Gaseksplosion årsag til 37 dræbte i mexicansk skyskraber

Undersøgelser viser, at ophobning af gas formentlig var årsagen til en voldsom eksplosion, som ramte oliekoncernen Pemex' hovedkvarter i Mexico City. Eksplosionen i den 54 etager høje skyskraber i fredags dræbte mindst 37. Den 200 meter høje bygning styrtede dog ikke sammen.

Eksplosionen gav anledning til mistanke om sabotage, men ifølge statsadvokaten Jesus Murillo er der ikke blevet fundet spor af sprængstoffer.

Undersøgelserne peger på, at methangas ophobede sig i kælderen, hvilket skubbede gulvene op i bygningen, så de derefter faldt ned og forårsagede de mange dødsfald.

Ulykken er den seneste i en række, som har ramt den mexicanske oliekoncern.

Læs mere på Guardian.co.uk