Gas- og ethanolfolk kæmper om halm som råvare

Gennem de seneste ti år har halm bestemt ikke været en ombejlet energi­ressource.

Siden 2010 har forbruget af de gule strå ligget stabilt på cirka 1,4 mio. ton. Det er knap halvdelen af den tilgængelige mængde, og sådan vil det ifølge Energistyrelsen se ud de næste ti år – til stor frustration for halmleverandørerne, som mange gange i de seneste år har prøvet at få afsat deres overskudshalm.

Men med planerne om at fabrikere bioethanol af halm i et stort, enzymbåret bioraffinaderi i Maabjerg ved Holstebro – lanceret tilbage i 2011 – er halmleverandørerne alligevel begyndt at vejre morgenluft.

For det planlagte Maabjerg Energy Concept skal bruge hele 300.000 ton halm om året til sin kombinerede produktion af bioethanol, biogas, el og varme.

Sikkerhed for afsætningen

Endnu er projektet ikke realiseret, fordi økonomien ikke hænger sammen uden en vis sikkerhed for afsætningen af andengenerations-biobrændstoffet – for eksempel i form af et politisk fastsat iblandingskrav. Det har skiftende regeringer indtil videre ikke været villige til.

I mellemtiden er der så sket det, at biogasproducenter med NGF Nature Energy i spidsen er begyndt at vise stor interesse for netop halmressourcen.

De skal bruge halmen som booster sammen med gyllen i stedet for organisk affald eller majs i den voldsomme udbygning med biogasanlæg, som er i gang i dag. Organisk affald er der nemlig mangel på, og tilsætning af majs bliver begrænset fra 2018.

Biogas kan bruge det hele

»Vi kan med tiden bruge al halmen i biogasanlæggene, og derfor er vi bange for, at et stort bioethanolanlæg i Holstebro vil støvsuge markedet i det halve Jylland og dermed true vores mulighed for at få halm til vores biogasanlæg,« siger adm. direktør i NGF Nature Energy Ole Hvelp­lund.

Derfor kommunikerer han og repræsentanter fra biogasbranchen ret aktivt, at de mener, at bioraffinaderiet bør skrottes, så halmen i stedet kan bruges i biogas.

Men der er jo masser af halm til stede – er der ikke nok til alle?

»Vores analyser viser, at halm kan omsættes til biogas langt billigere end til bioethanol, og derfor mener vi, at halm skal bruges til biogas,« siger han.

Ole Hvelplund henviser endvidere til professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet, som argumenterer for, at den mest effektive anvendelse af halm er decentralt og i biogasanlæg, hvor biogassen opgraderes med brint til et transportbrændstof.

Illustration: MI Grafik

Hos brancheforeningen BioRefining Alliance, som arbejder på at realisere andengenerations bio­ethanol-anlægget i Maabjerg, står direktør Anne Grete Holmsgaard temmelig uforstående over for de skarpe udfald fra nogle biogasproducenter:

»Angsten for, at der ikke skulle være halm nok, finder jeg helt ubegrundet. Den uudnyttede halmressource på 1,5 mio. ton er i virkeligheden ret store mængder, så vi mener, der er halm nok til alle,« siger hun.

Anne Grete Holmsgaard afviser ikke, at methanisering af CO2 fra biogas på lang sigt er perspektivrigt, men at det ligger et pænt stykke ude i fremtiden:

»Bioethanolen har den klare fordel, at den kan anvendes her og nu i den eksisterende bilpark for at være med til at opfylde vores EU-mål, mens biogas i lastbiler og anden tung transport kræver store investeringer til nye køretøjer,« siger hun.

To supplerende teknologier

Hun henviser endvidere til, at et grønt roadmap udarbejdet for Energi­fonden sidste år netop viste, at elbilerne i 2030 vil stå for 27 pct. af CO2-reduktionen fra transporten. Biobrændstoffer i personbiler og tunge køretøjer bidrog med en reduktion på 17 pct., mens biogasbiler reducerede CO2-udledningen med 8 pct.

»Jeg ser de to teknologier som supplement til hinanden, for at vi kan få nedbragt CO2-udledningen fra transportsektoren. Jeg kan ikke se den faglige og saglige begrundelse for, at biogasfolkene snakker så negativt om bioethanol,« siger Anne Grete Holmsgaard.

Gennem de seneste ti år er halmen, svarende til 20 PJ, blevet anvendt som tilsatsfyring i kulfyrede kraftværker, i mindre fjernvarmeværker og i private halmfyr. Et par kraftvarmeværker, Avedøreværket og Fynsværket, har deciderede halmfyrede blokke.

De næste ti år forventer Energistyrelsen, at anvendelsen ændres lidt, idet de centrale værker udfaser halm som tilsatsfyring sammen med kullet og går over til træpiller, mens nogle få fjernvarmeværker og et nyt halmværk ved Aarhus går ind og ‘overtager’ halmfor­bruget.

‘Et attraktivt brændsel’

Vicedirektør Kim Behnke fra Dansk Fjernvarme er enig i denne vurdering.

Han kalder halmen ‘et attraktivt brændsel’ – men bestemt ikke et hovedbrændsel for kraftvarme­værkerne:

»En våd sommer kan give store problemer med leverancerne, så derfor ser vi halmen som et supplement, hvor der altid skal være et andet brændsel til at tage over, som kan være træpiller, træflis eller affald,« siger han.

Kim Behnke har også svært ved at se, at der skulle blive mangel på halm til biogasanlæggene, selvom der etableres et bioethanolanlæg i Maabjerg:

»Vi skal passe på, at vi ikke tænker for binært i energidebatten og tror, at én vinderteknologi skal løse hele opgaven i stedet for at fokusere på, at teknologierne kan supplere hinanden,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En overset faktor i denne diskussion er halmens værdi efter at have bidraget til fremstilling af energi. Maabjerg Energy Concept er baseret på, at restproduktet anvendes som brændsel i det nærliggende Måbjergværket. Hermed er indholdet af fosfor og andre næringsstoffer i halmen ødelagt. Ved anvendelse af halm i et biogasanlæg bevares fosfor og mikronæringsstoffer, ligesom den afgasede halm fungere som jordforbedirngsmiddel ved at øge humusdannelsen. Biogasanlæg anvendes til at producere energi, javist. Men deres funktion er først og fremmest at løse et affaldsproblem i landbruget effektivt, samfundsøkonomisk forsvarligt – og yderst miljøvenligt.

  • 8
  • 0

Det er vel irrelevant? Mig bekendt skal halm bruges til at øge biogas produktion fra biogas anlæg, uanset om denne gas anvendes i gasmotor eller i et opgraderingsanlæg, så biogas opgraderes til naturgas kvalitet. Disse anlæg (opgradering) findes allerede, selve processen med "methanisering" (brint tilsætning?) er vel i for sig sagen uvedkommende, halm er allerede en attraktivt biomasse for et biogas anlæg, under de rette forudsætninger. Som Jens Utoft gør opmærksom på, så er afgasset biomasse et gødningsprodukt. Hvis adgangen til "højværdi" biomasser begrænses (bliver for dyre), vil det give store problemer for biogas anlæg, for gylle alene (særligt svinegylle) kan mig bekendt ikke afgasses økonomisk forsvarligt uden tilsætning af højværdi biomasser. Og så kan vi stå med både et stort dyrt urentabelt ethanol projekt, og et miljøproblem, fordi biogas anlæg lukker ned p.g.a mangel på brugbar biomasse?

  • 1
  • 0

Der er mange måder at anvende Halm på. HTL eller hydrothermal liquefaction kunne måske også være en mulighed. Hvis vi pr. lov indfører et iblandingskrav af anden generations ethanol, risikerer vi at låse os til en mindre effktiv anvendelse.

  • 1
  • 0

Jeg ved ikke hvorfor nogle biogas folk har fået teknologier og halmforsyning galt i halsen. Jeg har prøvet at redegøre for det i nedenstående link.

https://ing.dk/artikel/replik-energiteknol...

Det er også en fejllæsning af Henrik Wentzel's arbejde, opgradering af CO2 til methan kan gøres lige effektivt fra alle gærngsprocesser.

Bottom-line der er ganske store mængder halm til rådighed og der vil i praksis være god synergi mellem biogas- og ethanol-teknologier.

  • 2
  • 0

Bottom-line der er ganske store mængder halm til rådighed og der vil i praksis være god synergi mellem biogas- og ethanol-teknologier.

Alt andet lige er det vel bedst at prioritere forskning omkring de teknologier der fremstiller de mest energitætte brændstoffer ud fra råvaren. Hvis vi kigger med sigtet rette mod den ikke så fjerne fremtid.

Den anvendelser der ikke kræver meget energitætte energilagringsformer vil mest effektivt blive overtaget af el (biler, busser korte færgeforbindelser, muligvis mellemdistancefly etc.). Andre brændstoffer vil skulle anvendes til skibe og langdistancefly, hvor der er krav om høj energitæthed.

  • 1
  • 0

Jens, Ja batterier er nok den mindst energitætte lagringsform vi har. Der skal bruges ca. 25 kg batteri til at lagre energien i 1 l benzin. På sigt bruges biomassen bedst der hvor der ikke er andre alternativer. Men lige nu og her (samt de næste 20-30 år) er der ca. 2,5 mio biler på de danske veje. Vi kan ikke opnå de reduktioner af GHG som er nødvendige, hvis ikke vi får reduceret deres udslip. Den store fordel ved at udbygge ethanol og biogas er at vi kan sikre vores energiforsyning både på kort og langt sigt.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten