Gær skal producere gum arabicum og vanilje
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gær skal producere gum arabicum og vanilje

Gær skal i fremtiden producere vanilje og gum arabicum, der begge dele er dyre og besværlige for fødevareindustrien at skaffe naturligt.

Det er danske forskere, der vil genmanipulere gær til at producere stofferne og som netop har fået 20 millioner kroner fra Programkomiteen for Sundhed, Fødevarer og Velfærd under Det Strategiske Forskningsråd til det.

Gum arabicum er eftertragtet i fødevareindustrien, da det er meget vandopløseligt, smagsløst og har en sundhedsfremmende effekt. Blandt andet bruges det som stabilisator i en række forskellige fødevarer, læskedrikke m.m.

Naturlig vanilje udvindes fra vaniljeorkideens frugtkapsel ved en forgæringsproces. Foto: Wikipedia Illustration: Wikipedia

Det er det bedst kendte af de såkaldte arabinogalactanproteiner (AGP), der er proteiner, dekoreret med forgrenede sukkerkæder. De er biaktive polymerer, der virker som prebiotika, som hjælper til, at der er sunde bakterier i fordøjelseskanalen

Gum arabicum udvindes i dag fra vilde akacietræer, som pruducerer stoffet, når barken skrælles af eller såres. Imidlertid er der problemer med varierende kvalitet og forsyningssikkerhed, både på grund af vekslende vejrforhold og politiske ustabilitet i Sudan, der er hovedleverandør.

Det er derfor interessant, hvis det kunne produceres på en anden måde. Som for eksempel i gær.

Udfordring at finde enzymer

Forskernes plan er derfor at kombinere en række fremgangsmåder lige fra biokemi og syntetisk biologi over systembiologi og molekylær modellering for at finde ud af, hvordan planter producerer et stof som gum arabicum.

Nærmere bestemt vil de identificere de gener, der er nødvendige for dannelsen af gum arabicum, og udtrykke hele denne biosyntesevej i gær.

»Det er en stor udfordring, for vi skal finde alle de enzymer, der er nødvendige for at kunne producere gum arabicum i gær. Der er nok 10-11 forskellige gener og vi kender foreløbigt kun et,« forklarer lektor ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi Naomi Geshi, der leder projektdelen med gum arabicum.

Undervejs i arbejdet vil de blandt andet bruge modelplanten gåsemad (arabidopsis) og udtrykke syntesevejen i denne modelplante for at finde ud af om de er på rette vej.

»Vi vil også forsøge at finde ud af, hvad det er ved gum arabicums struktur, der giver den særlige evne, så vi eventuelt kan lave vores egen bedre version,« fortæller Naomi Geshi.

Gum arabicumprojetket udføres i samarbejde med forskere på Joint Bioenergy Institute (JBEI) i USA, KU-SUND og med Danisco.

Meget værdifuld vanilje

Vanilje er ligeledes et værdifuldt produkt for fødevareindustrien, men det er dyrt at skaffe. Vaniljen er faktisk det vigtigste aromastof, der findes, når der måles på omsætning og volumen.

Naturlig vanilje udvindes fra vaniljeorkideens frugtkapsel ved en forgæringsproces. Det vigtigste aromastof i vanilje er vanillin. Den naturlige vanilje udgør kun 0,3 procent af den samlede vanillinproduktion og har en kilopris på 6-12.000 kroner. Det øvrige forbrug dækkes af kemisk syntetiseret vanillin fra den petrokemiske industri eller dannet ved kemisk nedbrydning af træ.

Professor Birger Lindberg Møller fra Institut for Plantebiologi og Bioteknologi står i spidsen for vaniljedelen af projektet, der er nået noget længere end gum arabicum-delen. Det er nemlig allerede lykkedes at indsætte hele syntesevejen for vanillin i gær.

Men den måde som vaniljeorkideen bruger til at producere vanillin er stadig ukendt. Ud fra den generelle biokemiske viden har forskerne dog opstillet en teoretisk mulig dannelsesvej.

Herefter har de så fra en række forskellige kilder identificeret gener, der koder for enzymer, der hver især koder for de trin, der samlet set fører til omdannelse af glucose til vanillin.

Menneskegen producerer vanillin

Ved at indsætte fire gener i gær lykkedes det på denne måde at omdanne glucose til vanillin. Ved yderligere at indsætte et gen fra planten gåsemad, lykkedes det forskerne at få vanillin omdannet til en "slow release" form, således at vanilllinsmagen varer længere akkurat, som når der bruges naturlig vanilje i stedet for kemisk syntetiseret vanillin.

Generne der er indsat i gær kommer fra så forskellige organismer som bakterier, en svamp, fra en plante og fra mennesket. Den gensplejsede gær producerer omkring 70 mg vanillin per liter.

Med dette projekt er målet at opnå en bæredygtig produktion af vanilje i gær med over to gram vanillin pr. liter gær. Dette skal opnås ved at omdirigere gærens egen kulstofmetabolisme mod dannelse af vanillinforstadier og et forbedret sidste glycosyleringstrin.

Vanillinprojetket udføres i samarbejde med forskere på DTU og med biotekfirmaet Evolva.

Dokumentation

FN's FAO om gum arabicum

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er muligvis den smukkeste, mest poetisk formulerede artikel om et dybt, teknisk emne, jeg i nogensinde har læst på ing.dk!

Jeg finder den informativ, poetisk ... og såvel teknisk korrekt som lægdmandsegnet. Jeg er imponeret.

Hvor mange jornalister turde skrive "Det er det bedst kendte af de såkaldte arabinogalactanproteiner (AGP), der er proteiner, dekoreret med forgrenede sukkerkæder. De er biaktive polymerer, der virker som prebiotika, som hjælper til, at der er sunde bakterier i fordøjelseskanalen" til en bred kreds?

Langt de fleste journalister, tror jeg, ville slet ikke turde bruge et ord som "arabinogalactanproteiner".

Og hvis de skulle ville de måske fortælle, at disse proteiner er "bundet til lange kæder af sukkermolekyler" ... men Mette (MBJ) vælger formuleringen "dekoreret med forgrenede sukkerkæder". Det er REN poesi ... og det mener jeg seriøst IMHO er noget vi savner i teknikkens grænseland! ...

Tak til ing.dk for en forbandet god artikel!

  • 0
  • 0

Hvad skal de fattige lande som Tahiti, Bali, Guadeloupe og Sudan så finde på at producere til os?

Ja det lyder ikke så tiltalende.
Et andet spørgsmål:
Er det ikke hurtigere/billigere at plante tusindvis af akacietræer, de må kunne gro i meget af troperne?

  • 0
  • 0

Rolig der er her tale om et genmodificeret produkt, som derfor ikke må sælges i Danmark/ EU... . Hvad vil ikke den genforskrækkede forbrugerne sige!
Så hellere betale et større antal mellemled for den rigtige varer... såfremt de ikke snyder os og eksportere gærproduktet under falsk varebetegnelse.

  • 0
  • 0

Hvad skal de fattige lande som Tahiti, Bali, Guadeloupe og Sudan så finde på at producere til os?

Tilsvarende: Hvad skal Danmark erstatte sig med, når kinesiske fabrikker begynder at fremstille bøfkød der vokser ud af reagensglas, bedre end naturægte kød, og efterhånden billigere? En sådan udvikling ønsker Danmark ikke at involvere sig i, i fronten, fordi det betyder en trussel imod landets landmænd og også en trussel imod måden som slagterier producerer i dag, og endda risikerer fx Novo Nordisk at komme i klemme, hvis selskabet er afhængig af at indkøbe spildprodukter fra landets slagteriers slagtninger af levende dyr. En forudsigelig tilsvarende undergang for landmænd i Tahiti, Bali, Guadeloupe og Sudan, hvis disse landmænd lever af at sælge ægte vanilje.

Det handler om transformation, hvori der er involveret ny teknologi. Postvæsenet i Danmark, i fortiden, anså sig selv for at flytte fysiske breve imellem kunder, og involverede sig derfor ikke i den elektroniske tidsalder, indså ikke at elektroniske breve er en erstatningsvare, og derfor er dette væsen i dag på konkursens rand. Da flyvemaskinen blev opfundet, indså jernbaneselskaber i verdens store lande ikke, at de tilhørte transportsektoren, de troede på at de tilhørte jernbanesektoren, og gik glip af gigantmarkeder og blev klemt til at blive kun ganske små. Et selskab som Mærsk, vil blive udfordret tilsvarende, hvis nanoteknologiske maskiner begynder at kunne fremstille vilkårlige varer, fx anbragt i villaers kældre, fordi knowhow og rettigheder da fortsat vil befinde sig i fx Kina, men transporten fra Kina til andre lande vil forsvinde, altså en transformation af et marked, hvis, altså, at en sådan transformation vil ske. I dag er der omtrent kun ét selskab tilbage i live, Kodak, fra et gigantisk marked der beskæftigede sig med fysisk-analoge metoder til at fremstille fotografier, de øvrige selskaber forsvandt, fordi de ikke indså hvilket marked som de tilhørte, og altså ramte transformationen af deres marked som en tsunami, på trods af, at bølgen var synlig allerede tredve år forinden.

Det er interessant, hvad der foregår. Yamaha, for eksempel, har opfundet "kunstigt slidt træ", en revolution for fremstilling af fx guitarer. I den sag, opdagede Yamaha, at fx en violin begynder at lyde bedre og bedre, efterhånden som den bliver brugt i mange år. Dette skyldes, at træets celler bliver ramt af strengenes toner og bliver delvist løsnet fra hinanden efterhånden i de frekvenser som strengene især afgiver, som efterhånden giver en meget bedre klang i træet, en opdagelse der risikerer at ødelægge konkurrenter, fordi disse ikke har haft fantasi til at forestille sig, at deres musikvarer kan blive ramt af konkurrence fra fortiden, i den forstand at Yamaha har opfundet at kunne fremstille Stradivarius-agtige varer. Denne konceptuelle idé, kan fx anvendes til at ødelægge den dyre ende af de nuværende vinproducenter, hvis nogen begynder at analysere på hvordan at fremstille en allerbedste druesaft i laboratorier, i forening med hvordan at forvandle saften til ædel vin.

Hvis man sidder på et produktionsteknologisk guldæg og marked, skal man være vågen, holde øje med bølger der transformerer.

  • 0
  • 0

Rolig der er her tale om et genmodificeret produkt, som derfor ikke må sælges i Danmark/ EU... . Hvad vil ikke den genforskrækkede forbrugerne sige!
Så hellere betale et større antal mellemled for den rigtige varer... såfremt de ikke snyder os og eksportere gærproduktet under falsk varebetegnelse.

Det burde da ikke være et problem at sælge dette produkt. Vanilinen er jo et produkt produceret af en GMO organisme. Så længe du ikke indtager produktions organismen og oprensningen er godkendt så burde der ikke være noget problem.

Lige så snart vanilin er oprenset så er det jo "bare" et rent stof, på højde med kemisk syntetiseret vanilin som vi indtager i store mængder i dag.
Citronsyre og insulin er jo også produkter fra GMO organismer.

  • 0
  • 0

[quote]Rolig der er her tale om et genmodificeret produkt, som derfor ikke må sælges i Danmark/ EU... . Hvad vil ikke den genforskrækkede forbrugerne sige!
Så hellere betale et større antal mellemled for den rigtige varer... såfremt de ikke snyder os og eksportere gærproduktet under falsk varebetegnelse.

Det burde da ikke være et problem at sælge dette produkt. Vanilinen er jo et produkt produceret af en GMO organisme. Så længe du ikke indtager produktions organismen og oprensningen er godkendt så burde der ikke være noget problem.

Lige så snart vanilin er oprenset så er det jo "bare" et rent stof, på højde med kemisk syntetiseret vanilin som vi indtager i store mængder i dag.
Citronsyre og insulin er jo også produkter fra GMO organismer.[/quote]

Ja. Der bruges allerede enzymer som er fremstillet af GMO'er i f.eks. brød. Kød produceret med GMO foder er der heller ikke meget kontrovers om så længe dette foder ikke er produceret lokalt....

Mht. om dette vil ramme u-lande på pengepungen, så er det en meget relevant problemstilling som fortjener en nærmere undersøgelse. Jeg vil nu umiddelbart forvente at det bioteknologiske produkt først og fremmest vil fortrænge (kemisk)syntetisk vanilin.

  • 0
  • 0

Mht. om dette vil ramme u-lande på pengepungen, så er det en meget relevant problemstilling som fortjener en nærmere undersøgelse. Jeg vil nu umiddelbart forvente at det bioteknologiske produkt først og fremmest vil fortrænge (kemisk)syntetisk vanilin.

Nu er der den hage ved det, at vanille fra orkideen indeholder flere aromakomponenter, og både kokke og menigmand kan godt smage (lugte) forskel på ægte og syntetisk vanille.

http://da.wikipedia.org/wiki/Vanille

Hvis vanillinen er helt ren, så kan man efter min mening lige så godt bruge den syntetiske, for den er garanteret billigere! - Der er selvfølgelig en pointe i det dér med den langsomme frigivelse af vanillin fra det nye produkt.

  • Søren
  • 0
  • 0

Nu er der efterhånden ethylvanillin i chokolade fra selv velrenommerede chokoladefabrikanter som Toms og Anton Berg, og ikke bare i discountchokolade og vekao ("børnechokolade").
Ethylvanillinen har Gudhjælpemig efterhånden også fundet vej til økologiske produkter (!).
I varedeklarationen skjules indholdet af ethylvanillin ofte ved hjælp af "kosmetisk sprogbrug", som f.eks. aroma (vanille), ligesom smøraroma angives som aroma (smør). Nej dog, de bruger ægte gammeldaws vanille og ægte gammeldaws smør som aromastoffer, i stedet for syntetiske petrokemiske affaldstoffer. Hvor sympatisk...
Men gad vide om ikke sådan en "naturlig" GMO-vanille ville være en forbedring i forhold til det "petrokemiske" ethylvanillin ?.

  • 0
  • 0

og endda risikerer fx Novo Nordisk at komme i klemme, hvis selskabet er afhængig af at indkøbe spildprodukter fra landets slagteriers slagtninger af levende dyr.

Det er de ikke :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten