Gasledninger mange steder i danske farvande: Sådan håndterer Energinet skader

Plus28. september 2022 kl. 16:377
Gasledninger mange steder i danske farvande: Sådan håndterer Energinet skader
Hvis en del af en naturgasledning på dybt vand skal udskiftes, vil det være muligt at sænke en dykkerklokke ned over brudstedet. Illustration: DCN Diving.
Energinet har ansvaret for de undersøiske gasledninger i de indre farvande og Nordsøen. Efter Nord Stream-lækagen fortæller de her om deres plan, hvis en skade skulle ske.
Bjørn Godske
Bjørn Godske
Journalist
Artiklen er ældre end 30 dage
Bjørn Godske
Bjørn Godske
Journalist

Storebælt, Lillebælt og Nordsøen. Der ligger flere større undersøiske gasledninger i de danske farvande. Dermed er de også i fare for at blive beskadiget. For eksempel ved, at et skibsanker trækkes hen over havbunden.

Men et beredskab står klar til at håndtere en skade på rørene, hvis gas begynder at strømme ud i vandet. Det er det, som nu ses i Østersøen på de internationale gasledninger Nord Stream 1 og 2, der er ejet af henholdsvis Nord Stream AG og det russiske selskab Gazprom.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Fortsæt med MitIDA
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
7 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
Bo Andersen
1. oktober 2022 kl. 07:57

Var der ingen ventiler på NS1 og NS2?

Jo, et sæt i Rusland, og et sæt i Tyskland !

Der er 1200 km rør Ø1220 mm, indeholdende 14 mio. m³ gas ved op til 220 bar.

Det tager nogle dage inden man får det tryk reduceret til havbundstryk, 7 bar på 70 m vand.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
6
Jan Heisterberg
30. september 2022 kl. 16:35

Der er, som beskrevet i artiklen, et tryk for at skubbe gassen gennem røret. Hvis et trykfald konstateres, og ventiler i begge ender lukker, så vil gassen i hele røret være under nærlig produktionstrykket, som er væsentlig større end det hydrostatiske tryk på brudstedet. Sker bruddet på 70 meters dybde, som sydøst for Dueodde, så er dette tryk omkring 70 Bar. Overtrykket vil presse gas ud indtil trykke er udlignet.

Jeg overlader til andre at regne på gasmængden i flere tusind km rør, Ø50+ meter.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Flemming Dahlgaard Sørensen
29. september 2022 kl. 17:16

Var der ingen ventiler på NS1 og NS2? Ifølge artiklen skulle der på danske ledninger være ventiler der automatisk lukker ved trykfald, hvilket virker som en super ide. »Hvis der skulle opstå en lækage, vil der ske et trykfald, og det vil blive registreret i vores kontrolrum. Umiddelbart vil det betyde at en ventil i hver ende af den sektion, hvor lækagen er registreret, vil lukke. Vi tester løbende, at ventilerne fungerer efter hensigten,«

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Bo Andersen
29. september 2022 kl. 16:42

Ansvaret for en reparation ligger hos ejerne:

  • NS1 AG 51 % Gazprom + europæiske gasselskaber
  • NS2 AG 100 % Gazprom

Men så længe der er sanktioner er der ingen interesser i reparation.

Hvis der er Rusland der har sprængt rørene, så ligner det et udtryk for desperation !

Hvem skulle ellers have interesser, i at sprænge en rørledning ude af drift ?

Skulle det komme til en fredsaftale, kunne europæisk gaskøb være en del af aftalen.

Rusland er i den lange løb, økonomisk afhængige af europæisk gaskøb.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Erik Daugaard
29. september 2022 kl. 13:24

Hvis vi lige "ser bort" fra miljøkonsekvenserne - er det så egentlig ikke meget godt, at de dér gasledninger fra Rusland er (næsten) døde ? Og medmindre Rusland engang i en fjern fremtid bliver et civiliseret land, er der så nogen grund til at reparere dem ?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Michael Deichmann
29. september 2022 kl. 09:56

Nu er NS1 og 2 ikke danske ledninger, så det vil aldrig blive Energinets hovedpine.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Allan Slot
28. september 2022 kl. 21:52

Nu er der jo udsigt til en import embargo på varer fra Rusland, så vi skal nok ikke bruge penge på en reparation lige nu!

Lad os håbe at denne form for reparationer ikke bliver nødvendig andre steder.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link