Gamle a-kraftværker kræver særligt fokus de kommende år

Flåden af atomkraftværker i EU begynder at ældes, og det kræver nyt fokus fra tilsynsmyndighederne.

Alderdom udgør den største fare for mange af EU's atomkraftværker, skriver den tyske avis Der Tagesspiegel, der har talt med Mycle Schneider, forfatter til The World Nuclear Report.

Og alder er netop vedtaget som særligt fokuspunkt fra slutningen af 2016 og frem til 2019 hos kernekraft tilsynsmyndighederne i EU, ENSREG.

»Alder er noget, vi i fremtiden skal holde endnu bedre øje med og udveksle erfaringer om,« siger medlem af arbejdsgruppen i nuklear sikkerhed i ENSREG og specialkonsulent i Nuklear Beredskab hos Beredskabsstyrelsen Poul Erik Nystrup til Ingeniøren.

I gennemsnit er EU’s atomkraftværker 30,6 år gamle, men de fleste værker er oprindeligt designet til at leve 30 eller 40 år. The International Atomic Energy agency skriver, at de fleste såkaldte research-reaktorer, der udelukkende benyttes til research, som er over 30 år gamle, har problemer relateret til deres alder. På samme måde er alder årsag til en stor del af episoderne, der er blevet indberettet fra research-reaktorerne.

Reaktoren, bygningen og ledningsnettet skal ses efter i sømmene

Poul Erik Nystrup kender dog ikke til kernekraftulykker, der er opstået på grund af alder, men pointerer, at man skal holde særligt øje med flere faktorer, nu hvor værkerne kommer op i årene - heriblandt selve reaktoren og reaktorbeholderen.

»Stråling kan gøre metallet skørt, så vi skal holde øje med, hvorvidt reaktorerne bliver dårligere eller ej,« siger han.

I dag har man vareprøver af samme metal som selve reaktoren liggende inde i reaktoren. Ved at tage prøverne ud og undersøge dem får man et billede af, hvordan selve reaktoren har det.

Derudover måler man med ultralyd på reaktorerne for at tjekke, om der er revner på vej.

Og det er ikke kun reaktorbeholder og reaktor, der skal have særligt tilsyn fremadrettet.

»Ledningerne er også ved at være så gamle, at de kan blive sprøde i isoleringen. En række svenske kraftværker har skiftet hele det indre ledningsnet for ikke så mange år siden,« forklarer Poul Erik Nystrup.

Flere værker vil lukke

Derudover understreger The World Nuclear Report, at alder også vil føre til flere lukkede værker.

Japan er et eksempel, hvor fem reaktorer for nylig er blevet lukket, hvilket ifølge rapporten ’understreger Japans kernekrafts problemer med aldring’.

I dag leverer Frankrigs 58 reaktorer tre fjerdele af landets elektricitet, men man har et politisk mål om at reducere det til halvdelen i 2025. Det vil kræve, at nogle værker lukker. I dag har Frankrig kun forlænget fem værkers levetid fra 30 til 40 år.

Kommentarer (48)

Jeg har før nævnt "den menneskelige faktor" som den efter min mening eneste risikofaktor ved atomkraft.

Sandsynligheden for havarier af teknisk art opererer med 1000 årige forløb.
Den menneskelige faktor er hyppigste havariårsag og rummer elementer som:
1: Uvidenhed
2: Dække over sine fejl.
3: Almindelig tendens til at "klokke i det".
4: Almindelig sjusk.
Find selv på flere.

...Alder er noget, vi i fremtiden skal holde endnu bedre øje med og udveksle erfaringer om,« siger medlem af arbejdsgruppen i nuklear sikkerhed...

Selvfølgelig skal at kraftværk vedligeholdes. Det er så vidt ved jeg ved fast rutine på kulkraftværker med "en årlig revision".

...Reaktoren, bygningen og ledningsnettet skal ses efter i sømmene...

Hvilken imponerende erkendelse. Så måske skulle vi alligevel droppe atomkraft.

  • 6
  • 7

Sandsynligheden for et alvorligt uheld med et kernekraftværk er sat til p = 1/10.000 år.

Man kan så spørge om hvad er sandsynligheden for tre alvorlige uheld på ca. 40 år?

Poisson fordelingen og binominal fordelingen (som ikke har de samme parametre) giver stort set samme resultat ca. p = 1/60.000 år.

Er dette ikke et stærkt indicium eller bevis for at den menneskelige faktor spiller ind?

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 2
  • 0

Hverken The World Nuclear Report eller Mycle Schneider er neutrale eller saglige kilder. Det kan undre at Ingeniøren ukritisk vælger at bringe deres shitstorm?

De amerikanske reaktorer har netop sat produktionsrekord, på trods af de har installeret nye sikkerhedssystemer.
http://www.nucnet.org/all-the-news/2016/03...

Frankrigs reaktorer har færre uplanlagte stop i dag end for 10 år siden. De oplever ligesom amerikanerne at der kan produceres mere end prognoserne. Operatøren EDF planlægger store investeringer i at øge den tekniske levetid fra 40 til 50 år. Ingeniøren har ikke gjort deres arbejde, når de forveksler denne investering med de regulatoriske myndigheder ASN's 10-årige Periodic Safety Reassessments (PSR).

PSRen kan sjovt nok først gennemføres når behovet opstår. Dvs. reaktoren skal have alderen svarende til formålet med synet!
http://www.nuclear-transparency-watch.eu/w...

  • 4
  • 11

Betyder en høj alder et øget behov for aftersyn og kontrol.
Det siger sig selv.

At A kraft tilhængere straks udråber det til noget odiøst kan undre en hel del.

  • 12
  • 2

@Peter Vind
Vil du ikke uddybe din sandsynlighedsberegning? Jeg forstår den ikke helt men tænker at du har en god pointe.
Mener du at risikoen for en ulykke på minimum et af 3 kk værker i løbet 40 år er 1/60.000?

  • 1
  • 0

Hvor mange ulykker med udslip har der været med KK ?

Jeg tænker (antal ulykker) / (antal reaktorer*gennemsnitlig drift)

Det skal nok opdeles i kategorier for at undgå anti:A-Kraft folket himler.
Men også i tilpas få kategorier for at undgå at pro:A-Kraft folket kan negligere de mindre og kun sætte Tjernobyl i den alvorlige kategori.

Findes der egentligt korrekt statestik på disse tal?
Eller er der for mange ulykker som er blevet begravet i hemmelighed, til at der kan laves en fyldestgørende statestik?

  • 2
  • 0

Vil du ikke uddybe din sandsynlighedsberegning?

- jeg ville gerne vide, hvor 'den menneskelige faktor' kommer ind (bortset fra ved dannelsen af estimatet: 'p = 1/10.000 år')? Hvorledes skulle en - rent matematisk - beregning af sandsynligheden for (netop) tre alvorlige uheld på (ca.) 40 år kunne indicere større eller mindre 'menneskelig faktor'??

(Jeg forstår forresten heller ikke, hvorledes binomialfordelingen kan bruges i sammenhængen(?)).

  • 1
  • 2

Næh. Vi undrer os bare over hvorledes et gennemreguleret og velbeskrevet stykke ingeniørarbejde kan blive til en gang sensationsjournalistik. Hvis du mener der er ændrede arbejdsgange eller ændrede forhold, der ikke allerede er beskrevet i planerne, så lad os høre nærmere.

Lars.

Planer, der er udarbejdet for 30 - 40 år siden, har helt sikkert behov for at blive revideret.
Dels er vores tilgang til sikkerhed blevet skærpet med tiden og dels er der jo indhøstet en del erfaringer.
Alt dette fører helt naturligt til at de planlagte rutiner for vedligehold mv. med mellemrum revideres.

Det er såmænd i bund og grund blot sund fornuft.

  • 7
  • 1

Planer, der er udarbejdet for 30 - 40 år siden, har helt sikkert behov for at blive revideret.


Læs mit andet link! Det er nøje beskrevet hvorledes sikkerheden øges på de pågældende reaktorer. Altsammen planlagt mellem operatøren EDF og den regulatoriske myndighed ASN.

Vi taler om en faktor 10 bedre statistisk sikkerhed alene ved retrofit gennem aldringen. Den praktiske sikkerhed med task forces og fleksibel adgang til materiel har endnu større betydning.

Jeg spørger dig om hvilke ekstra tiltag der skulle være gavnlige eller nødvendige.

  • 5
  • 8

Mener du at risikoen for en ulykke på minimum et af 3 kk værker i løbet 40 år er 1/60.000?

- i så fald mener jeg, at risikoen (iflg. Poisson-fordelingen) er væsentligt mindre:

'Middelintensiteten' ("Lambda") for 40 år må vel være : 1/10.000 * 40/10.000 = 4 * 10^(-7);

Sandsynligheden for n ulykker er iflg. Poisson: P(n) = Lambda^n/n! * e^(-Lambda); for n = 3:

P(3 ulykker/40 år) = 6.7 * 10^(-8) - svarende til en risiko på 1/15 mio for tre ulykker i perioden.

Henvisning:

http://wiki.mitsted.dk/?page=Poissonfordeling

  • 1
  • 3

Hej Hans, Lars og andre

Jeg har forregnet mig på poisson fordelingen.

Det spørgsmål jeg har stillet er, hvis sandsynligheden for at få en gevinst i løbet af 10.000 år er p = 1/10.000, hvad er da sandsynligheden for at få tre gevinster på ca. 40 år?

Den med en gevinst på titusind år REOs argument tilbage fra 1970erne.

Fyrre år efter har vi fået tre gevinster og jeg søger svar på hvad sandsynligheden for dette er? De tre gevinster er Tre Mile øen, Tjenobyl og Fukoshima.

Og i Poission fordelingen (og Hans har ret ) får vi så p(
lambda=1/10.000, n=3)= ca. (1/60.000)^3.

Men i binominalfordelingen med parameterene b(x,n,p) = b(3,472,1/10.000) fås p = 1/60.187 og med b(3,430,1/10.000) fås p = 1/79.318 og her er n antallet af kernekraftværker i verden.

Med andre ord så svarer tre gevinster til at den samme spiller i tips får tre trettender i træk på tre uger. Det bør ikke ske. Men det sker? Er det så fordi der er mennesker involveret i proceduren?

Med venlig hilsen Peter Vind Hansen

  • 7
  • 0

Med andre ord så svarer tre gevinster til at den samme spiller i tips får tre trettender i træk på tre uger. Det bør ikke ske. Men det sker? Er det så fordi der er mennesker involveret i proceduren?

- OK, nu forstår jeg, hvad du mener! :)

Mit svar er JA: Dét kunne godt være forklaringen (forudsat, at det originale estimat så bort fra menneskelig indblanding - samt at estimatet (med dette ene forbehold) var 'korrekt').

Forklaringen kunne også være, at der er benyttet et andet kriterium for 'alvorligt' uheld: Tremile-øen er måske ikke omfattet(?); det kunne også tænkes, at 'naturkastrofer' (in casu tsunamier) ikke har indgået.

En tredje - banal - forklaring kunne være, at skønnet 'p = 1/10.000 år' simpelthen har været urealistisk lavt.

Mon ikke det er rimeligt at antage, at alle tre 'forklaringer' (og måske flere(?)) har spillet ind?

  • 1
  • 3

Det er selvsagt tilfredsstillende.
Min pointe var og er at ældre anlæg også har behov for at opdatere rutinerne for sikkerhedstjek, serviceintervaller etc., hvilket jo også er det du skriver.

At du først valgte at kalde det en shitstorm er jo noget underligt, når nu den ændrede rutine faktisk giver positive resultater.


Genlæs lige første sætning i artiklen. Her står der at alderdom er den største fare. Synes du at det er en korrekt gengivelse af situationen, når vi ved at der gennemført en masse kontrol og sikkerhedsforbedringer gennem årene? Reaktorerne er mere sikre idag end da de blev taget i brug for mere end 30 år siden.

  • 6
  • 5

Er det så fordi der er mennesker involveret i proceduren?

Occams ragekniv har en meget simplere forklaring:

REO's oprindelige sandsynligheder er grebet lige ud af luften, hvad enten det var tal de selv fandt på eller noget propaganda de slugte råt.

Men regnestykket er fundamentalt forkert, i den forstand at det medregner svineheld til værkernes pålidelighed, når det kun kigger på de tre værker hvor det faktisk gik galt.

I en rigtig risikoanalyse ville man medtage alle hændelser der bringer en reaktor udenfor en veldefineret rød streg.

Givet konsekvenserne, er det naturligt at trække stregen ved 1+1 redundans: Hvis der er mindre end 1+1 redundans tilbage inden totalhavari/nedsmeltning, regnes det som en "success".

Et eksempel på en sådan "success" er Davis-Besses gabende hul i reaktorlåget:

http://www.nrc.gov/reactors/operating/ops-...

Regner man på denne objektive måde, en standard begynderøvelse på uddannelser i risikovurdering, finder man at 1: Vi har været ret heldige en håndfuld gange og 2: Der kan forventes en "success" ca. hvert 10-20 år.

Naturligvis er det relevant og regne på heldet også, men desværre er data for tynde.

Vi kan sige med sikkerhed at vi var heldige i et tilfælde som Davis-Besse, men vi kan ikke omvendt sige med sikkerhed at vi var uheldige i nogen af de tre "store" havarier.

På TMI var procedurer ikke fulgt og operatører ikke oppe på dupperne. Det er ikke uheld, det er dårlig ledelse, sjusk og slendrian.

Chernobyl ville i forsikringssprog blive klassificeret som "kåd uagtsomhed" eller værre, det er heller ikke et uheld.

Og Fukushima blev ramt af en geologisk hændelse der var indenfor værkets overlevebare designbasis, som det viste sig at designet ikke kunne klare når det kom til stykket.

For så vidt den menneskelige faktor er det for længst slået fast at den er dybt problematisk at forlade sig på.

F.eks nåede både TMI og Fukushima at nedsmelte timer inden operatørene overhovedet mente at der var en reel risiko derfor.

  • 10
  • 3

  • 2
  • 0

I en rigtig risikoanalyse ville man medtage alle hændelser der bringer en reaktor udenfor en veldefineret rød streg.


... i forsikringssprog ....


Rapporten her giver et kortfattet men fint lille indblik i hvilke variabler forsikringsindustrien arbejder med, når de beregner risiko og præmier.

www.bee-ev.de/fileadmin/Presse/Mitteilunge...

Den giver også et hint om hvad det ville koste hvis (i dette tilfælde tyske) akraftværker selv skulle betale for ansvarsforsikring under normale vilkår ... eller måske snarere hvorfor netop atomkraftværker fritages fra dette.

  • 6
  • 2

For så vidt den menneskelige faktor er det for længst slået fast at den er dybt problematisk at forlade sig på. F.eks nåede både TMI og Fukushima at nedsmelte timer inden operatørene overhovedet mente at der var en reel risiko derfor.

Kan man konkludere denne debat derhen, at KKV - konceptet er OK, hvis man får styr på "den menneskelige faktor". Det burde man efter min mening kunne lade sig gøre med en ordentlig kvalitetsstyring. og en uafhængig inspektionsinstans.

Den "Svenske" model kunne man kigge lidt på. Det var jo faktisk det høje kvalitetsniveau der gjorde, at svenskerne registrerede Tjernobyl.

  • 3
  • 1

Kan man konkludere denne debat derhen, at KKV - konceptet er OK, hvis man får styr på "den menneskelige faktor".

Læren fra TMI og Fukushima er at i samme øjeblik der er en risiko for at der kan ske nedsmeltning, skal man antage at der er sket en nedsmeltning.

Men det vil give nogle falske positiver, hvor fuldautmatikken SCRAM'er hårdt og derved havarerer reaktoren, f.eks ved at bruge havvand som nødkøling.

Det reducerer sandsynligheden for at reaktoren nogen sinde tjener sig selv hjem igen og dermed bliver atomkraft endnu mere uøkonomisk.

  • 3
  • 3

...Eller man kan forholde sig til virkeligheden og forstå at tanke til make-up water indgår i nye reaktorer og retro fittes på ældre. Læs f.eks. beskrivelse af ASNs retro fit krav til de eksisterende reaktorer eller en beskrivelse af in-containment water i EPR.

@Lars A. Den er jeg med på.
Alene tanken om, at automatikken "scram'er" vil jo nok motivere/ skræmme ledelsen til at sikre, at kvalitetsstyringen er i top og ikke "files lidt".

Tanken om at sende "beten" til ejere og ledelse, i stedet for i hovedet af sagesløse borgere fascinerer mig.

  • 2
  • 0

Alene tanken om, at automatikken "scram'er" vil jo nok motivere/ skræmme ledelsen til at sikre, at kvalitetsstyringen er i top og ikke "files lidt".


SCRAM betyder bare at reaktoren nødlukker. Uplanlagte stop sker gennemsnitlig lidt under 1 gang per år. Reaktorerne er designet til det.

Poul-Henning har bildt sig selv ind at det ødelægge reaktoren, fordi reaktoren skulle overhede grundet de få første sekunders henfaldsvarme. Den holdning kræver både fantasi, en stor dosis uvidenhed og et brud med naturlovene.

Under effektdrift holdes primørløkkens vand under et tryk og flow der forhindrer filmkogning og kavitation ved varmetransporten fra fuel cladding. Kølepumperne opgave er her essentiel for at overholde den driftbetingelse. Deres pålidelighed er øget ved påmontere svinghjul. Forsyningen til pumperne kan kortvarigt ophøre uden at det skaber filmkogning, da svinghjulenes inerti er nok til, kortvarigt, at forhindre filmkogning og kavitation selv ved 100% effekt.

Ved et SCRAM falder effekten momentant til ca. 7%, herefter er den eksponentielt aftagende. Selvsamme pumpeinerti er således til rådighed, men kølebehovet er langt mindre.Det er således ikke et spørgsmål om Poul-Henning tager fejl, det er et spørgsmål om hvor mange dekader han skyder ved siden af.

Og hvem ville også acceptere en sikkerhedsmanual der foreskriver at havvand skal ind i en reaktor? Havvand er udefineret og ukontrolleret, både kemisk og fysik. Man hælder ikke bare et ukendt produkt ind i en varm reaktor, der vil både ske aflejringer, tilstopning og stødkogning af alverdens ting med ukendte partialtryk.

Af samme grund foreskriver manualerne boronvand, gerne delvist afgasset og i kedelvandskvalitet.

  • 5
  • 5

SCRAM betyder bare at reaktoren nødlukker. Uplanlagte stop sker gennemsnitlig lidt under 1 gang per år. Reaktorerne er designet til det.

Sidst jeg læste en manual for en atomreaktor (stadig kørende) var der ca. 20 SCRAM scenarier der ville gøre genstart umulig, ca. 100 hvor genstart ville kræve mere en et års nedetid og jeg talte slet ikke hvor mange der ville kræve en måneds nedetid.

Hvad har du læst Lars ?

  • 7
  • 5

Sidst jeg læste en manual for en atomreaktor (stadig kørende) var der ca. 20 SCRAM scenarier der ville gøre genstart umulig, ca. 100 hvor genstart ville kræve mere en et års nedetid og jeg talte slet ikke hvor mange der ville kræve en måneds nedetid.

Du formår ikke at skelne mellem drift og sikkerhed. Kravet om fungerende sikkerhed er ubetinget, muligheden for drift er betinget. Eksempelvis er kernekraftværker i jordskælvsområder ofte nede i år eller måneder fordi reparationer og inspektioner er betinget for drift.

Hvis du stædigt holder fast i dine påstande så vi os en manual der tillader at SCRAMs tilsidesætter fungerende sikkerhed.

Hvad har du læst Lars ?

Mere end dig tydeligvis. Jeg har også læst og forstået NUREG-reguleringerne for f.eks. Watts Bars egenforsynede brintrekombinatorer. Det burde du også gøre og rette din shitstorm-blog der antyder at sikkerhedsproblemer. Kan du selv finde den eller skal du have hjælp?

  • 6
  • 11

Der er ingen tvivl om at Lars ved en masse om akraft. Det er heller ikke tvivl om at han er enormt partisk til fordel for akraft og fører sig frem som om han er en højt betalt ekspert på emnet. Det er han jo ikke, i hvert fald højt betalt her i debatten. Hvor har han sin viden fra? Uddannelse? Proffession? Netsurfing? Det har oplyser han ikke.

Han mener åbrnbart at man bare skal tage hans ord for gode varer, for han fremlægger jo stort set aldrig dokumentation for sine oplysninger - alternativt dokumentation for hans professionelle kvalifikationer.

Når han påstår noget viser det dig ofte at være hans helt egne fortolkninger af informationer som han iøvrigt ikke vil oplyse om. Læs rapporten siger han. Det står der. Hvad det faktisk står er ikke til at vride ud af ham.

Uforskammet debatform. Lars er i det det hele taget en uforskammet mand. Måske er han tosset. Der er jo så mange tosser ifølge ham selv så hvorfor ikke ham?

  • 12
  • 6

Svar det er han ikke ene om Søren.Vidende mennesker har deres holdninger baseret på viden og det er da legalt for dem at udtrykke dette så kort som muligt.......til forskel fra andre der skriver en masse ord om emner der afslører manglende viden og som alligevel ikke fører til en forståelse hos modparten :)

  • 6
  • 9

Her på debatsiderne bør det efter min mening være overordnede holdninger, der skal frem.

Meninger og holdninger som ikke er begrundede har ingen interesse i en debat. Hvad kommer det nogen hvad du mener om hint og dette hvis du ikke forklarer hvorfor du mener det.

En debat handler om at fremlægge og begrunde sine synspunkter og at få dem afprøvet i dialog med andre.og eventuelt men ikke nødvendigvis at nå frem til.konsensus

Meninger uden begrundelse hører hjemme i en folkeafstemning. men ikke en debat.

  • 10
  • 5

.......gamle a-kraftværker der kræver eftersyn og opjusteringer!

Men som Lars skriver om det emne tråden handler om, så er sikkerheden væsentligere end produktionen, hvis jeg har forstået ham ret.
Hvilket betyder at man adskiller og udskifter før end tingene harvarerer, i stedet for "If it work, dont fix it" gør man faktisk det modsatte :)

  • 4
  • 4

Lyder meget lavt, så jeg tænker du har link til den information og kan redegøre for om det er best in class eller rekord for et enkelt land eller rekord for en enkelt reaktor type eller om det er rekord for et enkelt driftsår for en enkelt reaktor type i et enkelt land.


Øhm ja, jeg kan da godt dokumentere det åbenlyse og kendte faktum at kernekraftindustrien har formået at optimere drift og mindske SCRAM-frekvensen. Det har de gjort med bedre reaktorudrustning og fokus på human factors. Tendensen siden 1990 er meget klar. Reaktorerne er ældet med ynde.
http://www.wano.info/Documents/PI%202014%2...

Måske burde du i stedet stille krav om dokumentation fra professionelle misinformers som Mycle Schneider?

  • 3
  • 6

Tak Lars

Til dem som har lavet thumps down vil jeg lige gøre opmærksom på at tallene er hurtige at overskue og der indsamlet tal worldwide og at tallene er meget tæt på at omfatte samtlige kommercielle reaktorer i verden.

Jeg kender intet til Mycle Schneider.

  • 1
  • 1

Fokus på ældning af reaktorer er ikke pludselig blevet et nyt område, som artiklen lader det forstå.

Aldring af komponenter er både ud fra et drifts- og sikkerhedsmæssigt synspunkt vigtig og har været det fra starten af.

Især har svejsepunkter i rør- og reaktortank, ståltyper, strålingsudsatte dele, indeslutningens integritet, ventil og pumpe-dele været målet for mange IAEA-standarder i tidens løb.

Nye områder er siden føjet til, når disse dukkede op, som fx desintegration af glasuldsisolering og efterfølgende tilstopning af riste i kølesystemet på Barsebäck for mange år siden viste, at der var behov for standard check her også.

Eftersom der generelt er stor forskel på mængden af radioaktive materialer mellem forsknings- og kernekraftreaktorer, så har der været mere strikse IAEA og myndighed-tjek- og udskiftningkrav for kraftreaktorerne, og det medfører, at førstnævnte lakker mere efter i aldring ift kk-reaktorerne, hvilket i virkeligheden må være baggrunden for artiklen her, som jeg ser det.

Faktisk er det sådan, at fx mange systemer i de svenske reaktorer (i drift) i "alder" er "yngre" end nogle af de yngre kk-reaktorer, fordi de blev udskiftede til nyere modeller/teknikker.

Kender ikke hr Mycle, googl ham...

  • 2
  • 7

Jeg kender intet til Mycle Schneider.


Han er forfatteren til denne her shitstorm. For Mycle handler det om at antyde aldersproblemer på kernekraftværkerne Fessenheim, Thiange og Doel.

Poul-Henning har også deltaget i shitstorm-løjerne mod reaktorerne ved Doel. "Ifølge kilder" skulle disse reaktorer være farlige, men det blev afvist af et internationalt ekspertpanel efter meget konservative antagelser, destruktive tests på legeringen og ikke-destuktive nyudviklede ultralydsundersøgelser. Alt sammen dokumenteret hos belgiske FANC.

De nyudviklede metoder til reaktortests har betydet at sikkerhedsmarginen nu bedre kan eftervises for alle øvrige reaktortanke.

  • 3
  • 8

Lars Andersen

Selvom teknikerne på alle eksisterende KK værker har vredet stedse mere energi ud af deres kraftværker, så er det jo en kendsgerning at aldringsprocessen svækker dele af et KK værk, der ikke kan udskiftes uden større udgifter.

Kunsten er at holde øje med disse dele, dels for at undgå egentlige nedbrud og dels for at planlægge kommende vedligehold rationelt eller alternativt indlede dekommissionering.

Udover disse eksempler på aldersbetingede problemer, så er der jo også mange design principper som man senere har udviklet som man gerne vil implementere. Fx kører alle KK værker med opdaterede kontrolstationer og sensorer. Af umulige ønsker kan man forestille sig bedre terrorist beskyttelse.

Artiklen er ikke et eksempel på shitstorm uanset at det er Mycle Schneider, der udtaler sig.

  • 9
  • 1

Okay, kom selv med din dokumentation, hvis min ikke er tilfredsstillende/upartisk/korrekt?!

Jamen Louise, du har jo overhovedet ikke fremlagt skyggen af dokumentation. Kun meninger. Du nedgør manden, måske berettiget, men man kan jo ikke konkludere noget på det grundlag du lægger frem.

Men man kan konkludere at hvis du har ret, så er der en masse mennesker og organisationer der bliver taget ved næsen - som det fremgår af hans omfattende levnedsbeskrivelse. Eller også at du bare er vildt forudindtaget. Men det kan vel ikke være rigtigt. Jeg gætter da på at du er 100% objektiv og saglig i disse forhold. Så du har nok et overbevisende grundlag for dine alvorlige beskyldninger og bør derfor også indvie os i dem.

  • 7
  • 4

Alene det at man efterspørger en persons credentialer, er det en "alvorlig beskyldning", I think not. Og derefter finder to impartielle links på manden og hans udgivelser, er det ikke nok dokumentation? Hvad mangler?

  • 3
  • 6

Opgiv ham Louise, han påviser ikke hvor han mener fejlene er i dine link, men taler ned til dig(som til alle andre), for han er for fin til at levere det han beder andre om.........for en måned eller to siden blev han så arrig at proklamerede at han aldrig mere ville skrive indlæg her mere ......og vi andre åndede lettet op.....men heller ikke det holdt længe desværre :)

  • 5
  • 7