Gasudslip fra afrikansk sø kan dræbe millioner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gasudslip fra afrikansk sø kan dræbe millioner

»Afhængigt af vindretningen kan det dræbe millioner,« siger Finn Hirslund, procesingeniør i Cowi, om et muligt udbrud i Kivu-søen.

Han er medlem af den ekspertkommission, der rådgiver Verdensbanken og den rwandesiske regering om metanudvinding i søen, der ligger på grænsen mellem Den Demokratiske Republik Congo og Rwanda.

Kivu-søen er en af kun tre eksplosive søer i verden. De to andre, Monoun-søen og Nyos-søen i Cameroun, har haft deres katastrofer. I 1984 dræbte et udbrud i Monoun-søen 37, og to år senere kostede et udbrud i Nyos-søen 100 kilometer derfra 1.800 mennesker livet.

Ordet udbrud skal tages helt bogstaveligt. Den eksplosionsagtige bundvending i Nyos-søen menes at have udløst en 80 meter høj vandsøjle og frigivet et sted mellem en tredjedel og en kubikkilometer kuldioxid. Gassen strømmede ind i to tilstødende dale og nåede at kvæle næsten 1.800 mennesker og 3.000 husdyr, inden den gik i opløsning. Gassen stammer fra vulkansk aktivitet under søerne, der begge ligger på den vulkanske folderyg Cameroun-linjen. Kuldioxiden ophobes i bundvandet og koncentrationerne kan blive meget høje fordi søerne er dybe, ekstremt lagdelte og normalt meget stabile. Men med jævne mellemrum kommer de i udbrud.

Sker det også i Kivu-søen, vil det få katastrofale konsekvenser. Kivu-søen er 1.700 gange større end Nyos-søen, og under den fredelige overflade lurer 250 km3 kuldioxid og 60 km3 metan. Finn Hirslund fra Cowi anslår, at et udbrud i værste fald vil kunne frigive op mod 100-150 km3 kuldioxid og metan.

Vasketårne renser vandet

Eftersom det ikke blæser meget i området, kan en sådan dyne af tunge gasser bringe død til tusindvis af mennesker og dyr, inden den bliver fortyndet til en ufarlig cocktail.

Analyser af aflejringer på søbunden tyder på, at katastrofen indtræffer cirka hvert tusinde år, og at det hver gang har udryddet stort set alt dyreliv omkring søen. Med dagens befolkningstæthed kan et stort udbrud dræbe to millioner mennesker.

Finn Hirslund vurderer, at katastrofen vil indtræffe af sig selv om ca. hundrede år, men den kan også komme før. Nok har Kivu-søen på grund af sine salte flere vægtfyldespringlag, som holder gassen nede, men den ligger også lige syd for Afrikas største vulkan Mount Nyiragongo og lige over Great Rift Valley.

Dertil kommer, at Kivu i modsætning til Monoun- og Nyos-søerne rummer store mængder metan. De stammer fra anaerob nedbrydning af biologisk materiale og er farligere end de langt større kuldioxidlagre, fordi partialtrykket for metan er højere. Ifølge det schweiziske miljøforskningsinstitut EAWAG, der også sidder med i Verdensbankens ekspertpanel, er metankoncentrationen i søen steget med 20 procent siden 1970?erne, formentligt pga. af befolkningsvækst i området og øget næringsstofudledning.

Nu vil Rwandas myndigheder komme katastrofen i forkøbet - og samtidigt sikre områdets energiforsyning. Tre pilotprojekter skal undersøge mulighederne for at producere strøm med metan fra Kivu-søen.

Det er ikke første gang, at der bliver etableret elproduktion ved søen. Indtil 2004 blev et lokalt bryggeri forsynet med strøm fra et mindre belgisk anlæg. To af de nye anlæg er en videreudvikling af denne teknologi.

Anlæggene pumper vand op fra dybder på over 300 meter og afgasser det i separatorer i overfladen. Derpå ledes det afgassede vand tilbage i søen, og gassen renses i vasketårne med overfladevand, der i modsætning til bundvandet ikke er mættet af kuldioxid. Det tredje projekt benytter en anden teknik, udviklet og patenteret af den sydafrikanske kemiingeniør, Philip Morkel. Det tredje projekt adskiller sig fra de andre derved, at det trækker mindre kuldioxid ud af vandet. Det nedsætter behovet for efterfølgende rensning af metanen.

Afgasset søvand skal dybt ned

Finn Hirslund fra Cowi, der er teknisk rådgiver for investoren bag det første fire megawatt forsøgsanlæg, regner med at få gang i de indlejede gasgeneratorer allerede næste år.

Det er endnu ikke afgjort, om forsøgsanlægget vil blive ombygget efter den første driftsperiode, eller om det vil blive erstattet af et nyt anlæg. Det ligger dog fast, at anlægget efter forsøgsperioden vil begynde at pumpe det afgassede vand længere ned i søen. Finn Hirslund er nemlig overbevist om, at det kan få fatale konsekvenser, hvis man påbegynder metanudvinding i stor stil og ikke pumper afgasset søvand tilstrækkeligt langt ned i søen.

Netop tilbageføringsdybden er et af de væsentligste punkter, som diskuteres i ekspertgruppen, Udfordringen består i at forstå processerne i søen og forudsige dem flere hundrede år ud i fremtiden. En fejlkalkulering kan øge algevæksten i søen, så hele økosystemet forstyrres til skade for både dyreliv og lokalbefolkning, men det kan også udløse en ny katastrofe.

»Bliver man ved med at benytte sig at lavtvandsmetoden, kan det på sigt overgøde søen. Dertil kommer faren for, at der kan opstå små udbrud, dvs. udbrud, der kun vil koste 1.000-10.000 mennesker livet. Sker det, er myndighederne nødt til at etablere afgasning,« siger han.

Endelig vil man ikke kunne blive ved med at tage gas ud af vandet på den måde. Dybtvandsmetoden tillader derimod at fortsætte udvindingen i 1.000 år, siger den danske procesingeniør, som i øjeblikket arbejder på en bog om Kivu-søen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Min kone stammer fra kibuye-regionen si Rwanda ved breden af Kivu.
(se nogle af disse billeder, der viser, at dette er det skønneste sted på jorden - altså bortset fra april-juni 1994, da næsten hele hendes familie blev slagtet):
http://images.google.dk/images?sourceid=na...

Der findes ingen dokumenterede udbrud af gasser fra Kivu, der har dræbt mennesker.
Lokalt er der dog myter om det, og det påstås, at der på modsatte bred - i Kongo - var fundet dusinvis af døde dyr for nogle år siden.
Da den nuværende befolkning ikke kom til før for ca. 400 år siden, er det sandsynligt, at et sådant udbrud - hvis det har fundet sted - er sket inden for de sidste 200-300 år.

Jeg kender ikke til rapporten om bundsedimenterne, så kan journalisten angive nærmere kilder?

At påstå, at man kan forhindre en fremtidig katastrofe ved at udvinde methan fra Kivu, må være et trick for at få international støtte.
Søen er godt 100 km lang og 40 km bred. Den er delt på midten af en højderyg med en lang halvø og flere øer, så den mht. gasansamlinger i virkeligheden består af flere søer.
Gasprojektet skal bygges i den nordlige del af Kivu lidt syd for Gisenyi, hvor der er meget tæt bebyggelse, flere industrier (tefabrikker, teglværker og bryggeri) samt at man har planlagt et gaskraftværk, så de mange hoteller, der betjener alle bjerggorillaturisterne i området, kan lade deres larmende generatorer i ro.

Som det anføres, kan man udvinde methan i tusinde af år, så det viser jo også, at hvis et jordskælv skal kunne udløse et alvorligt gasudbrud i søen, da vil dette projekt næppe kunne begrænse dette måleligt.

  • 0
  • 0

Billedsøgningen fungerer ikke, da ing.dk's url-generator ikke tåler kommaer i linket.

Skriv da i stedet Kibuye ind i søgefeltet og søg på billeder. - Og nyd så en virtuel tur i "de tusind bakkers land".

Mvh Peder

  • 0
  • 0