Går vi mod en global fødevarekrise i 2050?

Med ni milliarder mennesker på kloden i 2050 skal der mere mad til, hvis alle skal have de føde­varer, de ønsker og efterhånden har råd til.

Derfor grubler fødevareforskere over hele verden over, hvor den mad skal komme fra – og her taler vi især om den voksende efterspørgsel på animalsk protein.

Både kød og grønt kræver landbrugsarealer, og dem bliver der ikke mange flere af, slet ikke i takt med, at flere arealer også inddrages til beboelse.

»Der er lande, hvor der ikke er mere land at opdyrke, og det betyder, at fødevareproduktionen skal foregå på et stadigt mindre areal pr. indbygger,« siger Kristian Thorup-Kristensen, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Han peger dog på, at der stadig er muligheder for planteforædling og anden udvikling, så eksisterende arealer kan optimeres endnu mere – i hvert fald for lande, der kan betale for det.

Landbrugsarealet pr. person er faldende, men det sker ikke i lige høj grad alle steder på Jorden. Det samlede areal udvides dog – mindst i arealfattige områder i det sydlige Asien og Nordafrika, mens f.eks. Latinamerika udvider i højere grad. Stigende udbytte pr. hektar og faldende efterspørgsel på f.eks. kornprodukter i nogle lande, hovedsageligt de rigeste, har også gjort behovet for landbrugsarealer mindre dér. *) Arealer med permanente fødevarekilder såsom kaffeplantager og citrustræer ikke medregnet. Illustration: NAS

Mangel på jord og penge

Men ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) er det ikke alle lande, der har adgang til teknologier, der kan hjælpe dem, og desuden ligger langt de største frie arealer, der kunne øge produktionen, i Afrika og Latinamerika, hvor infrastrukturen halter.

Andre steder i verden handler det ikke om mangel på penge, men mangel på land, uanset at de mest moderne dyrkningsmetoder er taget i brug. Kina bruger nemlig også stigende plads på byudvikling, og mange landbrugsarealer er miljømæssigt presset, understreger Kristian Thorup-Kristensen.

»Der er selvfølgelig nogle biologiske grænser, og vi står ikke om 100 år og har ottedoblet udbyttet på markerne, som vi har set det i de forgangne 100 år. Det lange, seje træk vil være at forbedre lidt på mange aspekter af produktionen og prøve nye ting,« siger han.

Fokus på havets ressourcer

En anden udvej er at vende blikket mod havet, og ifølge professor på DTU Aqua Jens Kjerulf Petersen er bl.a. Kina rigtig gode til at bruge havets ressourcer for at udnytte næringssalte, som er tabt fra land eller fiskeopdræt:

»I Kina dyrker man intensivt tang og skaldyr langs kysterne for at sikre sig, at næringssaltene bliver brugt. Intet må gå til spilde, hvis der fortsat skal være mad nok,« siger han og understreger samtidig, at en lignende strategi ville være egnet til de kystrige lande i Europa – også selv om føde­varemanglen ikke er akut for nuværende, men for at sikre en langsigtet produktion og en bedre miljøbalance.

Fødevareproduktionen inddelt i en række hovedområder og målt i mio. ton på verdensplan. Volumen af kornprodukter er estimeret til at vokse med 0,9 procent om året frem mod 2050. Illustration: NAS
I 2005/2007 blev 12 procent af verdens landarealer brugt til produktion af afgrøder. Ifølge FAO er der stadig masser af god jord tilbage, da godt en tredjedel af Jordens land kunne bruges til at blive opdyrket. Faktisk er den jord, der er taget i brug, ikke nødvendigvis den jord, der giver det mest optimale udbytte. Illustration: NAS

»EU’s strategi for en voksende akvakultur er jo også et tegn på, at vi ikke kan udnytte landjorden mere her, uden at det får alvorlige konsekvenser for miljøet. Derimod har vi masser af plads på havet, og på længere sigt kan det blive en del af vores fødevareforsyning,« understreger Jens Kjerulf Petersen, som netop er ved at lægge sidste hånd på en ansøgning, der skal skaffe midler til et projekt, der skal gøre muslinger egnet som foder til grise og høns, så vi slipper for at importere så meget soja.

Et stykke vej igen for havbrug

I Danmark har vi nemlig et stykke vej igen, før vi bliver eksperter i havbrug, der ikke omhandler alment fiskeri, fortæller han.

»Havarealer er bare gode til at producere animalske proteiner, men foreløbig er vi på et primitivt stenalderniveau i forhold til, hvor langt vi er nået med landbruget her i Danmark. Så det bliver en stejl læringskurve,« siger han og understreger, at vi på den måde også får tilført en ekstra dimension i føde­vareproduktionen.

»Fordelen er jo, at man i havet kan dyrke dyr og planter i 3D og ikke kun i 2D som på landbrugsjord, fordi vi får dybden med. Der er ingen tvivl om, at det er en god idé at udnytte havet bedre,« siger Jens Kjerulf Petersen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Skal vi brødføde over 9 mia. mennesker eller skal vi give plads til naturen?

Jeg stemmer for at vi stopper med at brødføde nationer der ikke evner at sætte en stopper for den voldsomme befolkningseksplosion.

Vi er ganske enkelt for mange mennesker på denne planet

  • 27
  • 15

For det første har vi ikke en befolkningseksplosion - bortset fra i Afrika. I resten af verden er befolkningerne stabiliseret på nuværende niveau. For det andet er problemet ikke tilstrækkeligt med fødevarer - der er allerede nu nok til 9 eller 10 milliarder - men diæten. Problemet er de argentinske bøffer og danske flæskestege som kræve uhyrlige mængder planteprotein i produktionen, proteiner som nemt kunne brødføde de sultende masser - såvel som de velnærede.

Det grundlæggende problem er den globale ulighed der betyder at de rige vil lægge mere og mere beslag på landbrugsjord for at skaffe foder til bøfproduktionen mens de der er uden købekraft kan få lov til at sulte ihjel. For hvad hjælper det at befolkningstallet ikke stiger hvis den enkelte lægger beslag på flere og flere resourcer.

  • 23
  • 18

Hvis jeg nu giver nogle stikord herunder vil mange sikkert blot tænke "nostalgi". Som "stråtag", tage med mos eller græsbevoksning, for ikke at tale om græssende eller vilde dyr på bebyggelse. Men når menneskene nu fylder landskaberne mere og mere med ikke blot beboelse, men bygninger til produktion og kontorer, med veje, jernbaner, kanaler og parkering er det værd at overveje om ikke disse arealer i tillæg kunne dække andre behov. For eksempel ved at overdækkes delvist eller helt og reservere et niveau, gerne det øverste, til f.eks. dyre og planteliv, eller til energiproduktion eller til at skaffe ekstra fødevarer eller andet.

  • 4
  • 1

nej det er også for at lave såkaldte biobrændstoffer, som jo skulle hjælpe de fattige mest da de altid er mest plagede af klima.

Jeg er enig når det kommer til G1 bio brændstof og jeg har ofte brokket mig detaljeret over f.eks. palmeolieproduktionen i Indonesien og andre steder for at skaffe biobrændsel til Europa.

G2 biobrændsler er derimod ikke nødvendigvis et problem hvis fødekæden består af affalds biomasse.

De fattige er ikke plagede af klima men klimaændringer.

  • 11
  • 5

Et af de vigtigste fokuspunkter er at få antallet af børn per kvinde bragt ned, og det er ifølge international forskning en rigtig prioritering. Den hastige befolkningsudvikling i verdens fattigste lande er noget af det mest ødelæggende for deres udvikling, fastslår FN’s befolkningskontor i rapporten i en analyse af sammenhængen mellem befolkningsvækst og bæredygtig udvikling.

»For den enkelte familie kan et højt børnetal forstærke fattigdommen og øge risikoen for, at fattigdommen overføres fra den ene generation til den næste«, skriver FN’s befolkningskontor.

På samfundsniveau blokerer høje børnetal for stort set al anden udvikling.

»Vedvarende høj fertilitet i de fattige lande gør det vanskeligt for regeringerne i disse lande at afskaffe fattigdom og ulighed, bekæmpe sult og fejlernæring, investere i uddannelse og sundhed, forbedre adgangen til basale ydelser, planlægge og udvikle byerne, beskytte de lokale økosystemer og fremme fredelige og inddragende samfund«, fastslår FN-analysen.

Det er en kendsgerning at vi bliver flere og flere mennesker og flere steder er bio-systemerne brudt sammen og flere følger - flere og flere lande kan ikke skaffe deres borgere rent drikkevand og flere og flere landområder gøres ubeboelige og uegnet til landbrugsjord.

Vi er mindst 2 mia. mennesker for mange til denne planet.

Der er kun en ting og gøre og det er at smække brødkassen i og lade dem dø af sult - vi kan ganske enkelt ikke vente på at udviklingen vender - vi har ganske enkelt ikke mere tid. Forsætter det i 50 år mere af denne kurs så er det forsent og de trækker os med ned.

Efter dette indlæg vil mange måske betegne mig som et koldt og kynisk menneske – men det må jeg så leve med.

I mine øjne er ulandshjælp et kæmpe hul i jorden vi aldrig kan fylde – det er da lyspunkter – men i det lange løb gør vi bare den 3.verden og os selv en kæmpe bjørnetjeneste ved at årligt sende tonsvis at nødhjælp til folk der aldrig vil kunne komme til at brødføde sig selv og bare bliver flere og flere.

Inden vi begynder at hyle op om uskyldige børn der sulter og alle lider af stort set alle kendte og en del ukendte sygdomme og jeg skulle se de forfærdelige tilstande folk lever under selv for så ville jeg skifte mening er svaret på forhånd nej – det ville jeg ikke.

Verden er voldsomt overbefolket – i år 2000 rundede vi indbygger nr. 6 mia. – en meget trist fest dag i mine øjne – ikke fordi jeg ikke kan lide mennesker men mere fordi det var nr. 6. mia. på en planet der i forvejen har nok mennesker – en panda eller sibirisk tiger stod langt højere oppe på min ønskeseddel hvis jeg skal være ærlig.

I dag er vi bare 10 år efter 6.7 mia. og om max.30-40 år runder vi så de 9 mia. – trist for vi har ikke i forvejen for meget plads til flere af vores slags og vi har for få af alle de andre – en rigtig skidt balance. Alle de fede ting er også ved at slippe op men inden de gør skal vi nok nå at svine lidt mere og fylde vores og de andres unger med skidt og møg.

I kapløbet for at blive den mest egoistiske dyreart er det lykkes os at bosætte os på de mest uhensigtsmæssige steder at bo – steder så tåbelige at selv de, neandertaler vi vist nok har et par procentdele af i os – heller ikke ville slå sig ned der – og her snakker vi om folk der i de ca. 200.000 år de var her ikke var kløgtige nok til at forbedre et eneste stykke værktøj – de var alligevel smarte nok til ikke at bosætte der hvor nutidens menneske har slået sig ned.

Og er stederne ikke elendige i forvejen – så skal det nok lykkes os at ødelægge dem – bor vi på en bjergside eller i en dal – så skynder vi os at rydde alle træerne væk så vi kan være helt sikker på at, jorden skrider ned og slå os ihjel eller vi drukner. Slå vi os ned i et delta – så tager det ganske kort tid før vi ødelægger den naturlige balance og skaber grobund for en solid katastrofe.

Mens dette idioti står på bliver blandingen af korruption – overbefolkning – religion – militær grådighed – politik og god gammeldags dumhed tilsat et massivt forsøg på at begrænse biodiversiteten eftersom vi åbenbart på et møde jeg ikke var med til – har besluttet at vi kun skal have høns – grise og køer samt kun dyrke korn og kartofler – alt det andet er bare til besvær og optager plads til ting vi kan gro.

Ja når jeg tænker sådan så bliver jeg lige pludselig temmelig kynisk – hvorfor vi hjælper folk der bare bliver til flere folk i en verden der ikke har brug for flere folk og har et voldsomt underskud på f.eks. torsk og dværgflodheste og har nul dodos tilbage fordi vi kom til at spise dem – det sidste finder jeg meget trist mere trist end at nogle står i vand til knæene i deres elendige landsbyer.

Afrika er et klokkeklart eksempel på hvor galt det kan gå når man uddeler mad til højre og venstre uden omtanke – Kontinentets befolknings antal er eksploderet og er blevet fordoblet – til 1 mia. – på bare 25 år og deres evne til at brødføde sig selv falder dag for dag.

Allerede i dag lever 75 pct. af alle mennesker i ulandene. Men frem til år 2100 vil denne andel vokse til hele 88 pct.

Jeg er fuldstændig overbevist om at kommer vi til det punkt hvor vi i Europa bliver truet med en massiv folkeflugt fra udpinte og overbefolket områder – så vil vi også bruge alt den nødvendige magt for at holde dem væk.

Med den voldsomme befolkningseksplosion der lige nu foregår, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at en dag bliver det et spørgsmål om hvem der skal overleve og jeg tror også at befolkningen i vores del af verden er villige til at bruge alle midler for at sikre vores egen fremtid.

Overbefolkning – forringelse af biodiversiteten – tørke – religion – mangel på rent drikkevand – olie vil blive fremtidens stridspunkter på vores jord – og det er helt nødvendigt at vi gør os det klart hvilke midler vi vil benytte for at overleve

Men meget af balladen kan undgås hvis vi allerede nu lukker for kassen – det bliver smertefuldt og vil give os dårlig samvittighed; men hvis vi lukker kasser fra nu af – så vil over en mia. dø i løbet af et par år og 2 i løbet af maks. 5 år og vi vil give os alle en chance for en bedre fremtid – jo før jo bedre – hvis vi handler nu ved ikke at hjælpe jo mere kan vi redde inkl. os selv.

For god ordens skyld, kan vi nævne, at der er masser af problematikker og trusler som følge af overbefolkning.

Nye insektbårne sygdomme, mangel på rent drikkevand, forurening, konflikter over begrænsede naturressourcer (eksempel olie) osv osv…

Mange af vores naturressourcer, både de der fornyes (fødekilder) og de, der ikke kan fornyes (eksempel olie), bliver i dag udsat for en udvinding, der på både kort og langt sigt ødelægger/udtømmer vores kilde.

Fiskebestande bliver fisket til bestande kollapser uden mulighed for genetablering nogensinde (der findes masser af videnskabelig evidens for dette), kvægbrug i mange lande udnyttes i en grad at markers vækst bliver spist til jorden eroderer og ikke længere kan bruges.

Vores tab af regnskove og skove generelt er også eksempler på ikke bæredygtig udnyttelse Man kan spørge sig selv om Jorden kan understøtte et uendeligt antal mennesker? Der må være et loft for hvor stor en menneskelig befolkning Jorden kan understøtte.

Den største og mest aktuelle (og derfor kontrollerende) begrænsning for antallet af mennesker på kloden er den globale fødevarebalance.

Menneskets fødekilder kan grupperes groft i 3 kategorier: fiskeri, kvægbrug og landbrug. Fiskeri og kvægbrug bliver i dag udnyttet til fuld bæredygtighed, og ofte mere end hvad systemerne kan bære. På den anden side er reguleringen af befolkningsvækst et stort brud på den individuelle frihed, og en eventuel regulering kunne have implikationer for et paradigme skift mod et mere reguleret samfund. Det er også et svært spørgsmål hvordan en regulering skal kunne sættes i værk. Skal det være globalt, eller kun i lande, hvor fødselsraten er for stor?

Hvorfor tror mennesker at de er den eneste art der har lov til at leve på denne planet – for med en stigende befolkningstilvækst – tvinger vi jo de andre arter ud – vi hugger og omlægger deres leveområder med uhørt arrogance.

Jordens befolkning er i skrivende stund på 6,667,427,199, og det antal stiger med eksponentiel vækst. Det er primært i den underudviklede del af verden, at der bliver født flest. Problemerne med overbefolkning er, at estimater fortæller os, at Jorden kun kan understøtte ca. 3 milliarder mennesker bæredygtigt. Det vil sige at vi står over for fuldstændige uoverskuelige problemer med at brødføde alle mennesker, supplere boliger og lægehjælp til alle i fremtiden – vi må og skal snart træffe en beslutning.

Jeg er ikke uden for forståelse for deres triste skæbne – men min selvopretholdelses drift byder mig at søge efter en permanent løsning og en løsning der betyder vi kommer til at leve i overensstemmelse med den natur vi er en del af – og som tingene er lige nu – så er vi for mange. Flere steder er systemet allerede brudt sammen – biodiversiteten: Mangfoldighed blandt planter (flora) og dyr (fauna) i naturen/miljøet er forsvundet og naturlige fødekæder er brudt sammen – vi har ikke plads til flere og nogen må stå af.

Verdens befolkning vokser hvert eneste døgn med 210.000 personer. Det svarer til lidt mere end indbyggertallet i Århus. Hvert år bliver vi 78 millioner flere på kloden, viser de sidste nye tal fra FN. Det er lige så mange, som der bor i Tyskland

Udviklingen vil – selv under forsigtige antagelser om den fremtidige fertilitet – få den samlede befolkning på kloden til at runde syv milliarder om få år.

Det er næsten tre gange mere end i 1950, hvor »kun« 2,5 mia. mennesker skulle brødfødes. Rent faktisk står vi står midt i den periode af menneskehedens historie, hvor befolkningsbølgen ruller med en hast, der nærmest aldrig er set før.

Fra 1950 til 1975, altså på 25 år, steg klodens befolkning med 1,5 milliarder mennesker. De sidste 25 år er den steget med 2,5 milliarder. Frem mod 2050 vil verdens befolkning vokse fra nu 6,7 milliarder til 9,2 milliarder, skønner FN. Det vil med andre ord sige, at alene tilvæksten er større end alle de mennesker, der levede på kloden i 1950. Samtidig bliver der flere ældre. Antallet af personer over 60 år vokser fra nu knap 700 millioner til to milliarder i 2050.

Næsten hele den vældige vækst i folketallet finder sted i fattige ulande, især Latinamerika, Asien og Afrika

Allerede i dag lever 75% af alle mennesker i ulandene. Men frem til år 2100 vil denne andel vokse til hele 88%

Det er med dette udgangspunkt svært at se en fremtid, hvor presset på klodens ressourcer, eksempelvis olie, fødevarer og rent drikkevand, ikke bliver meget mere massivt, end vi kender det i dag.

Ja det er kynisk – vi nægter at hjælpe dem nu for at redde os selv (og en del af dem) i fremtiden – men hvad skal vi ellers gøre.

Det er et farligt emne at skrive om – for lige så snart man slipper ånden ud af flasken så bliver man stemplet som nazist eller lign. Det er opad bakke hele vejen og jeg ved at folk tænker meget grime tanker om mig ude i nogle af de små hjem – men jeg er villig til at tage tyren ved hornene og sige det der skal siges.

Vores godhedsindustri er nytteløs såvel som selvmorderisk og vi gør os selv en bjørnetjeneste ved ikke at se realiteterne i øjnene

Det er jo ikke sådan jeg foreslå vi skal slå dem ihjel – bare undlade at hjælpe dem – på nogen måde – lad naturen gå sin gang

Vi skal først og fremmest have flere til at blande sig i debatten og få folk til at indse vi har et reelt problem.

Men problemet forties. Tendensen til faldende fertilitet i Europa modarbejdes direkte af politikere, der taler om, at vi skal føde flere børn som arbejdskraft og forbrugere. Politikerne burde i stedet være stolte af, at Europas kvinder er med til at løse et grundlæggende problem.

Nu mangler vi bare nogle græsrodsorganisationer der arbejder seriøst på at få nedbragt antallet af mennesker i den 3. verden – folk der tør sige nej til nødhjælp og flere brønde.

Men desværre er debatten så tabubelagt at kun få tør åbne munden. Hvad vi mangler i denne debat er alle dem der normalt bruger en masse energi på at bekæmpe højrefløjen at de tør deltage i måske den mest væsentlige debat vi måske får i de næste 100 år.

Hvad skal vi gøre med vores stigende befolkningstal og deres mangel på evne til at brødføde sig selv?

Hvorfor skal vores mest indlysende problem være belagt med tabu?

Vi bliver nød til at tage befolkningstilvæksten alvorlig – vi skal finde løsninger og vi skal nedbringe de ca. 7 mia. ned til et acceptabelt niveau.

Og vi har kun ganske få år til at finde en løsning.

For ca. 150 år siden var Danmark et fattigt lille møg hul – så dukkede der nogle fremsynede mennesker op og vi tog fat på at genopbygge vores land – heden blev forvandlet og vi bevægede os ind industrialiseringen.

Et langt og sejt træk – hårdt arbejde og et ønske om en bedre fremtid og VI skabte vores lille smørhul. – VI forvandlede vores land til en brødkurv – VI sad ikke bare på vores flade røv og rakte madskålen frem eller søgte væk så andre kunne forsørge os.

Vi har snart boret brønde i den 3. verden – vi har i årtier fyldt deres maver – og hvad gør de lige så snart de er mætte – de laver lige 3 mia. ekstra mennesker og starter et par borgerkrige frem for at bruge deres ny energi på at opbygge deres lande.

Nu gider jeg ikke mere og jeg er ikke alene – det er på tide vi siger stop og lader dem sejle deres egen sø.

En almen bevidsthed og åben debat vil givet kunne være afgørende for at vende udviklingen – globalt såvel som lokalt.

Jeg er meget sympatisk indstillet over for nye løsninger – også selv om det gør andre utilpas. Men det er bare meget svært at gøre noget ved befolkningstilvæksten. Det er jo kun diktaturstater, der med tvang, for alvor har haft succes med det – f.eks. Kinas et-barns politik.

Vi er i dag 6,7 milliarder mennesker på jorden. Det tal forventes at være mindst 9 milliarder i 2050. Hver enkelt af os lægger i dag beslag på flere og flere af jordens reassurere. Vores energiforbrug vokser. Det giver problemer som ørkendannelse, udpint jord, tab af arter, forurening og klimaforstyrrelser.

Alene i Etiopien skal mindst 14 millioner have direkte fødevarehjælp i år for at overleve – et selvskabt problem eftersom de er vokset fra knap 25 mio. for ca. 25 år siden til i dag 85 mio. – og hvordan er det sket – jow – det er os der har fyldt deres maver igen og igen.

Dyrker vi intensivt og industrielt så ryger naturen - dyrker vi traditionelt så dør verden af sult. Lad os nu for pokker tage fat om problemet for alvor og erkende at vi ganske enkelt er for mange mennesker.

Vi kan ikke løse problemerne før vi bliver færre munde at mætte - til gængæld så ville en del problemer forsvinde i det øjeblik vi bliver færre.

Vi står ved en skillevej og det er nu vi skal bestemme om vi som menneskehed vil have en fremtid her på Jorden eller vi bare giver los og så højst sandsynligt indenfor de næste 50-100 år er kommet så langt ud at det kun vil gå nedad bakke uden vi kan ændre på tingene eller så løser vi problemet her og nu dvs. indenfor de næste 5-10 år og løser det en gang for alle.

Den mest enkle og brutale er at lade den 3. verden klare sig selv - vi stopper alt hjælp og stopper alle der forsøger at komme til Vesten - uden undtagelse.

Når Jordens befolkning skal nedbringes, kan man ikke vedblivende bygge på, at den der er fattig også må være uskyldig og derfor i sin gode ret til at give fattigdommen videre til en stor børneflok uden tanke for børnenes tarv.

Vi kan simpelthen ikke løse verdens miljø- og klimaproblemer, hvis verdens befolkning hvert år vokser med 79 millioner – det er på tide vi stopper med alt ulandshjælp og lukker vores grænser – og så skal vi indse at en dag kommer vi til at skulle bruge vold for at beholde det vi har. Det er ikke fordi jeg hader ikke mennesker eller ønsker at nogen skal dø – jeg er bare fortvivlet over at vi at ved at ødelægge universets bedste planet

Vi er for mange og det er et faktum

  • 20
  • 12

Kan du lige forklare mig at vi ikke har en befolkningseksplosion ?

Groft sagt har befolkningstallet stabiliseret sig i hele verden med undtagelse af Afrika. Det betyder at hele væksten frem til 2100 forventes at være i Afrika. Det er selvfølgelig et problem men det berettiger ikke til at tale om en generel befolkningseksplosion i verden.

Det nytter ikke at stirre sig blind på antallet af afrikanske subsistensbønder når den virkelige trussel mod vor fremtidige eksistens kommer fra det stadigt voksende specifikke resourceforbrug i de rige lande - jo rigere jo større. Set i lyset af at vi stort set over hele verden fører politik med det mål at øge BNP - dvs resourceforbruget - med 2-3 % om året eller mere, altså langt mere end befolkningsvæksten, så er det klart at vi her har et problem som vi hverken ser nogen løsning på, ja ikke engang - med få undtagelser - søger en løsning på. Det er skræmmende. Udvikling af bæredygtige teknologier har ikke en jordisk chance for at følge med i den kortsigtede og brutale grådighedsfilosofi som dominerer tankegangen i vores markedsøkonomiske globaliserede system.

Snakken om befolknings eksplosionen er ikke andet end en undvigemanøvre for ikke at se det virkelige problem i øjnene - den herskende økonomiske vækst baseret på plyndring og ødelæggelse af naturgrundlaget.

  • 14
  • 11

Med de tal der foreligger kan man se at landbrugsarealet pr indbygger falder fra 0,218 til 0,181. Det vil kræve en produktivitetsforøgelse på ca 20% at kompensere for det. 20% over 30år er mindre end 1% om året i produktivitet. Indien har f.eks været i stand til at forøge sin egen landbrugsproduktion således at det er gået fra at være importør i 50'erne med omkring 300 mio mennesker til nu at være selvforsynende og eksportør med 4 gange så mange mennesker. Det er meget sandsynligt at forøget mekanisering af landbruget især i Afrika vil kunne medføre langt større produktivitetsstigninger, således at også fødevare-udbudet per person stiger i takt med velstanden. Og mon ikke det faktisk vil være Afrikas landbrugsudvikling som vil være drivende for den velstandsstigning som må forventes?

  • 9
  • 4

Det er jo ikke de samme som at sige vi ikke udgør et problem.

Vores livsstil er et problem - men hvis vi omligger den - så falder købekraften i den del af verden du så gerne vil støtte.

Begynder vi at tage 100% hensyn til naturen og biodiversestiten i vores landbrug - vi det resultere i mindre udbytte og det igen betyder vi har mindre at give væk.

Vi kan opfører os som de rene englebasser og gå i hjemmeflettet sivsko - men økonomien er global og spare vi så rammer vi de andre på pengepungen.

Det er en balancegang - men du kan hoppe og springe - vi er allerede nu for mange mennesker på denne planet - naturen har det fra svært til direkte truet.

Der findes ingen lette løsninger - men vil folk som dig ikke se problemerne i øjnene så kommer vi ingen vegne.

Antallet af mennesker skal nedbringes hvis vores natur skal have en chance for at overleve.

  • 15
  • 9

Vi har ikke en befolkningseksplosion. Befolkningstallet er steget, men vi har allerede rundet "peak child" og "peak youth", således at det i dag ikke længere fødes flere børn end året før. Det vi oplever frem til 2050 er at den gennemsnitlige levealder vil fortsætte med at stige og derfor stiger det samlede befolkningstal. Men indbygget i den stigende levealder er jo en forudsætning af folk får mad nok - selv mennesker har en massebalance - og alt er således ganske stille og roligt.

Det som måske ikke er stille og roligt er folks forventninger til hastigheden hvormed levestandarden forbedres, og de kræfter er svære at styre.

  • 10
  • 4

Vi er for mange og det er et faktum

Kim: jeg skal undlade at gå i detaljer med dit lange indlæg men blot anføre at du tager grundigt fejl. Befolkningsvæksten toppede i 1960erne og er siden faldet hastigt - også i Afrika - skønt den stadig her ligger væsentligt over resten af verden hvor den stort set er gået i stå. Også i de underudviklede lande - som du kalder det - i Asien og Sydamerika.

Hvorfor fortier du det? Du aner åbenbart ikke hvad du taler om.

Se her de autoritative fremskrivninger: https://ourworldindata.org/future-world-po...

Se specielt denne grafik:" UN estimates and forecasts of total fertility by major regions, 1950-2100 (children per woman) – UN7"

Som du ser forventes befolkningen at være stabiliseret globalt i år 2100 inkl. i Afrika.

Hvad du stadig ignorerer i din hetz for at sende milliarder af mennesker i sultedøden ved at stoppe ulandshjælpen - som om de overlever på nødshjælpspakker fra Røde Kors, hvor latterligt - er væksten i forbrug kombineret med ikke bæredygtige teknologier overalt men klart mest i de rige lande. De lande du beskriver så rørende og fortvivlet som ofre for de fattiges rovdrift på naturen.

Du vil ikke kaldes nazist skriver du. Det er nu ikke noget du selv kan bestemme. Dine folkemordsplaner kan du i hvert fald ikke løbe fra. Det beskæmmende er at dine tåbelige ideer synes at have et vist gehør i disse spalter. Men det er måske tiden hvor uhyret vover at stikke sit grimme fjæs ud i lyset efter at have gemt sig i 70 år.

  • 11
  • 18

10 milliarder i 2050 (eller før) siger jo netop, at befolkningseksplosionen ikke er slut. Da ingen (bortset fra Kina) vil gøre noget ved det, er der kun "dommedag" til at stoppe det: udbredt hungersdød i en skala ikke set før eller altødelæggende krig.

  • 8
  • 12

Som jeg ser det er vi, grundlæggende selv skyld i overbefolkningen. Eller rettere den hvide mands trang til at føle sig god.

Disse godheds terrorister har ingen interesse i at gøre nogen noget godt, det hele handler om godhedsfølelsen. Glædes rusen ved at få "likes" på FB, når de skriver de har give 100kr. til "velgørenhed", er ubeskrivelig.

Desværre lider Afrika under dette. For hver krone stiger problemet år efter år.

Havde der bare været flere "likes" i at indføre sterilisationsprogrammer. Da havde Afrika's problemer, endsige klodens co2 problemer været væsentlig mindre.

  • 9
  • 10

Med de tal der foreligger kan man se at landbrugsarealet pr indbygger falder fra 0,218 til 0,181. Det vil kræve en produktivitetsforøgelse på ca 20% at kompensere for det. 20% over 30år er mindre end 1% om året i produktivitet.

Der er to oplagte måder at sikre fødevareforsyningen uden iøvrigt at tænke i nye produktipnsteknologier. Den ene er reduktion i kødforbruget, den anden er reduktion af fødevare spild.

Men begge strategier er - som så meget andet - afhængige af ændring i de økonomiske betingelser for produktionen. Kødproduktion er ekstremt forurenende og resourceforbrugende - men det er omkostninger der ikke reflekteres I markedsprisen. Mao det er en gratiaydelse fra samfundet til producenterne. Et forslag for nylig om at beskatte oksekød (en forureningsskat) blev mødt med hysteriske protester som næppe kunne være større hvis man havde foreslået et totalforbud mod at ryge.

Mht til spild er det også et resultat af økonomiske forhold som.man sikkert kunne gøre noget ved.

I den sidste ende handler det om ulighed, altså fordeling af købekraft. Det er her vi skal begynde. Så længe der er stor ulighed vil de rige snuppe broderparten. Hvorfor ikke? De har jo fortjent det. Ellers ville de ikke være rige. Spørgsmålet er blot hvor længe NATO og andre vil være i stand til at holde de sultende masser i ave så de ikke griber forstyrrende ind i vores grillparties.

Jeg er ellers meget enig i dine betragtninger.

  • 9
  • 7

Det betyder jo, at truslen kun er det som kommer.

Nej det betyder det ikke. Vi lever og har altid levet med truslen om naturlige ændringer der kan undergrave vor eksistens. Det er et livsvilkår og gælder rig som fattig. Det specielle i situationen - som du ganske vist benægter - er at vi er igang med at generere ændringer som en bivirkning af vores økonomiske system og som undergraver andres livsgrundlag i forsøget på at skabe profit. Det er ekstremt umoralsk og uværdigt at simpel berigelse skal retfærdiggøre andres elendighed. Mit barnebarns for eksempel. Din foragt for andres velfærd er frastødende.

  • 8
  • 9

Netop produktionsteknologier vil jo levere det nødvendige, så hvis man tænker ernæringsbehov vil målet nemt kunne nås, også uden at folk skal holde op med at spise kød, men blot ved at fremskrive de spisevaner man allerede har i dag. Men effektiviseringer vil jo også finde sted samtidig, og derfor vil man også se at de gennemsnitlige måltidsomkostninger vil fortsætte med at falde.

Mht omlægning fra kød til planteprotein, er der jo også stor forskel på hvordan kulturen er. I særdeles er det jo et dansk "problem" da vi nok har verdens højeste kødforbrug pr person. Det betyder jo ikke at de kulturer hvor der er befolkningstilvækst har samme kultur og at fordelingen derfor bliver "mere kødrig". Her kunne vi jo starte bare med os selv.

  • 8
  • 2

Men effektiviseringer vil jo også finde sted samtidig, og derfor vil man også se at de gennemsnitlige måltidsomkostninger vil fortsætte med at falde.

Her er forudsætningen så at der ikke bliver mangel på centrale resourcer som vil få prisen til at stige. Men vand f.eks. er en meget vigtig resource i fødevareproduktionen og ekstremt vigtig i kødproduktionen. Og vand er ved at bliver en mangelvare mange steder i verden - herunder Kina og Indien. Jeg synes det er meget mærkeligt at mangel på vand ikke nævnes i artiklen mens man snakker om mangel på jord. Det er useriøst. Se iøvrigt:

http://time.com/3752643/un-water-shortage-...

  • 9
  • 5

Artikler der starter med dommedag vil altid hidkalde profeterne. Så mon ikke denne debat er helt efter bogen. Når de flinke forskere der blot ønsker opmærksomhed omkring forskning i teknologier der kan øge produktiviteten tænker at det vil sælge flere billetter hvis nu vi maler fanden på væggen, jammen hvem er så overrasket når han dukker op.

Samme historie med samme kilde for 6 år siden: http://videnskab.dk/kultur-samfund/kunsten...

Kunsten at brødføde verdens befolkning, af Kristian Thorup-Kristensen, Aktuel Naturvidenskab, 5, 2010

Vedr. Befolknings tal, og landenes evner. Så er det jo et grundprincip at et hvert land skal kunne brødføde sig selv, og selv burde have ret til at give landbrugsstøtte til egne producenter og holde udenlandske virksomheder og vare ude. Det gælder bare ikke for lande der handler med EU, som netop kræver åbne markeder og fri ret til at købe jord og plante tulipaner osv.. Det er bare en helt anden historie og har intet med befolkningsantal at gøre.

Må jeg i stedet anbefale en udmærket podcast om videnskab og hvorfor den offentlige debat er overtaget er erhvervsinteresser og tosser: https://www.wired.com/2016/12/geeks-guide-...

  • 4
  • 5

Vertikal farming og laboratorie kød.

Vertikal farming har vi i dag og laboratorie dyrket kød burde være her længe før 2050.

  • 2
  • 5

Må jeg i stedet anbefale en udmærket podcast om videnskab og hvorfor den offentlige debat er overtaget er erhvervsinteresser og tosser: https://www.wired.com/2016/12/geeks-guide-...

Jeg har læst dit link. Desværre lykkedes det mig ikke at finde forbindelsen til dit udsagn.

I øvrigt kender jeg personlig flere journalister og redaktører, og det er bestemt ikke tosser. Så jeg kan anbefale dig at læse de større og anerkendte aviser.

  • 2
  • 0

Specielt fordi kødkvæg udøver den største enkelte belastning af vores klima. Større end biler og energi ...

Lars Røssel: Stammer dine oplysninger fra "Cowspiracy" af Kip Andersen og Keegan Kuhn?

Dokumentarfilmen blev kritiseret af Union of Concerned Scientists for stærkt oppustede tal. Kvæg bidrager ganske rigtigt med drivhusgasser, hvor den videnskabelige konsensus opgør udledningen til 15%.

Biler og energi må du gerne uddybe nærmere, da din udlægning efterlader en del elastik.

De metodologiske fremgangsmåder i Goodland og Anhangs logik holder ikke vand, evalueret fra en videnskabelig forskningsafhandling, men fra en rapport af Worldwatch Institute.

Filmens påstand om en videnskabelig konspiration er blevet modbevist af en stor mængde informationsmateriale angående husdyrbestandens medvirken til udledningen af drivhusgasser.

  • 7
  • 1

Specielt fordi kødkvæg udøver den største enkelte belastning af vores klima. Større end biler og energi ...

Lars Røssel: Stammer dine oplysninger fra "Cowspiracy" af Kip Andersen og Keegan Kuhn?

Næ, det gør de ikke. Kender godt filmen ...

Oplysningerne stammer fra ingeniøren dk, der har bragt en lang række artikler om emnet. Du kan finde dem ved at google ing.dk samt kødkvæg. Eller klikke på dette link: https://ing.dk/artikel/koer-og-svin-forure...

  • 2
  • 0

Desværre lykkedes det mig ikke at finde forbindelsen til dit udsagn.

Enig. Hvad er pointen? Indlægget ligner selvglad men substansløs bedrevidenhed.

Kære Søren! Tak fordi du er enig i at der ikke er nogen forbindelse mellem det du skriver og det du linker til. Og ja, jeg er heldigvis MEGET selvglad, så er der altid noget at være glad for, du skulle prøve engang. Og ja, jeg er også meget bedrevidende, og ved du hvad Jeg har noget at have det i.

I øvrigt frabeder jeg mig at du går efter manden. Forsøg i stedet at argumentere, hvis du altså er i stand til det.

  • 3
  • 1

At begrænse forbruget af kød bliver utrolig svært. De ”rige” (os) kan muligvis overtales til en vis reduktion i kødforbrug. Men kun en reduktion. Men det meste af verdens befolkning har et reelt behov for bedre mad. Og her kommer kød til at spille en væsentlig rolle. Verdens fremvoksende middelklasse får efterhånden råd til at spise ordenligt. Og det bliver betragtet som prestigefyldt at kunne spise kød. Noget man selv tidligere, eller ens forældre, ikke havde råd til. Noget de ”fattige” stadig ikke har råd til. Derfor er der mange stæder i verden et meget stort kulturelt ”begær” efter kød. Lige som der var i Dk for 50 til 100 år siden! Der er nok meget man kan gøre med oplysning. Men der er mange milliarder af mennesker der har brug for mere mad. Kødforbruget vil blive ved med at stige!

Så det jeg mener vi skal fokuserer på er at lave kød på den mindst miljøbelastende måde. Og forsøge at lave alternativer som kan give folk det de vil have fra kød uden den samme miljøbelastning. Det er der jo også en del fokus på i dag.

  • 7
  • 0

tag en køretur rundt i sønderjylland en sommer - og læg mærke til antallet af majsmarker - de ryger stort set alle i biogas produktion.

derudover er landbrugsareal på globalt plan vist peaked såvidt jeg ved.

  • 2
  • 0

Super forslag! Hvad med at du stopper med at spise og så kan andre følge dit eksempel!

Jesper Pedersen, hvis du ikke ønsker at gøre noget for klimaet står det dig absolut frit for at lade være. Ingen tvinger dig.

Hvis du gerne vil have en god samvittighed overfor dine børn så du kan sige "Jeg lod ikke stå til. Jeg gjorde noget aktivt" kan du droppe eller formindske dit indtag af kødkvæg.

Men lad venligst være med at ironisere over andre som gør noget aktivt for at frelse klimaet. Tak.

  • 5
  • 0

Problemet er ikke at brødføde 9 mia. verdens befolkningen, men at kødføde dem alle. Så når Kim Kaos i det første indlæg skrive "Jeg stemmer for at vi stopper med at brødføde nationer der ikke evner at sætte en stopper for den voldsomme befolkningseksplosion." Så er det noget vi allerede gør. Vi har ladet kapitalismen styre hvordan vi fordeler vores fødevare i verden. Fødevare bliver kun fordelt ud fra om der er nok befolkning som kan betale, hvilket bestemt ikke er effektivt.

Til Kim Kaos og alle andre som flirten med tanken om "over mennesker". Den eneste måde befolkningen af "nationer der ikke evner at sætte en stopper for den voldsomme befolkningseksplosion." kan få bare lidt del i de vestlige verdens bord, er at gå den lange vej til op til os. Så kan vi vælge om ressourcerne skal bruges på at bygge murerne større eller at give dem almisser.

Nej problemet er ikke de hel fattige lande, men os selv der er dovne og dumme nok til at tro vi er over mennesker. Vi vil havde mere i løn, vi vil ikke arbejde, vi vil ikke producere noget og bestemt ikke hvis der er farligt. Og så tror vi at andre lande som arbejder mere og producere mere også de farlige ting, ikke vil havde del i kagen.

  • 3
  • 3

At begrænse forbruget af kød bliver utrolig svært.

Helt enig, dog er en metode ikke så utrolig svær! Hvis vi lader os kødforbrugere betale den reelle pris ved at fjerne alle direkte og indirekte statslige subsidier til kødproduktion vil forbruget falde helt naturligt.

Det er kontraproduktivt at useriøse og pseudovidenskabelig anprisning af rigelig indtag af kød og mælkeprodukter slører almindelige forbrugeres perspektiv af hvad sund kost er.

  • 4
  • 4

Jeg forstår simpelt hen ikke hvorfor man kan være uenig i, at der er og bliver for mange folk på jorden.. Uanset skæv fordeling af resourcer...!

Hvorfor skal vi være flere mennesker på jorden, hvis resultatet er at den Argentinske bøf så skal skiftes ud med alge suppe.. ? Hvorfor skal vi være flere mennesker på jorden med en lavere livskvalitet..

Uanset hvor mange krumspring vi gør for at optimere produktion af næring og energi, så ender det uundgåeligt med ikke at slå til, hvis ikke vi indser det virkelige problem..

Stort set alle problemer i verden hænger sammen med for mange mennesker samlet samme sted..! Det være sig alt lige fra krig, epidemier, sult, manglende resourcer og forurening og nedbrydning, af vores natur...!

  • 7
  • 3

Hos alle andre dyrearter reguleres populationens størrelse af den tilgængelige fødemængde (blandt mange andre ting). Er der ikke føde nok til alle, falder populationsstørrelsen tilsvarende. Stiger mængden af tilgængelig føde, følger populationsstørrelsen med op (indtil en anden faktor bliver den begrænsende). Dette er en helt grundlæggede "lovmæssighed". Man kan ikke ændre på dette uanset hvor meget man taler for sin syge moster, lige så lidt som man kan tale sig uden om Newtons 2. lov.

Vi kan diskutere lige til juleaften om problemet skyldes at vi er for mange mennesker, eller om vi har for lidt føde. Naturen er ligeglad, den skal nok selv regulere det. Og det kan den kun gøre på en måde: Ved at folk sulter ihjel indtil der igen er balance i tingene. Det passer selvfølgelig ikke så godt ind i lærebogen om human adfærd eller det gode menneske, men de hensyn tager naturen ikke. Naturens gang er sjældent retfærdig eller rimelig. Den tikker bare afsted som et ur uanset om vi vil det eller ej. Formår man ikke at rette ind, ryger man i svinget.

Darwin kaldte det survival of the fittest. Dét er naturens store konkurrence, hvor de bedst tilpassede overlever på de andre bekostning. Det lyder hårdt. Det ér hårdt. Men uanset om vi bryder os om det eller ej, så er naturen én stor konkurrence med vindere og tabere. Vi kan ikke tale os fra det, og vi kan ikke lave om på det. Vi kan i et stykke tid forsøge at optimere og effektivisere os ud af problemet, men før eller siden når vi grænsen, og så ryder naturen op for os. Om vi har nået den grænse for 50 år siden, om vi har nået den nu eller den først kommer i 2050 er en detalje. Før eller siden bliver det grimt uanset hvad.

  • 8
  • 1

@Klaus Lund Sørensen

Hvordan vil du i praksis reducere populationen? Og hvilket befolkning vil gerne reduceres?

Tænk måske at det Britiske imperium havde den samme tanke gang fra 1764 til 1914. Tror du at det virkelig at det havde særlig indflydelse på hvor mange mennesker der er i år 2050?

Der er en balance mellem resurser og population. Så vi bestemmer selv om der skal være plads til 5 mio, 5 mia eller 50 mia.

Der skal lidt mere end et hegn, for at sikre sin mad i en verden med kun plads til 5 mio. Så om du vil bruger resurser på beskyttelse af maden eller optimere på produktionen, fordeling, forsyningssikkerhed er vel bare et valg? eller

  • 2
  • 1

Ja, Erik Bresler.. Det er det faktisk...!

Jo flere mennesker vi producere mad til, jo flere bliver vi.. Indtil vi vælger at søge en løsning på befolkningsvæksten og ikke mad problemet...!

  • 2
  • 4

Pelle Nielsen

Jeg ved ikke hvordan vi skal reducere befolkningen.. (Men til en start, kunne vi måske fortælle katolikkerne, at de ikke behøver at forbyde afrikanerne, at bruge kondom.)

Men...Min hoved point er ikke at jeg har løsningen...!

Min hovedpoint er at vi til syne ladende endnu ikke har forstået eller indset hvad det er for et problem, som man reelt kan finde en løsning til...!

Som Martin Wolsing meget rigtigt skriver ovenfor... "Hos alle andre dyrearter reguleres populationens størrelse af den tilgængelige fødemængde (blandt mange andre ting). Er der ikke føde nok til alle, falder populationsstørrelsen tilsvarende. Stiger mængden af tilgængelig føde, følger populationsstørrelsen med op (indtil en anden faktor bliver den begrænsende). Dette er en helt grundlæggede "lovmæssighed". Man kan ikke ændre på dette uanset hvor meget man taler for sin syge moster, lige så lidt som man kan tale sig uden om Newtons 2. lov."

Når vi er så mange at vi står skulder ved skulder, og der ikke længere plads til afgrøder, ud over det græs, som vi kan gro på vores hoved... og så begynder menneskeheden at spise hinanden.. ...Måske kun i overført betydning...!

... lige nu udskyder vi kun katastrofen med alle vores mere mad krumspring..!

  • 4
  • 2

Og vand er ved at bliver en mangelvare mange steder i verden - herunder Kina og Indien. Jeg synes det er meget mærkeligt at mangel på vand ikke nævnes i artiklen mens man snakker om mangel på jord.

Rent vand er et stort problem rigtig mange steder ja (har du i øvrigt tænkt på at det er faktisk et af de punkter Lomborg har slået meget på!), men det er også et problem der er ret let at løse, især hvis man har energi nok.

  • 2
  • 0

Er der ikke føde nok til alle, falder populationsstørrelsen tilsvarende. Stiger mængden af tilgængelig føde, følger populationsstørrelsen med op (indtil en anden faktor bliver den begrænsende).

Jamen det forklarer jo perfekt hvorfor befolkningstallet eksploderer her i Danmark hvor vi alle har adgang til mange flere kalorier end vi kan nå at fortære. Og lige så perfekt forklarer det hvorfor befolkningstallet er stagneret eller for nedadgående i Afrika syd for Sahara hvor der ikke er mad nok til alle.

(Og nej, det er ikke fordi vi sender vores overskydende kalorier ned til dem.)

  • 4
  • 2

"... lige nu udskyder vi kun katastrofen med alle vores mere mad krumspring..!"

Hovedproblemet er at vi er for mange mennesker på denne planet. Eneste farbar løsning er uddannelse, sundhed og social stabilitet til alle. Problemet er "kun" hvordan det opnås for alle.

De Alternativ oplystes forslag om forbud og afgifter på kød kommer aldrig til at fungerer i praksis ad grunde som flere her i debatten har fremført. Bare antydningen af tvang fremkalder stærk modstand.

Alverdens folkeslag og kulturer er i grunden forbløffende ens. De vil bare have en fredelig hverdag, gå på arbejde og forsørge deres familie, hvor børnene har en reel chance for at få et bare lidt bedre liv end dem selv. Større er ambitionerne ikke.

Al erfaring viser, at befolkningsudviklingen i de lande der har opnået uddannelse, sundhed og social stabilitet for hele befolkningen, enten er stabiliseret eller dalende.

Det sidste er bydende nødvendigt på den lange bane, hvis vi også skal have løst andre presserende opgaver med klimaforandringerne som det mest alvorlige, ellers bliver fødevaremanglen det mindste problem.

  • 2
  • 2

Du får det til at lyde som Afrika ikke er et problem - det er et massivt problem som vokser år for år.

Er Afrika virkelig det store/største problem, Kim? Afrika har en gennemsnitlig befolkningstæthed på omkring 39/km2. I Danmark er samme tal på 133, og Hollands ligger helt oppe på 405!

Hvorfor mener du Afrika bærer "hele" skylden, Kim Kaos? - Afrika har jo netop muligheden for at springe over hvor vi har, om ikke fejlet, så måttet benytte metoder, der i dag er unødvendige. Som f.eks. har udviklingslande ikke behov for en kobberinfrastruktur til telefoni. Det vil fremover ligeledes være en fordel, lokalt at implementere solenergi og anden VE decentralt, og springe vores store transmissionssystemer over!

Desuden er Afrika STORT!!! https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/564x/... - Masser af plads til div. former for landbrug!

  • 6
  • 1

Hvorfor skal vi være flere mennesker på jorden, hvis resultatet er at den Argentinske bøf så skal skiftes ud med alge suppe.. ?

Heldigvis er det heller ikke tilfældet. De argentinske bøffer + mange andre produkter af kvæget, fremkommer ved at kvæget omdanner for mennesket uspiselige produkter til kvalitetsfødevarer. Det samme gælder for husdyrenes udnyttelse af affaldsprodukterne af olieplanter, fke.s sojaskrå. Sojaskrå er stort set et uspiseligt produkt i den humane ernæring, men mange husdyr omdannet det til højtforædlede fødevarer. Men ikke et ondt ord om algesuppe, det kan let blive til en endog meget vigtig fødevare i fremtiden.

  • 2
  • 5

Hovedproblemet er at vi er for mange mennesker på denne planet.

Nej det er ikke hovedproblemet. Hovedproblemet er at vi forbruger og forurener for meget, at vores teknologier ikke er bæredygtige og at uligheden er kæmpestor og voksende hvilket efterlader størstedelen af verdens befolkning ude af stand til at ændre kurs væk fra den stærkt subsidierede og vildt forurenende fossile industri. Det er ikke de afrikanske eller indiske subsistensbønder der skaber "hoved problemet" men de smældfede hvide mænd som ligger på Thailands strande for at få masseret dellerne. Hvis du forstår en diskret antydning.

Det er ret utroligt at herværende selskab tilsyneladende er blinde for den dybt skadelige grådighedskultur vi repræsenterer og i stedet forsøger at flytte aben over på de fattige kulturer.

  • 7
  • 3

Hej.

Jeg vil ikke gå ind i en dybere debat angående antallet af mennesker på kloden. Men hvis der er lande, der har for stor vækst i antallet af indbyggere, synes jeg, at man skal give sådanne lande mindre bistand. På den måde kan de måske motiveres til at reducere antallet af nyfødte i fremtiden.

En person mener, at vi måske bliver ca. 11 milliarder mennesker på et tidspunkt. Det synes jeg er for mange. Det vil være bedre, hvis vi kun er 5 milliarder mennesker eller færre på denne klode.

Jeg tror, at der kan komme ressource-mangel på mineraler, stoffer eller andre ting engang i fremtiden. Det er jo f.eks ikke alle stoffer og mineraler, der kan genbruges på en let måde. Mange stoffer og mineraler i visse ting i elektronik m.m. er blandet på kryds og tværs, så de kan være svære at genbruge.

Mange personer i I-landene har et utrolig højt forbrug af diverse ting. Måske skal man lære at forbruge mindre.

Kan gensplejset GMO i dyre- og plantebrug være med til at sikre, at vi alle får nok mad i fremtiden ? Det er der jo nok forskellige opfattelser af. Jeg går ind for gensplejsede GMO-planter, som har fået forbedrede egenskaber vedrørende øget modstandsdygtighed mod tørke, for meget vand, for meget kulde, for meget varme og for meget salt i vand. Men derudover er jeg stort set imod gensplejset GMO i plante- og dyrebrug.

Jeg er hverken tilhænger af det almindelige landbrug eller det økologiske landbrug. Jeg går ind for det, som jeg kalder det LYSEGRØNNE plante- og dyrebrug. Det vil sige hvor man - populært sagt - kombinerer det bedste fra det økologiske og det bedste fra det almindelige. Desværre kan jeg som forbruger ikke finde frem til mange af disse produkter.

Der har været flere artikler om, at det er mere bæredygtigt ved at spise mere grønt og mindre af visse former for kød.

I ønskes et godt nytår.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Smørhul ( og Projekt Trafiksikkerhed )

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten