
Mogens Nørgaard håber, at tre motivationsfaktorer kan få os til at sætte data om eksempelvis vores helbred, trafikvaner, indkøbsmønstre eller noget helt tredje i spil:
1) Velgørenhed eller for almenvellet
Sandsynligheden taler for, at de data, du afgiver og skaber med din digitale færden, er noget, medarbejderne eller aktionærerne hos i særdeleshed Google, Amazon og Facebook profiterer på.
Med GDPR har du fået langt bedre mulighed for at holde styr på, hvad der sker med dine data – hvis du da overhovedet ønsker, at der skal ske noget med dem, og at de skal være indblandet i nogen former handel. Såfremt det er tilfældet, men du heller ikke ønsker at lave din egen private silo, kan et alternativ være at donere data til formål, du mener tjener almenvellet eller en særlig sag, du kerer dig om – offentlig forskning i kunstig intelligens for hurtigere at opdage kræft, lokationsdata til at prioritere indsatsen mod luftforurening eller noget helt tredje.
2) Til gavn for dig
De afgivne data kan også arbejde for dig. Eksempelvis lider Mogens Nørgaard af Morbus Addison – en sjælden sygdom, hvor kroppen ikke producerer binyrebarkhormon. 300-350 mennesker i Danmark har Morbus Addison, og sjældne sundhedsdata er noget, medicinalselskaberne efter meget at dømme er villige til at betale dobbelt så meget for som gængse data.
Men for personer med sjældne sygdomme overskygger chancen for at komme nær en kur eller bedre behandling givetvis i nogle tilfælde indtægterne ved et salg.
Mogens Nørgaard skal således ligesom de øvrige personer med Morbus Addison hver tredje måned møde op på hospitalet for at få målt sit blodtryk. Sommetider er blodtrykket forhøjet, hvis han har haft en stresset dag. Andre gange lavere end gennemsnittet, hvis fritiden og arbejdslivet har artet sig godt op til hospitalsbesøget. En stor grad af vilkårlighed og afvigelser præger altså målingerne.
På den måde afhænger fremtidens behandling af syge mennesker af, at nogen af os vil dele vores data. Lidt på samme måde, som vi i dag donerer blod eller organer, er andres liv afhængige af, at vi giver noget af os selv. Denne gang ikke kød eller blod, men data.
--Tobias Bornakke, ph.d. og partner i analysevirksomheden Analyse og Tal
Mogens Nørgaard så hellere, at patienten selv i sådanne tilfælde dagligt bidrog med de data, de vil afgive, hvis de eksempelvis bærer rundt på et digitalt ur med overvågning af blodtryk.
Det ville give sundhedsmyndigheder og medicinalfirmaer helt nye muligheder for at hjælpe patienterne og opnå mere præcis, opdateret viden om sygdomsforløbet.
Det argument ligger også Tobias Bornakke, ph.d. og partner i analysevirksomheden Analyse & Tal, på sinde. Han mener ligefrem, at vi bør vende argumentet om. At vi har pligt til at dele data for det fælles bedste.
For myndighederne slås for at finde måder at dele større datasæt om danskernes sygdomme på, så det bliver nemmere at forske i behandlinger til mennesker med f.eks. kræft, muskelsvind eller sklerose.
»På den måde afhænger fremtidens behandling af syge mennesker af, at nogen af os vil dele vores data. Lidt på samme måde, som vi i dag donerer blod eller organer, er andres liv afhængige af, at vi giver noget af os selv. Denne gang ikke kød eller blod, men data,« siger Tobias Bornakke.
»At dele sine sundhedsdata koster hverken en nyre eller en liter blod. Så hvorfor skal det ikke være en borgerpligt at dele dem, hvis de kan komme andre til gode?« spørger han .
3) Til gavn for din pengepungs tykkelse
Og så er der naturligvis den ofte største motivationsfaktor for mange af os: at få flere gysser at gøre godt med.
Dette aspekt gruer mange forskere og rådgivere i privatliv for. De frygter en glidebane, hvor fattigere personer føler sig fristet eller nødsaget til at falbyde deres private data på grund af ringe indtægter.
Et scenario, hvor vi kan risikere et slags dataproletariat, hvor de, som har færre penge end gennemsnittet, supplerer deres lavere indtægter ved at sælge ud af deres privatliv til datamæglere, hvor anonymiseringen er ringe, og krypteringen indebærer risiko for brud.
»Det kan have nogle uhensigtsmæssige konsekvenser hvis den enkelte kan sælge sine data og dermed sin ret til privatliv. Tænk på rugemødre, hvor fattigdom bliver et incitament til at gøre det. Men under alle omstændigheder bør den enkelte have øget kontrol over egne data, hvilket også ligger i tankesættet bag GDPR,« siger Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder og medlem af organisationen Privacy Internationals.
Intime detaljer
Problematikken ligger Mogens Nørgaard på sinde. Han mener, at Cima Technologies i høj grad har et medansvar for sine kunder. Men på den anden side vil han heller ikke begive sig ud i for mange spekulationer om, hvilke motiver og overvejelser som ligger, når der tropper en person op hos Cima Technologies for at tjene på salg af data til en tredjepart.
»Det svarer vel til at overveje, hvorfor de i ti år eller mere har afgivet selv de mest intime detaljer om deres liv og færden til alle mulige store foretagender. Der er nok rigtig mange bevæggrunde for dette, og disse vil formentlig også skifte med, hvor de befinder sig henne i livet, og hvad de ved om handel med data,« siger Mogens Nørgaard og understreger, at den tilkendegivelse ingenlunde afholder Cima Technologies fra at have moralske kvababbelser.
GDPR skal naturligvis overholdes til punkt og prikke, og selskabet vil være opmærksom på, at der ikke sker uetiske og amoralske ting i forbindelse med køb og salg af data på deres nystartede platform
»Der skal ikke mere end én eller to forkerte hændelser til, før vores forretning vil lide alvorlig skade. Vi skal holde fanen højt og konstant justere på tingene, efterhånden som vi som samfund og borgere bliver klogere og får udviklet vore holdninger, lovgivning og viden på området,« siger Mogens Nørgaard.
