Gær med gener fra kinesisk malurt laver industriel malariamedicin
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Gær med gener fra kinesisk malurt laver industriel malariamedicin

Forskere fra University of Berkeley, California, og firmaet Amyris, som arbejder med syntetisk biologi, har fremstillet gær, der producerer lægemidlet artemisinin, som bruges i malariabehandling.

Det er foregået ved at indsætte gener fra planten Artemisia annua, kinesisk malurt, i gær. Disse gener koder for enzymer, der kan udføre specifikke kemiske reaktioner, som det hidtil ikke har været mulig at udføre industrielt.

Udviklingen har taget mere end ti år og anses som et vigtigt og nyt eksempel på anvendelsen af genteknologien, ofte kaldet syntesebiologi. I øjeblikket bliver artemisinin udvundet fra selve planten, der primært produceres af bønder i Asien og Afrika.

Sanofi startede i sidste uge en industriel produktion, der på sigt kan dække hele verdensmarkedet. Målet er at sikre en stabil og ensartet produktion og dermed en lav pris på den livsvigtige medicin. Det vil hjælpe de ca. 300 millioner mennesker, der hvert år bliver smittet med malaria, hvoraf over 650.000 dør, primært børn.

Kinesisk urtemedicin

Artemisinin har været brugt som lægeurt i traditionel kinesisk urtemedicin i årtusinder. Den globale efterspørgsel på selve det aktive stof i artemisinin steg voldsomt i 2005, da verdenssundhedsorganisationen (WHO) udråbte artemisinin som den mest effektive malariabehandling.

Artemisinin anvendes sammen med andre præparater i en blandet behandling for at undgå resistensudvikling i parasitterne. Produktionen af artemisinin er lige nu spredt ud på tusindvis af bønder i primært Vietnam, Indien, Kina, Kenya Tanzania og Madagaskar. Hver dyrkningscyklus tager halvandet år, hvilket giver en meget varierende produktion og pris.

Sammen med et komplekst system af donor- og tilskudsprogrammer, der støtter bønder og distributionsled på mange forskellige måder, er det med til at give et usikkert og uigennemskueligt marked for både bønder og medicinalindustri, siger ngo'en AMFm i videnskabsmagasinet Nature.

Ny teknologi til produktion af plantestoffer i gær

De nøgleenzymer, der er indsat i gæren, tilhører den familie af enzymer, der kaldes cytochrome p450, som findes i stort set alle organismer. Enzymet kan danne komplekse stoffer via en unik biokemisk process, der er vanskelig og dyr at genskabe kemisk.

Gæren producerer herpå artemisininsyre, der via en lyskemisk process laves om til det aktive stof artemisinin. Det kan ikke ses på det aktive stof, om det kommer fra gær eller direkte fra planten. Produktionsmetoden og de anvendte gener er netop blevet offentliggjort i Nature.

Der forskes for tiden meget i klassen af cytochrome P450-enzymer, og det forventes, at vi over de næste år vil se mange medicinske produkter fremstillet på denne måde i enten gær, bakterier eller alger.

Birger Lindberg Møller er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Han forsker i cytochrom P450 og bekræfter potentialet og den nye industrielle anvendelse af teknologien:

»Artemisinin tilhører en gruppe af kemiske stoffer kaldet terpenoider, hvoraf der findes over 44.000 forskellige, mange med medicinsk anvendelse. Det er stoffer, der er svære at genskabe kemisk,« siger han.

Læs også: Millioner på vej til danske malariaprojekter

Udviklingen fra idé til industriel produktion har været 12 år undervejs og har været mulig pga. to store donationer fra Bill & Melinda Gates Fonden på godt 300 mio. kroner til den internationale velgørenhedsorganisation PATH.

Udviklingen blev flyttet fra laboratorierne på Berkeley til startup-virksomheden Amyris, og den endelige produktion varetages af den internationale medicinkoncern Sanofi, der er baseret i Frankrig.

Den nye produktion i gærceller er uafhængig af den svingende produktion, priser og leverance af kinesisk malurt. Hele processen tager under tre måneder fra start til slut. Planen er i første omgang at producere 35 ton artemisinin i 2013 og op til 60 ton i 2014, hvilket er nok til ca. 150 mio. doser.

Planerne rækker dog meget længere. Jay Keasling, professor i bioteknologi fra Berkeley-universitetet, en af hovedforskerne bag projektet, har for nylig på en konference udtalt, at de på sigt arbejder på at erstatte hele verdensproduktionen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skal vi ikke blive enige om, at gær bruges til at producere lægemidlet med, og ikke at gær omdannes til lægemidlet, som det fremgår af overskriften?

Jeg synes, at der er en kedelig tendens til, at ing.dk er begyndt at søge de nemme overskrifter. Når vi nu er på en teknisk medie, hvor læserne kan forventes at have en større forståelse for den slags problemstillinger, synes jeg det ville være rart, hvis det blev afspejlet i overskriften.

Artiklen er jo rigtig godt, så det er ærgerligt at overskriften ender med at give indtryk af, noget helt andet.

Og så beklager, jeg hvis jeg afsporer debatten, men jeg blev ret skuffet, da jeg ud fra overskriften troede artiklen handlede om noget helt andet.

  • 1
  • 2

Artemisinin er en plante som vokser vildt overalt i Bhutan - som vejsideukrudt - og sikkert også mange andre steder i Himalaya. Den anses for en meget potent medicin (Bhutaneserne er store kendere af traditionel medicin) og bruges på mange måder og mod alt muligt. Jeg husker ikke mange detaljer men f.eks kan man smide rødglødende sten ned i et badekar med koldt vand og knust artemisinin. En halv time i badet og man er kureret for alt - næsten. Det er beskrevet her: http://books.google.dk/books?id=wNGkjn-alm...

I 1996 blev jeg kureret for en slem malaria (Plasmodium falciparum) i Ghana ved hjælp af Artemisinin fra Kina (piller). Det tog 7 dage. Meget ubehageligt - ikke pga af medicinen men sygdommen. På det tidspunkt var Artemisinin ikke generelt godkendt som medicin (undtagen i Frakrig), men i dag regnes den for en af bedste midler mod Malaria. http://en.wikipedia.org/wiki/Artemisinin

Bhutan traditionel medicin - et stort emne:

http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17539263
http://en.wikipedia.org/wiki/Institute_of_...

  • 1
  • 0