Gammelkendte fejl rammer nyt porebeton-byggeri
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gammelkendte fejl rammer nyt porebeton-byggeri

Fliser, der revner. Puds, der falder af. Porebetonblokke, der sidder løst. Det er nogle af de problemer, som Teknologisk Institut har fundet i forbindelse med ni forskellige opgaver. Årsagen er ifølge konsulenterne, at der er brugt en forkert kombination af porebetonblokke og puds- og fugematerialer.

Skaderne har udløst en advarende pressemeddelelse fra Det Stående Byggepanel, der i kølvandet på skandalen med de fugtsugende MgO-plader blev etableret med det formål at advare om mulige tekniske problemer med byggematerialer.

Illustration: Det Stående Byggepanel / Teknologisk Institut

Entreprenørorganisationen Dansk Byggeri, som er repræsenteret i byggepanelet, har desuden udsendt en advarsel til sine egne medlemmer under overskriften: Muligt problem med vægkonstruktioner af sammenlimede porebetonblokke.

Producenter ser problemet jævnligt

Ifølge Johan Vestergaard, der er teknisk chef for Skandinavien hos porebetonproducenten Xella, er der imidlertid ikke tale om et muligt problem. Problemet findes helt sikkert. For lignende skader bliver set med jævne mellemrum. Årsagen er også kendt. Og problemet er let at undgå.

Læs også: Dansk Byggeri vil forhindre MgO-gentagelse med kontrol af nye byggematerialer

»Du kan ikke bruge en hvilken som helst type lim eller puds til porebetonblokke. Hvis du køber et tilfældigt produkt, der ikke er testet og godkendt, kan du ikke være sikker på, at det fungerer sammen med de porebetonblokke, du har købt. Det ved erfarne folk i porebetonbranchen. Men det er tilsyneladende ikke kendt viden hos alle murere og montører. Derfor ser vi en gang i mellem nogle få byggerier, hvor der opstår skader.«

Problemet med at bruge produkter, der ikke er testet og godkendt til at blive brugt sammen, er, at der kan opstå en uønsket kemisk proces, hvor cementpastaen omdannes til sulfatet thaumasit. Omdannelsen kan ske i et fugtigt miljø, hvor der er høje koncentrationer af svovl og karbonat og gennemsnitstemperaturen ikke overstiger 15 grader C. Karbonatet kan komme fra den kalkfiller, der kan være anvendt i både fugelim og puds, mens kilden til svovl ofte er mineralet anhydrit, der har været brugt til fremstillingen af porebetonblokkene.

Det er således en kombination af visse typer porebetonblokke og visse typer puds- og fugematerialer, der kan forårsage skaderne, fremgår det af et faktaark om problemet, som Teknologisk Institut har forfattet. Skaderne observeres typisk på huse uden tagudhæng. Virksomheden understreger samme sted, at man »ikke ud fra det foreliggende materiale drages endelige konklusioner om omfanget af skaderne, alvorligheden af disse, og hvilke materialekombinationer der skal undgås.«

Brug systemløsninger

Men problemet er let at undgå.

Det anbefales at bruge færdige systemer af blokke, fugelim og puds. Alternativt at spørge producenten, om der er specifikke puds- og fugematerialer, der bør undgås anvendt sammen med blokkene. Det anbefales at spørge producenterne af både blokke, puds- og fugematerialer om indholdsstoffer og eventuelt at få foretaget undersøgelser af materialerne inden brug, lyder det således i advarslen fra Det Stående Byggepanel.

Læs også: Friere byggeri med gasbeton

Samme råd giver Johan Vestergaard.

»Porebetonblokke bliver jo brugt i tusindvis af byggerier hvert år. Og vi har aldrig modtaget en henvendelse om denne type problem. For hvis man bare bruger en systemløsning, kan man være sikker på, at materialerne fungerer sammen.«

Import kan øge antallet af skader

Selvom byggebranchen har enormt travlt i disse år, frygter Johan Vestergaard dog ikke en stigning i antallet af thaumasitskader.

»Nej, det tror jeg ikke. Det er jo et gammelkendt problem. Men når man ikke har været opmærksom på problematikken i nogle år, vil der være entreprenører, der ikke er opmærksomme på vigtigheden af at vælge produkter, der passer sammen. Og så vil der altid opstå nogle få sager. Advarslen fra byggepanelet vil formentlig skabe opmærksomhed om det, så de næste år vil vi forhåbentlig se færre skader. Men om nogle år vil nogle sandsynligvis have glemt det igen,« forudser han..

Hos konkurrenten H+H mener nordisk marketingchef Martin From Petersen imidlertid, at den voksende import af byggematerialer, kan øge antallet af skadessager.

»Over de senere år er byggevaremarkedet blevet åbnet mere op, så der er kommet aktører ind, der ikke nødvendigvis anvender den samme byggeskik, som de gammelkendte og etablerede virksomheder gør. Det betyder, at man bør være mere opmærksom på, hvad det er, man modtager, og tjekke, om produkterne nu også passer sammen,« lyder hans råd.

Teknologisk Institut beder andre, der må være stødt på problemet, om at henvende sig.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hej Jeppe

Faktaarket fra Teknologisk Institut melder ikke noget om, hvor hurtigt, fejlene har vist sig. Men hvis du henvender dig til Tommy B. Jacobsen fra TI, kan det være, at han kan svare på, hvor hurtigt fejlene har vist sig, og hvad du kan gøre, hvis du står med blokke eller lim fra ukendte producenter.

Venlig hilsen

Ulrik Andersen
Journalist
Ingeniøren

  • 2
  • 0

En anden hyppig fejl er opsætning af fliser på samme.
Det er uhyre vigtigt at forvande grundigt før arbejdet påbegyndes ellers vil flisemørtelen kun hæfte lidt på den halvtørre oveflade af porebeton og sluttelig vil hele fladen af fliser slippe og falde ned. En ret så omstændelig og dyr reparation. I andre tilfælde vil sætningern medfører revner i fliser, selv om de er opsat under korrekte forhold. Det gælder også på hele vægelementer, der ikke skulle forventes at danne revner - men alligevel.

  • 1
  • 0

Ved det ikke, men kan da læse følgende:

  • Skaderne er tilsyneladende observeret med matrialer, importeret mellem 2012 - 2018. Så de har altså kunnet observere skade på mindre end en vinter.
  • Forekommer hvor temperaturen er under 15 grader og hvor der er fugt. - altså facader (Jeg forstår ikke hvorfor lav temperatur fremmer processen. Måske pga. kondens?)

https://www.danskbyggeri.dk/media/36812/h-...

  • 0
  • 0

Det er måske ikke den helt korrekte måde, men den ser ud til at virke. Jeg har haft flere revner mellem porebetonelementer, i hjørner, og mellem elementer generelt, hvor der f.eks. er en revne fra gulv til loft. Jeg laver revnen større, med et 8mm bor, og laver den ca. 3cm dyb. Jeg renser den efterfølgende, fugter den godt, og fylder fliseklæb i revnen. Det klæber på stort set alt, og revnerne kommer ikke igen. Det har nu virket i 5 år, og jeg tror ikke det revner igen.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten