Gale nordmænd? Indsætter to-personers elbil som taxa

Som det eneste folkeslag i Europa har nordmændene fundet på at indlemme en Tesla Roadster i hovedstadens taxi-flåde.

Det smarte ved denne umiddelbart ikke særligt indlysende ide er, at Oslo Taxis kunder om kort tid får mulighed for at køre uden om myldretidstrafikken - via det såkaldte kollektivfelt reserveret bl.a. til elbiler - i en miljørigtig elbil som accelererer fra 0-100 km/h på blot 3,7 sekunder og som ikke udleder skadelige partikler i det umiddelbare bymiljø.

Producenten bag Tesla Roadster bryster sig af at have elbilen med den længste rækkevidde for en elbil - 340 kilometer på en enkelt opladning.
Og ifølge Tesla er Roadster den eneste elbil, som på nuværende tidspunkt kan leve op til taxi-branchens omfattende krav: Kombinationen af miljørigtig kørsel, tilstrækkelig rækkevidde og hurtig opladning er ifølge Tesla den helt rigtige, hvis en elbil endelig skal kunne klare den hårde most som reel hyrevogn i en storby.

Kombinationen af hyrevogn og kun et ledigt sæde til betalende gæster ser producenten så lige bort fra i denne sammenhæng.

»For os er det vigtigt at taxi-vognmænd får mulighed for at opleve, lade og køre med en elbil gennem en normal arbejdsdag,« siger Svein-Erik Marø Ovesen, koncernchef i Oslo Taxi i en pressemeddelelse.

Teslas nordiske chef, supplerer:

»Norge er det perfekte testland. Her er barsk vejr, krævende veje og lange afstande mellem byerne. Hvis en Roadster kan benyttes som taxi her, så kan den klare det over hele verden,« forklarer Esben Pedersen.
Prisen på en Tesla Roadster begynder ved 800.000 kroner. Tophastighed: 203 km/h.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

er det med et sæde så stort et problem, syntes ofte jeg foran banegården man ser EN person stå ind i en taxa..

Jeg ville som Vognmand være mere bekymret for det meget sparsomme bagagerum..

men håber da at ing.dk følger op på hvordan den klare sig i driften..

  • 0
  • 0

Var der ikke et Københavnsk taxaselskab som også i en CO2 rus talte om at indsætte elbiler? Jeg har ikke hørt om det siden.

  • 0
  • 0

Var der ikke et Københavnsk taxaselskab som også i en CO2 rus talte om at indsætte elbiler? Jeg har ikke hørt om det siden.

Jeg har kørt i et par el-bil taxaer i Odense. En af gangene havde jeg en snak med chauførren, og han var meget tilfreds. Han skulle vænne sig til at planlægge opladninger, og kunne ikke tage de kunder der ville på rigtig lange ture, men han havde haft det hårdt en uge hvor han pga. noget planlægningsrod skulle køre en af kollegernes dieselhakkere.

For ham virkede det i hvert fald fint med el-taxa. Hvordan økonomien i det ser ud ved jeg ikke noget om. Det var noget selskabet gjorde som forsøg.

  • 0
  • 0

Nu ved jeg ikke hvordan det er i Norge, men i Danmark er en stor del af vognmandens forretning at være brugtvognsfohandler, hvor fidussen er at man køber en bil uden afgifter som du så senere kan sælges på lige fod med brugte biler med afgifter og dermed kan de sælge den brugte bil for mere end de købte den til som ny.

Ved en afgiftsfritaget el-taxi mister vognmanden vel denne gevinst.

  • 0
  • 0

Det er sådan, at de første 230.000 er afgiftsfri derefter betales der 70% af resten plus moms. Det er mange år siden, at taxavognmændende tjente penge på salg af deres biler. Kender en vognmand der for nogle år siden tabte 300.000,- på 2 mercedes`er.

  • 0
  • 0

Det er sq længe siden at vognmændene tjente på den forretning. I dag der er de heldige hvis at det går lige op og er der den mindste ris/bule etc på bilen så taber de nærmest penge på det.

  • 0
  • 0

Med de priser det koster at køre taxa, synes jeg det er helt i orden, at de ikke kan tjene på at sælge en taxa. I alle andre brancher regner man med at det koster at have et produktionsapparat. Men som sædvanlig når skatter og afgifter kommer ind i den grad som herhjemme, så kan alt ske.

Er der i øvrigt ikke et krav herhjemme angående antallet af passagerer der skal være plads til.

  • 0
  • 0

I realiteternes verden, afskriver taxivognmænd på deres produktionsapparat, sådan sådan som alle andre også gør det på produktionsmidler. Det er snart mange år siden man kunne ernære sig som brugtvogns-forhandler. Inden 2009 kunne man godt tjene extra ved at sælge en brugt taxi dyrere end den var indkøbt. Det er for længst historie. Der er eksempler på at vognmænd har måttet afskrive 10.000 kr. - pr. måned! Altså pr. bil!

Udover de ændrede afgiftsregler, er branchen også pålagt at køre i meget energi-besparende køretøjer. Og dette lægger låg på hvor 'ekstravagante' køretøjer der kan indregistreres til taxikørsel.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten