Gamle lokomotiver kan give 16 ud af 1.000 lokoførere lungekræft
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gamle lokomotiver kan give 16 ud af 1.000 lokoførere lungekræft

Illustration: René Strandbygaard

Udstødningspartiklerne fra ældre diesel-elektriske lokomotiver er så skadelige, at omkring 16 ud af 1.000 personer vil få lungekræft, hvis de arbejder i lokomotivet i 45 år. Det viser en ny undersøgelse, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har udarbejdet for Beskæftigelsesministeriet.

»Undersøgelsen fra NFA bekræfter eksisterende viden om risikoen ved udsættelse for høje koncentrationer af dieseludstødning i og omkring dieseldrevne tog,« siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i et brev til Folketingets beskæftigelsesudvalg.

Læs også: Passagerer og togpersonale indånder stadig store mængder partikelforurening

NFA har udsat 29 personer for dieseludstødningen fra Litra ME-lokomotiverne fra 80'erne, der stadig kører på flere lokalstrækninger på Sjælland. Ifølge brevet til beskæftigelsesudvalget har NFA beregnet, at udstødningspartiklerne vil forårsage cirka 16 tilfælde af lungekræft pr. 1.000 personer ved otte timers daglig udsættelse i 45 år.

Grænseværdier på dagsordenen

Ud over resultatet af undersøgelsen fremgår det også af brevet fra ministeren, at Arbejdstilsynet og Erhvervsstyrelsen vil lave en vurdering af de økonomiske konsekvenser, som en grænseværdi for udstødningspartikler vil give. Derefter vil Arbejdstilsynet give et oplæg til, hvordan en eventuel grænseværdi skal se ud.

Hos Dansk Jernbaneforbund set man det som et positivt initiativ. Dog frygter Claus Møller Frederiksen, der er faglig konsulent forbundet, én ting:

Læs også: Ingen regler beskytter togpersonale mod ultrafine partikler

»Som jeg læser brevet, så lugter det af, at man ikke vil gøre noget, der kommer til at koste penge. Jeg håber dog, at brevet til beskæftigelsesudvalget kan få nogle politikere til at tage problematikken alvorligt og gøre en indsats for at afhjælpe problemet« siger han.

Jernbaneforbundet vil have garanteret erstatning

Ifølge Claus Møller Frederiksen er det et bekymrende resultat, der dog ikke er overraskende. For de kræftfremkaldende udstødningspartikler har længe været på dagsordenen hos Dansk Jernbaneforbund. Tallene bekræfter nemlig en undersøgelse, som Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet foretog på vegne af DSB tilbage i 2015. Dengang viste det sig, at de ultrafine partikler fra udstødningen øgede risikoen for lungekræft, blærekraft og hjerte-kar-sygdomme.

»Det er ikke i orden, at vores medlemmer skal have højere risiko for at få kræft. Jeg forstår udmærket godt de DSB-medarbejdere, der er bekymrede,«

Claus Møller Frederiksen mener, at der er behov for modernisering, så risikoen forsvinder, og ønsker desuden at medarbejdere garanteres en erstatning, hvis de bliver syge på grund af arbejdsmiljøet.

»Vi forsøgte allerede i 2015 at indgå en aftale med DSB om, at medarbejderne skal garanteres en erstatning, hvis de bliver syge på grund af arbejdet i Litra ME-lokomotiverne, men uden held,« fortæller Claus Møller Frederiksen.

Læs også: »Rygning er farligere end ultrafine partikler i DSB-sammenhænge«

Det har ikke været muligt at se selve undersøgelsen, der ifølge Arbejdstilsynet først kan offentliggøres, når Det videnskabelige Kvalitetsudvalg har kvalitetssikret undersøgelsen, hvilket burde ske i løbet af sommeren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor mangelokofører arbejder i ME-lokomotiver, på ugebasis?

Hvor mange tog-løb klares med ME-lokomotover ugentligt? Er det kun mellem København og Kalundborg samt mod Nykøbing F. der køres med ME-lokomotover? Altså strækninger hvor det yderste stykke ikke er elektrificeret endnu.

Hvor mange ME-lokomotiver er stadig i drift?
https://da.wikipedia.org/wiki/Litra_ME nævner 33 stk. i brug. Er antallet faldet, efter aksel-renovationerne i 2018?

Hvordan er det så gået med at udskifte både cylindre og brændstofdyser/indsprøjtning jf. https://ing.dk/artikel/dsb-klar-med-loesni... (artikel fra september 2018?

Hvor stor en del af de ultrafine partikler i udstødningen skyldes urenheder (svovl og andet der brænder skidt) i dieselolien? Hvor meget vil partikel-udledningen falde, hvis man skiftede til en syntetisk fremstillet olie/væske?


Bonus-info med liste over alle producerede ME-lokomotiver på https://www.jernbanen.dk/motor.php?s=8&lit...

  • 2
  • 4

De nævnte lokomotiver er ekstremt forurenende. Har man haft fornøjelsen at stå på en station hvor sådan en maskine sætter i gang med accelerationen glemmer man det aldrig. Det er utroligt at det er tilladt at benytte den slags udstyr. Ingen virksomhed ville få godkendt en miljøansøgning med de udledninger. Det kan godt være at der er mindre udledning undervejs når maskinen er kommet i fart men der er man så også typisk udenad beboede områder.
Burde forbydes, for i dette tilfælde tror jeg ikke der findes værre alternativer.

  • 9
  • 5

Det er utroligt at det er tilladt at benytte den slags udstyr. Ingen virksomhed ville få godkendt en miljøansøgning med de udledninger.

Ingen private virksomheder, nej. Det regulerer man gennem lovgivningen. Staten må gerne.

Havde det ikke været Danske Statsbaner som ejer ME-lokomotiverne, men private virksomheder som havde kørt med dem, havde man bare forbudt dem og overladt det til de private virksomheder at finde en løsning hvilket de havde gjort. Nu er det staten, og så kan man ikke finde ud af det.

(#derforprivatisering)

  • 7
  • 10

Nok ældre end man tror.
EMD645-motoren stammer fra 1965 - og er en videreudvikling (større cylinderboring plus turbolader) af EMD567, der også er/var i DSB's MY'ere fra 1954-1965. EMD567 så dagens lys allerede i 1938.

  • 5
  • 0

Ja og på Århus H holder der rigtig mange gange dagligt Ic 4 i tomgang ca 50 min på grund af at man er bange for de ikke kan starte igen. Ja vist nok med en mere miljøvenlig motor (4 stk) end ME lokomotiverne.
Mon det var gået for den lille private vognmand i Århus c.... nej vel.

  • 6
  • 3

Nok ældre end man tror.
EMD645-motoren stammer fra 1965 - og er en videreudvikling (større cylinderboring plus turbolader) af EMD567, der også er/var i DSB's MY'ere fra 1954-1965. EMD567 så dagens lys allerede i 1938.

Og videreudviklet til EMD710 i 1984. EMD loko og motorer er ubetinget det bedste køb DSB nogensinde har gjort, og formodentlig nogensinde vil gøre.

Desværre er de jo, af grunde vi alle kender, ikke blever moderniseret. Men det er faktisk muligt at få en EMD645 op til US "Tier 3" spec fra 2008. Ikke helt godt nok til nye lokomotiver idag, hvor der kræves "tier 4", som kun kan opfyldes med 4-taks motorer med røgrensning, men da stadig ganske imponerende for en så gammel grundkonstruktion.

Det sagt, mener jeg at det kun kan gå for langsomt med at udfase ME og, indtil da, som et absolut minimum miljørenovere førerkabinen så gældende standarder for arbejdsmiljø bliver overholdt. Ellers må lokoførere jo iklædes sikkerhedsdragt med egen luftforsyning... Ikke at det kommer til at ske, selvfølgelig, men det kunne da være sjovt at se hvordan DSB's PR bureau ville (bortfor)klare den sag! :-)

  • 8
  • 1

Når man ser et IC3 tog accelerere, så er det heller ikke småting der kommer ud af skorstenen. Vi kan i bund og grund takke politikerne der alt for sent fik afsat penge til elektrificering af vores jernbaner. Og så er projektet igen barberet ned så nordjylland og nordvestjylland er afskåret. "Vi satser på batteritog" kommer det fra de tåber.

  • 4
  • 1

Når man ser et IC3 tog accelerere, så er det heller ikke småting der kommer ud af skorstenen. Vi kan i bund og grund takke politikerne der alt for sent fik afsat penge til elektrificering af vores jernbaner. Og så er projektet igen barberet ned så nordjylland og nordvestjylland er afskåret. "Vi satser på batteritog" kommer det fra de tåber.

Barberet ned? Togfondens partier fandt ja aldrig pengene til 2. etape af deres Togfond. Så elektrificering til Frederikshavn og Struer var aldrig andet end en luftkastel.

Selv en del projekter i Togfondens etape 1 er tvivlsomme, og projekter som øget hastighed på Kystbanen allerede droppet.

Desværre. Tåber holder ikke hvad de lover.

  • 1
  • 7

De nævnte strækninger er med i den meget visionære Togfonden DK. At de ikke er finansieret skyldes aftalebrud fra Dansk folkepartis side. De øvrige partier var klar til at finde midlerne.

  • 3
  • 1

De nævnte strækninger er med i den meget visionære Togfonden DK. At de ikke er finansieret skyldes aftalebrud fra Dansk folkepartis side. De øvrige partier var klar til at finde midlerne.

Claus - mon ikke lige du skulle få styr på hvordan Folketings flertal, Regeringsmagt og Finanslov foregår?

Togfonden skulle finasieres af beskatning af Nordsøolien over x-grænse. Kom man ikke over x-grænse, skulle resten finansieres over Finansloven.

Og siden har der ikke været et Finanslovsforslag med folketingsflertal, der ville afsætte penge til Togfonden.

  • 6
  • 2

Det ville være fantastisk hvis nogle af debattørerne herinde ville prøve at tage med et regionaltog en gang i mellem, så ville I få svar på mange af de spørgsmål i stiller her 😊

I ville bl.a. opleve at der er masser af dieselos i, på og ved perroner, i byer og ved strækninger og dette uanset om I selv skal en oser mod Holbæk, Nykøbing, Ringsted eller Slagelse eller andet. Det berører rigtig mange mennesker ud over selvfølgelig personale og rejsende.

  • 5
  • 0

I ville bl.a. opleve at der er masser af dieselos i, på og ved perroner, i byer og ved strækninger og dette uanset om I selv skal en oser mod Holbæk, Nykøbing, Ringsted eller Slagelse eller andet.

For ikke at forglemme inde i dobbeltdækker togvognene, som det også er nævnt i en anden tråd her på ing.dk.
Undertegnede talte for et års tid siden med en kontrollør der lige var gået i arbejde igen efter behandling for lungekræft. Vi talte sammen i 1. vogn efter lokomotivet, hvor der i tog fra København jævnligt lugter ligesom på hovedbanegården når der kører kulfyrede damptog.

  • 3
  • 0

det mest sindssyge er at man lade dem køre i lukkede områder som Københavns hovedbanegård, Boulevard tunnelen / Nørreport station, Total kasse tænkning og ligegyldighed for andre mennesker.

  • 4
  • 1

Bane Danmark har bevist at togfonden kun kan blive en skandale.

Realpolitik ville være at gøre det eksisterende spornet robust, ved at lægge flere overhalings spor på lige, billige strækninger.

Direktør Stefan Schrank, Alstrom, kunne på et seminar på Christiansborg 10. april, berette om deres populære dieseltog Coradia Lint, blandt andet kendt fra Arriva. I brint-versionen hedder det nu Coradia iLint. På 2 år har man udviklet og efterfølgende idriftsat 2 brinttog på en 130 km strækning. Fra 17/9-2018 har brinttogene kørt problemfrit i ordinær drift på strækningen Cuxhaven – Buxtehude, lidt syd for Hamburg. Yderligere 14 brinttog indsættes på strækningen inden 2021. Lavgulvstogene er populære hos publikum, da de har en mere smidig acceleration og er lugt- og støjfri. Med en max hastighed på 140km/h overholder de snildt timeplanerne og** udgiften til brint er under de tidligere dieseludgifter **– elektrolysestrømmen kan dog ikke konkurrere med reformeret brint fra naturgas. Men det er kun et spørgsmål om få år. Prisen for toget med 150 sæder er ca. 40 mio. kr.

Hvis vi i Danmark valgte at udskifte alt dieseldrevet materiel med disse tog, skulle vi anskaffe 320 tog – en udgift på ca. 12,8 mia. kr. Gad vide om det ikke er langt billigere end at etablere køreledninger og hæve broer og banegårde? Vi ville på den måde få elektrificeret hele banedriften og få en afsætningsmulighed for overløbsstrøm.

  • 0
  • 2