Gas glemmes som fremtidens bilbrændstof
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gas glemmes som fremtidens bilbrændstof

Regeringen overser en billig løsning på miljøbelastningen fra trafikken, hvis den følger konklusionen fra en arbejdsgruppe under Energistyrelsen. Den ignorerer nemlig, at naturgas og biogas er en både miljørigtig og samfundsøkonomisk billig løsning, påpeger flere aktører på den danske energiscene.

Det statslige selskab Energinet.dk er én af de aktører, som mener, at det er en klar mangel, at rapporten ikke analyserer anvendelse af naturgas og biogas i transportsektoren:

»Naturgas kan vise sig at være en god overgangsløsning, som kan bane vej for biogas i bilerne - ligesom det sker i vores nabolande Sverige og Tyskland,« siger systemplanlægger Preben Birr- Pedersen fra Energinet.dk.

Han henviser til arbejdsgruppens egne tal, hvor naturgas er næsten lige så billig som benzin og diesel.

Samtidig er der en gevinst for det lokale miljø ved at køre på naturgas frem for på diesel samt et mindre CO2-udslip.

De kendte naturgasreserver vurderes til på verdensplan at kunne strække til 66 år med den nuværende produktion (2004-tal). Hvis man medtager skønnede, men ikke-opdagede gasressourcer er der til 132 år mere. Samtidig er bilparken klar - de fleste store bilfabrikanter sælger i dag gasdrevne bilmodeller.

Også Dong Energy påpeger i et høringssvar fraværet af biogassen i rapporten:

"Biogasanvendelse udmærker sig ved at have nogle væsentlige afledte positive virkninger på drivhusgas-emissionerne, så det kunne have været interessant at få belyst dette", skriver Dong Energy og tilføjer, at flere analyser viser, at biogas er en bilig måde at reducere CO2-udslippet på.

Vedvarende energi ikke nok

Arbejdsgruppen anfører selv, at biogas er ude, fordi oprensningsudgifterne er store. Men det er kritikerne uenige i. Gruppen mener også, at naturgas ikke er med, fordi det er et fossilt brændstof. Men det finder livscyklus-ekspert Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, er en forkert betragtning, da der ikke er vedvarende energi nok til energibehovet de næste 20-30 år:

»Det springer ud af tallene, hvad der er det rigtige at gøre, nemlig at køre på naturgas og forgasse biomassen til kraftvarme,« siger han.

Formand for Folketingets Energiudvalg Eyvind Vesselbo er enig med kritikerne i, at biogas og naturgas er interessante alternativer til transportsektoren:

»Dette alternativ bør bestemt undersøges, og hvis ikke arbejdsgruppen vil, kan vi politikere jo bede om at få det gjort,« siger han.

Energistyrelsen ønsker ikke at kommentere kritikken.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er lavet masser af undersøgelser af bæredygtigheden for gasdrevne køretøjer. Over hele verden stormer teknologien frem, da den er klar til brug og giver enorme miljøfordele fra dag 1. Så i stedet for endnu en lang undersøgelse og nedsættelse af arbejdsgrupper, så kunne man måske trække på erfaringerne ude i verden, så vi også i Danmark kan høste fordelene ved et renere miljø og mindre udslip af CO2 og skadelige stoffer.

  • 0
  • 0