Gætteriet er slut: Der skal brint i tanken på dansk indenrigsfly i 2025

Plus22. september 2022 kl. 13:5512
Gætteriet er slut: Der skal brint i tanken på dansk indenrigsfly i 2025
I 2025 forventer DAT, at det første fly med grøn brint i tankene kan lette på en dansk indenrigsrute. Illustration: DAT.
Når Danmarks første grønne flyrute har takeoff i 2025, bliver det med brint og elmotorer, fortæller Jesper Rungholm fra DAT.
Artiklen er ældre end 30 dage

»Senest i 2025 skal danskerne have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute.«

Sådan lød det fra statsministeren i nytårstalen den første januar i år.

Spekulationerne gik straks i gang også her på ing.dk, om det skulle være rene elfly med batterier eller traditionelle fly med grønne brændstoffer i tankene, såkaldt SAF (Sustainable Aviation Fuel).

I det sidste tilfælde ville det kræve, at der blev produceret et grønt brændstof på basis af brint og CO2, der kunne leve op til flybranchen krav til certificeret brændstof.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
12 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
24. september 2022 kl. 20:23

...være lige så effektivt at brænde brinten direkte i gasturbinen ?

Jeg er naturligvis klar over at vanddamp problemet ikke bliver løst af at brænde brinten.

11
23. september 2022 kl. 21:50

Vi har en stor produktion af biogas, som vil blive brugt i industrien og til opvarmning. Er ikke muligt at anvende biogas til fly? Der vil sikkert kunne findes besparelser af biogas indenfor industri og varmeproduktion, hvor det er billigt at anvende el i stedet. Vi skal da bruge biogas'en til noget - hvorfor ikke bruge den til fly?

Grønt biogas bliver til flybrændstof:https://www.energiforumdanmark.dk/app-magasiner/2017/juni-tema-gron-mobilitet/gud-kan-man-det-biogas-bliver-til-gront-flybrandstof/

Grønne flybrændstoffer kan laves i Danmark:https://videnskab.dk/teknologi-innovation/forskere-groenne-flybraendstoffer-kan-laves-i-danmark

10
23. september 2022 kl. 13:21

Man kan godt klare sig med brændselsceller i propelfly. Men brændselsceller er tunge, så det vil kun være en løsning til meget korte ruter og små fly, og er derfor uinteressant som klimatiltag i den store sammenhæng.

Hvis ideen er at lave indenrigsfly, så lad økonomien afgøre brændstofvalget (det bliver ikke brændselsceller), for indenrigsfly er omtrent lige så interessante som havetraktorer i en klimasammenhæng.

Så hvis perspektivet ikke skal opfattes som international luftfart, så ved jeg virkeligt ikke, hvad artiklen laver på ingeniøren, for dansk indenrigsflyvning er virkelig uinteressant i en klimasammenhæng.

9
22. september 2022 kl. 22:46

Hvad er det nu der sker, når brint og ilt blandes i en forbrændingsproces?

I en brændselscelle dannes der vand ved katoden. Er cellen kold løber det af som kondens, er cellen varm kan dampen nemt kondenseres i udstødningen og dryppe uskadelig ud af flyet. Det er muligt at vand har GWP på gasform, når det blæses ud med en temperatur på 800C, men vand i dråbeform eller som isklumper er det fuldkommen uskadeligt.

Vi skal generelt lukke så lidt CO2 ud i atmosfæren som muligt. SAF er i min verden ikke "sustainable", men et skråplan der kun skal bruges i yderste nødstilfælde, hvor der vitterlig ikke er andre alternativer.

Måske hentyder "sustainable" i "SAF" i virkeligheden til motorproducenternes våde drøm om at opretholde produktionen af flyvende oliefyr i al evighed ?

8
22. september 2022 kl. 20:41

Det er en fin ide at bruge overproduktion af vind/sol kraft på denne måde, men har vi ret meget overskud p.t.? Opvarmning af vores boliger bliver i stigende grad baseret på elektrisk energi fordi vi vil af med gas og biomasse. Når jeg læser de her artikler om hvad vi mon skal bruge alt fremtidens grønne brint, så sidder jeg med et brændende spørgsmål: "Hvor mange kæmpe vindmøller/solpaneler skal der til før det her bliver en realitet?". Vi kan desværre kun bruge den grønne overskudsstrøm en gang. Den kan desværre ikke både bruges til opvarmning og fly brint og elbiler og grøn metan/metanol og alle de andre gode ideer med mindre der er nok af den. En god målestok må være at beregne hvor mange MWh de enkelte projekter kommer til at bruge, så kan vi sætte det i perspektiv.

7
22. september 2022 kl. 20:09

Flystriber = contrails eller condesation trails dannes når varm vandholdig luft køles hurtigt ned i høj højde.

Hvad er det nu der sker, når brint og ilt blandes i en forbrændingsproces?

Som Airbus skriver, dannes der mere damp med brint, men det er ikke undersøgt, hvad den betyder for mængden af kondensstriber. Det bør man nok lige få undersøgt, før man konkluderer, om brint overhovedet er bedre end fossile brændsler i fly? Præcis som Airbus gør.

Man kunne også gå den modsatte vej, og bruge CO (bygas) som brændstof. Så kan mængden af kondensstriber formentligt minimeres. Men igen vil det være noget som skal undersøges via realistiske forsøg.

6
22. september 2022 kl. 20:03

størstedelen af klimabelastningen stammer fra flystriber forårsaget af brinten i brændstoffet

Belastningen stammer ikke fra brinten. Flystriber = contrails eller condesation trails dannes når varm vandholdig luft køles hurtigt ned i høj højde. Hertil kommer så også svovldioxid, NOx og sod fra jetmotorer. De tre sidste er ikke et problem for en fuel cell. Da det tiltænke flytype, ATR 72, flyver relativt lavt vil dannelse af flystriber være et mindre problem. Hvis der skal laves elektro-fly er den tiltænkte anvendelse et fornuftigt sted at begynde. Den vil dog beholde støjen/vibrationerne fra propellerne, noget men undgår i jetfly.

Når f.eks. Airbus tilsyneladende ikke ser efter fly med fuel cells det skyldes det nok bl.a. at et fuel cell propelfly har støjen fra propellern i kabinen, flyver ret langsomt, ikke flyver ret højt og ikke kan flyve særligt langt. Det er ikke ligefrem ønskelige egenskaber for Airbus' "målgruppe" af kunder.

5
22. september 2022 kl. 17:54

Nu stammer kun en trediedel af fly's klimabelastning ikke fra afbrænding af fossilt brændstof, mens størstedelen af klimabelastningen stammer fra flystriber forårsaget af brinten i brændstoffet: https://ing.dk/artikel/eu-rapport-flystriber-co2-udgoer-kun-tredjedel-flys-klimabelastning-241137 Så det er langt fra oplagt, at det formindsker klimabelastningen, at flyve på brint: Det kan lige så godt vise sig, at det forværrer klimabelastningen!

Andre har naturligvis også tænkt over brintløsningen. Airbus har åbenbart ikke tænkt sig at satse på brint, før de rent faktisk ved, om det medfører en forbedring eller en forværring af klimabelastningen, så de er i gang med at undersøge, hvilken vej klimafortegnet egentligt vender: https://www.airbus.com/en/newsroom/press-releases/2022-07-airbus-to-take-up-the-hydrogen-contrail-characterisation-challenge

Så jeg er nok mere skeptisk end jublende. I mine øjne lyder det mest som et projekt, hvor man vil score pengene på at gå forrest, men til gengæld er villige til at risikere at forværre problemet....

4
22. september 2022 kl. 16:09

Figuren viser en Dash 8.

Hurtigste måde at kende forskel er, at Dash 8 har landingshjul gemt ude ved motoren (og derfor ser noget langbenet ud når de er ude), mens ATR gemmer hjulene helt inde ved bunden kroppen.

Man kan se hjulene gemt oppe bag motoren på figuren.

3
22. september 2022 kl. 15:29

Jeg undrer mig: I en ATR72 er lastrummet mellem cockpit og kabine. På det gennemsigtige fly er tankene vist at være bagest i flyet - det er normalt her man boarder en ATR72. Men det er måske en Dash8 som er afbilledet i figuren?

Lyder som et spændende projekt, men kan man virkelig nå at godkende en så markant ændring af et fly på 3 år? Og i givet fald skal ATR som producent af flyet vel også med i projektet?

akkumulerer man så vandet fra brændselscellerne i de gamle brændstoftanke i vingerne, eller hælder man det bare ud mens man flyver?

2
22. september 2022 kl. 15:25

Lige præcist luftfart er der ingen grund til at trashe brint til. Når batterierne bliver gode nok, så kan vi droppe brint, men batterier dur ikke til 60 sæder i 2025.

Selv hvis brinten er lavet af naturgas, så forsvinder den dobbelt-op-varme-effekt som CO2 udledet i flyvehøjde giver ift CO2 ved landjorden.

1
22. september 2022 kl. 15:08

Er der slet ingen der vil trashe et brintprojekt i dag...?