Gammel stråling fra atombombesprængninger forstyrrer jagten på mørkt stof
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gammel stråling fra atombombesprængninger forstyrrer jagten på mørkt stof

Tidligere tiders atombombesprængninger i atmosfæren er blevet et alvorligt problem for professor Elena Aprile fra Columbia universitets institut for partikelfysik i USA.

Hun står i spidsen for et eksperiment, der har til hensigt at finde partikler af mørkt stof, når de passerer gennem Jorden, men detektorsystemet forstyrres af radioaktive isotoper, som blev dannet under atombombesprængningerne for 50-60 år siden.

For at finde mørkt stof har Xenon 100-projektet placeret en detektor med 161 kg flydende xenon halvanden kilometer under jorden ved Gran Sasso National Laboratory nær L'Aquila i Midtitalien.

Såfremt såkaldte WIMPs (weakly interacting massive particles) eksisterer, som flere teoretikere mener, vil de have en ganske lille sandsynlighed for at kollidere med kernen i xenonatomet og derved producere ladede partikler og lysglimt, som kan opfanges med meget følsomme detektorer.

Problemet er dog, at kommercielt produceret xenon indeholder den radioaktive isotop krypton-85, som er dannet ved fission af uran og plutonium i forbindelse med atombombesprængninger i atmosfæren. Krypton-85 har en halveringstid på 10,7 år.

Når krypton-85 er til stede i xenondetektoren vil det føre til udsendelse af beta- og gammastråling, som i detektoren kan mistolkes som et tegn på en WIMP.

I kommercielt xenon udgør forureningen med krypton kun nogle få milliardtedele. Ved destillation er denne forurening mindsket yderligere med 10-100 gange.

Den resterende mængde er dog stadig et problem.

Mistolkninger er set tidligere

Under en forsøgsperiode på 11 dage i 2009 observerede forskerne 22 tilfælde af baggrundshændelser i detektoren, hvoraf omkring halvdelen skyldtes krypton-85, forklarer Guillaume Plante til Nature News.

Det er dog muligt at skelne mellem radioaktive henfald fra krypton-85 og WIMPS, da de giver anledning til et forskelligt forhold mellem ladede partikler og lysglimt i detektoren. Det sker med en sikkerhed på 99,5 pct., som dog også betyder, at en ud af 200 baggrundshændelser fejlagtigt kan blive opfattet som en WIMP i detektoren.

En sådan mistolkning er tidligere set ved Soudan Underground Laboratory, hvor man i slutningen af 2009 observerede to hændelser, som meget kraftigt antydede måling af WIMPs - men som forskere senere måtte konkludere, ikke kunne skelnes fra tilfældige baggrundshændelser.

Resultater fremlægges om to uger

Den 16. marts skal Elena Aprile fremlægge de seneste resultater af eksperimenterne ved Xenon 100-eksperimentet på en konference i Venedig.

Det bliver spændende at se, om hun og holdet bag forsøgene når at blive færdige med en omfattende dataanalyse, der tager højde for fortidens atomprøvesprængninger i jagten på de ukendte, hypotetiske partikler af mørkt stof. Analysen er nemlig vanskeliggjort af, at det er svært præcist at bestemme mængden af krypton-85 i detektoren.

Dokumentation

Xenon-projektet på Columbia

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Såvidt jeg kan se, så har man valgt det forkerte Xenon produkt til laboratoriet: Det der er blevet udvundet af atmosfæren. Xenon findes også i visse mineralske kilder, hvor der garanteret ikke er nogen Krypton-85 i.

  • 0
  • 0

Hvor længe vil det etablerede videnskabelige miljø blive ved med at lede efter disse fantaster og esoteriske begreber - WIMP's, MACHO's, neutron stjerner, sorte huller, mørk materie, mørk energi, etc?
Svar: lige så længe som peer-review systemet består af folk som har spildt det meste af deres professionelle liv på samme forgæves jagt og ikke vil risikere latterliggørelse. Det er til at forstå, omend det tilbageholder ægte kosmologiske videnskabelige indsigter.
Universets dynamik er højst sandsynligt en konsekvens af den elektromagnetiske kraft og plasma i verdensrummet:
http://www.plasma-universe.com

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten