Klokken er 23:58 den 19. december 2017. Vinden er let, dønningerne 1 meter høje.
To operatører på boreplatformen Dan F har fået til opgave at fjerne trykket fra en vandinjektionsbrønd. De vil føre vand fra brønden op igennem platformens vanddrænsystem og ud i havet.
Den ene operatør åbner to ventiler omkring tre gange, indtil han kan høre en strømningslyd.
Men trykket falder ikke.
Pludselig lyder der et brag. Platformen ryster. Nu begynder trykket at falde. Kort efter opdager systemet gaslæk forskellige steder på platformen. Den anden operatør går hen til luftkompressorrummet for at tjekke gasdetektor-alarmen.
Brand- og gasalarmen begynder at hyle, han går ud af rummet for at finde tilbage til sin mønstringsstation på en anden del af Dan F. Men på vej derhen ser han en hvid sky komme ud fra platformens utility area. Han kigger ind i rummet – en stor, hvid sky kommer mod ham.
I stedet for vand er 555 kg gas blevet ført op af brønden.
En mand kunne have mistet livet
I december sidste år skete der et alvorligt gasudslip på Totals (tidligere Maersk Oil) boreplatform Dan FF i Nordsøen som følge af manglende information. Ingen kom til skade, og intet udstyr blev ødelagt, men alligevel står chokket af, hvor galt det kunne være gået, tilbage.
Havde den hvide sky af gas fundet en gnist og var blevet antændt, var operatøren, der så skyen, højst sandsynlig død. Det skriver Total i en rapport om sagen, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.
Grunden til, at gassen overhovedet fandt vej til platformens utility area, hvor operatøren befandt sig, var, at der var to huller i et af vanddrænsystemets rør i det område. Hullerne var blevet midlertidigt repareret med en løsning, som kunne holde til vand – men ikke til gas.
Operatører brugte forkert metode til trykaflastning
Gasudslippet skete, fordi de to natoperatører om bord på platformen ikke vidste, at der var gas i den vandinjektionsbrønd, de skulle fjerne trykket fra. Derfor brugte de en metode til at trykaflaste brønden, som var beregnet til vand.
Men brønden havde været ude af produktion siden 2014, hvilket betød, at den ikke var blevet brugt til at pumpe vand ned mod reservoiret i tre år. I stedet var gas migreret fra reservoiret og havde ophobet sig i toppen af brønden.
»Operatørerne tror, at de bare skal fjerne vand fra brønden. De ved ikke, at der er akkumuleret gas i brønden,« siger adm. direktør Patrick Gilly fra Total E&P Danmark.
De to natoperatører om bord på platformen skulle fjerne trykket fra vandinjektionsbrønden DFF-01, så boreriggen Noble Sam Turner kunne blive flyttet til den nordlige side af boreplatformen Dan F. Normalt pumper man vand ned i vandinjektionsbrønde for at opretholde trykket i gasreservoiret under jorden og for at skubbe gassen i reservoiret hen mod produktionsbrøndene. Men brønden DFF-01 var ude af produktion og var ikke blevet brugt til vandinjektion siden 2014. Det gav plads til, at gas kunne migrere fra reservoiret og samle sig øverst i brønden. Før gasudslippet den 20. december var der blevet foretaget såkaldte bleed-downs (hvor trykket af sikkerhedsmæssige årsager fjernes) af brønden syv gange i årets løb. Her brugte man en anden metode og fjernede trykket ved at sende gassen op til platformens flare – et helt andet system, end når man pumper vand op. Derfor vidste personale på land og også nogle offshore-medarbejdere, at brønden var fyldt med gas og ikke vand, selvom det var en vandinjektionsbrønd. Men det vidste de to operatører, der skulle fjerne trykket fra brønden den nat, ikke. Kilde: Totals undersøgelsesrapport og interview med adm. direktør Patrick GillySådan kunne det ske
Totals personale på land vidste godt, at der var gas i vandinjektionsbrønden. Men det informerede de ikke de to operatører om bord på platformen om. De troede, at operatørerne allerede vidste det, fortæller Patrick Gilly.
»I det øjeblik var vi ikke systematiske i forhold til at formidle den rigtige information videre,« siger han.
Arbejdstilsynet har vurderet, at der er tale om en »større ulykke«. Efter offshoresikkerhedsloven er der tale om større ulykker, når der eksempelvis sker gasudslip, »som involverer eller har et betydeligt potentiale til at forårsage dødsfald eller alvorlig personskade«.
Fejl i risikostyring fører til skærpet sikkerhed
Der var »fejl i de fleste risikostyringssystemer og en generel mangel på kvalitet i risikostyring« i forbindelse med gasudslippet. Det opsummerer Arbejdstilsynet i et brev til Total den 28. juni efter at have læst Totals undersøgelsesrapport om gasudslippet.
Adm. direktør Patrick Gilly siger til Ingeniøren, at rutineopgaver havde en tendens til at blive set som opgaver med lav risiko, og det burde ikke have været sådan.
»Nej, vi ødelagde ikke noget. Nej, ingen kom til skade,« siger han og fortsætter:
»Men det her var en uhyggelig situation, og den minder os om, at vi er sårbare over for fejl.«
Efter gaslækagen igangsatte Total en undersøgelse og udarbejdede en rapport, hvor de blandt andet gav 21 anbefalinger til, hvordan de selv vil forbedre sikkerheden og forebygge lignende ulykker i fremtiden.
De vil for eksempel sørge for, at alle rutineopgaver for fremtiden bliver ordentligt risikovurderet, og ligesom fremtidige opgaver skal godkendes af to uafhængige personer. Indtil videre har de gennemført 17 ud af de 21 anbefalinger.
Patrick Gilly understreger over for Ingeniøren, at sagen har fyldt meget hos Total, siden gasudslippet skete, og at det har resulteret i skærpede sikkerhedsprocedurer i virksomheden.
Efter gasudslippet var offshoreanlægget lukket ned i 29 timer, og to borerigge stod stille i tre uger. Begge dele medførte økonomiske tab for Total.
Hændelsesforløbet i artiklens indledning er skrevet ud fra Totals egen tidslinje over forløbet, der er vedlagt deres undersøgelsesrapport om gasudslippet, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.
