Gaslager: Fjordvenner går til ombudsmanden med styrelsers 'utidige' pression

Grafikken viser forholdene i Limfjorden, før der blev skyllet salt fra kavernerne ud i fjorden. Illustration: MI Grafik

'Vi finder der helt usædvanligt og kritisabelt, at offentlige styrelser går ud i offentligheden med kritik af Natur- og Miljøklagenævnet, mens sagen verserer. Vi ser det som et utidigt forsøg på at lægge pres på klagenævnet i et forsøg på at undgå at blive underkendt.'

Sådan lyder det i en klage, som den lokale forening Fjordvenner har sendt til Folketingets Ombudsmand. Fjordvenner stod bag de mest vedholdende protester mod udvidelsen af Energinet.dk's naturgaslager ved Lille Torup, fordi den ville have medført, at der blev skyllet vand fra underjordiske kaverner med i alt én million ton salt ud i det naturbeskyttede område Lovns Bredning i Limfjorden.

Læs også: Efter ni års kamp og syv miljøministre: Fiskere vandt kamp mod gaslager

Natur- og Miljøklagenævnet underkendte i sidste uge Miljøstyrelsens tilladelse til at lede saltet ud i bredningen. Hverken Energinet.dk eller de to styrelser havde nemlig evnet at bevise, at saltets naturlige indhold af tungmetaller er uskadeligt for miljøet i det sårbare område af Limfjorden. Området er i forvejen belastet af tungmetaller.

Læs også: Udvidelse af gaslager stoppes: For mange tungmetaller ryger i Limfjorden

Allerede 28. maj sendte nævnet sin afgørelse i høring, og dengang lod reaktionen fra styrelserne ikke vente på sig. De udsendte en pressemeddelelse, hvori de erklærede sig uenige med nævnets afgørelse.

Illustration: Energinet.dk

'Vi har været udsat for arrogant og nedladende behandling'

Den pressemeddelelse fik Fjordvenner til første gang at henvende sig til ombudsmanden med kritikken af, at styrelserne offentligt erklærede sig uenige med klagenævnet. Det kom der dog i første omgang ikke noget ud af. Ombudsmanden ville ikke behandle klagen, fordi sagen verserede ved klagenævnet.

Læs også: Kattepine: Det kræver over 30.000 lastbiler at tømme gaslager for vand

Nu er klagenævnets afgørelse endelig, og Fjordvenner har derfor igen bedt ombudsmanden kritisere de to styrelser, også selv om foreningen altså har fået medhold i klagen.

»Vi har været udsat for en arrogant og nedladende behandling, og styrelserne har haft en hård tone over for os,« fortæller Claus Skodborg Nielsen, der har været foreningens miljøkonsulent. Han har underskrevet klagen til ombudsmanden.

Den kritiserer også de to styrelsers høringssvar. Heri beder styrelserne nemlig om at ændre sammensætningen af det nævn, som behandlede klagen over udvidelsen af gaslageret. De to styrelser ville inddrage 'repræsentanter, som kan varetage samfundsmæssige forhold'. De argumenterede med, at udvidelsen af gaslageret var en sag af 'væsentlig samfundsmæssig betydning'.

Professor i miljøret Peter Pagh har tidligere over for Ingeniøren kaldt det 'et forsøg på at bruge magtens sprog til at reparere på styrelsernes egen mangelfulde sagsbehandling'.

Læs også: Styrelser forsøgte at presse klagenævn i sag om gaslager

Miljøstyrelsen udsendte derimod en ny pressemeddelelse, efter at Ingeniøren publicerede sin oprindelige artikel, og kaldte artiklen 'i strid med fakta'. I pressemeddelelsen siger vicedirektør Michel Stilling, at styrelsen »aldrig kunne drømme om at lægge pres på et uafhængigt klagenævn«.

Fjordvenner: Det er utidig pression

Ikke desto mindre opfatter Claus Skodborg Nielsen fra Fjordvenner styrelsernes henvisning til samfundshensyn som pression.

»Min første tanke var, at her forsøger styrelserne at lægge pres på klagenævnet,« siger han.

Claus Skodborg Nielsen bemærker, at styrelserne først meget sent i det adskillige år lange forløb om udvidelsen af naturgaslageret begyndte at argumentere med forsyningssikkerhed.

'De to styrelser er udmærket klar over, at en ophævelse af godkendelserne ikke sætter Danmarks energiforsyningssikkerhed på spil,' står der i klagen til ombudsmanden. Heri bliver presset mod klagenævnet kaldt 'utilstedeligt'.

»Der er behov for at få kridtet banen op og afgjort, om det var utidigt af styrelserne at lægge pres på klagenævnet. Det er ombudsmanden den rette til at svare på,« mener Claus Skodborg Nielsen.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

... af Fjordvennerne - de har været oppe mod stærke kræfter. Selv det (eneste) ministerie der skal forestille at varetage naturens interesser, syntes nu i stedet at gå erhvervslivets ærinde. Det er noget regulært svineri ... forhåbentligt får de et rap over nallerne - ikke at jeg forventer det gør nogen forskel så længe vi har den regering vi har.

  • 5
  • 1

Fjordvenner og den slags får jo deres backup-strøm fra saltkraft når lokummet brænder. Vi andre kommer lidt på spanden med vandfyldte kaverner

  • 0
  • 6

Skal jeg forstå det sådan at du mener, at det simpelthen er fysisk umuligt at udbygge gaslageret uden at hælde vandet i limfjorden? Handler det ikke mere om at der faktisk er alternativer, men at de bare koster noget mere? Det er os der gerne vil have gaslageret og har fordel af det - så må det vel også være os der betaler for det, i stedet for som så ofte før at lade miljøet betale.

  • 7
  • 1

Kulbunker er yt og piller brandfarlige. Kaverner og gasmotorer er eneste redning i en presset situation. Derfor finder jeg det fuldstændigt gak gak ,at naturfredere og andre selvfedere kan stå i vejen for en udhuling af mere Himmerland til lavest mulig pris. Kaverner hører under Beredskabsstyrelsen.

  • 0
  • 5

Mage til dåresnak, for at sige det mildt. Men så fik udgangspunktet en anden drejning, end det der var formålet med artiklen. Jeg nærer selv bekymring for Naturstyrelsen og Miljøstyrelsens håndtering af de sager de har været indblandet i hidtil, og med siddende regerings ministre, bliver det næppe bedre i tiden der kommer.

  • 2
  • 0

På borgermødet blev en rørledning til Kattegat nævnt af Rambøll. Men check det her! Citat af projektlederen fra Rambøll: "- miljøet i Kattegat vurderes ikke at kunne klare denne saltmængde og den mængde af fremmedstoffer"

... målløse spørger vi os selv (lokale med interesse i at Limfjorden ikke dør ud igen), hvad med Limfjorden? 5% af den samlede mængde i kavernerne er fremmedstoffer for vandmiljøet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten