Gamle uniformer bliver til nye reoler
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gamle uniformer bliver til nye reoler

Hvert år kasseres omkring 2.800 ton arbejdsuniformer i Danmark. Samtidig smider hospitalerne mindst 333 ton lagner, dynebetræk, pudevår, patienttøj og uniformer ud. Langt det meste af affaldet ryger til forbrænding, og en mindre del bliver sendt til Holland, hvor det trævles op og genanvendes til industriklude.

Tekstilaffald kan omdannes til plader, der kan erstatte OSB og andre partikelplader, som bruges i mange møbler i dag. Pladerne kan omsmeltes og genbruges op til fem gange, og hvis man tilsætter mere plast i processen, kan genbruget gentages endnu flere gange. Foto: Really

Læs også: Virksomheder lytter nu til affaldsnørderne: Reduce, reuse....rethink

Men tekstilaffaldet kan anvendes langt mere effektivt, mener iværksættervirksomheden Really, der er grundlagt af de erfarne modefolk Klaus Samsøe og Wickie Meier.

»De var så frustrerede over, at alt det affald ikke blev brugt bedre,« fortæller Reallys produktansvarlige, Morten Gyldendal Melberg.

Nuværende genbrug er downcycling

Med en uddannelse i design og innovation fra DTU blev Morten Gyldendal Melberg for halvandet år siden hyret til at gøre stifternes frustration til et producér- og salgbart produkt.

Læs også: 72 initiativer skal mindske affaldsmængderne i Danmark

Der findes i forvejen en stor industri, der indsamler slidte tekstiler og omdanner dem til nye produkter. Men ifølge Morten Gyldendal Melberg er der tale om 'downcycling':

»Der er stigende fokus på take-back-systemer i tekstilbranchen, men der er ikke meget opmærksomhed på, hvad de indsamlede tekstiler faktisk bliver brugt til. Der er under én procent af tekstilaffaldet, der har kvaliteten til, at det kan genanvendes til samme formål - altså til at spinde ny tråd. Fibrene er simpelthen for korte. Derfor bliver langt det meste genbrugt til lavværdi-produkter som isolering, måtter til underlag under gulve samt klude. Vi ville gerne upcycle tekstilaffaldet i stedet.«

Tekstil bliver træ-agtigt

Nu er Really så klar med sine første produkter: en kompositplade (solid textile board) og en akustisk filt (acoustic textile felt). Begge lavet af bomuldsfibre fra kasserede uniformer og sengetøj, fraskær af uldstof fra Reallys partner, tekstildesignvirksomheden Kvadrats, underleverandører og en plastbinder.

»Filten har vildt gode akustiske egenskaber. Niveauet er på højde med sten- og glasuld. Men vi ville gerne lave et produkt, som er så æstetisk flot, at det ikke skal pakkes væk. Det synes vi er lykkedes med denne filt,« fortæller Morten Gyldendal Melberg.

Læs også: DTU: Dårligt indeklima hæmmer fortsat indlæringen i folkeskolen

Udseendet er også vigtigt for pladen, som vil være Reallys hovedprodukt:

»Vi kan ikke konkurrere med plader, der bruges til konstruktion. Vi ser os selv som konkurrenter til plader, der kan bruges til beklædning eller til at bygge møbler. Pladen vil blive meget træagtig både i forhold til de styrkemæssige egenskaber og i forhold til den måde, man kan arbejde med den på.«

Pladen laves ved at neddele tekstilerne til 0,5 til 4 mm lange fibre. Fibrene blandes med en termoplastisk binder og presses. Plastbinderen vil udgøre 30 procent af pladen.

Lagner og uldfraskær neddeles til korte fibre, før de presses til plader. Foto: Really

Umuligt med bio-baseret binder

Really har eksperimenteret med biobaserede bindere, men har endnu ikke fundet en, der var god nok.

»Plastbinderen skal være nem at arbejde med og gøre det muligt at reprocessere vores materiale. Det skal være sådan, at vi kan tage vores plader tilbage, regranulere dem og producere nye,« siger Morten Gyldendal Melberg.

Kan genbruges mindst fem gange

Reallys test viser, at de med den nuværende binder kan genanvende pladerne fem gange, uden at pladens mekaniske egenskaber bliver forringet. Og hvis man blander mere bindermateriale i, kan genanvendelsen fortsættes efter fem cykler:

»Vores mål er at holde det i produktkredsløbet så længe som muligt for på den måde at få mest muligt ud af det oprindelige råmateriale.«

Kan forstærkes og lettes

Really har i en patentansøgning lagt op til, at virksomheden på et tidspunkt vil kunne justere pladernes mekaniske egenskaber ved at variere blandingsforholdet af bomulds- og uldfibre og ved at tilsætte glasfiber, som forbedrer brandmodstandsevnen og virker armerende. Men der er ikke aktuelle planer om at gøre det lige nu. Ifølge patentansøgningen forestiller man sig også at lave plader, hvor måtter med forskellig densitet lægges lag på lag. Med et lavdensitetslag i midten kan man nemlig spare vægt.

Læs også: Kronik: Fremtidens smarte affald er sporbart og brugbart

Ved at kombinere hårdtpressede plader med lettere plader med en lavere densitet kan Really justere pladernes mekaniske egenskaber og vægt. Foto: Really

Foreløbig har Really indgået en aftale møbelstofproducenten Kvadrat - som også har investeret i Really - og med flere store industrivaskerier, som tilsammen har omkring 300 ton tekstilaffald om året. Desuden er virksomheden i dialig med tøjproducenter, som gerne vil etablere take-back-systemer.

Montana-reol af tekstilplade

Really forventer at komme til at producere omkring 50.000 m2 plade næste år.

Blandt aftagerne findes reolproducenten Montana og en række andre møbelproducenter. Produkterne sættes formelt til salg efter møbelmessen Salone del Mobile i Milano til april næste år, hvor produkterne lanceres.

hvor man blander forskellige affaldsprodukter og binder det hele sammen med en plastikpolymer, hvor er det dog uoriginalt.. Man kunne også hakke en container fuld småt brændbart i 4 mm stykker og blande det med en termopolymer - Voila!, vi har nu upcyclet affald til en vare, der kan bruges igen og igen.

Det ender sikkert med, at tøjproducenterne betaler en højpris for, at deres tøjrester kan blive "genanvendt" og de kan skilte med "Fiber Recycling". Den øgede omkostning bliver væltet over på forbrugerne. Tøjet hakkes og laves til møbelplader, der kan sælges billigt, da forbrugerne jo har bundet mange penge i affaldet for, at det kan bliver fiber recyclet. Tanken om, at man efterfølgende kan returtage plastikpladerne og smelte dem om til nye plader lyder som noget, der aldrig kommer til at ske.

Vi mangler rigtig innovation i affaldsbranchen.

  • 2
  • 1

  • at læserne altid er klogere end andre, som har investeret måske millioner i en produktudvikling ?

Jeg synes opklarende spørgsmål, eller supplerende information som journalisten ikke kender, er på sin plads, men bedreviden - med mindre det virkelig er videnskabeligt-teknisk baseret - det synes jeg vi skal undlade.

  • 5
  • 1