Gammeldags klippekort af pap overlever et år mere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gammeldags klippekort af pap overlever et år mere

Illustration: Henrik Nordstrøm Mortensen

Movia, Metro og DSB freder klippekortet frem til sommeren 2014 i hovedstadsområdet. Det skriver DSB i en pressemeddelse.

Klippekortet i hovedstaden stod ellers til at skulle droppes pr. 1. juli 2013, hvilket skulle sende flere pendlere over på det blåhvide rejsekort, der ejes af syv forskellige trafikselskaber - herunder Movia, Metro og DSB.

Udfasningen af klippekortet fra juli 2013 har fået hårde ord med på vejen af både Ingeniørens læsere, adskillige københavnske pendlere og flere transportordførere på Christiansborg.

Dorthe Nøhr Pedersen, administrerende direktør i Movia udtaler i pressemeddelelsen:

'Det er vigtigt for trafikselskaberne at overgangen til rejsekort sker på en måde, så kunderne er tilfredse med at bruge rejsekort.'

Et af kritikpunkterne ved at sende det gamle klippekort af papir på pension har været, at rejsekortet endnu ikke er stabilt nok til, at pendlerne kan stole på det. Klippekortet virker, godt nok analogt, men tilsvarende anonymt.

Den kritik får nu altså trafikselskaberne til reagere. Hos DSB lyder det:

»Udskiftningen af klippekortet med rejsekort skal ske på en måde, hvor kunderne står i centrum og kan mærke logikken i hverdagen,« udtaler Susanne Mørch Koch, kommerciel direktør i DSB.

Rejsekort i modvind

Senest i denne uge er Rejsekort A/S - som står bag rejsekortet - løbet ind i problemer med brugernes prisoversigt, der viser noget helt andet, end de faktiske priser, som pendlerne har betalt for deres rejser. Og der er registreret fejl ved check ind og ud på de blå standere, som pendlere benytter, når de drøner rundt på rejsekortet.

Den utryghed, som flere læsere har givet udtryk for både over for Ingeniøren og i flere andre medier, har senest taget sit udgangspunkt i netop den udskældte klippekortsordning og dens pension.

Foreløbig kan pendlerne i hovedstaden altså stadig får klippet deres billetter.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad med os der ikke bor i hovedstadsområdet? skal vi så alligevel kæmpe med det bras? Herude i provinsen har vi jo regionale trafikselskaber, og som jeg læser den her nyhed, så er det kun DSB, Metro og Movia der er kommet til fornuft.

  • 9
  • 1

Efter det jeg ved om Rejsekortet, er det ikke muligt at se sin billetpris, før man er ved destinationen, og vist ikke engang der, det kræver åbenbart adgang til internet.
Hvordan kan man finde på at indføre et betalingssystem, hvor man ikke ved hvad en vare koster.
Hvor mange ville købe en vare via nettet, hvis man ikke kendte prisen.
Hvis systemet indføres, må der som minimum være mulighed for at få den eksakte billetpris at vide, inden man står på. F.eks. kunne de nuværende zonekort på stationer etc. erstattes af kort, der viser priser til de enkelte stationer.
Da jeg ikke længere er daglig bruger af kollektiv transport, har jeg besluttet, at når klippekort forsvinder, så er min fremtidige transport udelukkende baseret på bil, dette til trods for at jeg i mange år (>20) har benyttet S-tog til og fra arbejde, og i dag stadig er flittig klippekortbruger.

  • 6
  • 1

Beslutningen kan kun betegnes som en syngende lussing til Bjørn Wahlsten og hele organisationen bag Rejsekortet. Trods utallige TV-optrædender og interviews i dagblade, hvor direktøren igen og igen forsikrer kunder om at kortet skam virker og de fejl der er, er ubetydelige, så turde Movia ikke sløjfe klippekortet pr. 1/7.

Rejsekortets arrogance her været meget voldsom, i går kaldte selskabets markedschef Thomas Boe Bramsen endog kunder for 'uvidende' - fordi de ikke kunne se fordelene for dette defekte stykke elektronik.

  • 5
  • 0

Det er jo nok ønsketænkning at have et problem frit offentligt transportsystem i Danmark.. eller er det??

Det er jo ufatteligt hvor ikke service minded de privatiserede offentlige transportfirmaer er i DK. Så meget for udbud og fri konkurrence. Der mangler en rød tråd i udviklingen af vores fælles transportsystem.
Umiddelbart virker det mere som om Movia og co. har en del andre agendaer end at transportere folk mest fornuftigt.
Det blå kort og det digitale klippekort lugter langt væk af at deres interesser ligger i at tjene så mange penge som muligt ved bl.a. at bedrage folk. Der bliver nødt til at være kortere snor til dem fra regeringens side. Eller vælge andre mindre firmaer der er mere reelle.

  • 1
  • 0

Hvis de i egen opfattelse ualmindeligt overkloge danske politikere havde sat sig ind i, hvordan RFID fungerer, havde man aldrig tilladt, at det skulle bruges til dette makværk af et rejsekort.
Hvordan politikere i Danmark kan mene, at vi skal være førende på teknologi er en gåde.

  • 2
  • 1

Efter det jeg ved om Rejsekortet, er det ikke muligt at se sin billetpris, før man er ved destinationen, og vist ikke engang der, det kræver åbenbart adgang til internet.


Du kan altid se prisen på din rejse, når du checker ud. Det er ikke afhængigt at internetforbindelse.

Det som kræver internetforbindelse er, hvis du selv vil se din rejsehistorik og ikke er i nærheden af en automat.

Jeg vil anbefale dig at prøve Rejsekort i stedet for at droppe offentlig trafik. Det fungere meget bedre end man skulle tro, hvis man kun lytter til de negative kommentarer og myter her inde og i pressen.

  • 0
  • 7

"Det er vigtigt for trafikselskaberne at overgangen til rejsekort sker på en måde, så kunderne er tilfredse med at bruge rejsekort"

Så gør som alle andre, der vil lokke kunder over på et nyt produkt: Sæt prisen så det er det eneste, som kan betale sig. Løsningen kunne være at give x% rabat på alle rejser på rejsekort i forhold til klippekort. Alternativt at sætte prisen på klippekort op uden at ændre prisen på rejsekort.

PS: Og se så at få styr på betalingssystemet og se at få terminalerne online.

  • 0
  • 0

Til at have det rejsekort, det er der ikke. De eneste jeg har hørt tale rosende om det, er producenten og dem der sælger det. Jeg har ikke bare en gang. bemærket almindelige brugere sige det er godt.

  • 1
  • 0

Jeg har brugt det dagligt siden november 2011 og er godt tilfreds med det. Jeg skal i hvert fald ikke tilbage til de gamle billetsystemet. Jeg har ikke oplevet større problemer end med det materiel, som det har erstattet.

Jeg ved godt, at man ikke må have en positiv holdning til det her inde, men mine personlige oplevelser af kortet er nu en gang positive. Beklager.

  • 2
  • 0

Jeg ved godt, at man ikke må have en positiv holdning til det her inde, men mine personlige oplevelser af kortet er nu en gang positive.


Det er ikke rigtigt. Kan du ikke fortælle noget om dine rejsemønstre? Hvor tit du rejser? Skifter du transportmiddel? Er det samme rute hver dag? Hvad med tidspunkter, og får du dine rabatter? Gennemgår du din konto jævnligt, og har du aldrig haft afvigere eller andre problemer?

Hvad var problemet før? Var det dyrere og hvad der ellers måtte være?

  • 0
  • 2

Jeg bruger rejsekortet regelmæssigt i hovedstadsområdet til rejser, der typisk indeholder et skift mellem S-tog og Metro. I begyndelsen oplevede jeg et par gange at fejl på en rejsekortstander gjorde at min rejse blev gratis - men ellers er rejsens pris altid som forventet: klippekortprisen for antal zoner mellem start og slut (og det kan af og til være mindre end man skulle klippe med klippekortet), og derudover (siden en gang i foråret) 20% rabat på alle rejser udenfor mandag-fredag myldretider. - ingen problemer med klippekort der bliver våde eller bløde eller har forkert antal zoner, og automatisk påfyldning fra mit dankort hver gang jeg har brugt ca 300 kr - og mine rejser et stykke tid tilbage kan ses på webportalen og/eller billetautomaterne på stationerne. - det er nu ikke en helt ringe brugeroplevelse.

  • 0
  • 0

Ja, hvis man er dum nok til at udlevere sit CPR-nummer til et selskab der tydeligvis ikke ved noget om IT.

Og spar mig for sangen om det anonyme Rejsekort. Jeg skal rejse 40 km for at få lov til at købe det. Hver gang. Og jeg bor endda i region Hovedstaden!

Det med CPR-nummeret vil jeg give dig ret i - bare se hvad der skete med kørekortregisteret...

Men når det så er sagt, så tror jeg simpelt hen ikke på, at du indenfor region H har 40 km til et sted, hvor du kan købe/tanke et anonymt kort. Jeg kan se på rejsekort.dk, at ingen stationer er med på kortet over steder du kan benytte. Det må være en fejl, for der står da en RVM (ja, det hedder de) på hver station ca.1000 i hele landet), og i denne kan du både købe et anonymt kort samt tanke det op.

Jeg er bekendt med at RVM ikke hidtil har solgt kort, men det er min overbevisning at de kan nu - jeg ved i hvert fald med sikkerhed, at man kan købe/tanke et anonymt kort på samtlige metrostationer.

  • 0
  • 1

Det er ikke rigtigt. Kan du ikke fortælle noget om dine rejsemønstre? Hvor tit du rejser? Skifter du transportmiddel? Er det samme rute hver dag? Hvad med tidspunkter, og får du dine rabatter? Gennemgår du din konto jævnligt, og har du aldrig haft afvigere eller andre problemer?

Hvad var problemet før? Var det dyrere og hvad der ellers måtte være?


Hans - det er meget svært at finde nogen, som har betalt for meget af teknisk årsager. Det er netop den del er netop helt gennemprøvet standardsystem! Fejlårsagerne kan være personales fejlbetjening af udstyr som forkert indstillet udstyr i bussen eller håndterminal i toget..

Og der kan være mange gode årsager til at man skal klage over en rejse - fx hvis er blevet forsinket af sporarbejde o.lign., skal man have differencen imellem prisen efter tid og efter distance - det er jo ikke en teknisk fejl. Eller at man ikke kan tjekke ud pga. af defekt udstyr.

Det er betjeningen via internet som halter, hvor det væsentligste er at man ikke altid kan stole på udskrift, enten pga. fejl eller at transationerne ikke er nået frem. Og at der har manglede funktioner til at opdateret kortet med nyt betalingskort mv.

Og min erfaring er den udregner prisen korrekt - kun en gang har jeg nøjes med at betale 0 kroner for en rejse... og en enkelt gang hvor den automatiske optankning gik galt. Men det er begge tilfælge omkring det tidspunkt, hvor rejsekort kom til stationerne i hovedstadsområdet. Men det er småting - så jeg bruger kortet for de fleste rejser. Men jeg tjekker inden hver rejse ud af hovedstadsområdet om det kan betale at bruge kortet eller det bedre kan betale sig at købe en alm. billet. Og jeg har sparet mere på kortet end jeg har betale på at ikke have fået tjekket ud.

  • 0
  • 0

Ja her i Nordjylland bliv klippekortet ugyldigt for 19 dage siden.
Klippekort automaterne sider der endnu, men de bliver nok snart pillet ud.

I Vestsjælland stoppesalget for 2 år siden.
Hvad med at spørge passagererne der hvad de synes om Rejsekortet.
Har selv haft Rejsekort i knap 1 år og har det fungeret som det skal

  • 0
  • 0

Det er jo ikke rigtigt at klippekortet blev ugyldigt for 19 dage siden. - Trafikselskaberne holdt op med at sælge dem, men det var klart at de allerede solgte klippekort ville kunne bruges i endnu et år. Så klippekort automaterne bliver næppe taget ned - heller ikke hos jer andre i Nordjylland - før om mindst 12 måneder - eller måske endda først om 12 måneder efter den forlængede frist for køb/salg af klippekort.

  • 1
  • 0

@ Hans Schou

Jeg vil også gerne melde mig blandt dem, der er godt tilfredse med rejsekortet, som jeg nu har haft et år.
Jeg rejser med bus/s-tog et par gange om ugen, jeg rejser længere distancer med tog ca. en gang om måneden.
Jeg har hver gang betalt den korrekte pris, og jeg få også den korrekte rabat, når jeg rejser uden for myldretiden.

Jeg har sammenlagt haft to oplevelser med rejsekortet, som er værd at fremhæve:
- En busrejse i starten af januar fra Rødovre til Lyngby, venter stadig på detaljer og fremgår således ikke med start/slut sted på historikken. Beløbet er dog korrekt.
- Ved en togrejse fra Jyllingevej st. til Slagelse st. tjekkede (checkede) jeg igen ind på Valby st. i forbindelse med togskifte. Samtidig tjekkede jeg ind på DSB1'. Dette var jf. togføreren ikke registreret på kortet, men hun sørgede hurtigt for at det blev rettet, rejsen fremgår også korrekt af min historik.

Jeg har selvfølgelig også glemt at tjekke ud, og har således betalt "dummebøder". Men sammenlagt går det lige op med betalingen for rejserne og dummebøderne jeg har betalt.

Så alt i alt, vil jeg absolut ikke bytte mit rejsekort tilbage til de gammeldags pap klippekort. Jeg husker da tydeligt hvor meget bøvl jeg har haft med krøllede kort, automater der ikke virker, automater der stempler forkert og så bøvlet med at have en hel masse forskellige klippekort eller lige præcis ikke have mønter nok til en busbillet.

  • 0
  • 0

Det er jo ikke rigtigt at klippekortet blev ugyldigt for 19 dage siden.


jo, her i nordjylland blev det ugyldigt 1/6 - de holdt op med at sælge dem 15/2... http://www.nordjyllandstrafikselskab.dk/de...

@Steen - jeg ved ikke om det er af en teknisk grund eller en menneskelig fejl inde hos deres folk, men jeg klagede i starten af juni over at en rejse pludselig var ændret fra:

21-04-2013 13:07 Skovbrynet st. 19:10 Aalborg St. -394,00 kr.

(udskrevet 23/4) til

21-04-2013 13:07 Skovbrynet st. Check ud mangler -444,00 kr

21-04-2013 19:10 Tank-op-aftale Aalborg St. 300,00 kr

(udskrevet 3/6)

Og nej, deres "front-end opdatering" har ikke ændret på det...
Og logisk nok har de endnu ikke svaret på min klage...

(hva pokker - kan man ikke bruge linjeskift i quotes?)

  • 0
  • 0

Undertegnede vil gerne hyle med i koret af (stort set) tilfredse brugere. Mit rejsemønster er enkelt: S-tog + Metro på alle tænkelige tider af døgnet. Sjældent også bus. Og det virker fint - og jeg slipper for at tælle zoner og have et arsenal af klippekorrt (som mine børn huggede - og dermed fordyrede mine egne rejser!)
Jeg var testpilot og har derfor brugt det i mindst 2 år nu, med uhyre få tekniske problemer. Mgl. udtjek er et beskedent problem, da min standardrejse koster 41,50 - så pyt med en bøde på 8,50 for glemsomhed.
Hvad jeg derimod IKKE VIL FINDE MIG I - og som jeg har haft lange mailvekslinger med Forbrugerombudsmanden om, er at manglende gen-indtjek ved skift fra S til M medfører at sidste del af rejsen da principielt sker "uden gyldigt rejsehjemmel" og dermed kan koste en dagløn (efter skat.)
Det er noget svineri at man skal behandles som en der "kører på røven" når man forlods HAR betalt 50 kr for turen, og den mgl. indtjekning ingen indflydelse har på den endelige pris!
Men jeg fik ikke medhold - og mangler i sandhedens interesse også at høre om nogen, der rent faktisk ER blevet pålagt den nævnte mulkt for forseelsen.

  • 1
  • 0

@Steen - jeg ved ikke om det er af en teknisk grund eller en menneskelig fejl inde hos deres folk, men jeg klagede i starten af juni over at en rejse pludselig var ændret fra:


Interessant - men det er internet-delen som desværre ikke fungere godt nok. Der burde have været oplysninger nok til at man kunne gennemskue det. Ren gæt - du har tjekket ud på stationen - taget en bus med tjekind med forsat rejse og du har ikke fået tjekket ud... eller et andet bud? Jeg synes man burde kunne se evt. mellemregninger af den slags på internettet.

  • 0
  • 0

Efter det jeg ved om Rejsekortet, er det ikke muligt at se sin billetpris, før man er ved destinationen, og vist ikke engang der, det kræver åbenbart adgang til internet.

Med det gamle klippekort har man kun ét valg:
- man skal forudberegne antal zoner og hermed hvor mange klip man skal stemple.
Med rejsekortet har man to valg:
- Man kan forudberegne zonerne og prisen ved hjælp af zonekortet (eller rejseplanen), og derefter tage stilling til om man vil rejse eller ej.
ELLER
- Man kan bare rejse, og se prisen når man stempler ud.

Men selvfølgelig skal det virke pålideligt. Selv har jeg rejst 5-6 gange på rejsekortet uden problemer, men jeg har også hørt flere beretninger fra venner der ikke var lige så positive.

  • 0
  • 0