I gang i hele Europa: 7 milliard-projekter om klimavenlige emissionsteknologier

I bjergmassivet ved Luleå i Sverige er et lager til brint i gang med at blive bygget. Det hænger tæt sammen med et nu støttet projekt i nabobyen Vitåfors om fossilfri produktion af jern og stål. Illustration: HYBRIT

EU's Innovationsfond mangler ikke penge. Den er en af verdens største fonde med over 75 milliarder kroner til udvikling af klima- og energiløsninger, der kan afbøde klimaforandringerne. Fondens mange milliarder til grønne teknologier er finansieret ved salg af CO2-kvoter og har netop uddelt 8,2 mia. kr. Mød modtagerne her.

Biobrændsels-kraftvarmværket i Stockholm har forpligtet sig til at fjernvarmen i 2030 skal være 100 procent VE eller genanvendt biomasse. Illustration: Stockholm Exergi

1. Beccs Stockholm
BECCS-Stockholm-projektet har til formål at udbygge det eksisterende biomasseanlæg til at omfatte kulstoffangst og lagring. Projektet er drevet af Exergi, et lokalt svensk fjernvarme- og energiselskab. Teknologien bag projektet er en løsning til permanent at fjerne biogent CO2 fra atmosfæren. Planen er at reducere udledningen med over syv millioner ton CO2-ækvivalenter i løbet af ti år ved hjælp af en kombination af varmegenindvinding og CO2-opsamling.

Havnen i Antwerpen er Europas største for kemisk industri og BASF har flere store anlæg til kemikalieproduktion, raffinering og opbevaring. Projektet er, at den flydende CO2 skal sejles fra havnen til en lagring i Nordsøen. Illustration: BASF

2. Kairos@C
I Belgien går Kairos@C-projektet ud på at skabe en værdikæde omkring opfangning, transport og lagring af CO2. Projektet, der er blevet til i samarbejde mellem Air Liquide og BASF, sigter mod at reducere udledningen af CO2-ækvivalenter med 14.2 millioner ton. Planen er, at Air Liquide skal tørre CO2 ved hjælp af sin Cryocap-teknologi, mens BASF anvender sin Sorbead-løsning, der er baseret på silica gel. Det er hensigten at projektet skal være operationelt i 2025. Via sin beliggenhed i Antwerpen er det planen, at projektet skal bidrage til en halvering af CO2-udledninger fra Port of Antwerpen inden 2030.

På denne gamle industrigrund i Vitåfors nær Malmbjerget i det nordlige Sverige vil HYBRIT bygge den første fabrik i verden, der udvinder jernsvamp uden brug af fossile brændstoffer. Illustration: HYBRIT

3. Hybrit
Det svenske Hybrit-projekt vil erstatte fossilbaserede teknologier med klimavenlige alternativer i stålindustrien og undgå udledning af 14,3 millioner ton CO2-ækvivalenter i løbet af de næste ti år. Planen er at skifte de kulfyrede højovne ud med direkte brintbaseret reduktionsteknologi og derved påvise værdien af brintbaseret jern- og stålproduktion. Udviklingen af projektets teknologier foregår sideløbende med design og planlægning af projektets anlæg, der forventes at stå klart i 2026.

Ecoplantas anlæg i El Morell syd for Barcelona vil årligt omdanne 400.000 ton ikke-genanvendeligt affald fra de omliggende byer til metanol. Illustration: Ecoplanta

4. Ecoplanta
Spaniens storstilede indsats med værket Ecoplanta går ud på at undgå udledning af 3,4 millioner ton CO2-ækvivalenter ved at anvende affald, der ellers ville ende på lossepladser, til metanolproduktion. Det er hensigten at projektet skal indvinde 70 procent af det kulstof, der findes i ikke-genanvendeligt affald og producere 237.000 ton metanol om året. Metanolen vil herefter blive anvendt til produktion af bæredygtige kemikalier eller avancerede biobrændstoffer.

I Lumbres i Nordfrankrig skal cementfabrikken EQIOM være et af de første i Europa til at producere cement uden udledning af CO2. Illustration: K6 Program

5. K6 Program
Det franske K6-programmet forsøger at fremstille CO2-neutral cement i industriel skala. Projektet er et samarbejde mellem Air Liquide og EQIOM, der sammen vil bygge en af Europas første CO2-neutrale cementfabrikker i Lumbres, Frankrig. Det er målet at undgå udledninger på 8.1 millioner ton CO2-ækvivalenter. Teknologien kombinerer en lufttæt ovn, kryogen kulstofangstteknologi med lagring af CO2. Det er meningen at Air Liquide skal anvende sin Cryocap Oxy-teknologi til at indfange CO2 og omdanne den til væske. Lagringen skal foregå i Nordsøen.

Når den nuværende solcelleproduktion på Enel Green Power i Catania på Sicilien bliver udvidet med pengene fra Innovationsfonden, så bliver 'gigafabrikken' den største producent i Europa. Illustration: Tango

6. TANGO
Italiens TANGO-projekt skal udvikle en ny industriel proces til fremstilling af højtydende solcellepaneler og styrke værdikæden i den europæiske upstream-PV-industri. Ifølge det italienske konsortium bag projektet er formålet at “introducere og validere en innovativ kontinuerlig flow-tilgang baseret på aerosolereaktioner og genanvendelige katalysatorer immobiliseret på magnetiske nano-understøtninger.” Målet er at opnå en reduktion på 25 millioner ton CO2-ækvivalenter i løbet af de næste ti år.

I Porvoo i det sydlige Finland, øst for Helsinki, ligger brint-raffinaderiet. Illustration: Sharc/Porvoo

7. Sharc
I den finske by Porvoo er projektet - Sustainable Hydrogen and Recovery of Carbon-projektet – også kaldet SHARC, drevet af det finske olieselskab Neste. Projektet går ud på at producere brint via elektrolyse og kulfangst på Porvoo-raffinaderiet i Finland. På den måde forsøger projektet at undgå udledning af mere end fire millioner ton CO2-ækvivalenter.