Gaveregn til tog-Danmark: Nye skinner på Vestfyn og jernbanebro over Vejle Fjord
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gaveregn til tog-Danmark: Nye skinner på Vestfyn og jernbanebro over Vejle Fjord

En stor del af de 27,5 milliarder kr. til nye jernbaneinvesteringer vil blive brugt på strækningen mellem Odense og Aarhus.

Her skal der bruges milliarder på at rette linjeføringen ud, så togene kan køre i en langt mere direkte linje mellem de to byer.

Det betyder først og fremmest, at intercitytogene i fremtiden skal køre parallelt med biltrafikken på en helt ny jernbanebro over Vejle Fjord. Hermed slipper togtrafikken for den tidskrævende omvej langs Vejle Fjord ind og ud af Vejle. Men også mellem Skanderborg og Aarhus skal linjeføringen gøres mere direkte. Hvornår en fremtidig jernbanebro over Vejle Fjord i givet fald skal være klar til jernbanedrift melder dagens pressemøde imidlertid ikke noget om.

Derudover skal der bygges et helt nyt dobbeltspor på Vestfyn, så der i fremtiden vil være to spor i hver retning på Vestfyn. Denne strækning har i mange år været præget af store kapacitetsproblemer, fordi der både kører godstog til/fra Tyskland, intercitytog til/fra Aarhus/Aalborg og regionaltog mellem Svendborg og Fredericia.

Udbygningen på Vestfyn kommer samtidig til at betyde, at også rejsetiden mellem Odense og Esbjerg vil kunne komme ned på 60 minutter. Denne strækning åbner i øvrigt som fuldt elektrificeret strækning allerede i 2015.

De 27,5 milliarder kr. i Togfonden DK skal desuden gå til en fuld elektrificeringen af jernbanenettet: I 2020 skal der være elektrificeret hele vejen til Aalborg. I dag slutter elektrificeringen mod nord i Fredericia, mens der kan køre eltog hele vejen til den dansk/tyske grænse samt til Sønderborg.

»Det er en historisk dag for den danske jernbane. Ikke mindst fordi det her betyder, at vi i fremtiden ikke længere skal være afhængige af IC4-togene for at få jernbanetrafikken mellem landsdelene til at hænge sammen,« udtalte transportminister Henrik Dam Kristensen under et pressemøde om investeringen.

Elektrificeringsbølgen vil også skylle ind over den sjællandske regionaltogstrafik, hvor strækningen Roskilde-Kalundborg skal være elektrificieret i 2022. De øvrige intercitystrækninger skal være elektrificeret i 2025. Det gælder Vejle-Herning-Holsterbro-Struer samt strækningen Aalborg-Frederikshavn.

»Disse investeringer vil løfte jernbanen langt ind i fremtiden og virkelig noget, som togpassagererne vil mærke som store forbedringer,« udtalte transportminister Henrik Dam Kristensen under pressemødet.

Transportministeren påpeger, at gennemførelsen af timeplanen og de dertil knyttede investeringer vil betyde, at rejsetiden mellem København og Aalborg vil blive reduceret fra i dag 4,5 timer til 3 timer.

»Jeg er meget, meget glad for, at vi nu sætter gang i de investeringer, der kan bane vejen for indsættelsen af moderne eltog mellem de store danske byer. Eltog er langt mere miljøvenlige end de dieseltog, der kører i øjeblikket og er samtidig mere driftsikre og kan sikre en langt højere regularitet til glæde for passagererne,« fastslog transportministeren.

Henrik Dam Kristensen ønskede dog ikke at svare konkret på, hvor mange elektriske intercity-tog som skal indkøbes, hvornår de skal være i drift, eller hvor mange penge de forventes at komme til at koste.

Ifølge beregninger fra Transportministeriet vil baneforbedringerne give en vækst på mindst 25 pct. - eller i absolutte tal ca. 1,5 mia. ekstra personkilometer i togtrafikken om året.

Ambitionen om at virkeliggøre den såkaldte timeplan blev oprindelig principvedtaget i 2009 i forbindelse med den daværende regerings Grøn Transportplan, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget.

Bliver det stadig 264 kr for Aarhus-Odense? Jeg synes at en time lyder super og to til Kbh, men hvis arbejdet ikke betaler, så er det voldsomt at det er godt over 1000 kr, når kæresten og jeg skal hjem til familien på Fyn... Så bliver fortsat bus til 100 kr og godt to timer, indtil de får gjort noget ved de priser...

  • 7
  • 0

have flyttet en stor del af den osende og langsomme og trængsels fremmende lastbils trafiks gods over på tog og have udenlandske lastbils trafik belagt med høj transit afgift eller?

  • 3
  • 1

Nej, det kan på ingen måde betale sig. De får nok lov at køre indtil ca. 2030/35. måske i intercitytrafik måske på regionalstrækningerne. Lige nu er materielmanglen stor og IC3 er ved at være nedslidt og skal udrangeres inden for de næste 10 år. De vil så blive erstattet af El-materiel som kommer til gradvist at overtage dieseltogsættene når de er nedslidte.

  • 1
  • 0

Lav en fast forbindelse med vej og bane mellem Bogense og Juelsminde i stedet. http://www.trm.dk/~/media/Files/Publicatio...

Det er umiddelbart dyrere, men til gengæld sparer man:
En ny bane over Fyn
Jernbanebro over Vejlefjord
Udvidelse af motorvejen fra Odense-Middelfart
En ny Vejlefjordbro til vejtrafik.
Udvidelse af motorvejen mellem Vejle N og Horsens
+ det giver et mere robust transportsystem.

  • 4
  • 2

alternativt kunne man for det beløb gøre al togtrafik i Danmark gratis de næste ca 3 år.

med lidt hurtig overslagsregning ser det sådan ud
en tur fra København til Odense koster ca 250kr, ifølge DSB er der 48 mio påstigninger i Fjern- og Regionaltog årligt.
så 27.5mia/250=110mio rejser
fordelt på 48 mio rejsende årligt giver 2.3 år.

Nu er det jo langt fra alle de 48 mio rejsende der skal så langt så det er og bliver et overslag. Samtidig vil kan man spare kontrollørerne væk i perioden.

For de sparede kontrollør lønninger kunne man lønne nogle forskellige professionelle musikere til at levere underholdningen og ansætte nogle studentermedhjælpere til at dele champagne, kransekage og 100 kr sedler ud til tilfældige rejsende.

Så skal det toget nok blive populært :-)

  • 1
  • 2

Så skal jeg vidst have meldt mig til det der aftenskolekursus i polsk, inden det bliver overtegnet.

  • 0
  • 0

Jeg kan godt blive lidt bekymret over at Lillebæltsbroen ikke er nævnt med ét ord. En ny dobbeltsporet forbindelse over Fyn øger helt naturligt mængden af tog, men de skal alle sammen stadig igennem den over nu 78 år gamle flaskehals mellem Middelfart og Fredericia.

  • 3
  • 0

For mange år siden da DSB første gang lancerede timeplanen kiggede jeg lidt på linjeføringen omkring Vejle. Den nuværende bane er langt fra optimalt anlagt. En streg med en lineal mellem Horsens og Vejle og tilsvarende fra Vejle mod den gamle Lillebæltsbro er markant kortere end i dag. Det er lidt dumt at afskære trekantsområdet.

Udfordringen er lokal modstand mod planen. Broer er lettere at få gennemført end anlæg på land.

  • 1
  • 3

Tror det ikke.
Og det er dyrt at forny mellem Århus og Odense.
Og der rejser vist ikke ret mange med ærinde mellem disse to byer ?

NB: Kunne en Kattegats løsning ikke laves til 40-60 mia med "lange lave sand opfyldninger" vest, syd og lidt øst for Samsø. Så kunne KBH-Århus blive under 2 timer og KBH-Ålborg under 3 timer, og vi får en "generations fremtidssikret løsning".

Og husk, det var 27,5 mia over de næste 30 år, så skal løsningen også helst have værdi om 30 år.

  • 1
  • 1

Nu kan jeg så forstå på dagens netaviser at mange i trekantsområdet selv er rigtigt kede af at blive hægtet af. Måske kan det få borgerne til at acceptere nogle ekspropriationer uden alt for store protester?

Hvis der kan skabes stor lokal sympati for projektet så bør en linjeføring på land vel kunne gøres til samme pris som en bro. En helt ny bane bør kunne designes til f.eks. 300km/t, og dermed vil det sandsynligvis i fremtiden blive den hurtigste løsning selv med et ekstra stop og en lille omvej.

  • 1
  • 2

Jeg synes det er et problem at man lægger op til at køre uden om de mindre byer på strækningen for at opnå timemodellen. Herr tænkes især på Vejle, men hvad med Randers, Hobro, Skanderborg og Horsens. All "fjordbyer" som har samme problem som er særlig stort ved Vejle. Byerne ligger i bunden af en fjord med relativt stejlt terræn mod syd og nord. Skal sporene rettes us bliver det svært. Hvad med ved Vejle at bore tunneller gennem bakkerne og evt. flytte banegården 1 km mod vest. Herved spares broen over fjorden og en masse eksproprationer i den forbindelse inkl linieføring. Nord og syd for Vejle by føren banen under jorden og munder ud på markerne 2 km uden for centrum. Mod syd kunne man anlægge en stor park and ride tæt ved Skærup, således at man kunne komme nemt fra E45 til toget.
Eltog accelrerer og bremser lynhurtigt og man kan således både stoppe ved alle byerne og samtidig holde tiden nede.
Det er jo ikke en løsning at togene kommer lynhurtigt frem - tomme - fravalgt fordi de simpelthen ikke stopper hvor folk nu engang bor

  • 2
  • 0

Strækningen fra Tyskland over Odense til Sverige, bør være dobbeltsporet og elektrificeret snarest mulig. Så kan DB og SJ benytte deres hurtige el-tog på strækningerne langt før 2030, endog før 2020.

De interne Danske ruter, er afhængige at DSB's IC3, IC2 og IC4 tog. Derfor haster det ikke med opgraderingen af disse baner.

Højhastighedstog i Danmark, er et politisk prestigeprojekt, der ikke tager afsæt i at strækningerne i Danmark mellem større byer er for korte. Derfor "glemmes" helt trekantsområdet i den Danske infrastruktur, gamle lillebæltsbro inklusive.
I tyskland kører højhastighedstogene ikke hurtigere, grundet flaskhalse. Vil det ikke være tilfældet i Danmark?

Når der skal investeres i infrastrukturen i Danmark, burde vi få noget for pengene. De der vil have lyn & "luksus"-tog, tager jo selv flyet.

  • 0
  • 0

""Jeg kan godt blive lidt bekymret over at Lillebæltsbroen ikke er nævnt med ét ord. En ny dobbeltsporet forbindelse over Fyn øger helt naturligt mængden af tog, men de skal alle sammen stadig igennem den over nu 78 år gamle flaskehals mellem Middelfart og Fredericia.""

Det er nu ikke en flaskehals. Tog der skal stanse begge steder, kan kun nå op på en fart lidt over 120 km/t. Der er 120 km/t på broen. Så det er ikke noget problem.

Jens

  • 0
  • 2

@jens

120 km/t er nu meget soelle for en "hoejhastighedsforbindelse". De floddalsbroer som franskmaendene for nyligt anlagde til deres nye linie mellem Dijon og Mulhouse er til sammeligning alle forberedt til 350 km/t. Flere af dem er laengere end Lillebaeltsbroen :)

  • 1
  • 0