Gamle altaner med skjulte fejl risikerer at kollapse under ejerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gamle altaner med skjulte fejl risikerer at kollapse under ejerne

Illustration: Lars Bech

Altanejere landet over er på mange måder ladt i stikken. På baggrund af analyser af et altankollaps i Nykøbing Falster peger Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) på, at der kan være en alvorlig risiko forbundet med betonaltaner med indstøbte bærejern bygget i perioden 1900 til 1950. En periode, hvor der ifølge historiekyndige arkitekter er opført tusindvis af altaner, og denne type altaner var gængs byggeskik.

Men at tage hånd om problemerne kan blive svært for ejerne. For det første skal de være klar over, at de har en risikobehæftet altan, og her kan Trafik- og Byggestyrelsen på nuværende tidspunkt ikke hjælpe, da de ikke kan identificere, hvilke altaner der er i risikogruppen.

For det andet kan problemerne være svære at få øje på for menigmand, og fagfolk opfordrer derfor til regelmæssige inspektioner foretaget af byggesagkyndige – hvilket kan være dyrt.

»Da en far ringede til mig og spurgte, om han kunne lade sin 14-årige søn gå ud på én af de her altaner, svarede jeg: ‘Det vil jeg ikke sige, du kan. Ikke uden at få den nøje undersøgt først’,« siger adjungeret professor ved SBi Jørgen Nielsen.

Sammen med kollegaer fra SBi står han bag undersøgelserne af den 68 år gamle altan på Falster, der kollapsede i juli. Skjult for det blotte øje var denne altans bærende jern korroderet så voldsomt inde i murværket, at både sider og krop på jernprofilet var ædt op af rust, og altanen havde mistet sin bæreevne.

»Ejere, der har en 70, 80 eller 90 år gammel bygning med altaner båret af jernprofiler, der stikker ind gennem en hulmur – de kan ikke føle sig rolige,« mener Jørgen Nielsen.

Uro på Stilledal

På den ellers så fredelige vej Stilledal i Vanløse ved København føler andelsforeningen A/B Damsøvænget sig nu heller ikke helt rolig ved sine altaner fra 1938. Her har rådgivere fra ingeniørfirmaet Gaihede A/S fundet alvorlige skader på 38 ud af 100 altaner. Særligt slemt står det til med én af altanerne, som er blevet lukket for brug. I modsætning til altanen på Falster skjuler denne altan ikke sine defekter:

»Betonen er gået løs over de rustne bærejern, så de er blevet blotlagt. Revnedannelsen er sket omkring nogle ældre reparationer, man har foretaget,« fortæller holdleder og bygningskonstruktør i Gaihede A/S Jeppe Blohm Nielsen og peger fra lejligheden ud på altanen, hvor der er frit udsyn til de bærende udligger­jern, som engang var indstøbt i altanen, men nu viser deres rustne kroppe frem.

Jeppe Blohm Nielsen er rådgiver hos Gaihede A/S og har rådet A/B Damsøvænget til at få udskiftet samtlige af boligforeningens altaner. Han udpeger betonrevner i flere altaner og demonstrerer, hvordan rustflager enkelte steder falder af de tærede bærejern blot ved berøring. (Foto: Lars Bech) Illustration: Lars Bech

På et af de yderste jernprofiler er den øverste del, overflangen, rustet bort, på samme måde som ved altanen i Nykøbing Falster. Og selvom Jeppe Blohm Nielsen ikke tør udtale sig om omfanget af korrosion på det skjulte jern inde i murværket, kan han godt se parallellerne til den kollapsede altan:

»Problemet bliver større, des tættere man kommer på murværket i denne sag,« forklarer Jeppe Blohm Nielsen, som med sin rådgivning har fået A/B Damsøvænget til at træffe beslutning om at erstatte alle altaner med nye.

Ejere har et problem

Når A/B Damsøvænget har fulgt fagfolkenes råd og taget hånd om altanerne i deres forening, har de blot gjort, hvad de som ejere har pligt til. Ifølge Bygningsreglementet er det nemlig bygningsejerens ansvar at lave forsvarligt vedligehold af altaner.

Spørger man Jørgen Nielsen, vil det i mange tilfælde dog være umuligt for indehavere af den risiko­behæftede altan at kende til defekter, hvis ikke de har professionelle fagfolk til at undersøge altanerne. Særligt når der som ved ejendommen i Nykøbing Falster ikke er synlig grund til bekymring:

»Vi har ikke kunnet finde nogen grunde til, at den bygning skulle være særligt udsat, og vi ved, at der er en hel del af disse altaner, og derfor står ejerne af den her type bygninger jo med et problem. Og vurderingen er så kompliceret, at de normalt ikke vil have indsigt til at klare det selv,« siger Jørgen Nielsen, som dog opfordrer til, at bygningsejere altid holder øje med revner og rustudfældninger på betonen.

Men når der ikke blinker rustrøde alarmlamper på alle altaner i farezonen, er ejere nødt til selv at identificere, hvorvidt der hænger altaner af den usikre konstruktionstype på hans bygning.

Af samme grund har Trafik- og Byggestyrelsen bedt GTS-instituttet Force om at få klarlagt problemstillingen, så det på sigt er muligt at vejlede bygningsejere:

»Vi vil gerne kunne slutte af med at lave en form for beskrivelse af, hvad det er for en type altaner der er tale om. Hvad kunne der være af tegn på, at der er problemer med de her altaner, og hvordan kan man undersøge nærmere, om der er noget galt med ens egen altan,« siger Charlotte Micheelsen, chefkonsulent i styrelsen ved Center for Byggeri og Anlæg, og fortsætter:

»Vi skal selvfølgelig bredt ud med den her vejledning til bygningsejere, til brancheorganisationerne og kommunerne. Vi har en bred tilgang til branchen, når vi har sådan nogle tilfælde som det her.«

Det handler om oplysning

Tilbage ved A/B Damsøvænget mener Jeppe Blohm Nielsen også, at det er vigtigt, at problemerne med de gamle betonaltaner kommer frem i lyset.

»Jeg tror, den største udfordring bliver at få problemet ind i bevidstheden hos bolig-, andels- og bygningsejerne,« siger Jeppe Blohm Nielsen og sammenligner med den indsats, der har været for at udfase skadelige stoffer som asbest og PCB i byggeri.

På Stilledal blev skaderne på den nu lukkede altan først opdaget, da en ny ejer fjernede en belægning, som den tidligere ejer havde lagt ud på altanen. Af samme grund har Jeppe Blohm Nielsen frarådet alle beboere i andelsforeningen at have tæpper, træfliser eller lignende belægning på deres altaner:

»Det dur ikke at pakke tingene ind. Hverken teknisk eller kommunikativt,« siger Jeppe Blohm Nielsen og efterlyser bedre oplysning om faresignaler og vedligehold.

Sæt penge af til vedligehold

Ordentligt vedligehold kræver vejledning, og Jeppe Blohm Nielsen opfordrer derfor alle bygningsejere til at afsætte midler til at lave om ikke årlige, så regelmæssige eftersyn af ældre betonaltaner:

»Man bliver nødt til at have det her in mente, når man som bygningsejer planlægger sit kommende budget for bygningsvedligeholdelse,« siger rådgiveren fra Gaihede A/S, der ikke mener, at omkostningerne til et almindeligt eftersyn er store.

Er man derimod nødt til at bryde murværket op for at undersøge de indre dele af jernkonstruktionen, kan eftersyn af en ejendom ifølge Teknologisk Institut koste mellem 30.000 og 60.000 kroner.

Jørgen Nielsen er af samme overbevisning som Jeppe Blohm Nielsen. Som udgangspunkt ser han et behov for, at alle relevante bygningsejere bliver oplyst om, at de har et problem, hvorefter Jørgen Nielsen forventer, at enhver bygningsejer vil få undersøgt sin ejendoms altaner uanset prisen:

»Det koster ham selvfølgelig nogle penge, men det er dog et spørgsmål om liv eller død, han står med ansvaret for.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten