Gamle ovne udleder 80 procent af alle partikler fra brændeovne

Hvis partikeludledningen fra brændeovne skal nedbringes inden for en overskuelig fremtid, skal de gamle ovne skrottes. Venstre er klar med tilskud.

Partikler fra brændeovnsrøg er årligt skyld i 200 danskeres for tidlige død, og hvis det tal skal ned, er der kun én vej: De omkring 470.000 gamle brændeovne i danske hjem skal skrottes.

Det fastslår fagfolk, som dermed peger på helt andre midler end regeringen, der i sidste uge lagde op til en oplysningskampagne om korrekt fyring.

De ældre brændeovne, købt før der kom strammere krav til ovnene i 2005, står samlet set for næsten 80 pct. af partikeludledningen fra de danske brændeovne. Ser man på de nye svanemærkede ovne, udledte de kun 7 pct. af de knap 12.000 ton partikler fra brændeovne, selv om de udgjorde 20 pct. af alle brændeovne i Danmark i 2012.

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi beregner partikelemissionen på baggrund af emissions­værdier og data for brændeforbrug.

Udleder fem gange så mange partikler

Seniorforsker Jes Sig Andersen fra Teknologisk Institut, der har målt på brændeovne i ti år, vurderer, at mange gamle ovne udleder helt op til fem-ti gange så mange partikler pr. indfyret GJ brænde som en moderne svanemærket ovn:

»Derfor batter det ikke på den samlede partikeludledning at stramme kravene til nye ovne, så længe de gamle brændeovne stadig står tilbage,« siger han.

Læs også: Kritik af minister-plan: Vi skal skrotte de gamle brændeovne

I en rapport fra 2013 har Force m.fl. for Miljøstyrelsen beregnet, at en udfasning af brændeovne fra før 2005 i en periode frem mod 2021 vil reducere partikeludledningen fra knap 11.000 ton i 2013 til godt 4.000 ton i 2021. Uden initiativer ville niveauet ligge på 8.000 ton.

Samtidig viser rapporten, at det er en rigtig god forretning for samfundet at udfase de ældste ovne – også selvom der følger et skrotningstilskud fra staten med til forbrugerne. Partikelforurening har nemlig store samfundsmæssige omkostninger. I beregningen gives 2.000 kroner i tilskud pr. udskiftning af omkring 400.000 ældre brændeovne

»Tallene bekræfter, at det vigtigste er, at man får udskiftet de gamle brændeovne, hvis man vil bringe partikeludledningen ned,« siger projektleder i Force Ole Schleich­ler.

75 millioner kroner til renere luft

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) har fokus på brænderøgen og kalder det for et af de store sundhedsmæssige problemer i Danmark. Men hun vil på nuværende tidspunkt ikke tage stilling til, om en udskiftning af ‘ovnparken’ er den rigtige løsning:

»Vi har afsat 75 mio. kroner til at skaffe renere luft til borgerne, hvoraf nogle skal gå til en informationskampagne. I løbet af efteråret vil vi sammen med producenter og kommuner afklare, hvilke indsatser der ellers skal til,« siger hun.

Venstres miljøordfører, Henrik Høegh, mener, at en del af de 75 mio. kr. kan bruges på en skrotordning:

»Vi har et politisk ønske om, at udskiftningen skal gå hurtigere.«

Kommentarer (64)

"De ældre brændeovne, købt før der kom strammere krav til ovnene i 2005, står samlet set for næsten 80 pct. af partikeludledningen fra de danske brændeovne."

Passer det mon ikke meget godt med at 80% af danske brændeovne er ældre en 9år ?

  • 6
  • 0

Fra tidligere tiders diskussioner vedr. emissioner fra dieselmotorer erindrer jeg at den skadevoldende virkning først og fremmest hang sammen med antallet af partikler.

Hvis det har noget på sig, så er den nuværende standard med at sammenligne mængder 1:1 ren djøf.

Er der nogen derude som har viden på området?

  • 7
  • 0

Hvis du læser hele afsnittet

"De ældre brændeovne, købt før der kom strammere krav til ovnene i 2005, står samlet set for næsten 80 pct. af partikeludledningen fra de danske brændeovne. Ser man på de nye svanemærkede ovne, udledte de kun 7 pct. af de knap 12.000 ton partikler fra brændeovne, selv om de udgjorde 20 pct. af alle brændeovne i Danmark i 2012."

Får du svar på dit spørgsmål.

  • 1
  • 1

Hvordan hænger det sammen?

De nye ovne udgør ca. 20 % af alle brændeovne og udleder kun ca. 7 % af partiklerne.

Det betyder så at der er 80 % af ovnene der er fra før de nuværende regler blev indført, og de udleder 80 % af partiklerne, hvor kommer så de sidste 13 % fra?

  • 8
  • 0

Uanset, så er det formodentlig langt mere nuanceret både økonomisk og miljømæssigt.

Hvad koster det i CO2 at fremstille en brændeovn kontra at beholde den eksisterende
Hvordan reagerer en moderne brændeovn på "dumme" brugere og halvvådt træ
Hvor længe holder en moderne brændeovn, er der fx elektronik og blæsere der slides/ødelægges

Selvom en gammel brændeovn er uøkonomisk, så kan en ny brændeovn næppe forrentes, med mindre man køber brænde i et brændetårn. Danskere med adgang til billigt træ, vil formodentlig ikke købe en ny brændeovn.

  • 6
  • 2

Kan man ikke snart løfte sig op på et lidt højere plan?

Det nytter ikke en bønne kun at fokusere på brændeovnen, man skal se på det samlede system, mao ovn, brændsel, skorsten og brugeradfærd.

Det er fløjtende ligegyldigt om brændeovnen er "Svanemærket", hvis den er alt for stor, skorstenen ligeså, og ejeren en klovn.

Omvendt kan en god fyrmester med en ikke "godkendt" ovn brænde så rent at selv den største næse intet kan opfange.

Seriøs tilgang i stedet for følelsespornografi efterlyses.

  • 20
  • 1

mon ikke at brændeovnshaderne igen har været på spil i korridorerne på Christiansborg?

og hvor er fyringsmetoden blevet af?

nogle gamle ovne er baseret på rigtig mange års viden og kan - rigtigt anvendt - sagtens brænde rent.

modsat kan man sagtens producere både tjære og løbesod med en svanemærket ovn.

ligesom Christian efterlyser jeg den afballancerede holistiske stillingstagen fra både tekniske medier og lovgiverne.

  • 17
  • 1

"De ældre brændeovne, købt før der kom strammere krav til ovnene i 2005, står samlet set for næsten 80 pct. af partikeludledningen fra de danske brændeovne. Ser man på de nye svanemærkede ovne, udledte de kun 7 pct. af de knap 12.000 ton partikler fra brændeovne, selv om de udgjorde 20 pct. af alle brændeovne i Danmark i 2012."

Gad vide hvilke antagelser der ligger til grund mhs brugen af ovnene. Kunne nemt forestille mig at der var væsenligt flere gamle ovne der kun blev brugt relativt lidt i forhold til nye ovne.

Vi har 2 brændeovne hvor vi bruger mindre end et par rummeter brænde om året. Vil tro at vi er tæt på at brænde den samme mængde bio masse af ved hyggebål i haven. Dertil et biomasse fyr hvori vi bruger 5 ton træpiller årligt.

Den ene er en moderne ovn i huset (der stadigvæk sælges selvom den ikke er svanemærket - vores blev installeret omkring 2004 sammen med en renovering af skorstenen - investering ~20.000kr. Den bliver primært brugt om vinteren til lige at hæve komfort temperaturen i stuen et par grader hvis vi en vinter bliver ramt af kraftigt blæst og hård frost hurtigere ned gulvarmen kan nå at regulere. Og også lidt for hyggen en gang imellem :-)

Den anden er en 70'er ovn i værkstedet. Skulle den væk ville alternativet være at bruge gas fra flaske som vi gjorde før vi installerede brændeovnen (den kom ind og blev synet lige før en stramning på området - den må ikke nyinstalleres idag)

"Svineriet" fra vore brændeovne forsvinder fuldstændigt i forhold til udledningen fra vores primære varmekilde. Det er bestemt ikke nyt mere og ingen tvivl om at et nyt ville være både mere effektivt og udlede mindre partikler. Men ikke så meget bedre at det vil kunne svare sig at skifte før det gamle er slidt op. Den aktuelle model af fyret koster stadig ~70000kr og selvom det skulle udnytte brændslet 10% bedre vil det langt fra kunne svare sig når den årlige brændselsudgift er ~10000kr.

Jeg synes man skal holde sig til at stramme kravene fremadrettet. Stil skrappe krav til alle nye installationer selvom det tager lidt længere tid at få alle skiftet ud. Hvis det er en primær varmekilde holder de nok alligevel kun 20år og så varer det jo alligevel kun 10år endnu inden 2005 kravene opfyldes. På en primær varmekilde har fyrmesteren også en interesse i at den udnytter brændslet effektivt.

  • 3
  • 0

Hvad med dem der bor i nærheden af lufthavne?

Fly har ingen partikelfiltre!

Nå nej, foresten, miljøfolk flyver meget, så her sker der nok ikke noget, heller ingen undersøgelse eller omtale.

  • 11
  • 3

"Partikler fra brændeovnsrøg er årligt skyld i 200 danskeres for tidlige død, og hvis det tal skal ned, er der kun én vej"

Hvorfra stammer det åbenbart videnskabelige faktum ? Koranen ?

"Hvis mennesker bliver udsat for en stor mængde brænderøg i tre timer, så er det ganske vist ubehageligt og giver irritation i lungerne, men det har ingen længerevarende effekt på lungernes evne til at fungere eller på vores celler eller andre funktioner i kroppen"

http://videnskab.dk/krop-sundhed/intens-br...

Det ligner historien om ægget og ægget. I går var det giftigt. I dag er det sundt.

Dette indlæg er produceret i et tæt samarbejde med Copy & Paste.

  • 14
  • 1

Ville det ikke være mere miljørigtigt at samle alt brændet sammen og fyre det af i de overdimentionerede forbrændingsanlæg vi har investeret i på landsplan? På disse anlæg er der filtre til at fjerne både det ene og andet fra røggassen og man må gå ud fra at de også har styr på forbrændingsprocessen :-) Som min gamle legekammerat en gang sagde "hvordan får man mest miljø for pengene"..

Brændeovnen er forældet på mange måder, påstanden om at man kan styre forbrændingen uden nogen form for måleudstyr tror jeg ikke et sekund på - jeg kender mange brændeovnsejere (jeg selv inc.) og vil påstå at ingen kan/vil styre forbrændingen effektivt. Typisk bliver der tændt op, fyret, skruet med og så passer ovnen sig selv nogle timer indtil der skal fyres igen - det er ikke optimalt. Nu er det muligt at der er nogle af Ings læsere der sætter sig på en stol ved siden af deres ovn og trimmer hele aftenen som er dygtig sejler der trimmer sejl, det kan jeg selvfølgelig ikke afvise, men jeg kender ingen der gør det...

  • 2
  • 12

Vi vil alle sammen gerne gøre det godt for miljøet. Vi gør det gerne ved at finde andre til at betale regningen for vores godgørenhed.

Vi vil alle sammen gerne anvende vores lange uddannelse til at gøre god forskning. Vi gør det gerne med begrænset erfaring og ofte helt uden selvkritik omkring resultaterne.

  • 2
  • 0

Ikke sundt, Martin, uskadeligt. Der er stor forskel på at indånde røg fra brændende polystyren, maling og tæppebagsidegummi og så at indånde røg fra rent brænde. Hvis ikke vi havde været udsat for brænderøg gennem hundreder af tusinder af år, ville det helt sikkert være farligt for dem af os, der klarede sig gennem evolutionens strenge udvælgelse, men det var jo nu engang os, der overlevede.

  • 10
  • 1

Martin Jessen

Du kan jo ikke sammenligne den røg som brandmænd bliver udsat for, med røgen fra en brændeoven.

Brændslet i ovnen er jo beregnet til at blive brændt, mens det ikke er tilfældet med alt det der går til i huse og fabrikker etc.

  • 11
  • 1

Nej nu kommer der jo "som bekendt" ikke farlige stoffer ud af det når man brænder tørt brænde - sikke noget sludder! Brænderøg indeholder som beskrevet partikler, men også tjære og Dioxin - de sidste to yderst skadelige for kroppen.

  • 2
  • 9

Læse hele den artikel der henvises til fra Videnskab.dk så slutter den af med:

"Konstant brænderøg giver astma og tidligere død
Den nyeste forskning fra USA og Australien viser faktisk, at det har en mærkbar effekt på udviklingen af astma hos børn, samt på dødelighed – hvor tidligt man dør – hvis man virkelig nedsætter udledningen af brænderøg i beboelsesområder.

»Så der er stadig nogle problemer med brænderøg, men fordi vores studier er solide, ser det ud til, at man kan konkludere, at en udsættelse for brænderøg i kort tid ikke gør nogen skade, så længe man fyrer brænde som anbefalet,« bemærker Steffen Loft."

Så uskadelig???

  • 2
  • 5

"man kan konkludere, at en udsættelse for brænderøg i kort tid ikke gør nogen skade"

Hvori består forskellen mellem "ikke gør nogen skade" og uskadelig ?

Tilbage står definitionen omkring "kort tid" i lyset af den tid, vi aktuelt udsættes for indånding af brænderøg og den "anbefalede fyring", men den diskussion kan køre længe. Jeg tror bare, vi kunne anvende vores ressourcer langt mere hensigtsmæssigt på mange andre og større udfordringer.

  • 4
  • 0

Utroligt, at vi i Europa har favoriseret diesel og derved dræbt titusinder af mennesker i klimadebattens navn. Ligeså utroligt, at vi ser gennem fingre med udledning af klimaskadelige partikeler fra skibsfart og tog, når de bevisligt påvirker klimaet ligeså meget som CO2.

  • 7
  • 0

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi beregner partikelemissionen på baggrund af emissions­værdier og data for brændeforbrug.

12.000t partikler skulle svare til 1200.000t brænde (10g/kg) eller endog endnu mere brænde.
Med 470.000 ovne bliver det til ~2,5t brænde pr ovn. Det svarer vel til 5kbm brænde om året, og det synes jeg er et meget voldsomt gennemsnitstal.
I øvrigt ville det hjælpe hvis partiklerne fra brændeovne blev sammenlignet med den totale mængde partikler, som måske er ti gange større.

  • 8
  • 0

Det er helt korrekt at det er en forkert vægtning, når man opgør den nødvendige reduktion af brænderøgens partikler i masse og ikke efter antal. Hvis det er ud fra sundhedsmæssige hensyn man vil gøre det, er det væsentligt, at bruge antal af partikler, fordi der især ved optimal fyring fremkommer et større antal (over 1 million) partikler i størrelsesorden op til 1 mikrometer (µm). Og disse er ikke blot usynlige, men også dem der går dybest ind i lungerne og anretter størst skade, især hvis de er besat med giftige forbindelser som PAH og dioxin m.m. (hvilket forekommer under normal drift og ikke fordi der fyres forkert). De små kulstofpartikler binder meget af dette til sig.

En kilde, som miljøstyrelsen også kender, er fra officiel svejtsisk side udgivet i 2007: Norbert Klippel og Thomas Nussbaumer (Wirkung von Verbrennungspartikeln. Vergleich er Gesundheitsrelevanz von Holzfeuerungen und Dieselmotoren). På side 33 findes Bild 17 over hyppighedsfordelingen af partikler efter størrelse (under 10 µm) ved hhv. optimal drift , normal drift med fugtigt træ og meget dårlige betingelser (findes også på www.braenderoeg.dk). Driftsoptimeringerne betyder at større partikler (inden for dette område) bliver formindsket i antal, men altså ikke de mest sundhedsfarlige, allermindste partikler.
Derfor er moderniseringsstrategien af brændeovne heller ingen problemløsning. Spørg bare efter dioxinemissionerne - de forholder sig stik modsat normale driftsparametre, som vi kender det fra diskussionen om dioxin fra de STORE affaldsforbrændingsanlæg!

  • 7
  • 0

Nogen læser hvad de vil læse - når man skriver: "Den nyeste forskning fra USA og Australien viser faktisk, at det har en mærkbar effekt på udviklingen af astma hos børn, samt på dødelighed – hvor tidligt man dør – hvis man virkelig nedsætter udledningen af brænderøg i beboelsesområder." så kan det jo per definition ikke være uskadeligt.

  • 0
  • 3

Nu har vi haft en brændeovn i vores kælder i snart 11 år. og det var først da en af mine naboer kom over og sagde at den lugtede lidt underligt, at jeg undersøgte oven, og det viste sig at tætningslisten rundt om lågen havde løsnet sig i bunden, hvilket jeg ikke havde set, men ovnen kunne derved trække falsk luft ind.
Reparationen kostede mig ca. små 150 kr.
ny tætnings liste man køber i meter mål hos den lokale brændeovns sælger samt keramisk lim.
Jeg har nu fyret i oven i 2 år efter denne lille reparation, og der har intet været.
Jeg har hvert år når skorsten fejeren er på besøg altid en snak om hvordan det ser ud fra deres side af. og PT. har de altid sagt det samme. at min ovn brænder fint, da der ikke er løbesod og andre tegn på dårlig forbrænding i min skorsten.
Så i mine øjne er det da helt vildt sindsygt at skulle give 20000 kr. + for en ny svane mærket ovn, når den gamle oven intet fejler.
Dog skal jeg dog ikke ligge skjul på at vi overvejer at skifte ovnen ud med en masse ligende ovn. så man varmer massen op, og den kan så stille og roligt afgive varmen over tid.
Men igen vi bruger den heller ikke så meget så det er lidt igen kan det betale sig.

  • 6
  • 1

Virksomheder, røggasrensningsanlæg, politikkere og kinesere kan godt lidt at angive partikelforurening i vægt. Den traditionelle rapportering af forureningsniveauet er gerne partikelmasse og angives fx i mikrogram/m3. Men ultrafine partikler vejer meget lidt, og der skal mindst 1 million ultrafine til vægtmæssigt at opveje 1 eneste partikel på 10 mikrometer. Det er vigtigt at se på de partikelstørrelser, som faktisk er farligst for os mennesker. Måden lungerne fungere på er, at de absorbere færrest partikler i størrelsen omkring 200nm. Her optages kun ca. 10% af indåndede partikler i vores krop. Men ved størrelsen 40nm optages omkring halvdelen. På massebasis vejer et enkelt 200nm partikel ca. 125 gange mere end et 40nm partikel gør, men bidrager massemæssigt 125 gange mere i målinger foretaget efter den gængse luftforureningsmetode PMx metode.
Adskillige laboratorieundersøgelser har vist, at små partikler er mere toksiske end større partikler. Dette hænger sammen med overfladearealet på de mindre partikler: Partikeloverfladen er det sted, hvor vores krop interagerer med partiklerne. Partikler kan transportere adsorberede toksiner på deres overflade, eller deres overflade kan virke som katalysator inde i en celle og skabe reaktive iltforbindelser (ROS). Det har vist sig, at toksiske effekter opskaleres med det samlede partikelareal.
Den størrelses-afhængige deponering i lungerne skal medtages i partikelmålinger. Svanemærket o.a. burde måle antallet af partikler og konvertere dem til en areal-fordeling og gange dette med den alveole størrelsesafhængige lunge-deponeringsfaktor (læs eventuelt denne: http://www.naneos.ch/pdf/LDSA.pdf). Denne værdi hedder LDSA (Lung Deposited Surface Area) og kan nemt måles.
At nye brændeovne kun udleder 0,6g partikler pr. kg brænde er først interessant når størrelsesfordelingen af de 0,6g oplyses. Vil de mon oplyse dette? Isæt alt under 100nm er interessant for os borgere (både os brændeovnsejere og dem der ikke har). Der kan måske drages en parallel til nye biler som nok bruger mindre brændstof, men til gengæld udleder de dobbelt så mange af de ultrafine partikler, der er mistænkt for at være de mest skadelige. Det viser målinger, som Ingeniøren har foretaget.

  • 9
  • 0

"De ældre brændeovne, købt før der kom strammere krav til ovnene i 2005, står samlet set for næsten 80 pct. af partikeludledningen fra de danske brændeovne."

Passer det mon ikke meget godt med at 80% af danske brændeovne er ældre en 9år ?


Det lyder rigtig besynderligt med disse procentfordelinger, når man samtidig prøver at gøre de gamle ovne til et problem.
I øvrigt skulle man også overveje hvor brændet bruges. Der er 270.000 huse uden hverken fjernvarme, gas eller olie, og mange af dem ligger sikkert på landet. Det kunne også passe med at omkring 20% af brændeovnene sikkert bruger 80% af brændet.

  • 6
  • 0

Heller ikke de ustandseligt skiftende forvirrende politiske signaler som reelt sætter alting i stå, stik imod hensigten.
"Måske kan jeg få et skrotnings tilskud i næste måned - måske kommer der afgifter på brænde - måske skulle jeg hellere købe et solcelleanlæg...nå det skulle jeg så ikke alligevel........ måske måske måske................vi må hellere vente og se hvad der sker."

Diskussioner om partikler, nye og gamle brændeovne m.v. - skriv brændeovne i søgefeltet herover, og du finder alle de svar i de mange og lange debattråde der har været igennem de sidste 5-6år. Præcis de svar du ønsker - både korrekte og skrupforkerte og passende til enhver holdning.

Jeg orker ikke at deltage i denne tråd, da jeg skal undervise 12 mennesker i at bygge effektive masseovne i den kommende uge, og iøvrigt implementere kondenserende røgvasketeknik, så måske en gang for alle kan få afsluttet alt dette pladder.

  • 15
  • 0

Kære politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl.

På miljøplanlægning TekSam, Roskilde Universitet har jeg forfattet en videnskabeligt veldokumenteret afhandling om brænderøgsregulering i Danmark (med en litteraturliste på 47 sider):

http://rudar.ruc.dk/handle/1800/14897

Af afhandlingen fremgår, at informative og tekniske virkemidler er utilstrækkeligt til på én gang miljø- og sundhedseffektivt samt politisk realistisk at regulere brænderøgsforureningen i primært byzone i Danmark.

TEKNISKE OG INFORMATIVE VIRKEMIDLER

Mere konkret formuleret er informationskampagner hvert efterår om korrekt fyringsteknik samt skrotningspræmier til storforurenende gamle brændekedler og ditto brændeovne udmærkede virkemidler.

Men disse virkemidler langt fra stå alene, hvis målet er markant at reducere de minimum 200-250 årlige dødsfald i gns. 10 år før tid, de tusindvis af alvorlige sygdomstilfælde hvert år og de samfundsøkonomiske omkostninger på konservativt estimeret 2-6 mia. kr. pr. år pga. brænderøgsudledningen i Danmark (dokumentation fremgår af indledningen i min afhandling).

Årsagen til, at informative og tekniske virkemidler IKKE kan stå alene, er bl.a. de fyringsrelaterede bekvemmelighedshensyn, idet de fleste danskere har travlt, og derfor ikke gider eller har tid og overskud til hele tiden at justere på lufttilførslen, komme lidt brænde i ad gangen og måske ikke altid lige får tørret træet, så fugtindholdet er under 18-20 %).

Endvidere er træ stof-indholdsmæssigt et meget uhomogent brændsel, og individuel brændefyring er bl.a. derfor grundlæggende en kaotisk proces, der i mange år frem vil udlede brænderøgsforurening i sundhedsmæssigt uacceptabelt høje niveauer i boligområder (dokumentation fremgår på s. 37.38 i min afhandling).

Hvis udelukkende informative og tekniske virkemidler skal minimere den sundhedsskadelige brænderøgsudledning i landets boligområder, bør landspolitikerne stille følgende TEKNISKE LOVKRAV til individuelle brændefyringsenheder:

  1. Svanemærke eller tilsvarende (konvektion og efterforbrændingskammer).

  2. Balanceret røgkanal.

  3. Højere skorsten, der udmunder minimum 2 meter over bygningens og tilstødende bygningers højeste punkt.

  4. Automatiseret primær, sekundær og tertiær lufttilførsel med kombineret kulilte- og Ilt-sensor.

  5. Partikelfilter.

  6. Katalysator.

Som dokumentation for ovenstående, kan jeg varmt anbefale de teknisk interesserede at læse s. 162-189 om tekniske virkemidler i min afhandling.

GRUNDLÆGGENDE ER DET FOR BILLIGT AT BRÆNDEFYRE I DANMARK

Den grundlæggende politiske årsag til, at Danmark er det land i verden, der har flest individuelle brændefyringsenheder pr. indbygger (700-800.000), er, at det simpelthen er blevet for billigt at brændefyre - sammenlignet med de alternative og langt mere miljø- og sundhedsvenlige måder at holde varmen på.

Med ’miljø- og sundhedsvenlige måder at holde varmen på’, menes primært efterisolering, fjernvarme, varmepumper og solenergianlæg.

Gennem de sidste 20 år har Folketinget og skiftende regeringer gradvist pålagt fjernvarme, elektricitet og naturgas højere og højere afgifter, mens brændefyring hidtil er blevet landspolitisk afgiftsfritaget – dvs. indirekte subsidieret.

Landspolitikerne har således skabt privatøkonomiske incitamentsstrukturer, der fremmer sundhedsskadelig brændefyring i landets boligområder.
Derfor har Christiansborgpolitikerne også hovedansvaret for at minimere brænderøgsforureningen, der – i tilfælde af et politisk status quo scenarie – (snart) udgør Danmarks mest sundhedsskadelige forureningsproblem.

JURIDISKE OG PLANLÆGNINGS-RELATEREDE VIRKEMIDLER

Foruden økonomiske virkemidler, kommer politikerne heller ikke uden om at vedtage juridiske virkemidler (forbud og påbud) og strukturelle virkemidler (varmeplanlægning mv.), hvis brænderøgsforureningen miljø- og sundhedseffektivt skal reduceres i landets boligområder.

Med varmeplanlægning menes primært at udbygge fjernvarmenettet, og få flere danskere til i højere grad at aftage fjernvarme, som er miljø- og sundhedsvenlig, energieffektiv og på sigt klimavenlig.

Endelig kan jeg ligeledes varmt anbefale politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl. at læse indledningen og problemfeltet i min afhandling (s. 15-38), som særdeles veldokumenteret redegør for de mange primært sundhedsrelaterede problemer med individuel brændefyring.

Slutteligt vil jeg anbefale den travle politiker at springe direkte til virkemiddelskemaet i analyse- og diskussionskapitlet (s. 207-229), hvor jeg på overskuelig skemaform redegør for og diskuterer de miljø- og sundhedseffektive samt landspolitisk realistiske virkemidler til regulering af brænderøgsforureningen i Danmark.

I konklusionen findes et overbliksskabende skema (s. 244-246), der i overskriftsform oplister de virkemidler, der scorer ’høj’ eller ’middel’ i landspolitisk realisme mht. vedtagelse.

God læselyst og god weekend.

Med venlig hilsen

Ryan Lund

KORT OM MIG SELV

EKSPERTISE: Er blandt den håndfuld personer i Danmark, der tværvidenskabeligt ved mest om problemer og løsninger vedr. brænderøgsforurening.

UDDANNELSE: Miljøtekniker, laborant og miljøplanlægger (TekSam / Cand.techn.soc.) fra Roskilde Universitet.
På TekSam har jeg udarbejdet tre større projektrapporter og en specialeafhandling om brænderøgsforurening i relation til folkesundhed, klimaforandringer og regulering.

RELEVANT ERHVERVSERFARING: Har været miljøpolitisk rådgiver på Christiansborg for daværende miljøordfører Steen Gade (SF), der to år forinden frivilligt fratrådte posten som direktør i Miljøstyrelsen. Endvidere har jeg arbejdet som miljøfaglig medarbejder i miljøorganisationen Det Økologiske Råd. I begge organisationer arbejdede jeg med brænderøgsforurening.

FRITID: Hvad angår problemerne og reguleringsmulighederne vedr. brænderøgsforurening, har jeg - gennem det forgangne årti - læst en lang række videnskabelige publikationer, fulgt intenst med i medierne og deltaget i praktisk talt alle konferencer, seminarer o.l. herom i Danmark.

  • 1
  • 26

Kære politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl. ...

Inden I hopper på limpinden, vil jeg foreslå jer at læse hvad Ryan Lund havde at sige da han sidste gang var på korstog - hvis det ikke lige var fordi han sprang fra i målet ...

De evt. interesserede "politikere, embedsmænd, journalister og organisationsfolk m.fl." kan med fordel læse videre på http://ing.dk/artikel/ryan-lund-skal-besva...

Bjørn

PS.
Det forbløffer mig stadigvæk, hvad der kan passere for "videnskab" på visse uddannelsesinstitutioner ...

  • 14
  • 0

Hej Christian m.fl.

Læg mærke til, at jeg om min specialeafhandling oven for skrev:
’Videnskabeligt veldokumenteret’ og ikke ’veldokumenteret videnskabelig’ afhandling.

PS: Som en lille serviceoplysning til de medlæsende politikere m.fl. er det væsentligt at påpege, at mange af de brændeovns-fortalende blogindlæg på ing.dk skrives af inhabile personer med en betydelig privatøkonomisk egeninteresse i individuel brændefyring.

Disse indlæg bør derfor anskues kritisk og er derfor på ingen måde repræsentative for de danske vælgere, snarere tværtimod.

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 1
  • 24

Læg mærke til, at jeg om min specialeafhandling oven for skrev:
’Videnskabeligt veldokumenteret’ og ikke ’veldokumenteret videnskabelig’ afhandling.

Nåeh, så bare man leger lidt med ordene, så får de en helt anden betydning - suk.

Men du kan sådan set kalde det hvad du vil, der er vist meget få herinde der ikke er i stand til at kalde en skovl en skovl, og en spade en spade - mao. din videnskab eller veldokumentation er hvad andre vil kalde manipulation, plat og humbug.

PS: Som en lille serviceoplysning til de medlæsende politikere m.fl. er det væsentligt at påpege, at mange af de brændeovns-fortalende blogindlæg på ing.dk skrives af inhabile personer med en betydelig privatøkonomisk egeninteresse i individuel brændefyring.

Åh, når man ikke har bedre argumenter, så kan man altid prøve at beklikke opponentens motiver - men til din orientering kan jeg fortælle dig at mit hus er opvarmet vha. fjernvarme, og jeg intet har med brændeovnsbranchen at gøre!

Men bevares, jeg har til gengæld nok en del mere livserfaring end dig, og nok også mere almindelig sund fornuft.

Kan kun støtte op om Bjørns opfordring til at læse tilbage i ældre debatter her på ing.dk, hvor Ryan Lund, og alle hans til korstoget opfundne identiteter, i den grad ikke udviser noget som på nogen måde tangerer videnskabelig redelighed.

  • 11
  • 0

@ Lars Helbro, hvor har du ret

@Ryan Lund, Du stiller bare med alt hvad du har af måleinstrumenter, så skal jeg vise dig hvordan man fyrer korrekt.

Som min skorstensfejer sagde til mig engang, det hjælper jo ikke noget at ovnen er svanemærket hvis man fyrer med gamle gummistøvler

  • 11
  • 0

@ Lars Helbro, hvor har du ret

@Ryan Lund, Du stiller bare med alt hvad du har af måleinstrumenter, så skal jeg vise dig hvordan man fyrer korrekt.

Som min skorstensfejer sagde til mig engang, det hjælper jo ikke noget at ovnen er svanemærket hvis man fyrer med gamle gummistøvler

  • 1
  • 0

Så kører den igen medens de for tidligt døde dratter om rundt omkring os næsten i hobetal.
Pudsigt nok er der ingen som prøver at beregne fordelene ved den CO2 frie brændefyring.
I betragtning af hvor mange unævnelige katastrofer CO2 medfører, så må der da være en gevinst ved den CO2 frie varme som produceres af brændeovnene. Hvor indgår det i alle disse avancerede beregninger?
Udelades det fordi regnskabet ellers ville være helt modsat.
Man kan jo sagtens få et negativt resultat, hvis man kun tæller ulemperne sammen, men livet er lidt mere komplekst, så fordelene burde også tælles med.

  • 6
  • 1

Åhh nej, nu igen - tænkte jeg!

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få en udtalelse fra Sanne Wittrup og/eller Trine Reitz Bjerregaard om, hvad jeres ærende mon kan være for denne artikel.

Ikke fordi jeg er i tvivl – men ville da gerne høre om jeg tager fejl!?
Jeg forbavses ej heller hvis der ingen udtalelser kommer;-)

På forhånd tak for begge dele.

  • 7
  • 0

Hej Svend m.fl.

Udvalgt argumentation for, at individuel brændefyring er klimaskadeligt:

http://politiken.dk/debat/ECE2296057/braen...

Yderligere argumentation samt dokumentation herfor, findes endvidere i min blog-kommentar under ovennævnte debatindlæg, samt i denne rapport som jeg har forfattet på miljøplanlægning TekSam, Roskilde Universitet:

https://dl.dropboxusercontent.com/u/102884...

Med venlig hilsen
Ryan Lund

  • 1
  • 16

@Svend
Hvis du læser nogle af de mange lange tråde der har været om dette emne igennem årene, vil du se, at baggrundsmaterialet (målinger, tlf. interviews) til de såkaldte videnskabelige udredninger fra bl.a. Jørgen Brandt, er meget stærkt begrænset og efterhånden ret gammelt.

Nok så fine computermodeller ændrer ikke på, at crap in = crap out.

Og så en ret unødvendig serviceoplysning:
Da Ryan Lund, efter eget udsagn, arbejder fuldtids med at problematisere brændefyring, er han (også efter eget udsagn) aldeles inhabil.

@Georg
Journalisterne tager jo sagen op fordi politikerne og fabrikanterne rører på sig om "nye ordninger". Det har de jo nærmest pligt til. Journalisterne altså.

Men som nævnt - jeg har ikke tid til alt det ævl her, da jeg faktisk har et projekt kørende i den kommende uge for at LØSE problemerne, uanset om de er store eller små. Min bevæggrund er nu snarere at få virkningsgraden op på 125%.

  • 17
  • 0

Lars.
Dejligt du konkret gør noget ved sagen og får noget ud af ressourcerne.
Det må jo være en belastning for branchen at der tilsyneladende er mange problemer med ældre anlæg og ukvalificeret fyring.
Blot et enkelt spørgsmål. De 125% virkningsgrad. Hvordan opnås det ?

  • 2
  • 0

Det overses måske, at fraværet af fabrikanter her i diskussionen, Lars Helbro undtaget, kunne bero på , at de gerne så en udskiftning af "gamle" brændeovne.
De gamle ovne holder åbenbart for længe i fabrikanternes optik :)

  • 3
  • 1

I Miljøprojekt nr. 1435, 2012 fra miljøstyrelsen som er et udførligt projekt, redegøres der i nogen grad for indendørs emission af ultrafine partikler. Jeg har kun skimmet den men det ser ud til at masseovne klare sig bedre i denne undersøgelse i forhold svanemærket brændeovne. Er debattør i denne tråd antyder at målinger (tælling af ultrafine partikler) ikke oplyses af branchen men i denne rapport er der altså oplyst omkring partikel tælling. Noget andet er så at det selvfølgelig altid er ønskeligt med et bredere datagrundlag men det er både tungt og dyrt at foretage fyldstgørende og troværdige målinger af partikel emission i marken.

Se flg. link: http://vbn.aau.dk/files/68362291/978_87_92...

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 1

Miljøprojekt nr. 1435, 2012 kan desværre ikke tillægges nogen større betydning.
Jeg skubbede selv projektet igang, men de "kloge hoveder" vred det oprindelige måleprogram totalt fra hinanden og leverede noget ganske andet, end det der var ansøgt om penge til.
Der blev også begået ufatteligt mange fodfejl, at SBI, som stod for projektet, burde have betalt pengene tilbage.
Jeg fik dog selv noget indblik i hvor lidt man bør stole på resultater foretaget med håndholdt partikeltæller. Især når man flytter rundt på måleudstyret midt i det hele.

  • 3
  • 0

Nu har jeg ikke deltaget i en debat med dig, Lars Helbro omkring brændeovne hvor du ikke har været yderst kritisk endsige direkte nedsablet forskningsresultater og/eller datagrundlaget for samme. Det er fuldstændigt symptomatisk for dig. Du er selvfølgelig i din gode ret til at forholde dig kritisk til forskningen. Men at der er uenighed giver ikke automatisk dig mere ret.

Venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 0
  • 3

Peter, man kan vel i princippet ikke være uenig i forskningsresultater, kun i måden de bliver til på.
Det omtalte projekt har jeg ret indgående kendskab til. Ikke bare ved at læse om det, men ved ganske enkelt at være tilstede.
Jeg har omtalt det ret indgående før, så det vil jeg ikke gentage her.

Forskningsresultater og datagrundlag er noget af det allervigtigste vi har. Både fordi det ikke sjældent danner grundlag for den videre forskning, men så sandelig også fordi der skrives lovgivning på samme grundlag. Derfor er vi allesammen nødt til at være meget kritiske (men naturligvis ikke altid negative. Jeg beklager hvis du har fået det indtryk af mig).
Og selvfølgelig har jeg ikke altid ret. Så ville jeg nok have et bedre lønnet job ;-)

  • 6
  • 0

Blot et enkelt spørgsmål. De 125% virkningsgrad. Hvordan opnås det ?


Den glemte jeg lige at svare på i farten, men Flemming du kender jo som fjernvarmemand udmærket svaret ? Kondensering og underafkøling af røgen.
For alle andre der måtte undre sig:
Den Europæiske standard anvender brændets såkaldte nedre brændværdi.
Det betyder, at man på forhånd har fratrukket den energi der går til bortkogning af vandindholdet, et såkaldt faceskift som koster calorier.
Kondenserer man dampen igen, får man disse calorier tilbage og kan derved havne med en virkningsgrad som er over 100%
Amerikanerne anvender den øvre brændværdi, og vil derfor aldrig kunne nå højere end 100%, hvilket for de fleste er langt mere logisk.

I forsøget her i ugen tilføjer vi så en forholdsvis primitiv røgvasker, så det eneste der kommer ud (håber vi) er ren Co2 og et kondensat som ved en prøve er analyseret til at være udmærkede næringssalte til f.eks. tomaterne.
Mere om det på min hjemmeside senere, når vi har nogle måleresultater (stenovne.dk)

Forskere uden praktisk erfaring med brændefyring kan kun påpege problemer og foreslå politiske løsninger. Jeg vælger en anden vej.

  • 9
  • 0

"PS: Som en lille serviceoplysning til de medlæsende politikere m.fl. er det væsentligt at påpege, at mange af de brændeovns-fortalende blogindlæg på ing.dk skrives af inhabile personer med en betydelig privatøkonomisk egeninteresse i individuel brændefyring.

Disse indlæg bør derfor anskues kritisk og er derfor på ingen måde repræsentative for de danske vælgere, snarere tværtimod.

Med venlig hilsen
Ryan Lund"

Så er detm da godt at der er helt upartiske eksperter og organisationer der kan danne modvægt til brændeovnsfortalerne, som for eksempel "Det økologiske råd" der er financieret af energibranchen.

  • 11
  • 0

Lars.
Det var de 125 % der så interessante ud. Det kræver normalt en meget højt fugtindhold for at nå op på det niveau.
Glæder mig til at læse om resultaterne.

  • 2
  • 0

"Udvalgt", også ofte omtalt som Cherry picking - hvor mange "videnskabeligt dokumenterede dokumenter" kender debattøren (in casu Ryan Lund) til der udvælger undersøgelser der understøtter hans påstand og samtidig ignorerer undersøgelser der ikke understøtter hans påstand?

Hvis man går ind og ser nærmere på argumentationsformen der benyttes af Jehovas Vidner, så ser man et tilsvarende mønster - typisk at ting tages ud af kontekst, således at en sætning udtalt af f.eks. en videnskabsmand får den stik modsatte værdi af hvad det samlede udsagn tilsiger.

  • 2
  • 1

Lars.
Det var de 125 % der så interessante ud. Det kræver normalt en meget højt fugtindhold for at nå op på det niveau.
Glæder mig til at læse om resultaterne.


Som jeg skrev til Peter VH, så kan man ikke være uenig i forskningsresultater, kun måden de bliver til på.
Så hvis jeg skal lægge mit brænde i blød for at nå samme virkningsgrad som nogle værker praler med, så gør jeg da gerne det ;-)
Det er jo reelt lidt absurd, at man bliver "belønnet" med en tilsyneladende højere virkningsgrad for at fyre med sjaskvådt brænde.
Der er meget jeg ikke bryder mig om at vi adapterer fra USA, men måden at beregne virkningsgrad på burde måske ændres, så det blev lidt mere forståeligt for de fleste.

  • 5
  • 0

Brændeovne er hyggespredere - for mange af os - og den giver et hurtigt boost til stuetemperaturen en kølig forårsaften. Men sparer jeg reelt noget fjernvarme ved den form for fyring?
Der har været skrevet meget om, hvem, der fyrer hvor meget - på land eller i by, i gamle eller nye ovne - rigtig fyring eller ej. Kun hvis der laves seriøs statistik over disse ting, kan man afgøre hvor mange mennesker der udsættes for hvor mange partikler.
Set fra et energiressource perspektiv: Hvordan nyttiggør vi på miljømæssig og rationel vis den store mængde træ, der produceres i haver og hegn? Kraftvarmeværker har den fordel i vores energiforsyning, at de kan levere strøm, når der er behov, og gemme varmen - få døgn. Hvad med at give et økonomisk incitament for fjernvarmeværker til at købe træ fra private? Det behøver ikke blive en guldgrube for nogen af parterne. Jeg afleverer gerne mine stammer og grene pr. trailer til varmeværket for ganske få kroner. Så slipper jeg også for alt bøvlet med økse, sav, brændeskur og brændeovn - og får måske fjernvarmen lidt billigere - både fordi varmeværket får billigt brændsel og omsætningen bliver større, når færre supplerer med brændeovn.
Det er også noget med at regulere med gulerødder i stedet for pisk.

  • 4
  • 0

Peter.
Fin vinkel på spørgsmålet.
Jeg er bekendt med et enkelt Varmeværk som lavede en lille optælling af forbrug i huse med brændeovne og huse uden.
Ud fra denne lille og ufuldstændige registrering viste det sig at huse med brændeovne brugte MERE fjernvarme end huse uden.
Tankevækkende synes jeg.

  • 2
  • 0

Økonomi, psykologi og miljø følges sjældent ad.
Jeg har også hørt et stort fjernvarmeværk, der opgjorde forbrug pr. m2 og sammenholdt med BBR oplysninger om brændeovne og kom til samme resultat. Hvorfor? Ja, det kan man kun gisne om.
Men jeg HAR en brændeovn og jeg fælder vel 1 - 2 træer om året. Logikken siger mig, at jeg skal bruge det træ i stedet for at aflevere til naboen eller renovationen - men regne på det kan jeg faktisk ikke.
Det er fint, at der er en udnyttelsesgrad på brændeovne, men der er langt derfra og til at regne en leveret og ønsket varmemængde ud. Når der er 28 grader i stuen, har ovnen sikkert virket yderst effektivt?
Jeg har regnet lidt på min have og brændeovn. Træproduktionen i min have svarer i ren energi ca. til 5 % af mit varmeforbrug. Med tab etc. kan det nok ikke ses i mit fjernvarmeforbrug, men mængden er da så stor, at det vil kunne udnyttes i fornuftige enheder uden at det skal transporteres langt omkring.

  • 1
  • 0

@lars
Det lyder super med en super højeffektiv ovn. Jeg tvivler dog på at de som synes det er noget pjat at skifte den gamle 70er ovn ud med en moderne, der om ikke andet bruger mindre brændsel.
Der kan jo ikke være uenighed om at den bedste måde at nedsætte CO2 udledningen er ved at bruge mindre brændsel/gas/olie eller el.

  • 0
  • 0

@lars
Det lyder super med en super højeffektiv ovn. Jeg tvivler dog på at de som synes det er noget pjat at skifte den gamle 70er ovn ud med en moderne, der om ikke andet bruger mindre brændsel.
Der kan jo ikke være uenighed om at den bedste måde at nedsætte CO2 udledningen er ved at bruge mindre brændsel/gas/olie eller el.


Dem der skifter ud til en masseovn har oftest helt andre bevæggrunde end kun effektivitet.
Det handler om varmekomfort, og er naturligvis ikke 28C, men netop en god stabil varme døgnet rundt.

Selvfølgelig skal man bruge sit brænde selv. Det hjælper jo ikke meget med en høj effektivitet på fjernvarmeværket, hvis der skal brændes benzin af for at flytte brændet derhen, og derefter tabes varme på vej tilbage til boligen.

Ang. BBR så må jeg have et sindsygt effektivt oliefyr, for jeg bruger ikke en dråbe ;-)
(Ja jeg ved godt at jeg selv burde have rettet det).
Jeg er enig med dig Flemming i, at det er et tankevækkende resultat de kom frem til, men der er efter min mening meget langt derfra og til en konklusion, netop fordi årsagerne kan være mangfoldige.

Jeg kører stadig kursus her, så det var bare lidt morgentanker ;-)

  • 2
  • 0

@Lars
Jeg tænker nu ikke kun på masseovne, men også på at gamle og ineffektive ovne med fordel kan udskiftes da de simpelthen udnytter træet bedre. Om det så er i en masseovn eller den nye Rais/Hwam er mindre vigtigt, min pointe er at uanset resoursens pris så bør der stadig spares da der derved udledes mindre CO2 .

  • 0
  • 0

Glem ikke BIOOVN.DK, hvis ovne koster betydeligt mindre (ca. 21.000 kr) og IKKE har brug for mængder af elektronik (der ikke virker og skal serviceres). De skulle så brænde efter masseovnsprincipper som de skriver.

Er det så godt med STORE virkningsgrader ? Der er brug for noget energi til at få LØFTET røggassen ud af skorstenen og gerne videre OP, så der tyndes op inden de mikroskopiske partikler daler ned til vores 'luftværn'.

Hvad med at få kortlagt de fysisk eller kemisk bedste temperaturområder for forbrændingsprocessen. Hvor er 'man' i praksis ?

Alt der skal brændes skal konverteres til gas via høje temperaturer, så gasserne kan opblandes med luftens ilt og så kan det brænde. Ejektorsug på røggassen ("genbrug") kan medvirke til løft af temperaturen (det brugte jeg på oliefyret ca. 1970) og dermed effektiviteten og ikke mindst mindre forurening.

  • 1
  • 0

Kan man godt få til at virke på store forbrændingsanlæg. Men testen af elektrostatiske filtre til alm. brændeovne viste at isolatorerne til højspændingen, hurtigt sodede til med støjende spændingsoveslag og faldende virkningsgrad som resultat. Det forekommer mig ubehjælpeligt man ikke kunne finde ud af, at forsyne isolatorerne med lidt ren spærreluft fra et par små luftblæsere lige som på de store anlæg.

  • 0
  • 0

Ryan påstår at passiv brænderøg er lige så slemt som passiv tobaksrøg.
Det skal jeg ikke kunne afvise helt, men.....
I dag på work-shoppen her om stenovnsbygning, skulle vi lige se om måleudstyret korresponderede med computeren, og da der ikke var ild i nogen ovn, så tændte jeg piben og stak proben i munden efter et godt bab.
Normalt måler vi godt 500PPM Co i skorstenen i snit over en 2 timers fyring.
Grænseværdien er 3000 og til et svanemærke 1500.
I min mund målte vi godt 30.000PPM efter et bab på piben !!!

Det er jeg sådan set godt tilfreds med, da en pakke pibetobak koster 69kr. for 38 gram, så jeg vil jo godt have nogle PAHer for pengene ;-)

Synes blot det satte en af Ryans mange postulater lidt i perspektiv.

  • 6
  • 0

.16. sep 2015, Kæmpe regnefejl: Brændeovne i København forurener kun en brøkdel af, hvad forskerne troede.
En ny beregning baseret på det faktiske antal brændeovne og deres geografiske placering i København, viser at NOx- og partikelforureningen kun udgør 22-23 pct. af det hidtil antagede.
http://ing.dk/artikel/kaempe-regnefejl-bra...
"...
Og resultaterne viser, at emissionerne fra individuel opvarmning i København - inklusive olie- og naturgasfyre - er 77 procent mindre for kvælstofoxider og 78 procent mindre for partikler end en tidligere beregning fra 2010.
...
Bidraget til de såkaldte middelkoncentrationer fra lokale kilder inden for de to kommuner er således nu beregnet til 20 procent og 24 procent for partikelstørrelserne PM10 og PM2.5 sammenlignet med henholdsvis 58 procent og 64 procent ifølge de tidligere beregninger. Det indebærer altså, at brændeovne ifølge den nye beregning alligevel ikke er hovedsynderne, når det gælder partikelforurening i hovedstaden.
..."

  • 0
  • 0