Gå i radarskjul med et tyndt lag teflon
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gå i radarskjul med et tyndt lag teflon

Et tyndt lag teflon indeholdende keramiske cylindre er den nyeste form for usynlighedskappe. Konstruktionen er et såkaldt metamateriale, som generelt er opbygget af to eller flere materialer med forskellige elektriske eller magnetiske egenskaber i en periodisk struktur.

Metamaterialer kan manipulere elektromagnetiske bølger i bestemte frekvensområder. De kan bl.a. bruges som usynlighedskapper til at skjule genstande over for radarsignaler eller synligt lys.

Læs også: Fra glemsel til usynlighed

Mange usynlighedskapper er dog forholdsvis tykke i forhold til den genstand, de skal skjule, eller ændrer intensiteten af den elektromagnetiske energi, som derved ødelægger den tiltænkte effekt.

Men nu har forskere fra University of California, San Diego i USA, præsenteret et nyt design til en ultratynd usynlighedskappe, som ikke har samme problemer, nogle af de tidligere har haft.

Læs også: Nu kan usynlighedskapper skjule mikroskopiske genstande

Læs også: Forsker: Her er verdens første ultratynde usynlighedskappe

I en artikel i Progress In Electromagnetics Research beskriver professor Boubacar Kanté og ph.d.-studerende Li Yi Hsu, hvordan en belægning af teflon forsynet med små keramiske cylindre kan skjule genstande for en radar, der virker i C-båndet ved 4,15 GHz.

Forskerne understreger, at konstruktionen kan designes til at virke ved andre bølgelængder, og principperne endog kan finde anvendelse for synligt lys. De forklarer, at teknikken dermed også kan anvendes i forbindelse med koncentreret solenergi, idet man kan styre solenergien i bestemte retninger.

Læs også: Ørkenstat vil udvinde olie med verdens største solkraftværk

Usynlighedskappen fungerer på den måde, at den forandrer reflektionen af en elektromagnetiske bølge, således at reflektionen ikke kan skelnes fra den, der finder sted fra en plan flade.

»Kappen narrer en observatør til at tro, han iagttager en plan overflade,« forklarer Boubacar Kanté.

Kappen kan dog ikke gøre en genstand som en drone eller et fly fuldstændig usynlig, som andre medier har beskrevet. Kappen har den virkning, at man godt kan se, at der findes et eller andet, men ikke hvad det er. Det kan også være interessant i visse anvendelser.

Forskerne pointerer, at de har lavet en tabsfri usynlighedskappe, hvor der ikke forsvinder energi i materialet. Andre usynlighedkapper har tab, som vil røbe deres tilstedeværelse.

Det er anvendelsen af ikke-ledende materialer i form af dielektrika, der gør kappen tabsfri.

Emner : Fysik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Radarer har længe anvendt frekvens-skanning + 3D system og hvis, der benyttes høj effekt, så kan man nok alligevel omgå dette nye materiale......

  • 0
  • 0