Gasnettet kan være grønt i 2035 – men prisen står i vejen

Det danske gasnet kan i 2035 være fyldt med biogas i stedet for naturgas.

Illustration: Grøn Gas Danmark

I dag udgør biogas kun sølle 5 procent af den samlede gasproduktion, men det er teknologisk muligt at opgradere sektoren til 100 procent biogas inden for de næste 18 år.

Det viser et nyt notat, som interessefællesskabet Grøn Gas Danmark offentliggjorde i sidste uge.

Dansk Energi erklærer sig skeptisk og peger på alternativer til biogassen, der pt. har behov for solide støtteordninger for at kunne løbe rundt. Samtidig er professor hos Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen i tvivl om, biogas er den bedste måde at bruge de danske biomasseressourcer.

Ifølge Grøn Gas Danmark bygger deres udspil på tre ting:

• En analyse af biogaspotentialet fra Aarhus Universitet, som konkluderer, at der vil være tilstrækkelig biomasse til at dække det danske gasbehov for biogas i 2035.

• At flere og flere biogasanlæg er blevet tilkoblet nettet i løbet af de seneste tre år.

• Og at biogasproducenter regner med teknologispring i de kommende år, der vil øge udbyttet af biogasproduktion.

I skrivende stund er 15 opgraderingsanlæg under modning, og det forlyder, at de vil være klar til at producere gas inden udgangen af 2018. Næste år vil biogasmængden i det danske gasnet således kunne nå 11 procent.

Men det vil stadig kræve minimum 50 store, nye biogasanlæg, hvis gasnettet skal kunne køre på udelukkende biogas, vurderer Grøn Gas Danmark.

Og nye anlæg kan ikke bære byrden alene – der vil fortsat være behov for høje tilskud og voldsomme reduktioner i produktionspris. Desuden skal en stor del af den danske biomasse kastes i biogasgryderne – det kommer vi ind på senere.

Oversigt over nuværende og planlagte biogasanlæg. Illustration: Grøn Gas Danmark grafik

Samfundsøkonomisk ufornuftigt

Energiselskabernes brancheorganisation Dansk Energi vender imidlertid tommelfingeren ned til notatets budskab. Biogas er simpelthen ikke samfundsøkonomisk den bedste løsning, forklarer Stine Leth Rasmussen, afdelingschef for produktion og analyse hos Dansk Energi:

»Hvis man tager sine klimabriller på, så er der andre løsninger, der er billigere,« siger hun og fremhæver, at såvel varmepumper i individuelle boliger som store varmepumper i små naturgasfyrede fjernvarmeværker er en mere økonomisk fornuftig løsning.

Prisreduktioner kan bane vej for biogas

Omfattende prisfald på biogasområdet kan dog ændre de beregninger, som danner grundlag for analysen, og det er netop, hvad Grøn Gas Danmark håber på. De bemærker, at branchen forventer prisfald på grund af nye metoder, som kan give bedre udnyttelse af organisk materiale fra biomasse samt større og større anlæg.

Derudover skriver Grøn Gas Danmark, at de på langt sigt satser på et større marked for elektrolyse og metanisering, som er nødvendigt for at nå det fulde potentiale i biogas, som beskrevet i forslaget.

»De seneste tre år er produktionen af grøn gas steget lige så meget som de foregående 30 år, så erhvervsudviklingen er først lige ved at komme op i omdrejninger,« fortæller administrerende direktør i energiselskabet Nature Energy Ole Hvelplund, som udtaler sig på vegne af Grøn Gas Danmark.

Han peger på, at der forskes i at gøre produktionen af biogas billigere, og ligeledes stiger professionalismen i industrien.

»Der var jo heller ingen, der kunne forudsige de nuværende priser på vindkraft og solceller for 10 år siden. Men det bliver billigere, end hvis vi blot fremskriver omkostningerne i dag til 2035.«

Grøn Gas Danmark ønsker ikke at komme med et bud på, hvor meget omlægningen til 100 procent biogas i nettet vil koste med nutidens priser.

En af mændene bag beregningerne i +10 mio. ton planen, som interessefællesskabet baserer deres notat på, erkender da også, at researchholdet ikke har kigget på økonomien i omstillingen:

»Vi har ikke taget stilling til, om det kan betale sig. Vi har undersøgt, om det er teknologisk muligt, men ikke hvor meget det vil koste økonomisk,« forklarer seniorforsker ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet Henrik Bjarne Møller, som er specialiseret i gødning samt biogas.

De høje tilskud til biogas skal fortsætte, hvis regnskabet skal gå op

Illustration: MI Grafik

Dog vil det fortsat kræve understøttelse af biogas, hvis drømmen om et rent biogasnet skal blive virkelighed. Allerede nu er biogassen en af de energiteknologier, der modtager allerhøjest støtte i landet over hele levetiden på et anlæg.

Læs også: Biogas er fem gange så dyrt som kystnære vindmøller

I finanslovsforslaget for 2018 får biogas 943 millioner kroner i tilskud til opgradering og rensning. Ifølge budgettet stiger støtten de kommende år, hvor niveauet lander på 1.277 millioner kroner i 2021. Således er det en markant stigning fra 2015, da støtteniveauet kun var på 129 millioner kroner.

Tilskudsbeløbet er afhængigt af priserne på naturgas samt efterspørgslen og kan derfor ændre sig over tid. Men støtteordningen skal fortsætte, hvis biogas skal have overtaget i det danske gasnet, er budskabet – næppe overraskende – fra Grøn Gas Danmark.

Interessefællesskabet konstaterer, at det i mange år frem vil være nødvendigt at bibeholde de nuværende støtteniveauer for at skabe sikkerhed på markedet for branchen.

»Vores ønske til politikerne er at fastholde det nuværende støttesystem – så kommer udviklingen. Herudover kan man bakke sektoren op ved at støtte forskning og udvikling i biogas via demonstrationspuljemidler fra EUDP,« lyder opfordringen fra interessefælleskabet.

Hænger biomasseregnskabet sammen?

Notatet baseres – foruden fortsat statsstøtte – på, at over 50 procent af de danske halmressourcer dedikeres biogasproduktion. Hovedparten af al husdyrgødning fra landbruget ligeledes. Mens cirka 4,5 procent af både korn- og rapsmarker vil skulle transformeres til græsarealer, som kan levere biomasse til gasanlæggene (mængden af fødevarer er beregnet til at forblive den samme som i dag).

»Det er svært at sige, om der er bedre måder at bruge vores biomasseressourcer på. Det kommer an på hvilke behov, der skal opfyldes. Men vi har brug for en energikilde, som kan stå standby og lagres, og her er biogas et fint bud,« vurderer professor i klimaforandring og landbrug ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen.

Det er dog ikke problemfrit at forsyne anlæggene med biomasse.

Eksempelvis kan forsyningen af husdyrgødning være en udfordring, da mange landmænd forsurer gyllen i deres stalde med svovlsyre. Formålet er at bremse udledningen af ammoniak (NH3), og forsuring kan ligeledes dæmpe udviklingen af metan (CH4), som bidrager kraftigt til den globale opvarmning.

Fokusset på forsuring betyder imidlertid, at gødningen ikke vil kunne bruges i biogasanlæg. Det skyldes, at forsuret gylle kan smadre de bakterier, som bruges til at producere biogas.

»Det handler om, hvordan man prioriterer vores gylleressourcer. Forsuring er blevet mere udbredt over de senere år, så biogas og forsuring kommer til at være i konkurrence,« ræsonnerer Jørgen E. Olesen.

Derudover kan det blive en logistisk udfordring at fragte husdyrgødningen fra landbrugene til anlæggene. Hvis gødningen skal transporteres mere end 10-15 km, kan det nemlig blive en underskudsforretning for biogasoperatørerne, der allerede nu er afhængige af støtte.

Ser man på omlægningen af korn- og rapsmarker er det fornuftigt. Dels fordi Danmark kan reducere mængden af kvælstof, der bliver udledt til vandmiljøet fra for eksempel kornmarker, og dels fordi græsmarker tilfører kulstof til jorden.

Men der kan opstå konkurrence om græsafgrøderne, som også kan bruges til at lave proteinholdigt foder til dyreavl.

Læs også: Anbefaling: Erstat danske kornmarker med proteinholdigt græs

Når det kommer til de danske halmressourcer giver det mening at tilegne størstedelen til biogastanken frem for forbrændingsanlægget, fremhæver professoren fra Aarhus Universitet.

»Det er meget bedre end at brænde halm i forhold til at få næringsstoffer tilbage i jorden. Men hvorvidt det er en økonomisk fornuftigt forretning at omlægge kornmarker til græs, er et godt spørgsmål,« siger Jørgen E. Olesen og konkluderer:

»I sidste ende bør vi i denne debat kigge på, hvordan vi får de største reduktioner af drivhusgasser og samtidig får sikret energiforsyningen. Begge dele skal også understøtte et bedre vand- og luftmiljø samt en fornuftig landbrugsproduktion. Det er dog utroligt kompliceret at regne sig frem til de bedste løsninger.«

Der er i notatet ikke taget højde for, om behovet for fødevarer eller afgrøder til dyrefoder vokser i fremtiden.

Biogas i transportsektor

Men uanset om biogas overtager det danske gasnet eller ej, har dét stadig en plads på holdet af teknologier, der skal bekæmpe klimaforandringer.

Særligt inden for tung transport kan biogas have en vigtig rolle, påpeger Dansk Energi.

»Fra et klimaperspektiv ser vi en rolle for biogas i forhold til at fortrænge diesel fra transportsektoren. Særligt for tung transport, kan det vil være en omkostningseffektiv teknologi at satse på,« uddyber Stine Leth Rasmussen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Var det ikke bedre at lave gassen af Brint og CO2 ved hjælp af Sabatier processen. Det kan laves så ca. halvdelen af energien bevares i metanen. Hvis man først og fremmest kører når strømmen er billig på grund af meget vind eller fulde magasiner i Norge, kan det være en kærkommen tilpasning til mere vindkraft.

  • 0
  • 0

Stine Leth Rasmussen udtaler at der er bedre samfundsøkonomi i for eksempel varmepumper. Er det virkelig tilfældet? Hvis man har x kroner at investere i emissionsfri husopvarmning, så bør man sammenligne hvor man får mest for pengene. En nærliggende mulighed er jo at de x kroner investeres i vind og sol i stedet for i varmepumper, umiddelbart ser det ud til at være bedre med vind + sol, altså at de x kroner giver mere husopvarmning.

  • 0
  • 0

Vi bør ikke bruge noget så ædelt som naturgas/biogas til simpel opvarmning af parcelhuse.

Ejere at de huse bør motiveres til at droppe gassen og konvertere til el-varme, gassen kan så bruges til kraftværker der kan lave strøm når sol og vind ikke leverer nok.

Den nemme måde er at fjerne elafgiften.

Den lidt sværere måde et at regulere elafgiften i takt med at vinden blæser og solen skinner. Jeg vil mene den variable elafgift vil sikre at folk holder igen med deres elforbrug når der er ikke er vind og sol i elsystemet.

Genindfør PSO'en så vi til stadighed får opsat mere og mere vind+sol = færre og færre timer med høj afgift.

Biomassen, bør vi brænde af i eksisterende kraftvarmeanlæg om vinteren, når vores el og varme forbrug er højest. (ingen grund til omvejen med biogas)

  • 0
  • 0

Er enig i at naturgas er frås til opvarmning af parcelhuse. Men en total lukning af gasnettet vil medføre, at industrivirksomheder og gasfyrede kraftværker vil få et problem. Ikke alle processer egner sig til at blive opvarmet med el. Og el er 2-3 gange dyrere pr kWh. Er det så LPG på lastbil eller skal nettet fastholdes til de store forbrugere?

  • 0
  • 0

Der bliver sagt og skrevet umådelig meget om små energi delløsninger, men i betragtning af hvor lang tid klimaproblematikken er blevet behandlet er fraværet af en plan bemærkelsesværdig. Det burde ellers være nogenlunde ligetil. Alt energi skal være CO2 neutral. Biobrændsel fremstillet af hurtigt rådnende biologisk materiale fremskynder kun CO2 afgivelsen med nogle relativt få år, og er derfor acceptabelt, medens forbrug af f. eks. træpiller fremskynder CO2 afgivelsen med så lang tid, at det svarer til brug af kul og olie. Det er ikke noget problem at regne den mængde bioenergi ud som Danmark herefter er selvforsynende med. Al øvrig energi skal fremstilles uden CO2 afgivelse og det fælles energiomsætningsmiddel er elektricitet. Biogassen/-olien forbruges formodentlig mest hensigtsmæsdigt i flytrafikken samt evt. til fremdrift af skibe. Det vil vel sige, at samtlig indenlandsk energiforbrug til opvarmning, belysning, togdrift, person-, lastbiler mv. skal ske med el. Hvad betyder det for elnettets udbygning, samt hvor stor en batterikapacitet, skal der indbygges for at bruge sol og vind, når vi regner med elforsyning uden brug af nabolande. Hvad koster vedligeholdelse af batterikapaciteten. Når disse ting er prissat ved vi, hvad vor energiforsyning kommer til at koste og kender omfanget af elnettets udbygning.

  • 0
  • 0

Til Svend. Tak for henvisningen(rne). Jeg har indtil nu kun læst dem løst igennem, men de fremstiller netop en del af den problematik, som jeg efterlyser. Det ville klæde Ingeniøren at ofre en oversættelse til danske forhold og lade den være en basisartikkel, der kunne henvises til i alle artikler omkring klimatilpasning. Så kunne vi håbe på en debat på et lidt højere niveau :-)

  • 0
  • 0

Til et aktuelt projekt, hvor individual opvarmning, primært med gas, ønskes konverteret til fjernvarme, har vi også regnet på individuelle varmepumper som et alternativ.

Det drejer sig om et værk, der skal levere ca. 20.000 MWh varme / år. Stort set alle bygninger er ældre bygninger med radiatorer. Fjernvarme er en kombination af halm og luft / vand varmepumpe central.

Beregnet efter Energistyrelsens forudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger, giver fjernvarmeprojektet et overskud på ca. 14 mio. kr. Individuelle varmepumper gav et UNDERSKUD på ca. 58 mio. kr. Begge tal for en 20-årig periode.

Grunden til at varmepumperne kommer så dårligt ud er: 1. En beskeden COP på ikke over 3,0 2. En levetid for luft/vand varmepumper på 15 år. 3. En investering på 75.000,- ekskl. moms for en luft/vand løsning til et parcelhus.

Så nej. Varmepumper er ikke god samfundsøkonomi, hvis vi taler individuelle anlæg.

  • 0
  • 0

Biogas, uanset hvor det kommer fra og hvordan det er fremstillet, er stadig afbrænding af kul forbindelser og hvad der ellers måtte være af andre stoffer. Det giver giftige forbindelser, kræftfremkaldende partikler og Drivhusgasser.

Selvom vi kan rense os ud af en del af problemerne, så ender vi op med et nyt affaldsproblem.

Så hvorfor overhovedet brænde kul og brint forbindelser, når vi har alternativer, helt uden disse problemer?

Vindmøller og solceller og solpaneler, producere (i sig selv) ingen røg og møg, og så er der jo også atomkraft.

  • 0
  • 0

@Svend Ferdinandsen

Ville det være muligt at nedgradere gassen i naturgasnettet til biogaskvalitet

Nej for så skulle alle gasmotorer og andre forbrugere udskiftes for at kunne bruge gassen. I biogas er der også en smule svovlbrite (H2S) der under alle omstændigheder skal renses fra. DKs gasnet er forbundet til SE og DE og videre til andre Europæiske lande, de vil næppe acceptere gas med 30-40% CO2 i deres gas-netværk.

Derfor skal biogas selvfølgelig opgraderes så det kan sælges og transporteres i samme rørledninger som naturgas. Opgradering er enten ved at fraskille CO2 (normal metode), eller med brint konvertere CO2 delen til yderligere metangas (CH4) som giver ~50% mere gas men fremstilling af H2 er stadig ikke billig.

ENTSOG: Download kort over Europas naturgas netværk

  • 0
  • 0

Det drejer sig om et værk, der skal levere ca. 20.000 MWh varme / år. Stort set alle bygninger er ældre bygninger med radiatorer. . . . Så nej. Varmepumper er ikke god samfundsøkonomi, hvis vi taler individuelle anlæg.

Så må vi jo håbe for jeres projekt at alle i området vil opsige gassen, (og nedlægge evt brændeovne) og konvertere til fjernvarme.

Jeg har svært at forholde mig til dine tal uden at vide noget om projektet.

Hvis det er et standard villa område med naturgas, så vil jeg antage at i får svært at overbevise folk, eller går i efter at tvangsindskrive?

  • 0
  • 0

og så er der jo også atomkraft.

A-Kraft har ganske ligesom alle andre energikilder fordele og ulemper.

Danmark er tabt land for atomkraft. (hårde fakta som du ikke kan komme udenom)

Vi soler os og lader vinden blæse i håret! Alt imens vi satser på at noget afbrænding af halm, affald, Nordisk hydro og lange DC kabler klarer backup'en. (Det fungerer fint i mine stikkontakter).

Men jeg tænker at Polen vil være oplagt investeringsområde for dig. De vil gerne have A-Kraft men står og mangler penge. Tag en stor kuffert med penge under armen og få bygget en masse atomkraftværker og fortræng en hulens masse kulkraft.

Hvis du finder de første 20 mia euro, så spytter jeg gerne 1000,- kroner ekstra i puljen for at få lukket deres kulkraft.

  • 0
  • 0

Brint og CO2, omdannes til gas?

Brint er rigtig dyrt i energi at fremstille og det har været diskuteret utallige gange i forbindelse med brint biler.

Den anden vej rundt, brint fremstillet af naturgas, er derimod en noget billigere, energimæssigt, at fremstille

Vi får ikke fri brint ad libitum før vi har el ad libitum, og det har lange udsigter!

  • 0
  • 0

Afbrænding af let omsættelige, organiske materialer er en fornuftig udnyttelse af det opsparede kulstof, som alligevel vil blive udledt indenfor et kortere åremål via naturlig omsætning. Det gælder uanset om vi taler halm, træ eller organisk affald. Skove opsamler mere CO2, hvis de dyrkes optimalt - dvs. udtyndes og plejes, så CO2 opsamlingen er maksimal. Pleje af skov betyder udtynding med kortere intervaller og ved udtynding får man altså træ, som kan omdannes til brændsel i det omfang det ikke kan afsættes til bedre udnyttelse i form af papir, pap, møbler, bygningstømmer mv. Biogas kan laves af mange ting - en af dem man sigter imod er bio / madaffald fra husholdningerne. Ikke fordi det giver så meget gas, men det vil bidrage til finansieringen, fordi vi som borgere kommer til via vores renovationsgebyrer at betale et væsentligt bidrag til de biogasanlæg, som skal etableres. I dag betaler vi ca. kr. 100 pr. ton for at få vores dagrenovation omsat til fjernvarme og el på affaldsforbrændingsanlæggene (hvortil kommer en statsafgift på kr. 330 pr. ton , som straf for at levere billig energi til fjernvarmekunderne). Ved levering til biogasanlæggene bliver vores udgift formentlig fordoblet - ellers kommer der jo ikke økonomi i biogasanlæggene! Hvis nogen tror, at vi kan undvære affaldsforbrænding, tager de fejl. Der vil til enhver tid være store affaldsmængder, som ikke kan genanvendes og som bedst behandles via de anlæg, der udnytter energiindholdet maksimalt - og det er vores affaldsforbrændingsanlæg. Disse anlæg har tillige den bedste røggasrensning af alle energianlæg og er underlagt den strengeste kontrol, så det er også den mest forsvarlige behandling. Underligt, at denne energigenvinding af affaldets kulstofindhold ikke kan medregnes som genanvendelse. Der er ingen grund til at nedgøre brugen af affaldsforbrændingsanlæg. De har i mange år sikret os et relativt lavere forbrug af fossile brændsler - og nedsat vores brug af deponeringsanlæg og dermed også et potentielt udslip af metan til et absolut minimum.

  • 0
  • 0

Jeg er helt enig med dig, Michael Mortensen. Atomkraften er stendød i Danmark.

Det vil helt sikkert være godt for Polsk miljø og også godt for Danmarks luft, hvis vi investere i ren energi i andre lande. Det er også med kuldegysninger jeg ser Tysklands "energiwende" hvor atomkraft lukkes ned og erstattes af kul, brunkul og gas, i et ideologisk korstog for Sol og Vind.

Hvis Tyskland havde beholdt sin atomkraft, og investeret pengene i nye atomkraftværker, istedet for VE, så var deres el-forsyning, CO2 fri, SO2 fri, ect.....

  • 0
  • 0

Husdyrene fodres med fødevarer dyrket på kunstgødning og behandlet med sprøjtegifte. Både kunstgødning og sprøjtegifte er skabt af fossile brændstoffer. Landbruget er dertil heftigt mekaniseret, hvilket ligeledes resulterer i forbrug af fossile brændstoffer.

Man vil ikke bare kunne fjerne græs fra markerne uden at erstatte den næring, som fjernes. Vil det ske med kunstgødning i en eller anden form?

Man bliver nødt til at se på hele regnskabet. Det nytter ikke noget, at man bare antager at noget er grønt, hvis det ikke er det.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten