Gåde kan være løst: Svovlsyre fra vulkaner kan have hjulpet danske kæmpekrystaller på vej

Illustration: Nicolas Thibault

For mere end 50 mio. år siden blev kæmpestore kalkkrystaller dannet forskellige steder i verden, herunder på Mors og Fur.

Hvad der har undret forskerne, er imidlertid, hvordan krystallerne – de såkaldte glendonitter - overhovedet er blevet til.

De består nemlig af mineralet ikait, som kun kan samle sig til krystaller ved temperaturer på under 4 grader C. Det hænger umiddelbart dårligt sammen med, at de er dannet i en tid, hvor Jordens gennemsnitstemperature lå på over 35 grader.

Det fortæller Nicolas Thibault, som er lektor på Institut på Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, i en meddelelse.

Han har derfor undersøgt fænomenet sammen med tre kolleger fra samme institut, nemlig Madeleine Vickers, Christian Bjerrum og Christoph Korte, foruden forskere fra England, Schweiz og Norge.

Læs også: Grønlands unikke ikaitsøjler

Forsker graver kæmpe glendonit ud af jorden på Fur. Illustration: Nicolas Thibault

Svovlsyre kan skygge i årevis

Ved hjælp af kemiske analyser har de afsløret, at denne varme periode for omkring 50 mio. år siden måske slet ikke var så varm som hidtil antaget.

Derimod viser studierne, at der har været perioder med kulde, der har forhindret glendonitterne i at smelte.

»Der er sandsynligvis foregået mange vulkaneksplosioner i Grønland, Island og Irland i perioden. De har udløst svovlsyredråber til stratosfæren, hvor de kan ligge i årevis og skygge for solen og reflektere sollyset væk. På den måde kan man få de her regionale områder med koldt klima, der også har påvirket klimaet i Danmark,« fortæller Nicolas Thibault i meddelelsen.

Læs også: Kæmpevulkanens fingeraftryk på Fur

Foto af glendonit. Illustration: Nicolas Thibault

Kulde kan opstå pludseligt

Den vulkanske aktivitet har forskerne kunnet spotte på Fur, hvor sedimentlagene i Knudeklinten viser striber af askestøv.

Derfor bidrager forskningen ikke kun med et muligt svar på, hvor krystallerne har været mulige, men også et hint om, at selv om klimaet er varmt, kan der pludselig opstå kulde i en årrække.

»Det gælder også i dag, hvor vi også gør klogt i at forberede os på mulige bratte klimaændringer,« understreger Nicolas Thibault.

Studiet er publiceret i Nature Communications.

Emner : Geologi