Galaksehob får astronomer til at revurdere Universets ungdom
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Galaksehob får astronomer til at revurdere Universets ungdom

Astronomerne har fundet en gammel galaksehob, som er forbavsende ung, sammenlignet med nyere galaksehobe.

Galaksehoben befinder sig 11 milliarder lysår borte og blev dannet i universets ungdom, eller blot nogle få milliarder år efter Big Bang. Den ligner til forveksling de yngre, store galaksehobe, som ses i universet i dag.

Hidtil har astronomer antaget, at sådanne modne galaksehobe var meget sjældne i det tidlige univers, men de nye opdagelser kan betyde, at teorierne om det tidlige univers skal revideres. Det kan være, at sådanne galaksehobe er faldet til ro langt tidligere, end hidtil antaget.

Klumpens svage røde objekter til højre for midten i dette billede er den fjerneste modne galaksehob, man kender. (Foto: ESO/NOAJ/Subaru/R. Gobat) Illustration: ESO/NOAJ/Subaru/R. Gobat

Ved hjælp af en lang række teleskoper på Jorden og i rummet, herunder ESO's Very Large Telescope Paranal-observatorium i Chile, har man opdaget og målt afstanden til den fjerneste modne galaksehob, der endnu er fundet.

Selv om vi ser denne hob, som den så ud, da universet var yngre end en fjerdedel af sin nuværende alder, minder den overraskende meget om galaksehobe i det nuværende univers.

Dr. Raphael Gobat fra Commissariat à l'Energie Atomique i Paris og leder af undersøgelserne siger i ESO's pressemeddelelse:

»Vi har målt afstanden til den fjerneste modne galaksehob, der nogensinde er fundet. Det overraskende er, at når vi kigger nærmere på denne galaksehob, ser den ikke ung ud - mange af galakserne er faldet til ro og ligner ikke de stjernedannende galakser, der normalt ses i det tidlige univers.«

Tunge galaksehobe er sjældne i det tidlige univers

Galaksehobe er de største strukturer i universet, der holdes sammen af tyngdekraften. Astronomer regner med, at disse galaksehobe vokser med tiden, og at tunge galaksehobe derfor vil være sjældne i det tidlige univers.

Selv om mere fjerntliggende galaksehobe er observeret, ser de ud til at være unge hobe, der stadig er i gang med at blive dannet og endnu ikke er faldet til ro som modne systemer.

Astronomerne har brugt de kraftfulde Vimos- og Fors2-instrumenter på ESO's Very Large Telescope til at måle afstandene til nogle af klatterne i en pudsig plet af meget lyssvage røde objekter, der første gang blev observeret med rumteleskopet Spitzer.

Denne gruppering, der kaldes CL J1449+0856, havde alle kendetegnene på en meget fjern galaksehob. Resultaterne viste da også, at der virkelig er tale om en galaksehob, som den så ud, da universet var omkring tre milliarder år gammelt - mindre end en fjerdel af dets nuværende alder.

Galaksehoben er et modent objekt

Da forskerholdet først kendte afstanden til dette meget sjældne objekt, kiggede de meget nøje på de enkelte galakser ved hjælp af både rumteleskopet Hubble og jordbaserede teleskoper, herunder VLT.

De fandt tegn på, at størstedelen af galakserne i hoben ikke danner stjerner, men består af stjerner, der allerede er omkring en milliard år gamle. Det gør hoben til et modent objekt, der ligner Virgo-hoben, den nærmeste store galaksehob i forhold til Mælkevejen.

Yderligere tegn på, at der er tale om en moden hob kommer fra observationer af røntgenstråling fra CL J1449+0856. De er foretaget med ESA's XMM-Newton-røntgenteleskop. Hoben udsender røntgenstråling, der må komme fra en meget varm sky af tynd gas, der udfylder rummet mellem galakserne og koncentrerer sig ind mod hobens centrum.

Det er endnu et tegn på en moden galaksehob, der bliver holdt godt sammen af sin egen tyngdekraft, eftersom meget unge hobe ikke har haft tid til at fange varm gas på samme måde.

Raphael Gobat forklarer i pressemeddelelse:
»Ud fra den nuværende teori om galaksedannelse regner vi med, at sådanne hobe er meget sjældne, og at vi har været heldige at få øje på en. Men hvis yderligere observationer viser flere af samme slags, kan det betyde, at vi bliver nødt til at revidere vores forståelse af det tidligere univers.«

Dokumentation

ESO's pressemeddelelse
ESA's pressemeddelelse
Artikel på space.com

Emner : Universet
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Her er et skud fra hoften, som jeg ville komme med hvis jeg sad sammen med professorerne. Jeg er kendt for min intuitive forståelse, og det værste der kunne ske var at de ville ryste på hovedet, men m-å-s-k-e ville en af dem sige: Ja, det kan være forklaringen!

Sagen er at de går ud fra at alting fjerner sig fra et punkt. Det er en klassisk fejl at de tolker alting ud fra det vedtagne -- men aldrig beviste -- dogme.

Den hob de har studeret kan have bevæget sig baglæns og ind blandt de tidligere 'kreationer' - og disse jordboere, som sidder på 11 milliarder lysårs afstand got it all wrong!

  • 0
  • 0

Ja intuition og logik er et ukendt begreb i moderne fysik. Pound-Rebka eksperimentet beviser faktisk, at resonansfrekvenserne i atomer sænkes i et gravitationsfelt (sammen med lyshastigheden). Det betyder, at den rødforskydning, vi ser i universet, lige så godt kan skyldes gravitation som et dopplerskift. Det er jo logisk, at de eneste objekter, vi kan se på mange milliarder lysårs afstand er de gigantiske, og disse vil naturligvis have en helt ekstrem masse og dermed rødforskydning. Dermed falder forudsætningen for Big Bang. Så slipper vi også for overlyshastighed for galakser og kan forklare, hvorfor galakser kan støde sammen.

  • 0
  • 0

Sådan som jeg har forstået observationerne af det fjerne univers, så er det observationer der gøres i specifikke frekvensområder og det er først for nylig at man har kunnet observere i det såkaldte fjerne infrarøde område.

Det er specielt i disse spektrale områder af observationerne man har fundet de gamle galakser, nok fordi de spektrale områder af de tungere grundstoffer ligger i den del af spektret, der i den fjerne afstand ligger i det fjerne infrarøde område af spektret.

Normalt sker de fleste fjerne observationer i det nære infrarøde område, hvor netop de kraftigste brint og helium spektrale linjer ligger, så er det selvfølgelig logisk at man kun har kunnet observere unge galakser, netop fordi man ikke har kunnet observere spektrale linjer fra tungere grundstoffer.

Et andet forhold, der kan være årsag til manglen af tunge grundstoffers spektrale linjer i lyset fra det fjerne univers, kan være, at kontrasten mellem det omkringliggende lys og de tunge grundstoffers spektrale linjer ikke er stor nok til at de tunge grundstoffers spektrale linjer træder frem.

Det gør, at man kun observerer de stærke bring og helium spektrale linjer og ud fra denne mangelfulde observation, har man tolket lyset kommende fra unge galakser og derved skabt sig et forkert billede af det fjerne univers.

Nu har man kunnet observere de tunge grundstoffers spektrale linjer i nogle af galakserne, fordi man netop nu har kunnet se spektrale linjer af de tunge grundstoffer, der er stærke nok i kontrasten mod baggrundslyset, i det fjerne infrarøde område.

Det bliver spændende, når vi får bedre instrumenter end de astronomerne råder over i dag, så vi kan få flere informationer ud af lyset, end vi kan i dag.

Det interessante ved de fjerne observationer, er at lyset er svagt og må formodes at være svær at få al information vredet ud af, hvad gør, at det vi har af information fra det fjerne univers er uhyre mangelfuldt og det kan man på ingen måde gøre sig en fornuftig tolkning ud fra.

Derfor synes jeg astronomerne lige skal stoppe lidt op og tænke sig en ekstra gang om, inden de fuld og fast vedbliver at holde på Big Bang teoriens lyksaligheder.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

  • 0
  • 0

jamen ingen har jo påstået at Big Bang teorien er den endegyldige sandhed. Det er bare den sammenhængende videnskabelige teori der (for øjeblikket) bedst beskriver det vi observerer. Alle andre forslag til kosmologiske modeller kommer til kort eller må opfinde temmeligt fantasifulde og utroværdige lappe-løsninger.

Den alternative kosmologiske model der vel virker mest realsitisk, som kan forklare vores observationer og som ikke må opfinde alt for mange lappe-løsninger for at få tingene til at stemme, er så vidt jeg kan se Fred Hoyles Steady State teori. Men indrømmet, jeg har ikke checket den op mod de seneste observationer, så den kan da være faldet i "realitets testen" de seneste år.

  • 0
  • 0

Kosmologi er en meget ung videnskabelig disciplin og der er på flere områder muligheder for alternativer og store opdagelser. Men alt hvad vi kunne finde på, må jo

... hænge logisk sammen,
... kunne forklare det vi rent faktisk observerer og
... helst ikke opfinde fænomner, som vi kunne være fri for at opfinde (keep it simple princippet).

Hvis man har nogle forslag til alternativer, bør man jo gøre sig den ulejlighed, at beskrive idéerne videnskabeligt og checke dem op mod fakta, inden man farer ud med bål og brand og omkalfatringer. Den slags omstændelighed, var der vist en del alternativer, der kunne lære noget af... peace :)

  • 0
  • 0

hej.

jo i fantasien og rent intuitivt kunne det jo godt være sket sådan. Men hvilken kraft i den virkelige verden, skulle i så fald have trukket galaksehoben i denne særlige retning?

Det må være en meget stærk og ukendt kraft og hvad skulle kilden være?

Intuition og fantasi er glimrende og helt uundværligt, men når vi skal udtale os om virkeligheden, må vi holde vores forestillinger op i mod fysikkens love og de fakta vi kan observere. Kun sådan kan vi blive klogere på verden omkring os.

PS.
Hvordan beviser du noget i fysikken? Det er kun i matematikkens abstrakte univers, man kan bevise noget som helst. Det eneste vi kan gøre, når vi har med virkeligheden at gøre, er at observere og så kan vi vælge den model der passer bedst til vores observationer. Det er det nærmeste man kan komme til et "bevis". Dette faktum gælder selvfølgelig også for Big Bang modellen.

  • 0
  • 0

... hænge logisk sammen,
... kunne forklare det vi rent faktisk observerer og
... helst ikke opfinde fænomner, som vi kunne være fri for at opfinde (keep it simple princippet).

Jeg har fået en mail fra min ven (der er udelukket fra debatten):
"Lasse har netop forstået KIS princippet, og det er netop baggrunden for min S-teori:
https://picasaweb.google.com/1119277418827... "

(Det er citeret, og jeg forstår ikke det hele selv, så jeg kan ikke uddybe).

  • 0
  • 0