Gas fra olieplatforme bliver til dyrefoder og skåner klimaet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gas fra olieplatforme bliver til dyrefoder og skåner klimaet

Fremtidens dyrefoder kan bestå af proteiner lavet på gas. Forskere på SDU peger på, at ressourcen skal komme fra biogasanlæg og boreplatforme. Illustration: Varodrig

Et samarbejde mellem biotekfirmaet Unibio og forskere på Syddansk Universitet (SDU), DTU og Aarhus Universitet vil løse problemet med, hvordan vi kan nedbringe klimapåvirkningen fra dyrefoder med proteiner lavet på gas. Det kan være med til at erstatte sojabaseret protein, der kritiseres for at optage meget landbrugsareal og blive fragtet over store afstande.

De foreløbige resultater fra SDU's Livscykluscenter viser, at der er store klimafordele ved at lave proteiner af methan, der stammer fra biogas ellers overskydende gas fra olieindustrien, som brændes af i en fakkel på boreplatforme.

»Når man bruger biogas, kan man faktisk fremstille et protein, der giver en nettoreduktion i udledningen af drivhusgasser. Det er der ingen almindelige proteinkilder, der kan, fordi de alle lægger beslag på et vist arealforbrug,« siger Henrik Wenzel, der professor ved SDU.

Læs også: Foder skabt af naturgas skal mætte danske grise

Når methan fra husdyr recirkuleres som gylle i et biogasanlæg, kan Unibio anvende gassen til proteinproduktion. Det sker gennem en patenteret fermenteringsproces, hvor den methanædende bakterie Methylococcus capsulatus omdanner gasmolekyler til enkeltcellede proteiner. Det kan efterfølgende blandes i dyrefoder og erstatte sojaprotein eller fiskemel.

Potentiale i gas fra olieplatforme

I forskningsprojektet sammenligner SDU forskellige methankilder til proteinproduktion gennem livscyklusanalyser. Her undersøger de klimaeffekten ved at bruge biogas, naturgas og overskydende gas fra boreplatforme – også kaldet flare gas.

Umiddelbart er der ikke den store klimagevinst ved at omdanne methan fra naturgas, da både proteinets fremstillingsproces og husdyrene, der spiser foderet, vil udlede CO2. Men hvis naturgassen høstes fra olieplatforme, i stedet for at blive brændt af i en fakkel, er der CO2-besparelser at hente.

Læs også: Sådan bliver naturgas til protein

Især i de afrikanske lande, der har overskydende gas fra olieindustrien, vil der være en stor økonomisk og miljømæssigt effekt ved at producere proteiner i stedet for at brænde gassen af.

»Hvis man laver en hypotetisk hovedregning og omregner al den gas, der afbrændes i Nigeria, har det som proteinkilde en værdi på ca. 35 millioner dollars om dagen,« fortæller Henrik Busch-Larsen, der er direktør i Unibio.

Dels vil man få en mindre udledning af CO2 til atmosfæren, men også en bedre anvendelse af landbrugsarealet, da det vil frigøre areal til at dyrke fødevarer i stedet for dyrefoder.

I projektet er der ikke lavet økonomiske beregninger på, hvad det vil koste at høste gassen, men det vil i første omgang være mest fordelagtigt at få den fra boreplatforme på land. Derfor er der iværksat et samarbejde med Nigerias nationale energiselskab NNPC og Unibio.

Protein skal afkobles fra landbrugsjord

Unibio har udviklet en patenteret proces til at fremstille protein med en bakterie, der lever af methangas. Bakterien stammer fra Bath i Storbritannien og har den egenskab, at den kan formere sig ved 37 grader, hvor andre bakterier ofte ikke kan overleve. På billedet er direktør Henrik Busch-Larsen ved at tappe foderproteinet på Unibios anlæg i Kalundborg. Illustration: Unibio A/S

Biotekfirmaet Unibio har i flere år arbejdet med at udvikle proteiner af gas. Først etablerede de et pilotprojekt med fermenteringreaktoren U-Loop på DTU, og i november 2016 kunne de åbne et større demonstrationsanlæg i Kalundborg. Planen er at eksportere teknologien til andre lande, hvor det første fuldskalaanlæg skal åbne i Baltikum i starten af 2018.

Selvom det er muligt for Unibio at producere kommercielle mængder af foderproteinet, satser de først og fremmest på at sælge teknologien. Deres vision er, at fremtidens proteinkilde ikke skal optage landbrugsjord, men i stedet kan blive fremstillet af gas, der indgår i et vedvarende energisystem.

Læs også: Fremtidens fødevare? Finner producerer protein af tynd luft og grøn energi

»Fælles for produktionen af foderproteiner i dag er, at de kommer fra landbruget eller fiskeriet. Ved at skabe alternative kilder til protein, hvor man producerer proteinerne industrielt, kan man i yderste konsekvens lade regnskoven stå i Amazonas i stedet for at plante soja,« siger Henrik Busch-Larsen.

På Unibios demonstrationsanlæg i Kalundborg kan der produceres 80 ton foderprotein om året. Her får de i dag naturgas fra forsyningsnettet. For at nedbringe produktionens klimapåvirkning har de valgt at købe biogascertifikater fra NatureEnergy for på den måde at bringe mere biogas ind i infrastrukturen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Enorme mængder metan udledes og/eller brændes af til ingen nytte hver dag. Det drejer sig om spild ved oliebrønde og kulminer. Omkostningerne ved at ved at transportere metanet til et kraftværk, et raffinaderi, eller gødningsfabrik overstiger ofte prisen på alternative råstoffer. Der er kun tre måder at transportere metanet på; 1. Gennem en rørledning, 2. som en væske typisk ved en temperatur på -160 grader og 3. i beholdere under højt tryk på ca. 200 atmosfære. Sammenlignet med for eksempel transport af råolie en meget dyr transport.

At lave proteiner af metan er ikke nyt. Det nye her er måske at det kan gøres billigt på mobile anlæg. I så tilfælde man kan omdanne gassen hvor den brændes eller udledes til et værdifuldt produkt der kan transporteres billigt. Desværre siger artiklen intet om dette. Hvis dette er tilfældet er der tale om noget revolutionært, der kan reducere udledningen og afbrændingen af metan på land med måske 90%. Offshore hjælper denne teknologi dog næppe. Proteinanlægget kan næppe placeres offshore så transportproblemet vil stadig være en hindring.

  • 3
  • 1

Hvis man bruger gylle er der kvælstof til at danne aminosyrer, men hvis man bruger methan er der ikke noget nitrogen, hvor skal det komme fra? Kan den omtalte bakterie fiksere atmosfærisk n2?

  • 3
  • 0

Jeg forstår ideen i at binde methan for at mindske drivhuseffekten, men hvorfor pokker skulle man dog udvinde gas fra undergrunden blot for at producere foder af det?!

Arbejd dog på at opsamle metan fra dyrebrug og andre udslip frem for en kilde som man har nogenlunde kontrol over.

  • 1
  • 2

Der brændes ikke overskydende gas af på offshore produktionsplatforme. Flaren er et sikkerhedsystem hvor man kan komme af med gas på en sikker måde hvis der opstår brand eller problemer i produktionsanlægget. Der brændes en minimal mængde gas kontinuert for at sikre afbrænding ved nødsituationer.

  • 2
  • 0

Det er ganske rigtigt at de fleste afbrændinger af gas offshore er af sikkerhedshensyn og ikke forekommer ofte. Systematisk afbrænding bliver mere og mere ualmindeligt. Der kræves nu normalt at den gas man ikke kan udnytte pumpes tilbage i reservoiret.

Der brændes dog stadig enorme mængder af, svarende til cirka 1/3 af USA's forbrug af naturgas. Se for eksempel: http://large.stanford.edu/courses/2016/ph2...

  • 0
  • 0

Jeg har ladet mig fortælle at alle godkendte fødevarer til mennesker skal have udganspunkt i fødekædens bund, dvs plantemateriale. Undtagelserne skal have e-numre og kaldes tilsætningsstoffer. Kød baseret på foder med syntetiske proteiner vil efter de regler ikke kunne godkendes som menneskeføde.

  • 2
  • 1

For Danmarks vedkommende handler det vel om nordsøen? Der eksporteres gassen og der flares kun af sikkerheds hensyn. Maksimalt energi fråds foregår i mellemøsten hvor gas brændes i urimelige mængder for at komme af med det. Dette skulle vi hellere arbejde for at stoppe i stedet for at overisolere huse i DK :-)

  • 2
  • 1

Jeg ignorerer ikke noget, men jeg ved noget om olie og gasproduktion. Som Warncke skriver, så brændes gassen ikke for sjov og der optimeres konstant på flareflow for at minimere udslippet.

Der hvor man blot brænder det af, er steder hvor man har en mængde der er så lille at det ikke kan betale sig at indsamle, behandle og komprimere gassen. Det er jo ikke bare ren metan der kommer op af hullerne. Der vil være mange forskellige HC komponenter i.

Desuden vil der være meget andet i, som vand, H2S, CO2 (specielt fra mange af de amerikanske boringer) og andre ubehagelige gasser.

Derfor gør man det at man behandler gassen, dels ved at tørre den for vand, dels ved at fjerne svovlbrinte og dels ved at HC tørre gassen for at nedbringe andelen af de tungere HC-kæder (læs lidt op på hvordan en blanding af HC'ere i faseskift opfører sig - det er ikke vand vi taler om her) i gassen, men selv der har man stadig en blanding af forskellige HC-gasser og med god sandsynlighed en betydelig mængde CO2 (som jo er ganske korrosivt i sådan et system under de rette forhold).

Skal den resulterende gas renses yderligere imod metan, så kræver det stort udstyr og masser af energi.

Og Ikke nok med at gassen skal behandles, den skal også komprimeres, så det bliver muligt at transportere den, det er bestemt heller ikke gratis.

Det er MEGET få steder man bare brænder gassen af for sjov - brændes den af er det fordi det ikke er rentabelt eller praktisk muligt at anvende den, og det bliver ikke nemmere/billigere af at man vil lave foder ud af det.

Så selvom det sådan lige på overfladen lyder som en god idé at lave foder af metan fra boringer, så er det langt fra så nemt som at sætte en slange på flarestacken og pumpe det igennem en gang enzymer. Derfor må jeg gentage spærgsmålet, hvorfor? Jeg vil godt sætte en ti'er på at hvis det er rentabelt at lave foder ud af naturgas, så er det også rentabelt at eksportere det som - naturgas!

  • 2
  • 0

En anden mulighed er at fremstille methan fra gylle og møg fra husdyrproduktionen, og bruge den methan til foder. Det ville kunne spare dyrkningsarealer til foderafgrøder, og nedbringe udvaskningen af næringsstof til vandmiljøet.
Men igen handler det jo om hvad der er mest rentabel, gas som energikilde, eller gas som foderkilde.
Det der ikke kan være tvivl om er, at vi skal ændre på den måde vi forbruger jordens resurser.

  • 2
  • 0