Gammel og glemt iskerneboring afslørede fossiler fra et isfrit Grønland

16. marts 2021 kl. 11:403
Gammel og glemt iskerneboring afslørede fossiler fra et isfrit Grønland
Næsten intakte rester af kviste og mos er fundet i isen fra Grønland. Illustration: University of Vermont.
Under en oprydning fandt danske iskerneforskere materiale fra en amerikansk iskerneboring 1966, der viser, at Indlandsisen har været intakt i mindst en million år.
Artiklen er ældre end 30 dage

Under en oprydning på iskernelageret, der huser mange iskerner fra Grønland, fandt Jørgen Peder Steffensen, der er iskernekurator ved Københavns Universitet, i 2017 en kasse med gamle boreprøver fra 1966 fra den amerikanske base Camp Century.

De var interessante, fordi der også var boringer helt ned under iskappen, og helt dernede gemte sig overraskelser.

Jørgen Peder Steffensens hustru professor Dorthe Dahl-Jensen, der er leder af Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet forklarer:

»Vi var sådan helt: Wow – sikke en skat, vi har fundet. For inde i de her iskerner, der mest af alt ligner sammenpresset grus, kunne vi se hele kviste og blade, perfekt bevaret gennem millioner af år. Vi har aldrig fundet noget lignende før, og det er der heller ingen andre, der har.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Resultatet af undersøgelser af prøverne er nu offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Videnskabelig camouflage

Boringen blev udført af amerikanerne i 1966 ved basen Camp Century, som primært havde et militært formål under Den Kolde Krig, men som var hyllet ind i en videnskabelig camouflage.

Læs også: Ny bog om teknologiens historie afdækker koldkrigsbyen i Indlandsisen

Læs også: Udenrigsministeriet mørklagde historier om isby med atomreaktor

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prøverne blev først opbevaret i USA, men i 1994 hentede Jørgen Peder Steffensen dem til København, da amerikanerne var blevet trætte af at opbevare dem, fordi ingen mere interesserede sig for dem. Hvis det ikke var sket, var de blevet dumpet i en de store søer ved grænsen mellem USA og Canada, lød truslen.

Da Jørgen Peder Steffensen og Dorthe Dahl-Jensen i årene efter havde gang i deres egne store og årelange iskerneboringer på midten af den grønlandske indlandsis, blev de gamle prøver næsten glemt igen - indtil de skulle flyttes i 2017.

Læs også: Isdronningen vil gøre en forskel

Læs også: Corona udskyder isboringer et år: Tre millioner kroner tabt

Tilbage til USA til analyse

Det var her Jørgen Peder Steffensen blev opmærksom på prøver med frossen jord hentet op fra grunden under indlandsisen, som ved Camp Century har en tykkelse på 1,4 km.

De danske forskere tog kontakt til amerikanske kolleger, og så blev dele af prøverne i 2019 sendt retur til USA til University of Vermont.

Det er her, man sammen med andre forskergrupper har optøet og analyseret prøverne med det mest moderne udstyr.

I 1966 havde man ingen måde til at tidsbestemme fundene i den frosne jord. Det kan man gøre nu ud fra bl.a. bestemmelse af isotoper Al-26 og Be-10.

Læs også: Amerikanske forskere vil bore gennem Indlandsisen for at bestemme stabiliteten

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da Jørgen Peder Steffensen og Dorthe Dahl-Jensen har leveret prøverne og har været med til at analysere data fra undersøgelserne, er de medforfattere til den videnskabelige artikel.

Isen er sej

»Resultaterne viser, at isen er virkelig sej og kan modstå meget – selv perioder med højere temperaturer som dem, vi ser nu,« siger Dorthe Dahl-Jensen.

Hun tilføjer, at kun hvis worst case-scenarierne bliver til virkelighed, vil isen i Grønland og dele af isen i Antarktis smelte på meget lang sigt.

Næste skridt bliver at udføre DNA-analyser af isen og sedimentresterne.

Remote video URL

3 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
18. marts 2021 kl. 10:57

Istiderne kender vi. Den tid der er tale om er øjensynlig fra Bavel-komplekset der er mellem Menap istiden og Cromer-komplekset inden Elster-istiden.

Jo, der var varmere end idag. De senere istider var meget koldere.

2
18. marts 2021 kl. 09:43

Fra linket til den videnskabelige artikel finder man

"Cosmogenic 26Al/10Be and luminescence data bracket the burial of the lower-most sediment between <3.2 ± 0.4 Ma and >0.7 to 1.4 Ma. In the upper-most sediment, cosmogenic 26Al/10Be data require exposure within the last 1.0 ± 0.1 My. The unique subglacial sedimentary record from Camp Century documents at least two episodes of ice-free, vegetated conditions, each followed by glaciation. "

Mon ikke det simpelthen er perioder hvor Milmkowich cyklusser har skabt betingelserne?

Ligesom disse cyklusser jo kan forklare vores istider i dag?

Hvor meget opvarmning var der tale om dengang - det må man jo kunne beregne da man jo kender de varierende radiative forcings, som det hedder, for tidligere perioder.

NBI forskerne kan ikke dy sig for at spekulere i om "mon AGW kan komme op på samme niveau". Hvor meget drejer det sig så om? - vi venter spændt på svaret /svarene.

1
17. marts 2021 kl. 12:20

De skriver i rapporten, at det meste af Gørnland har været uden is for mellem 120.000 år og 1 mio.år siden. Det er godt nok lang tid siden. Hvis mennesket er i stand til at påføre kloden global opvarmning i løbet af 1.000 år, eller 200 år måske, så gør vi en del forkerte ting.

Jeg har stået på en gletcher og har hørt på hvorledes den bliver hastig kortere og mindre, år for år. Man kan se Netflix-film og YouTube om det samme.

Det elektriske og elektroniske samfund må tage over. Alt afbrænding har en indvirkning på ismasserne. Indvirkningen er nok større end de fleste kan tænke over. Vi må sikre den stabile tilstand vi har haft de sidste 100.000 år.