Gamle danske IC2-tog solgt til rumænsk jernbaneselskab
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gamle danske IC2-tog solgt til rumænsk jernbaneselskab

Rettet kl. 12:50. Den rumænske togoperatør Astra Vagoane Calatori udvidede i slutningen af oktober sin flåde af rullende materiel med tre tog.

Og nærlæser man det rumænske transportmedie Club Feroviar, kan man se, at vi har at gøre med DSB's IC2-togsæt, hvor tre blev kørt ud af landet i løbet af sommeren.

Læs også: DSB sælger IC2 - uden garanti

Nu er de malet gule og grønne og klar til at transportere rejsende rundt i Rumænien og de omkringliggende lande.

Her er en video af det første rumænske IC-2, der forlader remisen i nye klæder:

»Et ulykkeligt kapitel«

Aftalen med DSB var, at Astra Trans Carpatic i første omgang købte tre togsæt, og så indkøber de resterende 12, hvis de første virker og kan godkendes af de rumænske myndigheder til togdrift - en betinget købsaftale. DSB oplyser, at der indtil videre kun er købt tre tog.

Da IC2-togene blev taget ud af drift i Danmark, havde de 2.992 kilometer mellem hvert tekniske problem i 2016. Til sammenligning præsterede IC3-togene 48.217 kilometer.

Udfasningen af IC2-togene (og enkelte IC4-tog) blev dengang betegnet af DSB som enden på »et ulykkeligt kapitel i DSB's historie, som IC4- og IC2-togene er udtryk for«.

Rettelse: Det fremgik tidligere af artiklen, at IC2-togene allerede var begyndt at køre. DSB har sidenhen gjort opmærksom på, at det ikke er tilfældet, og at der indtil nu kun er købt tre tog. Ligeledes er indretningen ej heller ændret nævneværdigt.

Tog

Der mangler information i denne artikel.
Hvad får journalisten til at konkludere at de nu tilsyneladende kører problemfrit ?
Har de rumænske jernbaner leveret nogle data om deres MDBF ?
Hvis de har så hit med data.

  • 16
  • 2

Hej Lars

Vi har ikke så meget mere end det lige nu. Men vi har et par rettelser efter at have talt med DSB. Mht problemfri kørsel: Det rumænske selskab købte to med option på flere, såfremt togene kører som ønsket. Og siden de nu bestiller 12 mere, går vi ud fra at de to første kører. Men det er sandt - vi har ikke kørselsdata fra de to tog, der kan dokumentere holdbarheden i godkendelsen fra de rumænske myndigheder. Derfor skriver vi også "tilsyneladende".

mvh Henrik Heide
Redaktionschef

  • 8
  • 0