Gamle hajer med medietække og Stephen Hawking på besøg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gamle hajer med medietække og Stephen Hawking på besøg

Illustration: MI Grafik

I sidste uge noterede jeg, at den videnskabelige danske topnyhed var Eske Willerslevs omskrivning af historien knyttet til de første amerikanere. Det var dog en anden dansk forskningshistorie, der tog både den danske og verdenspressen med storm.

Denne grønlandshaj er genudsat fra forskningsskibet Sanna. (Foto: Julius Nielsen) Illustration: Julius Nielsen

I en artikel i Science berettede ph.d.-studerende Julius Nielsen fra Marinbiologisk Sektion, Biologisk Institut ved Københavns Universitet, at grønlandshajen er verdens længstlevende hvirveldyr.

I sidste uge anede Julius Nielsen intet om den opmærksomhed, der ville tilkomme hajen og hans forskning, men allerede mandag fik Julius Nielsen de første opkald fra videnskabsjournalister verden over.

Allerede samme dag vidste alverdens videnskabsjournalister nemlig via Sciences kommunikationstjeneste, at artiklen ville komme i fredagens udgave af det førende videnskabelige tidsskrift - men der var forbud mod at omtale historien før torsdag kl. 20.00 dansk tid.

»Vi fik den første henvendelse fra USA Today, så kom et estisk nyhedsmagasin, og vi tænkte, 'den tager vi da også lige',« fortæller Julius Nielsen på bagkant af ugens oplevelser.

Men de følgende dage var han nærmest konstant i telefonen med journalister fra hele verden.

Science havde til videnskabsjournalisterne skrevet, at grønlandshajen lever i mindst 400 år. Det var ifølge Julius Nielsen stærkt forsimplet. Forskernes metode kunne kun sige, at hajen med 95 pct. sikkerhed var ældre end 272 år. De havde godt nok i deres artikel rapporteret alderen som værende 392 +/- 120 år. Og det er nok herfra, de 400 år er hentet.

Julius Nielsen beretter, at han måtte bruge mange ressourcer på at fortælle, at forskningen ikke viste, at hajen var 400 år gammel.

Det ærgrer ham noget, at Science på den måde oversolgte historien, for det var efter hans mening en lige så god historie at berette, at den med en alder på mindst 272 år er verdens ældste kendte hvirveldyr.

Julius Nielsen mener, det mest glædelige ved medieomtalen er, at den forholdsvis ukendte grønlandshaj nu har fået den opmærksomhed, den fortjener.

Når det blev en nyhed, der gik verden rundt, så skyldes det nok, at der er tale om en dyr, som vi alle kan forholde os til. Samme opmærksomhed tilkom nemlig ikke en musling, som beviseligt er 507 år gammel, da den blev beskrevet i en videnskabelig artikel for få år siden.

Hvis Julius Nielsen og de øvrige forskere ikke skrev deres artikel for at få den store medieopmærksomhed, kan man spørge, hvad der så egentligt var deres hovedbudskab over for andre forskere?

Hertil forklarer han, at der længe blandt eksperter har været en formodning om, at grønlandshajen kunne blive flere hundrede år, men der var ingen sikker evidens herfor. Den er nu fremskaffet.

»Desuden har vi gerne villet fortælle, at den metode, vi bruger med at undersøge øjenlinsen, er meget anvendelig - også i andre sammenhænge. Tænk, hvis vi havde haft mulighed for at undersøge øjenlinser fra dyr fanget mange år tidligere,« siger han.

Julius Nielsen har præsteret god, gedigen forskning. Det kan godt være, at den store medieomtale kom som en overraskelse for ham. Men da Science først havde åbnet for posen, og da hajer og Arktis er godt stof, lå det næsten i kortene, at det måtte gå, som det gik. Ros til Julius Nielsen for at holde fast i hovedbudskabet i en helt usædvanlig uge i hans forskerliv.

Ugens mystik

Hajforskningen var drevet nysgerrighed, og der er ikke noget, der er bedre end mystik til at drive nysgerrigheden.

I betragtning af, at mange naturkonstanter kendes med høj præcision, var det en overraskelse, at helt nye præcisionsmålinger for næsten fire år siden viste, at protonen var mindre end hidtil målt og antaget.

De samme forskere bag den måling berettede i ugens løb, at deuteronen, som er kernepartiklen i deuterium (tung brint) bestående af en proton og en neutron, også er mindre end antaget. Det gør kun mystikken større, mente de samme forskere.

Årsagen hertil er ikke kendt, men et eller andet er der tilsyneladende galt - enten i modeller eller i bestemmelse af andre naturkonstanter.

Det er ikke noget, som har den store praktiske betydning, men en forklaring på fænomenet kan måske vise sig interessant. Og hvem elsker ikke lidt mystik i tilværelsen?

Næste uges store besøg

Den helt store begivenhed i næste uge er Stephen Hawkings besøg i Danmark, hvor han bl.a. skal give et foredrag i DR Koncerthuset på Amager. Billetterne blev lynhurtigt revet væk, så nu bliver foredraget tilmed transmitteret til en række biografer landet over.

Stephen Hawking skal tale om Quantum Black Holes. På sin hjemmeside forklarer Hawking, at alle hans foredrag er lavet på forhånd og befinder sig på en disk, hvorfra han kan sende sætning for sætning til sin stemmemaskine. Ifølge denne beskrivelse er det altså ikke ren playback, man kommer til at opleve, men et meget velforberedt foredrag, hvor der ikke er plads til improvisationer.

Foredraget i København vil nok minde en del om tidligere foredrag om sorte huller, Hawking har holdt.

Men han vil uden tvivl komme ind på den nyeste forskning, der knytter sig til det såkaldte informationsparadoks omkring sorte huller, hvor kvantemekanikken og den generelle relativitetsteori giver helt forskellige svar på den fordampning eller stråling, der udsendes fra sorte huller.

Jeg forventer dog ingen store nyheder fra mesteren udi sorte huller, som vi ikke allerede har omtalt, men som event bliver det svært at overgå. Stephen Hawking skal nok blive modtaget med bragende bifald. Han må bare ikke skuffe, lader holdningen til at være. Sikke et pres at have på sig.

Kan Steinhauer skaffe Hawking en Nobelpris?

Stephen Hawking beskrev i 1975 teoretisk strålingen fra sorte huller, som i dag kaldes Hawkingstråling - og nogle gange Bekenstein-Hawking-stråling for den israelske forsker Jakob Bekensteins bidrag.

Mange mener, at det er en opdagelse, der er en Nobelpris værd, men ligesom Peter Higgs måtte vente i næsten 50 år på en eksperimentel bekræftelse af partiklen, der bærer hans navn, og dermed sin Nobelpris, så har Hawking også ventet og ventet. Jakob Bekenstein er desværre ude af billedet til en Nobelpris, han døde sidste år.

En form for eksperimentel bekræftelse er nu kommet fra en anden israelsk forsker, der har lavet et akustisk system, der er helt analogt til de sorte huller i universet, og observeret en stråling, præcis som Hawking beskrev det.

Den videnskabelige artikel herom fra Jeff Steinhauer blev offentliggjort i ugens løb i Nature Physics. Men man kan alligevel dårligt kalde det ugens nyhed, for artiklen var allerede tilgængelig via preprintserveren arxiv.org i april. Dengang spekulerede ikke mindst den britiske presse på, om Steinhauers forsøg kunne være den eksperimentelle bekræftelse, der kunne skaffe Hawking en Nobelpris.

I år bliver det i hvert fald ikke. Processen med at finde årets nobelprismodtager, som offentliggøres i begyndelsen af oktober, er langt fremskreden og bliver ikke ændret af Steinhauers eksperiment. Rent faktisk tvivler jeg også på, at denne form for indirekte bekræftelse vil være noget, som nobelpriskomiteen vil lægge afgørende vægt på de kommende år.

Forskervæddemål bliver afgjort på mandag

Andre forskere kan til gengæld se frem til en pris i næste uge - og tilmed i Danmark.

I 2000 indgik en række fysikere et væddemål ved en konference på Niels Bohr Institutet, der angik, om såkaldt supersymmetriske partikler ville blive fundet ved med Large Hadron Collider (LHC) ved Cern inden 2010.

Kort fortalt er supersymmetri en på mange måder tiltrækkende teori, som giver en logisk og nogle vil sige smuk forklaring på, hvordan verden hænger sammen på det mindste niveau. Men immervæk en teori, som aldrig har set skyggen af eksperimentel evidens.

Nu blev LHC udsat for en række uheld i opstartsfasen, så i 2011 blev de samme fysikere enige om, at væddemålet i stedet skulle afgøres i 2016.

Som vi flere gange har skrevet, er ingen supersymmetriske partikler fundet endnu, og på en ny konference, der afholdes i disse dage på Niels Bohr Institutet og Videnskabernes Selskab, er der derfor lagt op til, at taberne skal medbringe en god flaske cognac - til en pris af mere end 100 dollars - til vinderne. Også her vil Stephen Hawking i øvrigt være til stede.

Blandt taberne er flere fremtrædende fysikere af den yngre generation som Nima Arkani-Hamed fra Institute for Advanced Study i Princeton, USA og Emil Bjerrum-Bohr fra Niels Bohr Institutet. På vindersiden finder man bl.a. den ældre generation i form af den hollandske nobelprismodtager Gerard ‘t Hooft og Holger Bech Nielsen fra Niels Bohr Institutet.

Længe leve erfaringen, kunne man mene. Men i et tilsvarende væddemål om 1.000 dollars beretter New Scientist dog, at den ældre generation i form af nobelprismodtageren Frank Wilczek fra Massachusetts Institute of Technology har tabt til den yngre generation i form af Garrett Lisi, der er kendt for at dele sin tid mellem forskning og surfing.

Så supersymmetri er måske ikke et generationsspørgsmål -men kom ikke og sig, at forskning ikke kan have store personlige konsekvenser.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først