Gamle teknologier sætter din smartphone i nyt perspektiv
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gamle teknologier sætter din smartphone i nyt perspektiv

Illustration: Danmarks Tekniske Museum

»Neej, sådan en mobiltelefon har jeg haft« – eller »se, den er da magen til farmor og farfars«.

Sådan skal gæsterne helst udbryde – eller i hvert fald tænke i deres stille sind – når de besøger udstillingen Smartphonemania, som torsdag blev indviet på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

Formålet med den nye permanente udstilling er nemlig at få gæsterne til at tænke over og diskutere, hvordan teknologi påvirker os, og derfor lægger den op til pingpong mellem de besøgende og udstillingsgenstandene. Og hvad er mere oplagt end at tage udgangspunkt i smartphonen, lyder det fra museumsinspektør Jacob Thorek Jensen:

Den ældste mobile telefon i udstillingen er en Siemens A405 fra 1984. Med en vægt på cirka 10 kg krævede det gode armkræfter at slæbe den med i byen. Telefonen var nu også forbeholdt de få og blev primært brugt i arbejdssammenhæng, hvor den havde sin faste plads i bilen. Illustration: Danmarks Tekniske Museum

»Det er et stykke teknologi, de fleste af os kender og bruger hver dag. Derfor fokuserer vi på, hvad smartphonen gør ved os i dag, og bruger historien til at give perspektiv. Det er nemlig ikke første gang, at ny teknologi ændrer vores måde at være mennesker på. Tænk bare på radioen, fjernsynet, telefonen, computeren og internettet,« eksemplificerer han.

Netop radioen er et godt eksempel på, hvordan ny teknologi ændrede livet for næsten alle i 1920’erne.

»På ganske få år kom der lyd ind i stuerne. Man snakkede ikke, men lyttede til koncerter, skuespil og nyheder. Der er ingen lyttertal fra dengang, men pludselig gjorde mange tusinde danskere gymnastik hver morgen til kaptajn Jespersen,« siger Jacob Thorek Jensen.

Bekymring gav statsradiofoni

Udviklingen skete dog ikke fra den ene dag til den anden, men tog sin begyndelse omkring 1900. I 1902 tog den danske ingeniør Valdemar Poulsen patent på buesenderen, som kunne bruges til trådløs kommunikation.

Dagens Smartphone bygger på fortidens teknologiske landvindinger. Derfor er Valdemar Poulsens buesender fra 1902 også med i udstillingen. Buesenderen gjorde det muligt bedre at kommunikere trådløst, og den fik stor betydning for udviklingen af radioteknik. Illustration: Danmarks Tekniske Museum

Under Første Verdenskrig blev der lagt låg på al radiokommunikation, men omkring 1920 poppede der flere hundrede private, reklamefinansierede radiostationer op i USA. I Europa blev radioen derimod kontrolleret af staten i langt de fleste lande, således også i Danmark, hvor Statsradiofonien blev oprettet i 1925.

»Der skete en astronomisk udbredelse over hele verden i 1920’erne. Det var den tids smartphone,« forklarer Jacob Thorek Jensen.

Når der kom et statsmonopol i de europæiske lande, skyldtes det bekymringen for misbrug:

»Ny teknologi skaber altid bekymring om misbrug, og derfor ville regeringen kontrollere radio. Der blev oprettet et radioråd til at holde stram kontrol med, hvad der blev sendt. Det skulle være lødige programmer med oplysning, gudstjenester og klassisk musik.«

Smartphonen i centrum

I dag er det smartphonen, der er omdrejningspunkt for en masse forskelligartede bekymringer lige fra frygten for stressepidemier, fordi vi er online 24/7, til ensomhed og isolation på grund af digital mobning. Men ny teknologi vil uundgåeligt blive mødt med bekymring og kritik, påpeger museumsinspektøren:

»Da jeg var barn i 1990’erne, var man bange for, at skydespil på hjemme-pc’en ville gøre alle unge kriminelle. Ny teknologi påvirker måden, vi er mennesker på, men fortiden viser, at man skal slå koldt vand i blodet. Vi har været mennesker i tusindvis af år, og intet kan på få år ændre den menneskelige hjerne. Selvfølgelig skal vi være kritiske over for, hvad smartphonen gør ved os, men vi er ikke på vej ud over den digitale afgrund,« fastslår museumsinspektøren.

Udstillingen består af flere rum med fokus på forskellige sider af kommunikationsteknologiens historie. Her er helt almindelige radioer, fjernsyn og telefoner, som vi kender fra dagligdagen, men også klenodier som Valdemar Poulsens buesender og et eksemplar af verdens første højttaler, MagnaVox, som Valdemar Poulsens lærling Peter L. Jensen var med til at udvikle i 1915, efter at han var emigreret til USA.

Kendt teknologi bag smartphonen

Klenodierne har faste pladser i udstillingen, mens masseproducerede radioer og fjernsyn står der i en periode. Museet håber, at gæsterne vil bidrage med deres minder og erfaringer med disse apparater. Det kan de gøre ved at sende sms’er eller skrive på museets Facebookprofil, så andre besøgende kan se det på de skærme, der er hængt op i udstillingen, og museet kan indhøste almindelige menneskers erfaringer.

En hel væg tapetseret med alverdens forskellige mobiltelefon­modeller fortæller bedre end ord de seneste årtiers rivende udvikling. Den minder også om, at smart­phonen ikke er kommet ud af det blå.

»Smartphonen er resultatet af en meget lang udviklingsproces, og uden de teknologiske opfindelser, der gik forud som f.eks. trådløs kommunikation, højttalere og mikrofoner, ville der ikke være smartphones. Det sjove er jo, at den ikke alene bygger ovenpå tidligere teknologier, men også rummer det hele – både radio, telefon, tv, pc, kamera, internet, video, spil og meget, meget mere.«

Ny teknologi fører os videre

Heller ikke 24-7-tilstedeværelsen er et fænomen, der knytter sig entydigt til smartphonen, påpeger Jacob Thorek Jensen og refererer til sin egen gymnasietid i begyndelse af nullerne:

»Vi sms’ede til hinanden dag og nat. Vi havde ikke Facebook, så skulle vi arrangere en fest, måtte vi sende sms’er til 30 mennesker. Det tog rigtig meget tid,« griner han og tilføjer:

»Der er ofte en meget negativ vinkel på, hvad ny teknologi gør ved os. Min pointe er, at nok skal vi være kritiske, men ikke affeje det, for det er ny teknologi, der fører os videre.«

Smartphonemania åbnede for offentligheden 13. oktober 2017 og vil fremover være en del af de permanente udstillinger på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Udstillingen er blevet til med støtte fra J.C.H. Ellehammers Fond, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Otto Mønsteds Fond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond og Slots- og Kulturstyrelsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten