Gartnerbørn får skader af pesticider
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gartnerbørn får skader af pesticider

En ny dansk undersøgelse fra Miljømedicin på Syddansk Universitet viser, at selvom kvindelige gartnere er holdt op med at arbejde med sprøjtemidler med pesticider, når de bliver gravide, påvirker sprøjtegiften alligevel fostret.

Det kan resultere i drenge med mindre kønsorganer, piger, som tidligt udvikler bryster, og et centralnervesystem, som kan være skadet.

»På en måde er det ikke underligt, at pesticider har en effekt. For selv om mennesker hverken er svampe eller insekter, er vi levende, og vi deler nogle af de samme mekanismer. Og den slags stoffer er designet til at påvirke levende væsener,« konstaterer ph.d. Helle Raun Andersen.

Afhandlingen bygger på undersøgelser af 177 børn af gartnere født mellem 1997 og 2000.

Læs mere på Fyens Stiftstidende

Emner : Sygdomme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Gartnerne var også udsat for vækstregulatorer (stråforkortere). Disse bruges en hel del til produktion af prydplanter. Så det er lidt svært at vide hvad der er den præcise årsag.
Til gengæld udelukker forfatterne rygning, så det kan nogle jo glæde sig over.

  • 0
  • 0

er beskrivelsen af biokemiske midler som "harmløs" temmelig suspekt.

Ja, interessant er også:

Even natural, non-hybridized grasses can cause cyanide poisoning in livestock, as many plants, including many grasses, respond to stresses such as drought by producing biochemical compounds, including cyanide, which provide the plants a variety of benefits including protection from herbivores.

Med herbivorer menes bl.a. de kvier men også insekter. Bregner indeholder også cyanider kilde:
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj...

om det er overreaktion når
http://politiken.dk/indland/ECE37637/gifti...

men kan vendes til det positive når:
http://ing.dk/artikel/36173-bregne-kan-ren...

Alt i alt er det en sum af de midler vi frivilligt udsætter os for, midler vi må tåle for at eksistere(herunder arbejde) samt de midler vi ikke har indflydelse på.
Det nytter ikke noget ved at iagtage et problem så isoleret, og dog så generaliserende.

  • 0
  • 0
  • På en måde er det ikke underligt, at pesticider har en effekt. For selv om mennesker hverken er svampe eller insekter, er vi levende, og vi deler nogle af de samme mekanismer. Og den slags stoffer er designet til at påvirke levende væsener, konstaterer Helle Raun Andersen.

Så er det indkredset til fungicid eller insekticid, hvor det må antages at de sædvanlige værnemidler ikke har været tilstrækkelige?

  • 0
  • 0

[quote]- På en måde er det ikke underligt, at pesticider har en effekt. For selv om mennesker hverken er svampe eller insekter, er vi levende, og vi deler nogle af de samme mekanismer. Og den slags stoffer er designet til at påvirke levende væsener, konstaterer Helle Raun Andersen.

Så er det indkredset til fungicid eller insekticid, hvor det må antages at de sædvanlige værnemidler ikke har været tilstrækkelige?[/quote]

Forfatterne skriver at den største eksponering har været overfor fungicider og vækstregulatorer.
Mht. værnemidler, så ligger svangerskaberne 12-15 år tilbage, så der kan måske være indført nye regler for værnemidler allerede?

  • 0
  • 0

Det ville være rart, hvis der var et link, så man hurtigt kunne se nogle data. Jeg har fundet Helle Raun Andersens publikationsliste, hvor der nævnes videnskabelige artikler om emnet.

http://www.sdu.dk/ansat/HRAndersen?&po=0&p...

Ingen vil købe potteplanter, som er for høje, eller som er inficeret med sygdomme eller skadedyr. Gartnerierne leder med lys og lygte efter alternativer til stråforkortere og bekæmpelsesmidler. Mange sprøjtemidler er blevet udfaset, men der bliver stadig sprøjtet i potteplantegartnerier. Hvis der havde været nemme alternativer, havde disse metoder været implementeret allerede.

Måske kan nogle af potteplanterne have en negativ effekt på helbredet. Planter kommunikerer jo med omverdenen ved hjælp af kemiske stoffer. Mon der er taget højde for det i undersøgelsen.

  • 0
  • 0

Måske kan nogle af potteplanterne have en negativ effekt på helbredet. Planter kommunikerer jo med omverdenen ved hjælp af kemiske stoffer. Mon der er taget højde for det i undersøgelsen.

Der er to artikler, en om drenge og en om piger. Den første er:

International Journal of Andrology, 2012, 35, 265–272

Men man skal have netadgang fra et bibliotek.

Fra artiklen kan jeg citere:

"The type and number of pesticides were not taken into consideration in this rating. Approximately 200 different pesticide formulations, representing 121 various, active pesticide ingredients (11 growth regulators, 40 fungicides, 59 insecticides and 11 herbicides), were used in the working areas. In general, the elapsed time between pesticide treatment and the
handling of the plants (re-entry interval) was several days for the insecticides, but often only few hours for growth regulators and fungicides. Therefore, the main exposure for most of the women was assessed to be growth regulators and fungicides.
After medical counsellling, women exposed to pesticides were either moved to other work functions with either no or minimal pesticide exposure, or paid leave. Hence, the maternal exposure classification of the women relates to the period before enrollment. Time from conception to removal of the women from an exposed work situation was calculated for all exposed
women. Pregnant women with medium exposure worked a median of 39 days, (5–95 percentiles: 15–118 days) and high exposure 40 days (5–95 percentiles: 4–62 days after conception)."

Inga,
Din interessante betragtning om, at planterne eventuelt kan have udsendt kemiske signalstoffer, og at det er disse, som har effekterne lyder ikke sansynligt. Artiklen om undersøgelsen ser meget velunderbygget ud.

  • Søren
  • 0
  • 0

Fra artiklen om piger:

International Journal of Andrology, 2012, 35, 273–282

var der disse oplysninger om sprøjtemidlerne:

"The most commonly used growth regulators were chlormequat chloride, daminozide and paclobutrazol, and the main fungicides were captan, chlorothalonil, iprodione, prochloraz and propamocarb. The most commonly used insecticides in the working areas were chlorpyrifos, fenazaquin, fipronil, methiocarb, methomyl and pirimicarb. A complete list of the pesticides used in the greenhouses can be obtained from the corresponding author."

Måske er den lære, man kan drage af disse undersøgelser, at det arbejde bør udføres af enlige eller folk over den forplantningsdygtige alder.

  • Søren
  • 0
  • 0

Ingen vil købe potteplanter, som er for høje, eller som er inficeret med sygdomme eller skadedyr. Gartnerierne leder med lys og lygte efter alternativer til stråforkortere og bekæmpelsesmidler.

Der kendes jo en del "dværg gener" i forskellige plantearter. Mon ikke det ville være relativt enkelt at introducere i de relevante prydplanter vha. transformationsteknologi?

  • 0
  • 0

Din interessante betragtning om, at planterne eventuelt kan have udsendt kemiske signalstoffer, og at det er disse, som har effekterne lyder ikke sansynligt. Artiklen om undersøgelsen ser meget velunderbygget ud.

Jeg kritiserer ikke forskningen. Det er vigtigt at blive klogere på uheldige konsekvenser af at gå på arbejde, ikke bare i potteplanteindustrien, men generelt. Det er også vigtigt at finde ud af, hvad man kan gøre for at forbedre arbejdsmiljøet for såvel gartneriarbejdere som frisører, asfaltarbejdere og rengøringspersonale m.fl., som er udsat for kemikalier i arbejdstiden. Efterhånden har robotter vel overtaget en stor del af gartneriarbejdet. Det bliver nok svært at overtale kvinder, som skal have farvet hår, til at lade en robot gøre det.

Jeg synes ikke, at man på forhånd kan udelukke, at planterne kan have en effekt. Det er velkendt at nogle planter, heriblandt nogle dyrkede arter, er meget giftige, og at planters indholdsstoffer kan optages via huden. Jeg har selv fået voldsomme udslæt af at håndtere planter i forbindelse med mit arbejde, så helt uskyldige er de ikke.

  • 0
  • 0

Jeg har selv fået voldsomme udslæt af at håndtere planter i forbindelse med mit arbejde, så helt uskyldige er de ikke.

Ja, jeg har hørt at f. eks. Philodendron kan give eksem. Men det er jo kendte sager - og den slags kan man undgå, fordi det er så åbenbart. Og det holder jo op. Det gør fosterskader ikke!

  • Søren
  • 0
  • 0

Men det er jo kendte sager - og den slags kan man undgå, fordi det er så åbenbart. Og det holder jo op. Det gør fosterskader ikke!

Du kan da ikke på den baggrund udelukke mere snigende skadevirkninger af planterne eller for den sags skyld planternes patogener.

Personligt hælder jeg mest til, at det kunne være vækstregulatorene men det er jo umuligt indkredse årsagssammenhængen nærmere på det forliggende grundlag.

Iøvrigt savner jeg information om kontrolgruppen. Så vidt jeg kan forstå arbejdede de på gartnerier men var ikke udsat for pesticider og vækstregulatorer. Hvad lavede de så?

  • 0
  • 0

øvrigt savner jeg information om kontrolgruppen. Så vidt jeg kan forstå arbejdede de på gartnerier men var ikke udsat for pesticider og vækstregulatorer. Hvad lavede de så?

Fra artiklen om drengene:

"From July 1996 to October 2000, pregnant women working in greenhouses in Funen, Denmark, and referred to the department of occupational medicine at Odense University Hospital, Denmark, were recruited (Andersen et al., 2008). Detailed information about working conditions, pesticide use, lifestyle, social factors, reproductive history and health parameters was obtained through interviews at enrolment. Information about pesticide use was confirmed and supplemented by telephone contact to the employers. Then, the women were categorized as occupationally exposed or unexposed (controls). The total pesticide exposure level was categorized independently by two toxicologists into three groups: none ⁄ low (controls), medium and high as previously described (Andersen et al., 2002; Wohlfahrt-Veje et al., 2011). The exposure rating was performed before the first examination of the children at 3 months independently (with agreement in all cases) by two toxicologists with special expertise in working conditions in greenhouses."

Jeg udelukker ikke noget, men ser på sandsynligheder. Jeg kan jo ikke citere det hele.

  • Søren
  • 0
  • 0

Ja, det har jeg allerede læst. Jeg kan bare ikke se udfra det citerede eller andre steder hvor sammenlignelig kontrolgruppens arbejdsmiljø er med de eksponerede.
Altså, laver de samme stykke arbejde med og uden pesticider og vækstregulatorer?
Eller sammenligner man f.eks. HK'ere med gartnere?

  • 0
  • 0

Ja, jeg har hørt at f. eks. Philodendron kan give eksem. Men det er jo kendte sager - og den slags kan man undgå, fordi det er så åbenbart. Og det holder jo op. Det gør fosterskader ikke!

Furanocoumariner, som bl.a. findes i skærmplantefamilien, giver ikke kun udslæt, som minder om brandvabler. De inhiberer også DNA polymerisering. Umiddelbart sker der jo ikke noget ved at spise pastinak og selleri, men det kan ikke udelukkes, at man kunne finde en negativ effekt ved hyppig eksponering eller høj dosis af furanocoumariner eller andre bioaktive plantestoffer.

Colchicin fra høsttidløs inducerer kromosomfordobling. Stoffet bruges til fremstilling af dobbelthaploide planter, men effekten er større hos pattedyr, så det gælder om at overholde sikkerhedsreglerne, når man arbejder med det.

Jeg er ikke i tvivl om at man også kan finde "hyggelige" bioaktive stoffer i potteplanter. Om de optages gennem huden, og om de har en effekt på børn af gartneriarbejdere, finder man jo først ud af, hvis man undersøger sagen.

Jeg påstår ikke, at syntesiske kemikalier er uskyldige, men det er naturens egne stoffer heller ikke.

  • 0
  • 0

Så har vi endnu en ,som med den konklusion, har sikret sig forskningsmidler til hun skal pensioneres...........
Sagt på en anden måde.... Var konklusionen at det var uskadeligt,, hva skulle hun så forske videre i......

  • 0
  • 0

Der er ingen, der rører planterne i et moderne gartneri, har du aldrig hørt om industrirobotter?

Hvis det skulle være forbigået: Gartneri og landbrug er mekaniseret, nyere teknologier tages i brug løbende. Det er mange år siden alt blev udført med håndkraft og heste.

  • 0
  • 0

Så har vi endnu en ,som med den konklusion, har sikret sig forskningsmidler til hun skal pensioneres...........
Sagt på en anden måde.... Var konklusionen at det var uskadeligt,, hva skulle hun så forske videre i......

Klart nok - alle forskere, der finder ubehagelige resultater, gør det udelukkende for at få midler til yderligere forskning. Og derfor skal vi selvfølgelig ignorere resultaterne. - Ikke?

  • Søren
  • 0
  • 0

Inga:

Der er ingen, der rører planterne i et moderne gartneri, har du aldrig hørt om industrirobotter?

Hvor udbredte var de i 1997?
Kunne forskellene i eksponering evt. komme af forskellig grad af mekanisering i gartnerierne?
Rent bort set fra det afgiver planter jo også flygtige stoffer.

Vi ville nok ikke have denne diskussion hvis kontrolgruppens arbejde var lidt nøjere beskrevet.
Vi ved f.eks. heller ikke om der er forskel på deres eksponering til sollys, kunstlys, natarbejde, hård fysisk arbejde osv.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten