Fysiksensation bekræftet: Forskere finder rygende pistol for kosmisk inflationsteori

»Det er et game-changing resultat.«

Sådan skriver fysikeren Philip Gibbs på sin blog i anledning af, at forskere tilknyttet Bicep2-eksperimentet på Antarktis har offentliggjort, at de har fundet de første direkte beviser på kosmisk inflation.

Det er præcist, hvad rygterne sagde, at forskerne ville fremlægge.

Læs også: Rygter: Fysikere har fundet beviset på universets voldsomme udvidelse umiddelbart efter big bang

En af teoretikerne bag teorien for kosmisk inflation, Alan Guth fra Massachusetts Institute of Technology, siger til Nature:

»Det er tale om en ny brik, der får billedet af inflation til at passe.«

Han tilføjer, at resultatet helt bestemt er en nobelpris værd. Andre har allerede spekuleret i, at Alan Guth også selv har fået forøget sine chancer for en nobelpris betragteligt med opdagelsen.

Nature har en større beskrivelse af resultaterne.

Fysikeren Liam McAllister fra Cornell University, som bringer en detaljeret gennemgang af forskningresultatet, kalder det en spektakulær og historisk opdagelse.

»Det bliver ikke større end dette,« skriver han.

Han tilføjer dog et par advarende ord om, at det måske er for godt til at være sandt. Først når et andet eksperiment kan bekræfte observationerne, kan vi tillade os at åbne champagneflaskerne, mener McAllister.

Opdagelsen er hjemme

Men skal man tro forskerne ved Bicep, er opdagelsen i hus.

I en videnskabelig artikel, som senere vil blive indsendt til et videnskabeligt tidsskrift, men som allerede er tilgængelig på Internettet, skriver forskerne, at de med en signifikans større end 5 sigma, som er kravet til en opdagelse, har fundet, at den såkaldte r-faktor, der groft sagt beskriver styrken af de såkaldte primordiale B-bølgetyper i den kosmiske baggrundsstråling, er 0,2.

Styrken af B-bølgetyperne (r-faktoren) viser, hvor kraftig ekspansionen af universet var under den kortvarige inflationsproces, og ved hvilket energiniveau inflationen fandt sted.

Michael Turner fra University of Chicago siger til Nature, at resultaterne viser, at energiniveauet var ca. 10^16 gigaelektronvolt. Det er ved samme energiniveau, at forskerne forventer, at tre af de fire fundamentale naturkræfter - den svage, stærke og elektromagnetiske kraft - er forenet.

Blev Planck-forskerne taget på sengen?

Alle venter nu på de resultater af polarisationen af kosmiske baggrundsstråling, der vil blive fremlagt, når forskerne bag den europæiske satellit Planck senere præsenterer deres målinger heraf.

Efter planen skulle disse data være fremlagt til sommer. Det bliver interessant at se, om Planck-forskerne nu vil fremskynde en offentliggørelse af deres data, som formodentlig er meget tæt på at være gennemanalyseret.

I modsætning til Bicep2, som udelukkende har studeret himlen direkte over Sydpolen, så har Planck foretaget en fuld kortlægning af hele himlen, og derfor kan Planck måske give mere information om den stadig noget gådefulde inflationsproces.

For hvad satte inflationsprocessen i gang, og hvad fik den til at stoppe? Det savner man stadig gode svar på.

Supernøjagtige målinger

For at finde de eftertragtede B-bølgetyper har forskerne opmålt den kosmiske baggrundsstråling med en nøjagtighed, der er bedre end en timilliontedel af en kelvin, og har skullet fjerne forstyrrende signaler i deres analyse.

De opnåede dette dels ved at benytte et nyt, mere følsomt eksperiment (Bicep2), der blev installeret i slutningen af 2012, dels ved at sammenligne målingerne med resultaterne fra forgængeren, Bicep1.

Denne video fra 2012 beskriver eksperimentet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sidste afsnit indledes "De opnåede dette dels ved at benytte et nyt mere følsomt eksperiment (Bicep2), der blev installeret ..." Kan man installere og benytte et eksperiment?

  • 1
  • 13

Inflation, ordet bruges 10 gange i artiklen.

Inflation (latin: oppustning) er et makroøkonomisk fænomen, der henviser til en løbende generel stigning i priserne på varer og tjenesteydelser, forklarer dansk Wikipedia.

Men vi kan nok regne ud, at det handler om noget andet.

Inflation is the expansion of space in the early universe at a rate much faster than the speed of light, forklarer engelsk Wikipedia.

Hurtigere end lysets hastighed?

Hvad med primordiale bølger? Kan det oversættes med ur-bølger?

  • 1
  • 11

Jeg undrede mig blot over "inflation" - et begreb, hvis forklaring jeg skulle søge efter på nettet, og som tilsyneladende forbindes med noget, der har en hastighed større end lysets. Endda hundrede gange større end lysets hastighed?

Selv om jeg er klar over, at professorer i teoretisk fysik kvadrerer lysets hastighed mangfoldige gange, så troede jeg, at der ikke er noget, der overgår lyset i hastighed. Men den opfattelse er altså forældet/forfejlet?

Jeg kan se, at andre undrer sig. De får svaret, at i den generelle relativitetsteori fra 1. verdenskrig er det helt OK, at to genstande fjerner sig fra hinanden med en hastighed større end lysets. http://www.physicsforums.com/showthread.ph...

  • 1
  • 0

Det er ikke "noget" der bevæger sig med højere hastighed end lyset men derimod selve rummet der udvider sig med mere end lyshastighed.

  • 2
  • 0

Det mest interessante for mig er at fundet i det oprindelige (og evige) urhav tilsyneladende udviser modsatrettede spiralbevægelser som går igen overalt i det synlige Univers.

Der er tale om at elektromagnetiske bølger kan være polariserede. Polarisationsretningen kan være i et plan eller i spiral. Plan polarisering kendes fra solbriller. Spiral polarisering anvendes til 3D film i biografer. Uanset polarisering er bevægelsen helt og aldeles retlinet, der er ikke noget som bevæger sig i spiraler.

Hvad angår selve BB teorien kan denne kun fastholdes ved til stadighed at tilføje flere spekulative værdier til den i forvejen meget spekulative grundide.

Du har overhovedet ikke fattet hvad der står i artiklen. Prøv også at læse og forstå artiklens henvisning til http://motls.blogspot.dk/2014/03/bicep2-pr...

Den nye opdagelse er en solid bekræftelse af Big Bang teorien. Og den første som direkte bekræfter teorien om inflation i det tidlige univers. Og dermed en pind til ligkisten for alle andre teorier fordi kun BB har en god forklaring. Det som ligger bag BB teorien er solide observationer, ikke spekulation.

Mvh. Peter

  • 3
  • 0

Så vidt jeg har forstået skulle der ikke være noget i relativitetsteorien der forhindrer rum-tiden i at udvide sig hurtigere end lyset men; disclaimer: Jeg er ikke fysiker, ikke engang tæt på :) der er nok sider på nettet der kan forklare det bedre end jeg nogensinde kunne.

  • 1
  • 0

Den nye opdagelse er en solid bekræftelse af Big Bang teorien. Og den første som direkte bekræfter teorien om inflation i det tidlige univers. Og dermed en pind til ligkisten for alle andre teorier fordi kun BB har en god forklaring. Det som ligger bag BB teorien er solide observationer, ikke spekulation.

Ingen teori er bevist med mindre der er klare dokumentationer for teoriens påstand.

De observationer der er gjort er ikke et bevis for Big Bang teorien, fordi observationerne bliver brugt til at lave nogle antagelser om, hvordan det observerede skal forstås og tolkes.

Denne form for beviser er ikke beviser, for antagelser og teorier er ikke beviser.

Der er kun et bevis for et ekspanderende univers og det er rødforskydningen, som man stadigvæk bruger som fundament til Big Bang teorien. Nu vides det ikke, om rødforskydningen opstår på grund af ekspansionen af universet. For at kunne have et bevis for ekspansionen, skal der være flere målemetoder for fjerne objekters hastigheder væk fra os og dem er videnskaben endnu ikke fremkommet med.

En måde at finde objekters hastighed på er ved hjælp af Trigonometri og det kan gøres på de nærmeste stjerner.

Men endnu har man ikke lave en hastighedsmåling på stjerner ved hjælp af Trigonometri, fordi det er nemmere at gøre det ved Dopplereffekten.

Lavede videnskaben hastighedsmålinger af stjerners bevægelse i forholdet til os, med begge metoder og dersom de var lige nøjagtige ville det være muligt at måle hastigheden af stjerner væk fra os. Giver de to hastighedsmålemetoder uens hastigheder og hvor Dopplereffektens måling giver en højere hastighed, da rødforskydes lys over afstand og ikke ved ekspansion af universet.

Men indtil der er gjort overnævnte målinger, er der intet bevis for Big Bang teoriens rigtighed, for alt hvad der er gjort som værende beviser for Big Bang teoriens rigtighed, er kun antagelser og andre teorier og det er ikke beviser.

Så den observation der er gjort er jo heller ikke en observation af gravitationsbølger, det er kun antagelser. Blot fordi teorien om gravitationsbølger har fremvist lignende struktur i CMB, så gør det observerede ikke til en bevis for gravitationsbølger.

Findes der gravitationsbølger, så er gravitationskraften ikke en egenskab ved rummet, men derimod en ny Gammel kraft, som overføres ved partikler, som de tre andre naturkræfter bliver.

  • 0
  • 9

Ingen teori er bevist med mindre der er klare dokumentationer for teoriens påstand.

Fuldstændigt korrekt. Når man bruger videnskabelig metode kan man aldrig bevise en teori. En god teori er en teori som er i overensstemmelse med observationerne. Big bang er i den forstand en god teori, bedre end alle konkurrerende teorier.

Denne form for beviser er ikke beviser, for antagelser og teorier er ikke beviser.

Man kan som sagt aldrig nogensinde bevise en teori, uanset hvor mange observationer som taler for den.

Der er kun et bevis for et ekspanderende univers og det er rødforskydningen, som man stadigvæk bruger som fundament til Big Bang teorien. Nu vides det ikke, om rødforskydningen opstår på grund af ekspansionen af universet. For at kunne have et bevis for ekspansionen, skal der være flere målemetoder for fjerne objekters hastigheder væk fra os og dem er videnskaben endnu ikke fremkommet med.

Der er skam flere metoder, rødforskydningen står ikke alene. Der findes visse typer af stjerne som altid har samme absolutte lysstyrke. Kan man finde sådan en i en anden galakse er det ret enkelt at beregne afstanden ud fra den relative lysstyrke.

Men endnu har man ikke lave en hastighedsmåling på stjerner ved hjælp af Trigonometri, fordi det er nemmere at gøre det ved Dopplereffekten.

Jo da, det gør man da. Men det er kun muligt for ret nære stjerner.

da rødforskydes lys over afstand og ikke ved ekspansion af universet

Rødforskydning betyder tab af energi. Du må i så fald forklare hvor den manglende energi bliver af. Alternativt forklare hvorfor energien ikke er bevaret.

Så den observation der er gjort er jo heller ikke en observation af gravitationsbølger, det er kun antagelser. Blot fordi teorien om gravitationsbølger har fremvist lignende struktur i CMB, så gør det observerede ikke til en bevis for gravitationsbølger.

Netop, men det underbygger kraftigt gravitationsbølger og BB.

en ny Gammel kraft

Øøhhh?

som overføres ved partikler, som de tre andre naturkræfter bliver

Kvanteteorier for gravitation opererer som regel med partikler kaldet gravitoner. De er ikke fundet, men det kan jo ændre sig en dag. Gravitationsbølger indikerer at de nok eksisterer.

Mvh. Peter

  • 5
  • 1

Der er kun et bevis for et ekspanderende univers og det er rødforskydningen, som man stadigvæk bruger som fundament til Big Bang teorien. Nu vides det ikke, om rødforskydningen opstår på grund af ekspansionen af universet. For at kunne have et bevis for ekspansionen, skal der være flere målemetoder for fjerne objekters hastigheder væk fra os og dem er videnskaben endnu ikke fremkommet med.

==========

Der er skam flere metoder, rødforskydningen står ikke alene. Der findes visse typer af stjerne som altid har samme absolutte lysstyrke. Kan man finde sådan en i en anden galakse er det ret enkelt at beregne afstanden ud fra den relative lysstyrke.

Jeg taler ikke om afstande til de fjerne objekter, men derimod deres hastigheder væk fra os.

Men endnu har man ikke lave en hastighedsmåling på stjerner ved hjælp af Trigonometri, fordi det er nemmere at gøre det ved Dopplereffekten.

==========

Jo da, det gør man da. Men det er kun muligt for ret nære stjerner.

Selvfølgelig er de nærmeste stjerners afstand målt med Trigonometri, men det er IKKE stjernernes afstand jeg tænker på, men derimod deres hastighed i forholdet til os. Den har man næppe målt for den findes langt nemmere ved hjælp af Dopplereffekten.

da rødforskydes lys over afstand og ikke ved ekspansion af universet

==========

Rødforskydning betyder tab af energi. Du må i så fald forklare hvor den manglende energi bliver af. Alternativt forklare hvorfor energien ikke er bevaret.

Der går ikke tab af energi i lyset, kun i forholdet til os. Lyset i sig selv har stadigvæk samme energimængde.

Når vi definerer lysets energiindhold er det altid i forholdet til os, derfor vil et lys der kommer fra en lysgiver som vi bevæger os væk fra, blive mindre energirig i forholdet til os. Lyset selv har stadigvæk samme mængde energi, for lyset selv er ikke blevet rødforskudt, det er derimod det lys vi modtager og det er her vi definerer energien af lyset.

I forholdet til universet, så kan det universelle lys' energiindhold ikke defineret i forholdet til os, men derimod i forholder til lyset selv og bliver lyset rødforskudt i forholdet til os over afstand har lyset ikke mistet energi, bare fordi vi definerer det på den måde at lyset har mistet energi.

Problemet er at videnskaben i dette tilfælde stadigvæk anser os som universets centrum, hvorfra alt i universet skal defineres også lysets energiindhold, i forholdet til os som er universets centrum.

Man kan heller ikke definere et rums temperatur (+ 10C) for kommer du fra et rum hvor temperaturen er +40C er rummet defineret af dig som at have et energitab, men når jeg kommer fra et rum med -20C vil jeg definere rummet som at have overflod af energi.

Selve rummet med de +10C har ikke ændret energistørrelse, det er os der definerer rummets energi ud fra vores energistørrelse, som var henholdsvis +40C og -20C.

Derfor kan du ikke definere lys der rødforskydes over afstand at have et energitab, blot fordi det bliver mere og mere rødforskudt for os. Lyset vil hele tiden have den samme mængde energi i sig, hvor meget det end for os bliver rødforskudt.

Det universelle lys er ikke det eneste ene lys, men derimod myriader af selvstændige lys og de har hver deres eget energiindhold og bliver lyset fra de forskellige fjerne objekter mere og mere rødforskudte i forholdet til os jo længere væk fra os det kommer fra, så vil lysene stadigvæk være helt deres eget og dertil også have sin egen helt unikke energistørrelse og den kan vores definition at lysenes energiindhold ikke ændre på.

Derfor kan vi ikke sige, at det universelle rødforskudte lys mister energi. Lys der kommer længere væk fra, kan vi sige har et lavere energiniveau eller energistørrelse end lys der kommer tættere fra, i forholdet til os, men at lyset taber energi det kan vi på ingen måde sige at det gør, fordi lyset altid fra sin start har haft samme energi lige til vi modtager det også selv om det bliver rødforskudt i forholdet til os.

Vi kan ikke ændre lysets indhold af energi, vi kan definere energiindholdet i forholdet til os, men fjerne eller tilføje energi til lyset det kan vi ikke. Lyset vil altid have samme energiindhold i forholdet til sig selv, om så det er rødforskudt i forholdet til os eller ej eller om det bliver rødforskudt over afstand. Lysets energiindhold vil altid være det samme.

Netop, men det underbygger kraftigt gravitationsbølger og BB.

en ny Gammel kraft  

Øøhhh?

som overføres ved partikler, som de tre andre naturkræfter bliver  

==========

Kvanteteorier for gravitation opererer som regel med partikler kaldet gravitoner. De er ikke fundet, men det kan jo ændre sig en dag. Gravitationsbølger indikerer at de nok eksisterer.

Når jeg siger "ny Gammel kraft", så er det fordi man videnskabeligt hidtil har definerer gravitation som værende en egenskab ved rummet, men som nu tilsyneladende defineres som at være af bølgenatur og dermed at være en kraft og ikke en egenskab ved rummet.

Er gravitationen en kraft, så har gravitationen også et felt (ligesom den elektriske og den magnetiske) og dertil formentlig også to ladninger. Problemet er blot ved gravitationen, at man endnu ikke har observeret en frastødning ved gravitationen, hvad nok har gjort, at den har været svær at opfatte som værende en kraft, i lighed med de to andre.

Det interessante er, at er gravitationen en kraft med et kraftfelt, så har stråling også et gravitationsfelt, ligesom stofmasser her det, hvad netop forårsager at lys afbøjes i en gravitationsfelt.

Årsagen til at der ikke er observeret en gravitationel frastødning, det ligger i gravitationsfelternes måde at have ladninger på.

Gravitationsfeltets ladninger kunne være, at den ene ladning opfører sig på samme måde som en elektrisk ladning, mens at den anden ladning opfører sig på samme måde som en magnetisk ladning. Det gør at gravitationskraftens ladninger et tiltrækkende når de er vinkelrette på hinanden og frastødende når de er parallelle med hinanden.

Strålingens gravitationsfelts ladninger er henholdsvis liggende langs hele strålingens længde, mens at gravitationsfeltets anden ladning stråler ud i strålingens bevægelsesretning.

I stofmassen er gravitationsfelterne vikler rundt, som tråden i en garnnøgle og hvorfra der strækker sig løse gravitationsfelttråde ud fra stofmassen. Det gør at den ene gravitationsladning ligger langs stofpartiklernes overflade, mens at den anden ladning stråler væk fra stofmassen.

Det gør at der hele tider er gravitationsfelttråde der rammer andre stofmasser og på den måde tiltrækker stofmasse og når gravitationsfelttrådene strækker sig ud fra eksempelvis Solen, så vil det lys der bevæger sig forbi Solen, have en gravitationsladning der ligger vinkelret på den gravitationsfrelstråd der kommer fra Solen og derved bliver lyset afbøjet.

Indeholder stråling et gravitationsfelt vil det også kunne forklare, hvorfor Newtons gravitationsformel ikke passer med Merkurs bane om Solen.

Newtons gravitationsformel er lavet ud fra Jordiske forhold og derfor er gravitationsstørrelsen pr. masseenhed ikke stor nok, når vi skal beregne Merkurs bane om Solen.

Solen har nemlig umådelig mængder af stråling bundet inde i sit indre, som også udviser engravitationel effekt, hvad gør at Solen faktisk får en større gravitationel størrelse end Newtons formel giver Solen.

Skulle denne øgning af Solens gravitationelle kraft vise sig at være det der skal til, for at Newtons formel igen passer, så vil det være et bevis for at stråling indeholder et gravitationelt kraftfelt.

Strålingens gravitationelle effekt er = 0, fordi strålingen i sig selv ingen masse har, men når strålingen er bundet til Solens indre, indgår strålingens gravitationelle kraft i Solens samlede gravitationelle kraft, som har Solens samlede stofmasse som ballast.

Men om det er rigtigt, det ved ingen endnu, ikke førend der er laver beregninger ud fra hvor meget stofmasse strålingen i Solens indre er omdannet fra og som derved kan gives en gravitationel størrelse, som skal medregnes Solens faktiske stofmasses gravitationelle størrelse. På den måde kan man få en tilnærmelsesvis rigtig gravitationel størrelse for Solen.

  • 1
  • 7

Jeg taler ikke om afstande til de fjerne objekter, men derimod deres hastigheder væk fra os.

Ja, men du kan ikke måle hastighed uden at kende afstanden.

Der går ikke tab af energi i lyset, kun i forholdet til os. Lyset i sig selv har stadigvæk samme energimængde.

Du taler om:

Der går ikke tab af energi i lyset, kun i forholdet til os. Lyset i sig selv har stadigvæk samme energimængde.

Du mener tilsyneladende at lysets rødforskydning ikke skyldes udvidelse af universet. I så fald taber lyset energi uanset hvor du ser det fra. Der er en direkte og lineær sammenhæng mellem lysets energi og dets bølgelængde. Så må du altså enten forklare hvad der bliver af den tabte energi eller sige at energiens bevarelse ikke gælder for lys. Enten eller.

Når jeg siger "ny Gammel kraft", så er det fordi man videnskabeligt hidtil har definerer gravitation som værende en egenskab ved rummet, men som nu tilsyneladende defineres som at være af bølgenatur og dermed at være en kraft og ikke en egenskab ved rummet.

I relativitetsteorierne er gravitation en krumning af rummet. Utallige observationer er i fuld overensstemmelse med dette. I kvantemekanikken taler man om gravitoner, som ganske vist ikke er påvist. Der er et udestående her.

Problemet er at videnskaben i dette tilfælde stadigvæk anser os som universets centrum, hvorfra alt i universet skal defineres også lysets energiindhold, i forholdet til os som er universets centrum.

Det er en lodret løgn! Prøv at læse lidt på relativitetsteorierne. Så vil du blive meget klogere.

Gravitationsfeltets ladninger kunne være, at den ene ladning opfører sig på samme måde som en elektrisk ladning, mens at den anden ladning opfører sig på samme måde som en magnetisk ladning. Det gør at gravitationskraftens ladninger et tiltrækkende når de er vinkelrette på hinanden og frastødende når de er parallelle med hinanden.

Det er meget langt ude! var det ikke dig som sagde at videnskaben skulle vente med at opstille teorier indtil der er tilstrækkeligt mange observationer. Og hvad gør du selv? Der findes elektriske ladninger og magnetiske felter, men ingen magnetiske ladninger. Kan du henvise til en observation af frastødende tyngdekraft?

Newtons gravitationsformel er lavet ud fra Jordiske forhold og derfor er gravitationsstørrelsen pr. masseenhed ikke stor nok, når vi skal beregne Merkurs bane om Solen. Solen har nemlig umådelig mængder af stråling bundet inde i sit indre, som også udviser engravitationel effekt, hvad gør at Solen faktisk får en større gravitationel størrelse end Newtons formel giver Solen.

Solens masse bestemmes helt enkelt ud fra jordens afstand fra solen og hastighed i banen omkring solen samt gravitationskonstanten. Der er intet behov for at postulere at lys har masse.

Merkur følger præcist den bane man kan beregne ud fra måling af solen masse. Nul afvigelse!

Men om det er rigtigt, det ved ingen endnu, ikke førend der er laver beregninger ud fra hvor meget stofmasse strålingen i Solens indre er omdannet fra og som derved kan gives en gravitationel størrelse, som skal medregnes Solens faktiske stofmasses gravitationelle størrelse. På den måde kan man få en tilnærmelsesvis rigtig gravitationel størrelse for Solen.

Totalt forvrøvlet! Solens gravitation er kendt med stor præcision. Hvordan tror du man kan sende sonder til andre planeter uden at kende den???

  • 4
  • 0

Jeg kan se, at andre undrer sig over inflation med overlys-hastighed. De får svaret, at i den generelle relativitetsteori fra 1. verdenskrig er det helt OK, at to genstande fjerner sig fra hinanden med en hastighed større end lysets.

"Det har selvfølgelig været lidt generende for fysikere, at en simpel konsekvens af Einsteins almene/generelle relativitetsteori ikke er verificeret med observationer". (Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen, DTU SPACE, Institut for Rumforskning og Rumteknologi, i dag den 20. marts 2014 i en chat om gravitationsbølger på videnskab.dk)

  • 0
  • 0

Jeg taler ikke om afstande til de fjerne objekter, men derimod deres hastigheder væk fra os.

Ja, men du kan ikke måle hastighed uden at kende afstanden.

Fuldstændig rigtigt, men det er jo ikke det videnskaben har gjort, den har kun målt afstanden. Hastigheden har videnskaben derimod udelukkende målt ved Dopplereffekten.

Der går ikke tab af energi i lyset, kun i forholdet til os. Lyset i sig selv har stadigvæk samme energimængde.

Du taler om:

Der går ikke tab af energi i lyset, kun i forholdet til os. Lyset i sig selv har stadigvæk samme energimængde.  

Du mener tilsyneladende at lysets rødforskydning ikke skyldes udvidelse af universet. I så fald taber lyset energi uanset hvor du ser det fra. Der er en direkte og lineær sammenhæng mellem lysets energi og dets bølgelængde. Så må du altså enten forklare hvad der bliver af den tabte energi eller sige at energiens bevarelse ikke gælder for lys. Enten eller.

En foton er altid en hel foton, om så den rødforskydes eller ej. Den vil altid have samme mængde energi. Ligesom en ballon også altid vil have samme vægtmasse, hvor meget du end puster den op.

Hvordan fotonen så er blevet rødforskudt er ligegyldigt. Fotonen mister aldrig energi - det kan den ikke. Gjorde den det, ville energibevarelsen netop ikke længere gælde.

En fotons energi skal ses i forholdet til fotonen og ikke i forholdet til os. Når vi måler en foton som værende mindre energirig, er det fordi vi ikke har målt den hele foton, i forholdet til dens fulde udstrækning.

Hvad der strækker fotonen er reelt ligegyldigt, fordi fotonen stadigvæk har sin energi i behold, den har ikke mistet energi og der er ikke sket et tab af energi.

Når vi måler en fotons energi i forholdet til os, gør vi os til centrum for målingen af en fotons indhold af energi, men vores måling er ikke måling af fotonens indhold af energi, men derimod vores modtagelse af en specifik del, af fotonens energi, men aldrig hele fotonens energi.

Når jeg siger "ny Gammel kraft", så er det fordi man videnskabeligt hidtil har definerer gravitation som værende en egenskab ved rummet, men som nu tilsyneladende defineres som at være af bølgenatur og dermed at være en kraft og ikke en egenskab ved rummet.

I relativitetsteorierne er gravitation en krumning af rummet. Utallige observationer er i fuld overensstemmelse med dette. I kvantemekanikken taler man om gravitoner, som ganske vist ikke er påvist. Der er et udestående her.

Problemet er at videnskaben i dette tilfælde stadigvæk anser os som universets centrum, hvorfra alt i universet skal defineres også lysets energiindhold, i forholdet til os som er universets centrum.  

Det er en lodret løgn! Prøv at læse lidt på relativitetsteorierne. Så vil du blive meget klogere.

Selvfølgelig er observationer i overens med relativitetsteorierne, fordi en krumning af rummet er visuelt og matematisk beskrevet. Men det gør ikke nødvendigvis krumningen af rummet til en egenskab.

Vi ved, at elektrisk modsat ladet ladninger og magnetisk modsat ladet ladninger tiltrækker hinanden og har samme svækkelse af tiltrækningskraften over afstand, som gravitationskraften.

Når disse tre kræfter har samme svækkelsesformel, kunne det være på grund af, at de egentlig alle tre er kræfter der er sammenhængende med hinanden.

Gravitationsfeltets ladninger kunne være, at den ene ladning opfører sig på samme måde som en elektrisk ladning, mens at den anden ladning opfører sig på samme måde som en magnetisk ladning. Det gør at gravitationskraftens ladninger et tiltrækkende når de er vinkelrette på hinanden og frastødende når de er parallelle med hinanden.

Det er meget langt ude! var det ikke dig som sagde at videnskaben skulle vente med at opstille teorier indtil der er tilstrækkeligt mange observationer. Og hvad gør du selv? Der findes elektriske ladninger og magnetiske felter, men ingen magnetiske ladninger. Kan du henvise til en observation af frastødende tyngdekraft?

Det jeg kommer med er ikke en teori, men derimod en idé eller forslag, om du vil, men en teori er det ikke.

Du spørger om jeg kan henvise til observationer af frastødende tyngdekraft.

For at kunne dokumentere en frastødende tyngdekraft, skal vi ned i elementarpartikel størrelse og dernede vil selv de elektriske og magnetiske kræfter være langt stærkere end tyngdekraftens, hvorfor tyngdekraftens frastødende kræfter vil blive tusinder af gange overskygget af de elektriske og magnetiske kræfter.

Derfor vil der formentlig aldrig kunne blive observeret frastødende tyngdevirkninger.

Newtons gravitationsformel er lavet ud fra Jordiske forhold og derfor er gravitationsstørrelsen pr. masseenhed ikke stor nok, når vi skal beregne Merkurs bane om Solen. Solen har nemlig umådelig mængder af stråling bundet inde i sit indre, som også udviser en gravitationel effekt, hvad gør at Solen faktisk får en større gravitationel størrelse end Newtons formel giver Solen.

Solens masse bestemmes helt enkelt ud fra jordens afstand fra solen og hastighed i banen omkring solen samt gravitationskonstanten. Der er intet behov for at postulere at lys har masse.

Merkur følger præcist den bane man kan beregne ud fra måling af solen masse. Nul afvigelse!

Men om det er rigtigt, det ved ingen endnu, ikke førend der er laver beregninger ud fra hvor meget stofmasse strålingen i Solens indre er omdannet fra og som derved kan gives en gravitationel størrelse, som skal medregnes Solens faktiske stofmasses gravitationelle størrelse. På den måde kan man få en tilnærmelsesvis rigtig gravitationel størrelse for Solen.  

Totalt forvrøvlet! Solens gravitation er kendt med stor præcision. Hvordan tror du man kan sende sonder til andre planeter uden at kende den???

Selvfølgelig er Solens gravitation kendt med stor præcision, men det er ikke ved hjælp af Newtons formel, men ud fra observationer af Merkurs baneforhold, som netop fejler ved Newtons tyngdeformel.

Newtons tyngdeformel er lavet ved hjælp af vægtlodders fald her på Jorden og dernæst ved hjælp af Månens omkredsning af Jorden.

Newtons tyngdeformel for store himmelobjekter giver en ganske lille fejl ved eksempelvis Merkurs banebevægelse omkring Solen. Det gør Einsteins relativistiske beregning, ved hjælp af hans matematiske krumning af rummet, ikke. Det er ganske enkelt fordi Einstein brugte Solens tyngdepåvirkning som grundfundament i krumningen af rummet og ikke Jordens, som Newton brugte som udgangspunkt.

Jeg påstår overhovedet ikke, at lys har masse, men at lys har gravitation og så længe lyset er bundet til en masse (Solen) indgår lysets gravitationelle kraft i Solens samlede gravitationelle kraftvirkning.

Når lyset kommer fri af en masse, vil lysets gravitationelle virkning være = 0, fordi lyset ingen masse har, som kan virke som ballast. Uden en ballast vil en tyngdekraft ikke kunne være tiltrækkende, selv en elektrisk og en magnetisk tiltrækning/frastødning vil være = 0, dersom der ikke er en masse bag kraften.

  • 1
  • 5

Den definition af ordet 'inflation' er nylig fremkommet. Den originale definition er "en forøgelse af kreditmængden i en møntfod". Altså, når politikerne/centralbanken trykker flere penge bliver de eksisterende penge mindre værd. Der er flere penge til at repræsentere den samme reelle værdi og derfor stiger priserne. Prisstigningen er en konsekvens af inflation og ikke selve inflationen. Inflation bliver også kaldt en turbo-skat, da politikerne kan beskatte folk ekstra som regel uden parlamentarisk grundlag og uden at folk lægger mærke til det og kan så senere skyde skylden på de grådige forretnings-folk, der også bare hæver priserne hele tiden.

  • 1
  • 4

Fuldstændig rigtigt, men det er jo ikke det videnskaben har gjort, den har kun målt afstanden. Hastigheden har videnskaben derimod udelukkende målt ved Dopplereffekten.

Så forklar venligst hvordan man måler en fjern galakses hastighed. Vil du montere et speedometer i den? Du kan i hvert fald ikke triangulere fra jordens bane!

En foton er altid en hel foton, om så den rødforskydes eller ej. Den vil altid have samme mængde energi.

E fotons energi er entydigt bestemt ved dens frekvens (og dermed bølgelængde) efter følgende formel: e = (Plancks konstant) * (lysets hastighed) / (bølgelængden). Det kan eftervises i ethvert fysiklaboratorium. Rødforskydes den, så taber den energi. Alt andet er noget vrøvl som let kan afvises eksperimentelt.

Ligesom en ballon også altid vil have samme vægtmasse, hvor meget du end puster den op.

Ballonen bliver tungere. Luft har masse.

Fotonen mister aldrig energi - det kan den ikke. Gjorde den det, ville energibevarelsen netop ikke længere gælde.

Jo den gør, relativt til iagttageren, du kan finde en glimrende forklaring her: http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/laek...

Vi ved, at elektrisk modsat ladet ladninger og magnetisk modsat ladet ladninger tiltrækker hinanden og har samme svækkelse af tiltrækningskraften over afstand, som gravitationskraften. Når disse tre kræfter har samme svækkelsesformel, kunne det være på grund af, at de egentlig alle tre er kræfter der er sammenhængende med hinanden.

Lige præcis! Det er også hvad man har påvist i store partikelacceleratorer, f.eks. i CERN.

Selvfølgelig er Solens gravitation kendt med stor præcision, men det er ikke ved hjælp af Newtons formel, men ud fra observationer af Merkurs baneforhold, som netop fejler ved Newtons tyngdeformel.

Nej det er ikke ved hjælp af Newton! Det er ved hjælp af Einstein! At Newtons formler ikke kan beregne Merkurs bane har man vidst i over 100 år. Relativitetsteorierne derimod, kan beregne banen uden nogen som helst afvigelse. Du trænger i den grad til at få opdateret din viden.

Selvfølgelig er Solens gravitation kendt med stor præcision, men det er ikke ved hjælp af Newtons formel, men ud fra observationer af Merkurs baneforhold, som netop fejler ved Newtons tyngdeformel.

Newtons tyngdeformel er lavet ved hjælp af vægtlodders fald her på Jorden og dernæst ved hjælp af Månens omkredsning af Jorden.

Nej det er den ikke! Newtons formler er beregnet ud fra planetbaner. Men hvis du undtager Merkur får du samme resultat fra Newton og Einstein. Solens masse er entydigt bestemt ved planetbanerne.

Newtons tyngdeformel for store himmelobjekter giver en ganske lille fejl ved eksempelvis Merkurs banebevægelse omkring Solen. Det gør Einsteins relativistiske beregning, ved hjælp af hans matematiske krumning af rummet, ikke. Det er ganske enkelt fordi Einstein brugte Solens tyngdepåvirkning som grundfundament i krumningen af rummet og ikke Jordens, som Newton brugte som udgangspunkt.

Einstein var teoretisk fysiker. Han fremsatte sine teorier uden på noget tidspunkt at måle noget som helst. Efterfølgende påviste andre den krumning af rummet som Einstein forudsagde. Rummets krumning kom som en overraskende konsekvens af relativitetsteorierne, men kunne eftervises ved observationer.

Jeg påstår overhovedet ikke, at lys har masse, men at lys har gravitation og så længe lyset er bundet til en masse (Solen) indgår lysets gravitationelle kraft i Solens samlede gravitationelle kraftvirkning.

Gravitation virker på masse. Så jo, du påstår at lys har masse!

elektrisk og en magnetisk tiltrækning/frastødning vil være = 0, dersom der ikke er en masse bag kraften

Elektriske og magnetiske kræfter virker altså ikke på masse. Det kan (og er blevet) eksperimentelt påvist at begge afhænger af feltstyrken alene, intet andet!

Mvh. Peter

  • 6
  • 0

Desværre kan det ikke lade sig gøre at måle fjerne galaksers hastighed med andet end Dopplereffekten og det er og bliver et problem, hvad angår ekspansionen af universet.

En hastighedsmåling der alene er baseret på en enkelt slags målemetode og som ikke har referancer fra andre målemetoder i samme afstand, er upålidelig.

For at være sikker på, at den universelle rødforskydning ikke kan have andre årsager end den i dag accepterede, skulle der laves forsøg med hastighedsmålinger af så fjerne stjerner som muligt ved 2 forskellige målemetoder, der vil være pålidelige i deres måling. Dette er ikke gjort endnu og om man nogensinde vil gøre det, det vil tiden vise.

En fotons relative energi er baseret på fotonens frekvens og i forholdet til en iagttager. Hvad du som rigtigt skrev.

En fotons faktiske egenenergi er ikke baseret på fotonens frekvens over for en iagttager, men ud fra fotonens eget indhold af energi (frekvens) fra det tidspunkt og sted hvorfra fotonen blev udsendt. Fotonens energi i forholdet til alt andet vilkårligt i universet, vil være relativt, da de vilkårlige iagttagelsesforhold kan have vidt forskellige hastigheder. Derfor vil en fotons energiindhold være relativt i forhold til en iagttager, mens at fotonens energiindhold vil være absolut den samme hele tiden, set fra fotonens forhold.

Når en foton bevæger sig gennem universet, skal der tages hensyn til fotonens absolutte egen energi. Fotonens energi er en fast og absolut energi.

Når en foton observeret, vil den energimåling der sker af fotonen være i forholdet til iagttageren. Det gør dog ikke den energi fotonen i sig selv indeholder, større eller mindre. Når en fotons energiindhold defineres ud fra en iagttagers forhold, vil det se ud som at fotonen har højere eller lavere energi, dersom den anses at have en faktisk energifrekvens fra dens udsendelse, når iagttagerne bevæger sig i forholdet til der, hvor lyset kommer fra.

Jeg tror ikke, at CERN's forskere vil gå med til, at de har beregnet tyngdekraftens kraftsvækkelse i acceleratorerne på CERN og at tyngdekraften er en kraft i lighed med den elektriske og den magnetiske. Forskerne på CERN opfatter stadigvæk tyngdekraften som værende en krumningsegenskab ved rumtiden og IKKE EN KRAFT.

Gravitation virker ikke på masse, men på gravitation, fordi gravitationen er en kraft, ligesom den elektriske og den magnetiske. Gravitationen har - ligesom den elektriske og den magnetiske - to ladninger, som jeg tilligere har beskrevet, men det vil du ikke anerkende. Så her ser vi vidt forskelligt på gravitationen.

Men i det store og hele er vi enige i mangt og meget, men vi ser hver især tingene fra to vidt forskellige synsvinkler.

Jeg siger ikke at det du/videnskabsfolk ser er forkert set, men at du/videnskabsfolk har tolket tingene anderledes end jeg.

  • Jeg siger ligesom videnskaben, at det universelle lys er rødforskudt, men jeg siger at der kan være andre årsager til rødforskydningen end at det er det universelle rum der ekspanderer.
  • Jeg siger ligesom videnskaben, at tyngdekraften tiltrækker masseobjekter, men hvor jeg siger at tyngdekraften er en kraft, mens videnskaben mener det er en krumningsegenskab ved rumtiden.
  • Jeg siger ligesom videnskaben, at en foton defineres mindre energirig når den er rødforskudt i forholdet til en iagttager, men jeg siger, at fotonen ikke har mistet energi i forholdet til fotonen selv.

Elektriske og magnetiske kræfter virker ikke på masse, men derimod på de kraftladninger der udgår fra en masse. Er en masse neutral i sin kraftladning, vil de elektriske og magnetiske kræfter ikke skabe frastødning eller tiltrækning på massen.

  • 1
  • 5

Jeg siger ligesom videnskaben, at det universelle lys er rødforskudt, men jeg siger at der kan være andre årsager til rødforskydningen end at det er det universelle rum der ekspanderer.

Der er med 100% sikkerhed mindst to årsager til rødforskydningen i universet:

1) Dopplerskift, som omtalt i denne tråd.

2) Gravitional rødforskydning. Det er bevist i Pound-Rebka eksperimentet - når det vel at mærke fortolkes korrekt (se PS nedenfor) - at resonansfrekvenser i atomer nedsættes i et gravitationsfelt, og da lysstyrken falder med 2. potens af afstanden, er det temmelig indlysende, at de eneste objekter, vi kan se på mange milliarder lysårs afstand, må være af næsten ufattelig gigantiske dimensioner og lysstyrke. Dette betyder også en gigantisk masse og dermed betydelig gravitionel rødforskydning (massen stiger med 3. potens af størrelsen, men den lysende overflade kun med 2. potens). Selv lyset fra vores egen sol er gravitionelt rødforskudt.

Jeg skal ikke udtale mig om BB har fundet sted eller ej; men tidspunktet må ialtfald være mere eller mindre forkert, da det er beregnet ud fra hubblekonstanten, som udelukkende tager hensyn til dopplerskiftet. Måske skyldes universets tilsyneladende ekspansion, at man ikke tager hensyn til den gravitionalle rødforskydning, som selvfølgelig vil være mere betydende på lange afstande end korte (vi har ingen gigantiske objekter i vores nærhed)?

PS. Pound-Rebka eksperimentet fejlfortolkes i megen literatur og på bl.a. Aarhus Universitet! Man går ud fra, at fotoner, der går mod et gravitationsfelt, bliver blåforskudt. Dette er ikke tilfældet - heller ikke ifølge den generelle relativitetsteori - se http://arxiv.org/pdf/physics/9907017v2.pdf . Når først lys er udsendt, er et dopplerskift det eneste, der kan ændre frekvensen og dermed energien; men da lysets hastighed nedsættes i et gravitationsfelt, ændres bølgelængden, men altså ikke frekvensen. Bølgelængde og frekvens er kun reciprokke, så længe lyshastigheden er konstant. At der ikke sker nogen blåforskydning er iøvrigt let at indse ved at betragte signalerne fra de geostationære satellitter. Hvis der skete en blåforskydning, skulle TV programmerne til sidst modtages, før de var udsendt, da frekvens og modulation hænger uløseligt sammen pga. OFDM modulationen.

Når det i Pound-Rebka eksperimentet alligevel er nødvendigt at rødforskyde emitteren i tårnets top for at få gammastrålingen absorberet, kan det altså kun skyldes, at resonansfrekvensen for 57FE i bunden af tårnet er lidt lavere end for 57FE i toppen, hvilket beviser, at der sker en gravitionel rødforskydning af absorberen i bunden.

PPS. Den kosmiske inflationsteori med bl.a. krummende rum og rumtid, gravitationsbølger etc. er meget spekulativ, og den har ialtfald ét problem - den baserer sig på Einsteins relativitetsteori, som siger, at lyshastigheden er konstant i et hvilket som helst inertialsystem. Hvis denne forudsætning ikke holder, hvor meget holder så? For at finde ud af det tager vi en laserstråle og deler den i to - én til hver side. De to stråler sendes så et stykke fremefter vha. to spejle, og til sidst lader vi dem igen mødes i et interferometer. Einsteins påstand er nu, at da hele systemet med laser, spejle og interferometer er ét samlet inertialsystem, vil lysets hastighed være konstant i dette - uanset hvordan det bevæger sig i forhold til andre systemer. Vi vil altså ikke få noget udslag på interferometeret. Sandheden er imidlertid en ganske anden, for det, vi har lavet, er et lasergyroskop, der giver nydeligt udslag, når det drejes i forhold til jorden. Når jeg flere gange har bragt dette spørgsmål på banen, bliver der rungende tavshed blandt de ellers så skråsikre fysikere! Man har heller ikke lyst til at svare på, hvordan fotonen, der påstås udsendt, når en elektron hopper fra ét energiniveau til et andet, kan have en veldefineret frekvens (f = E/h), når det er umuligt spontant at generere et smalspektret signal, og man har heller ikke lyst til at svare på, hvordan fotonens energi kan være E = hf, når en hvilken som helst form for bevægelse, der berettiger til betegnelsen "frekvens", vil give anledning til en (kinetisk) energi, der afhænger af frekvensen i 2. potens og ikke i 1. potens.

Jeg vil ikke kommentere på Lars Kristensens indlæg; men somme tider irriterer fysikernes ekstreme skråsikkerhed mig, når deres egne forklaringer er hullede som en si og i mine øjne ofte må betegnes som rablende vanvittige som f.eks. kraftudveksling ved virtuelle partikler i strid med energibevarelsessætningen.

  • 1
  • 4

PPS. Den kosmiske inflationsteori med bl.a. krummende rum og rumtid, gravitationsbølger etc. er meget spekulativ, og den har ialtfald ét problem - den baserer sig på Einsteins relativitetsteori, som siger, at lyshastigheden er konstant i et hvilket som helst inertialsystem. Hvis denne forudsætning ikke holder, hvor meget holder så?

Mig bekendt er lyshastigheden altid målt til at være konstant i det tomme rum.

For at finde ud af det tager vi en laserstråle og deler den i to - én til hver side. De to stråler sendes så et stykke fremefter vha. to spejle, og til sidst lader vi dem igen mødes i et interferometer. Einsteins påstand er nu, at da hele systemet med laser, spejle og interferometer er ét samlet inertialsystem

I det øjeblik du roterer systemet er det ikke længere et inertialsystem! http://en.wikipedia.org/wiki/Rotating_refe...

Vi vil altså ikke få noget udslag på interferometeret. Sandheden er imidlertid en ganske anden, for det, vi har lavet, er et lasergyroskop, der giver nydeligt udslag, når det drejes i forhold til jorden.

Ja, men udslaget kommer kun når gyroskopet ikke befinder sig i en inertialsystem. Relativitetsteorierne er dermed ikke overtrådt.

Når jeg flere gange har bragt dette spørgsmål på banen, bliver der rungende tavshed blandt de ellers så skråsikre fysikere!

Det er nok på grund af høflighed.

Man har heller ikke lyst til at svare på, hvordan fotonen, der påstås udsendt, når en elektron hopper fra ét energiniveau til et andet, kan have en veldefineret frekvens (f = E/h), når det er umuligt spontant at generere et smalspektret signal

Natrium damp lamper har meget smalt og veldefineret spektrum. For at tage et eksempel.

og man har heller ikke lyst til at svare på, hvordan fotonens energi kan være E = hf, når en hvilken som helst form for bevægelse, der berettiger til betegnelsen "frekvens", vil give anledning til en (kinetisk) energi, der afhænger af frekvensen i 2. potens og ikke i 1. potens.

E = hf er både teoretisk og empirisk bestemt. Det efterlader ret ringe tvivl om formlen. Lys har ingen hvilemasse og derfor kan E = ½mv2 ikke anvendes.

Gravitional rødforskydning.

Jeg er nu ret overbevist om at det er regnet ind i BB, men er ikke absolut sikker. BB er det som pt. stemmer bedst med observationerne, også de seneste. Ingen andre "nulevende" teorier kommer bare i nærheden. Men jeg vil da ikke udelukke at fremtidige observationer kan aflive BB.

Mvh. Peter

  • 3
  • 0

Så forklar venligst hvordan man måler en fjern galakses hastighed. Vil du montere et speedometer i den? Du kan i hvert fald ikke triangulere fra jordens bane!

                    Man kan vel finde en anden passende galakse at  triangulere ud fra.  

Det vi har til rådighed er jordbanens diameter. Fint nok til nære objekter, men helt utilstrækkeligt til fjerne galakser. Og så er kun afstand bestemt. Hvis afstanden skal bestemmes ved triangulering skal den være så præcis at man kan måle afstandens ændring over en kort årrække.

Mvh. Peter

  • 2
  • 0

I det øjeblik du roterer systemet er det ikke længere et inertialsystem! http://en.wikipedia.org/wiki/Rotating_refe...

Det roterer da ingen steder. Du kan jo opfatte lasergyroskopet som værende fuldstændig fast i universet og at det er jorden, der roterer.

Natrium damp lamper har meget smalt og veldefineret spektrum. For at tage et eksempel.

Enig, men jo smallere spektret er, jo langsommere starter svingningerne. En krystaloscillator starter også langsomt. Selv en radioamatør med laveste licens ved, at hvis man ikke skal brede sig ud over hele båndet, skal morsesignaler blændes langsomt ind og ud. Når en elektron hopper, kan signalet i tidsdomænet næppe være andet end et step, og et sådant har et næsten uendelig bredt frekvensspekter.

E = hf er både teoretisk og empirisk bestemt. Det efterlader ret ringe tvivl om formlen.

Lys har ganske rigtigt en energi, der for konstante frekvenser kan beregnes som hf; men i virkeligheden skyldes energien, at der udlades N udladninger af hver 6.626x10^-34 J (ikke Js) pr. sekund (gennem en æter). Bemærk at "pr. sekund" absolut ikke altid er lig med "frekvens", da udladningerne ikke behøver at være ækvidistante, som det f.eks. er tilfældet ved termisk støj (E = BT) herunder sollyset. På den måde fremkommer 1. ordens afhængigheden. Fotonen i sig selv - hvis den da i det hele taget eksisterer - kan umuligt have egenskaben "frekvens" af de to anførte årsager.

Det er nok på grund af høflighed.

Jeg kan blankt afvise, at det skyldes høflighed ;-) Vi har diskuteret disse ting, så det fløjter, her på ing.dk, og jeg er blevet beskyldt for at være bl.a. en sølvpapirhat og en båtnakke; men ingen fysiker har til dato været i stand til at give en fornuftig forklaring på bl.a. mine 2-3 fotondilemmaer.

  • 2
  • 2

PS

Det roterer da ingen steder. Du kan jo opfatte lasergyroskopet som værende fuldstændig fast i universet og at det er jorden, der roterer.

Jeg kan se, at lasergyroskopet roterer rundt med jordens overflade; men jeg kan ikke se, at en rotation om en akse, der peger mod jordens centrum ikke skulle være dækket af relativitetsteorien. Eneste mulighed for at Einstein kan have ret er, at lasergyroskopet ikke virker, hvis du stopper jordens rotation; men det anser jeg for aldeles usandsynligt! I så fald skulle rotationshastigheden om den akse jo indgå i formlen for Sagnac effekten.

  • 1
  • 3

Det roterer da ingen steder. Du kan jo opfatte lasergyroskopet som værende fuldstændig fast i universet og at det er jorden, der roterer.

Og du observerer slet ingen centrifugal- og centripetal kraft overhovedet eller hvad? Et roterende system kan ikke være et inertialsystem. Du kan sagtens regne på det vha. relativitet, men det er ikke det samme.

Lys har ganske rigtigt en energi, der for konstante frekvenser kan beregnes som hf; men i virkeligheden skyldes energien, at der udlades N udladninger af hver 6.626x10^-34 J (ikke Js) pr. sekund (gennem en æter). Bemærk at "pr. sekund" absolut ikke altid er lig med "frekvens", da udladningerne ikke behøver at være ækvidistante, som det f.eks. er tilfældet ved termisk støj (E = BT) herunder sollyset. På den måde fremkommer 1. ordens afhængigheden. Fotonen i sig selv - hvis den da i det hele taget eksisterer - kan umuligt have egenskaben "frekvens" af de to anførte årsager.

Kan du henvise til et eksperiment som understøtter den teori?

ingen fysiker har til dato været i stand til at give en fornuftig forklaring på bl.a. mine 2-3 fotondilemmaer.

Jeg er ikke fysiker (men ingeniør), men jeg har lige afvist dit laser gyro dilemma med henvisning til at gyroen ikke befinder sig i et inertialsystem. Et inertialsystem er bl.a. defineret ved at alle dele af systemet påvirkes af samme kraft, og det er ikke tilfældet for en gyro når systemet roterer.

Mvh. Peter

  • 3
  • 1

Et inertialsystem er bl.a. defineret ved at alle dele af systemet påvirkes af samme kraft, og det er ikke tilfældet for en gyro når systemet roterer.

Læs lige hvad jeg skriver!

Hvis du stopper jorden, er der altså ingen centrifugalkraft, og grundidéen i relativitetsteorien er jo netop, at man ikke kan se, hvad der bevæger sig. Hvis jorden står stille, gør lasergyroskopet det også, og kunne du så dreje jorden rundt om en akse, der peger mod centrum, giver lasergyroskopet udslag, selv om det stadig står stille. Jeg kan ikke se, at det er andet end et klokkeklart inertialsystem.

  • 1
  • 4

Kan du henvise til et eksperiment som understøtter den teori?

Du kan jo bare tage sollyset. Ifølge Bohr skulle det kun bestå af nogle ganske få spektrallinier for primært brint og helium; men det forholder sig som bekendt lige modsat. I sollyset er det disse frekvenser, der mangler! Sollyset er termisk støj, hvis maksimalfrekvens ifølge mine teorier må knække af ved BT/h, hvilket præcis er det, der sker - se "Noise at very high frequencies" i dette skrift http://en.wikipedia.org/wiki/Johnson–Nyquist_noise . Energien rækker statistisk set ikke til flere udladninger pr. sekund; men de er alt andet end ækvidistante, og man kan derfor ikke tale om sollysets frekvens, men kun om dets frekvensspekter. Visse af disse frekvenser absorberes så af forskellige atomer, hvorved de sorte spektrallinier fremkommer.

Mine teorier passer med, hvad enhver elektronikingeniør burde vide og mange også daglig oplever, og der er en 100% entydig sammenhæng mellem tidsdomænet og frekvensdomænet, som der naturligvis skal være. Det er der ikke i traditionel fysik!

  • 3
  • 4

By some calculations, inflation increased the size of the universe by a factor of around 10^26 during that tiny fraction (far less than a trillionth) of a second, expanding it from smaller than the size of a proton to about the size of a grapefruit.

  • 0
  • 0

@Carsten

Du kan jo bare tage sollyset. Ifølge Bohr skulle det kun bestå af nogle ganske få spektrallinier for primært brint og helium; men det forholder sig som bekendt lige modsat. I sollyset er det disse frekvenser, der mangler!

Det kan man da kalde stråmandsargument af de helt store, da du her viser 100% manglende viden om de eksisterende modeller, som du prøver at vise er forkerte.

Bohr's atommodel giver lige præcis en perfekt forklaring af de manglende frekvenser. Lær noget om termisk stråling (heat radiation) og absorptionsspektre før du kommer med den slags tåbeligheder igen.

  • 1
  • 1

Læs lige hvad jeg skriver! Hvis du stopper jorden, er der altså ingen centrifugalkraft, og grundidéen i relativitetsteorien er jo netop, at man ikke kan se, hvad der bevæger sig. Hvis jorden står stille, gør lasergyroskopet det også, og kunne du så dreje jorden rundt om en akse, der peger mod centrum, giver lasergyroskopet udslag, selv om det stadig står stille. Jeg kan ikke se, at det er andet end et klokkeklart inertialsystem.

Det er et noget besynderligt argument. Hvis jorden står stille udgør den et inertialsystem. Men i samme øjeblik du lader jorden rotere er den ikke længere et inertialsystem.

Laser gyroen har forbud mod at give udslag i et inertialsystem ifølge relativitetsteorierne. Det gør den så heller ikke. Men så snart systemet roterer er det ikke længere et inertialsystem og gyroen har derfor "tilladelse" til at give udslag, helt og aldeles i overensstemmelse med relativitetsteorierne. Intet paradoks, intet problem.

Et inertialsystem er ifølge relativitetsteorierne et system hvori du ikke kan afgøre ved målinger inde i systemet om det er i hvile eller bevægelse. Men hvis systemet roterer vil centripetalkræfterne afsløre bevægelsen, og dermed er systemet pr. definition ikke længere et inertialsystem.

Mvh. Peter

  • 2
  • 0

Bohr's atommodel giver lige præcis en perfekt forklaring af de manglende frekvenser.

Hvad har E = hf med termisk støj at gøre? Her skal vi have fat i BxT, og hvad har Boltzmanns konstant med Bohrs atommodel at gøre? Hvordan kan man ud fra elektronspring mellem et endeligt og forholdsvis begrænset antal energiniveauer generere uendelig mange frekvenser?

Bohr's model siger, at når en elektron springer mellem to niveauer, udsendes en foton med frekvensen E = hf - altså et smalspektret signal. Det er umuligt, og giver man på nogen måde fotonen bredbåndsegenskaber, har den ingen nedre grænsefrekvens, og man kan derfor ikke forklare den fotoelektriske effekt ud fra den forklaring, som Einstein fik nobelprisen for.

  • 2
  • 4

Laser gyroen har forbud mod at give udslag i et inertialsystem ifølge relativitetsteorierne. Det gør den så heller ikke. Men så snart systemet roterer er det ikke længere et inertialsystem og gyroen har derfor "tilladelse" til at give udslag, helt og aldeles i overensstemmelse med relativitetsteorierne. Intet paradoks, intet problem.

Vil du påstå, at fordi ét eller andet roterer, gælder relativitetsteorien ikke? Hvad så med f.eks. GPS satellitter, hvor man konstaterer relativistiske effekter? Bevæger de sig ikke rundt, og mener du, at enhver form for acceleration (centrifugalkraft etc.) øjeblikkelig sætter relativitetsteorien ud af funktion? Hvad så med Ehrenfests paradoks, hvor man netop snakker om relativistisk forkortelse i bevægelsesretningen?

Hvorfor skulle lasergyroskopet pludselig begynde at give udslag pga. centrifugalkraft, når begge grene påvirkes af nøjagtig samme kraft (symmetrisk lasergyroskop)? Hvad er det lige, der skaber den usymmetri, som netop fører til formlen for Sagnac effekten, som jo netop ikke indeholder noget bidrag fra nogen centrifugalkræfter - se http://en.wikipedia.org/wiki/Sagnac_effect ?

  • 1
  • 4

@Carsten

Hvad har E = hf med termisk støj at gøre? Her skal vi have fat i BxT, og hvad har Boltzmanns konstant med Bohrs atommodel at gøre? Hvordan kan man ud fra elektronspring mellem et endeligt og forholdsvis begrænset antal energiniveauer generere uendelig mange frekvenser?

. Ovenstående er overhovedet ikke et svar/modargumentet eller på nogen måde spørgsmål der har noget med mit indlæg at gøre, så det er en smule tumpet at koble det til et citat fra mit indlæg.

Hvis du skal kritisere eksisterende modeller så sæt dig ind i dem først! Start med at finde ud af hvad et absorptionsspektrum er, og hvad den fysiske forklaring er på dem.

Umiddelbart virker det som om du ikke ved at Bohrs atommodel IKKE bliver brugt til at forklare al generering af elektromagnetisk stråling og aldrig har været beregnet til det. Kun folk der ikke har gidet at sætte sig ind i de eksisterende modeller kunne finde på noget så tåbeligt, som at forsøge at forklare solens generering af elektromagnetisk stråling og det resulterende spektrum kun ved hjælp af Bohrs atommodel. (Tip find en fysik lærerbog fra gymnasiet og læs den.)

  • 3
  • 1

Vil du påstå, at fordi ét eller andet roterer, gælder relativitetsteorien ikke?

NEJ men et system som roterer er ikke et inertialsystem. Relativitetsteorien gælder selvfølgelig også for systemer som ikke er inertialsystemer!

Hvorfor skulle lasergyroskopet pludselig begynde at give udslag pga. centrifugalkraft

Det giver udslag pga. rotationen, ikke på grund af centrifugalkraft! Og det befinder sig pr. definition ikke i et inertialsystem når det roterer! Sig mig engang, misforstår du mig med vilje?

Jeg snakker om at du og jeg og alverden kan afgøre at vi ikke befinder os i et inertialsystem hvis vi kan måle centrifugalkraft. Men det er bare en af måderne vi kan bruge, rotation og corioliskraft er en anden. Det samme gælder hvis et godt gammelt gyroskop giver udslag. Eller det klassiske eksperiment med pendulet i kirken. Jorden er ikke et inertialsystem, heller ikke på polerne.

Mvh. Peter

  • 3
  • 1

Hvis du skal kritisere eksisterende modeller så sæt dig ind i dem først! Start med at finde ud af hvad et absorptionsspektrum er, og hvad den fysiske forklaring er på dem.

Som elektronikingeniør (og radioamatør) kender jeg udmærket til absorptionsspektra og den fysiske forklaring ud fra resonansfænomener, kredsgodhed etc., og jeg kan også computersimulere det og måle på det med bl.a. et gitterdykmeter; men det er jo netop ikke absorptionen (de sorte spektrallinier), jeg opponerer imod, men emissionen, der umuligt kan finde sted i henhold til Bohr's model, da man ikke spontant kan generere et smalspektret signal.

Umiddelbart virker det som om du ikke ved at Bohrs atommodel IKKE bliver brugt til at forklare al generering af elektromagnetisk stråling og aldrig har været beregnet til det. Kun folk der ikke har gidet at sætte sig ind i de eksisterende modeller kunne finde på noget så tåbeligt, som at forsøge at forklare solens generering af elektromagnetisk stråling og det resulterende spektrum kun ved hjælp af Bohrs atommodel. (Tip find en fysik lærerbog fra gymnasiet og læs den.)

Hvis du ikke mener, at solspektret er termisk støj, hvis energi er defineret ud fra Boltzmanns konstant og den absolutte temperatur (BxT), hvad er det så? Forklar mig venligt, hvordan det fremkommer ud fra Bohrs model, for de links jeg har kunnet finde og diverse fysikbøger forklarer nemlig kun spektrallinierne dvs. absorptionen, men ikke emissionen af de resterende uendelig mange frekvenser, og det er emissionen, der er interessant.

  • 1
  • 5

Det giver udslag pga. rotationen, ikke på grund af centrifugalkraft! Og det befinder sig pr. definition ikke i et inertialsystem når det roterer! Sig mig engang, misforstår du mig med vilje? Jeg snakker om at du og jeg og alverden kan afgøre at vi ikke befinder os i et inertialsystem hvis vi kan måle centrifugalkraft. Men det er bare en af måderne vi kan bruge, rotation og corioliskraft er en anden. Det samme gælder hvis et godt gammelt gyroskop giver udslag.

Du bliver ved med at snakke om rotation; men hvis vi holder lasergyroskopet fast, så det ikke roterer og man derfor ikke kan måle nogen centrifugalkraft, og i stedet roterer jorden bag ved, vil du så påstå, at det ikke giver udslag?

Der findes ikke ét eneste punkt i solsystemet eller i en galakse, som ikke roterer rundt på den ene eller den anden led. Betyder det så, at der ikke findes ét eneste inertialsystem i vores galakse?

  • 1
  • 5

Det er hele tiden sagt, at lysets hastighed er 300.000 km/s (c).

Men i forholdet til hvad er hastigheden målt og hvor langt væk er det fjerneste lys, der er målt hastighed på?

  • 1
  • 3

@Carsten [quote]Hvis du ikke mener, at solspektret er termisk støj, hvis energi er defineret ud fra Boltzmanns konstant og den absolutte temperatur (BxT), hvad er det så? Forklar mig venligt, hvordan det fremkommer ud fra Bohrs model,.. [\quote]

Hvis du ved hvad et absorptionsspektrum fra et himmellegeme er, og hvilken fysik der ligger bag, hvorfor bliver du så ved med at stille tåbelige spørgsmål som ovenstående? Jeg havde lidt håbet, at du kunne tage dig sammen til selv at sætte dig ind i det, men siden stoffet åbenbart er for kompliceret så må jeg jo hjælpe dig. Læs og forstå.

Alt der har en temperatur over 0 Kelvin udseender termisk stråling (ofte bare kaldet varmestråling). Jeg antager det er det du bliver ved med at kalde termisk støj, selv om den sprogbrug normalt kun bruges når vi arbejder med elektriske kredsløb, da termisk stråling i f.eks. kosmologi (hvilket er emnet vi er inde i lige nu) ikke er støj! Strålingen udsendes som følge af den kaotiske bevægelse af atomer og molekyler, der foregår i stof (det vi registrerer som temperatur). Denne kaotiske bevægelse fører nemlig til, at vi får en masse acceleration af ladning, hvilket fører til udsendelse af elektromagnetisk stråling i et bredt spektrum, da man selv ved en specifik temperatur har partiklerne med vidt forskellige energier og som udsættes for vidt forskellige accelerationer. Det fører til at strålingen der udsendes følger en Planck-fordeling. Det spektrum man får fra termisk stråling er så et kontinuert spektrum.

Når det så bevæger sig gennem en sky af gas (De yderste lag af solen) vil de bølgelængder der passer til bestemte spring i mellem energiniveauer for de stoffer der findes i gassen blive absorberet (Det er så her Bohrs atommodel kommer ind). Det resulterende spektrum kaldes et absorptionsspektrum.

Som jeg skrev flere gange skal vi altså kun bruge Bohrs atommodel til at forklare en del af solens spektrum. Og det her er beskrevet i fysiklærerbøger til C-niveau. Blot gås der normalt ikke i dybden med præcist hvordan det kan være at ting med en temperatur over 0 K udseender et kontinuert spektrum, men der er i hvert ingen der påstår, at det skal forklares med Bohrs atommodel undtagen dig, som enten ikke fatter grundlæggende fysiske modeller eller med vilje forsøger at bruge det som et stråmandsargument, fordi du egentlig ikke har noget at komme med.

  • 5
  • 1

Du bliver ved med at snakke om rotation; men hvis vi holder lasergyroskopet fast, så det ikke roterer og man derfor ikke kan måle nogen centrifugalkraft, og i stedet roterer jorden bag ved, vil du så påstå, at det ikke giver udslag?

Jamen lad os da bøje det i neon og skære det ud i pap:

  1. Et inertialsystem i relativitetsteoriens forstand er et system hvori en iagttager, som befinder sig i systetemet, ikke kan afgøre om det er i hvile eller bevægelse.

  2. Hvis et system har en egenrotation kan en iagttager måle rotationen på flere forskellige måder, blandt andet ved forekomsten af centrifugalkræfter.

  3. Et inertialsystem med egenrotation kan derfor ikke være et iniertialsystem i relativitetsteoriens forstand.

  4. Laser gyroskopet benytter sig af Sagnac effekten.

  5. Sagnac effekten findes kun i systemer med egenrotation.

  6. Sagnac effekten kan som følge deraf ikke eksistere i et inertialsystem.

  7. Du placerer et laser gyroskop på jorden og holder det fast.

  8. Jorden roterer om sin akse, og kan derfor pr. definition ikke være et inertialsystem.

  9. Laser gyroskopet er fastholdt på jorden, og derfor en del af jordens system.

  10. Laser gyroskopet befinder sig som følge heraf ikke i et inertialsystem.

  11. Vi måler at laser gyroskopet giver udslag.

  12. Da laser gyroskopet netop ikke befinder sig i et inertialsystem er relativitetsteorien ikke overtrådt!

Hvilke af punkterne 1 til 12 forstår du ikke?

Der findes ikke ét eneste punkt i solsystemet eller i en galakse, som ikke roterer rundt på den ene eller den anden led. Betyder det så, at der ikke findes ét eneste inertialsystem i vores galakse?

Ja. Hvad er problemet?

Mvh. Peter

  • 4
  • 1

Det er hele tiden sagt, at lysets hastighed er 300.000 km/s (c). Men i forholdet til hvad er hastigheden målt og hvor langt væk er det fjerneste lys, der er målt hastighed på?

Alle målinger er i forhold til en iagttager. Man opdagede (vistnok omkring år 1900) at alle målinger af lysets hastighed gav samme resultat. Det var dengang en overraskelse af de helt store, man havde forventet at lysets hastighed ville afvige i forskellige retninger. Selv hvis to iagttagere bevæger sig væk fra hinanden, og den ene sender lys til den anden, vil de måle eksakt samme lyshastighed af det samme lys (men ikke samme bølgelængde af lyset).

Einstein løste problemet med relativitetsteorien, men med nogle lidt mærkelige konsekvenser. Blandt andet at iagttagere langt fra hinanden ikke vil måle samme tid og afstand. Både tider og afstande er relative, og en absolut tid findes ikke.

Mvh. Peter

  • 2
  • 1

Alle målinger er i forhold til en iagttager.

Det vil med andre ord sige, at lysets hastighed er relativ og slet ikke absolut, når det kommer til stykket. Det universelle lys kan faktisk have en vilkårlig hastighed i forholdet til os, langt væk fra os.

Lys der er udsendt langt væk fra os, kan have været længere tid om at nå til os, end de 14 mia. lysårs afstand ellers give udtryk for.

Tiden og afstanden for en iagttager er som bekendt, efter dit eget udsagn, relative for en iagttager. »Både tider og afstande er relative, og en absolut tid findes ikke.«

Einstein løste problemet med relativitetsteorien, men med nogle lidt mærkelige konsekvenser. Blandt andet at iagttagere langt fra hinanden ikke vil måle samme tid og afstand. Både tider og afstande er relative, og en absolut tid findes ikke.

Det er fuldstændig rigtigt, hvad du skriver, men det er også forkert.

Den relative tid og afstand er eksisterende i det billede du danner dig, af det du iagttager, deri siger du det rigtige, men når en ting sker, sker tingen i absolut tid og afstand. Eksisterede der ikke en absolut tid og afstand ville der ikke eksistere partikler der er stabile, som eksempelvis kvarker. Kvarker kan kun eksistere som værende stabile partikler, såfremt der er en absolut tid og afstand.

Det relative er det der er i det billede der dannes når noget iagttages, mens at det der sker, ikke sker i relativ tid og afstand - kun for en iagttager.

Så længe du er en iagttager, ser du rigtignok tingene sker i relativ tid og afstand, mens at det der faktisk skete, skete i absolut tid og afstand.

  • 1
  • 6

Alt der har en temperatur over 0 Kelvin udseender termisk stråling (ofte bare kaldet varmestråling). Jeg antager det er det du bliver ved med at kalde termisk støj, selv om den sprogbrug normalt kun bruges når vi arbejder med elektriske kredsløb, da termisk stråling i f.eks. kosmologi (hvilket er emnet vi er inde i lige nu) ikke er støj! Strålingen udsendes som følge af den kaotiske bevægelse af atomer og molekyler, der foregår i stof (det vi registrerer som temperatur). Denne kaotiske bevægelse fører nemlig til, at vi får en masse acceleration af ladning, hvilket fører til udsendelse af elektromagnetisk stråling i et bredt spektrum, da man selv ved en specifik temperatur har partiklerne med vidt forskellige energier og som udsættes for vidt forskellige accelerationer. Det fører til at strålingen der udsendes følger en Planck-fordeling. Det spektrum man får fra termisk stråling er så et kontinuert spektrum.

Så langt er vi helt enige, og ja, for mig er termisk stråling og termisk støj nøjagtig det samme.

Når det så bevæger sig gennem en sky af gas (De yderste lag af solen) vil de bølgelængder der passer til bestemte spring i mellem energiniveauer for de stoffer der findes i gassen blive absorberet (Det er så her Bohrs atommodel kommer ind). Det resulterende spektrum kaldes et absorptionsspektrum.

Her er vi imidlertid meget uenige.

Ud fra spektralliniernes 3 dB båndbredde (B3dB) kan vi beregne Q'et (kredsgodheden) af de atomare svingningskredse, der forårsager spektrallinierne (Q = f0/B3dB). Jo smallere bredden er, jo højere Q. Q'et kan vi så omregne til en seriemodstand iht. Rser = 1/Q x sqrt(L/C). I atomkerner er der næsten intet tab, hvilket giver et Q tæt på uendelig og dermed en Rser tæt på 0. Forklar mig lige, hvordan du vil få absorberet energi i en modstand med en værdi tæt på 0. Det er lige så forvrøvlet som at sige, at man spontant kan generere et smalspektret signal.

Hvis vi vil computersimulere systemet, kan vi tage en modstand på formodentlig 377 ohm (fritfeltsimpedansen) og varme den op til 4000-5000 K. Den vil nu fungere som støjgenerator. For at simulere spektrallinierne sætter vi en seriesvingningskreds for hver spektrallinie parallelt over støjgeneratoren. Hver svingningskreds skal have en Rser på den værdi, vi beregnede ud fra spektralliniens båndbredde - i praksis er værdien stort set 0, hvis den da ikke er 0.

Det, der sker nu, er, at impedansen af hver svingningskreds er tæt på 0 ved centerfrekvensen (f0). Det betyder, at energien reflekteres (ikke absorberes) tilbage mod støjgeneratoren (med modsat fortegn), hvor den brændes af og bidrager til opvarmningen af modstanden. Herved kommer der orden i energiregnskabet, idet den energi, der skal tilføres for at opvarme modstanden, svarer nøjagtig til energien i et udsendte spekter (ingen energi i spektrallinierne).

Bohrs model er lige så forvrøvlet ved absorbtion som ved emission! Hvordan i alverden skulle man kunne absorbere energi i noget, der er tabsfrit? Man kan oplagre energi; men hvis du vil blive ved med at oplagre energi efter Bohrs model, løber du tør for energiniveauer, for enhver efterfølgende emission vil jo ødelægge spektrallinierne.

  • 3
  • 5

  1. Sagnac effekten findes kun i systemer med egenrotation.

Der er intet i Sagnac effekten, der betinger, at den kun virker ved rotation! Sagnac effekten fremkommer bare ved at detekteringspunktet er bevæget i den tid, lyset har været under vejs.

Vi kunne teoretisk set sagtens rette gyroskopet ud, hvis vi kunne synkronisere 2 lasere 100% præcist incl. fase. Når man aldrig ser den konstruktion, skyldes det ganske simpelt, at denne synkronisering er umulig at realisere i praksis.

Tag en lang stang med en laser i hver ende, som er 100% synkroniseret, og sæt så interferometeret i midten. Så vil du se en nydelig Sagnac effekt, når du bevæger det sideværs, og her har du ialtfald ingen rotation.

Iøvrigt mangler du stadig at svare på, hvorfor centrifugalkraften ikke indgår i formlen for Sagnac effekten, når den jo ifølge dig er helt nødvendig for at effekten kan forekomme!!!

  • 2
  • 3

Der er intet i Sagnac effekten, der betinger, at den kun virker ved rotation! Sagnac effekten fremkommer bare ved at detekteringspunktet er bevæget i den tid, lyset har været under vejs.

Hvilket er et andet udtryk for rotation!

Tag en lang stang med en laser i hver ende, som er 100% synkroniseret, og sæt så interferometeret i midten. Så vil du se en nydelig Sagnac effekt, når du bevæger det sideværs, og her har du ialtfald ingen rotation.

NEJ! Det vil ikke give udslag! Udslaget kommer når lyset har længere vej langs den ene bane i forhold til den anden.

Iøvrigt mangler du stadig at svare på, hvorfor centrifugalkraften ikke indgår i formlen for Sagnac effekten, når den jo ifølge dig er helt nødvendig for at effekten kan forekomme!!!

Jeg har op til flere gange svaret at centrifugalkraften ikke indgår i Sagnac effekten!

LÆS DOG HVAD JEG SKRIVER!!!

Så vidt jeg kan udlede af ovenstående søger du efter enhver mulighed for at misforstå hvad andre skriver. Du forholder dig ikke til andres argumenter og ignorerer dem bare. Du gentager i en uendelighed egne argumenter på trods af at de kan tilbagevises som misforståelser.

Du opfører dig kort sagt som en regulær internet troll. Eller også har du virkelig gjort dig fortjent til de sølvpapirshatte du omtalte tidligere!

  • 4
  • 3

@Carsten

Jeg er decideret ligeglad med dine ideer. Du kunne ikke forstå de eksisterende modeller så nu har jeg forklaret dem for dig. Jeg bemærker, at du blot slynger usammenhængende vås tilbage om begynder at snakke om modstande, hvilket er fuldstændigt meningsløst, når man arbejder med Bohrs atommodel. Du er velkommen til at synes bedre om dit vrøvl, men Bohrs atommodel har ingen problemer med solens spektrum, som jeg har forklaret. Og jeg bemærker at du ikke evner på noget niveau at problematisere modellen i forhold til solens spektrum.

Det tætteste du kommer på det er:

...Bohrs model, løber du tør for energiniveauer, for enhver efterfølgende emission vil jo ødelægge spektrallinierne.

Hvilket ikke er en helt håbløs misforståelse. Forklaringen ligger i retning. Lyset har mere eller en ensrettet retning når det rammer gassen i solens atmosfære på vej i retning af jorden. Det der bliver absorberet bliver IKKE ophoppet men derimod udsendt med mere eller mindre de samme bølgelængder lys (En foton der er sprunget fra bane 1 til 4 behøves ikke springe fra 4 til 1 når den skal tilbage, men kan for den sags skyld hoppe 4 til 3, 3 til 2 også 2 til 1), men når det udsendes igen udsendes det i en tilfældig retning. Derfor svækkes de bølgelængder markant i forhold til alle bølgelængder, der ikke absorberes.

Modellerne har altså ingen problemer OVERHOVEDET med at forklare solens spektrum. Hvilket du ellers påstod!

Resten af dit l*rt er jeg ret ligeglad med. Du kan postulere alle de tåbelige og unødvendige modeller du vil, bare lad være med at påstå, at eksisterende modeller ikke kan dit og dat uden du først sætter dig ordentligt ind i dem.

Og så må jeg give Peter ret i, at du er ret tæt på at få prædikatet internet troll.

  • 5
  • 2

Der er intet i Sagnac effekten, der betinger, at den kun virker ved rotation! Sagnac effekten fremkommer bare ved at detekteringspunktet er bevæget i den tid, lyset har været under vejs.

                    Hvilket er et andet udtryk for rotation!  

Hvordan kan en lineær bevægelse være en rotation?

NEJ! Det vil ikke give udslag! Udslaget kommer når lyset har længere vej langs den ene bane i forhold til den anden.

Silkke noget vrøvl. Afstanden i de to grene i mit symmetriske lasergyroskop er nøjagtig ens. Forskellen i tid fremkommer ved, at detekteringspunktet flyttes, medens lyset er undervejs, og den effekt vil også forekomme, hvis vi kunne rette lasergyroskopet ud.

Jeg har op til flere gange svaret at centrifugalkraften ikke indgår i Sagnac effekten!

Du har skrevet, at når centrifugalkraften indgår, er der ikke længere tale om et inertialsystem. Hvis vi udelader centrifugalkraften, står vi med et klokkeklart inertialsystem, hvor vi kun kan konstatere en relativ bevægelse i forhold til andre objekter - ikke om det er lasergyroskopet eller jorden, der bevæger sig. I den situation forudsiger Einstein, at gyroskopet ikke vil give udslag; men det gør det jo faktisk alligevel. Dit absolut eneste argument mod dette er altså centrifugalkraften, der ifølge dig må enable Sagnac effekten - uden centrifugalkraft - ingen Sagnac effekt; men hvis den kan det, skal den da for pokker også med i formlen for Sagnac effekten! Alt andet er rent vrøvl.

Du opfører dig kort sagt som en regulær internet troll. Eller også har du virkelig gjort dig fortjent til de sølvpapirshatte du omtalte tidligere!

Ja, når man ikke længere kan argumentere på saglig vis, kan man jo altid beskylde modparten for at være en troll.

  • 1
  • 2

Resten af dit l*rt er jeg ret ligeglad med. Du kan postulere alle de tåbelige og unødvendige modeller du vil, bare lad være med at påstå, at eksisterende modeller ikke kan dit og dat uden du først sætter dig ordentligt ind i dem.

Og medens jeg sætter mig ind i modellerne, kan du jo sætte dig bare en lille smule ind i, hvordan naturlovene rent faktisk fungerer, for det aner du tilsyneladende intet om!

Enhver, der som Bohr hævder, at man spontant kan generere et smalspektret signal, er enten et fjols eller aner intet om selv den mest elementære elektroteknik! Smalspektrede signaler starter og stopper langsomt og kan hverken genereres spontant eller detekteres spontant i et smalspektret system. Hvis du har læst kommentarerne til Bohrs models i anledning af 100 års jubilæet, ville du se, at jeg absolut ikke er den eneste med de synspunkter - selv hans egen søn så vidt jeg husker.

Og må vi så bede om kammertonen her. l*rt etc. hører ikke hjemme på et seriøst forum. Husk lige de kloge ord, at når man i en diskussion bliver aggressiv og personlig, slås man ikke længere for sandheden, men for sig selv!

  • 1
  • 3

Det der bliver absorberet bliver IKKE ophoppet men derimod udsendt med mere eller mindre de samme bølgelængder lys (En foton der er sprunget fra bane 1 til 4 behøves ikke springe fra 4 til 1 når den skal tilbage, men kan for den sags skyld hoppe 4 til 3, 3 til 2 også 2 til 1), men når det udsendes igen udsendes det i en tilfældig retning. Derfor svækkes de bølgelængder markant i forhold til alle bølgelængder, der ikke absorberes.

Skal vi så ikke lige prøve at få energiregnskabet i orden!

Den termiske energi, der er tilført til systemet, skal svare nøjagtigt til energien i det udsendte spekter. Det kan den kun komme til ved at returnere en energi tilbage mod "støjkilden" svarende til den manglende energi i spektrallinierne, som beskrevet i min model. Hvis lyset udsendes i tilfældige retninger, må spektralfordelingen også være ens i alle retninger - selv mod kilden, og så tilfører du mere energi end der udsendes - et klart brud på energibevarelsessætningen.

Der er absolut intet i Bohrs model, der kan brænde energi af - kun opbevare den, så hvor bliver den såkaldt absorberede energi af? Du bliver nødt til at gøre rede for, hvor den energi, der ikke udsendes i spektrallinierne, bliver af. Sendes den ikke udefter, må den nødvendigvis gå indad; men det passer jo ikke med dine tilfældige retninger!

  • 1
  • 3

Silkke noget vrøvl. Afstanden i de to grene i mit symmetriske lasergyroskop er nøjagtig ens. Forskellen i tid fremkommer ved, at detekteringspunktet flyttes, medens lyset er undervejs, og den effekt vil også forekomme, hvis vi kunne rette lasergyroskopet ud.

Bevar mig vel for en omgang vrøvl. Hvis du flytter detektoren har lyset i de to grene ikke længere samme vejlængde.

Du har skrevet, at når centrifugalkraften indgår, er der ikke længere tale om et inertialsystem. Hvis vi udelader centrifugalkraften, står vi med et klokkeklart inertialsystem

Hallelujada for en gang vås! Systemet bliver da ikke til et inertialsystem bare fordi man glemmer centrifugalkraften. Det roterer jo stadig og kan derfor ikke være et inertialsystem. Tror du virkelig at systemet ændrer sig bare fordi du glemmer en kraft???? Tror du at du kan lege Gud?

I den situation forudsiger Einstein, at gyroskopet ikke vil give udslag; men det gør det jo faktisk alligevel. Dit absolut eneste argument mod dette er altså centrifugalkraften, der ifølge dig må enable Sagnac effekten - uden centrifugalkraft - ingen Sagnac effekt; men hvis den kan det, skal den da for pokker også med i formlen for Sagnac effekten! Alt andet er rent vrøvl.

Din evne til at vrøvle og misforstå er uden lige. Hvis du kan påvise at systemet har egenrotation kan det pr. definition ikke være et inertialsystem. Om du bruger centrifugalkraft eller noget andet til påvisning er ligegyldigt!

Jeg gentager:centrifugalkraften er en følge af rotationen, ikke en årsag til den.

Sagnac effekten er en følge af rotationen, og har intet med centrifugalkraft at gøre. Præcis som jeg har forklaret adskillige gange!

Rotationen er årsag til at systemet ikke er et inertialsystem. Og årsag til Sagnac effekten.

Ja, når man ikke længere kan argumentere på saglig vis, kan man jo altid beskylde modparten for at være en troll.

Det er i den grad dig som er usaglig!

og jeg er blevet beskyldt for at være bl.a. en sølvpapirhat og en båtnakke; men ingen fysiker har til dato været i stand til at give en fornuftig forklaring på bl.a. mine 2-3 fotondilemmaer.

Det skyldtes nok udelukkende at du ikke hørte efter hvad de sagde! Eller måske løb de skrigende bort da de gennemskuede din besynderlige argumentationsform?

Dine argumenter vedrørende inertialsystemer holder ikke en meter, og din argumentation vedrørende relativitet og Sagnac effekt falder dermed til jorden. Men jeg gætter på at du er ligeglad. Dit egentlige formål er at afspore debatten, ikke at bidrage til den.

  • 2
  • 2

Sagnac effekten er en følge af rotationen, og har intet med centrifugalkraft at gøre. Præcis som jeg har forklaret adskillige gange!

Nej, Sagnac effekten er ikke en følge af rotation. Den er en følge af bevægelse og vil også forekomme i et lineært system, hvis det bare var muligt at realisere i praksis. Hvornår begynder du at læse, hvad jeg skriver, eller i det mindste min link til Wikipedia om Sagnac effekten? Den eneste grund til, at man endnu ikke har lavet en lineær bevægelsessensor baseret på Sagnac effekten, er, at man ikke kan synkronisere to lasere tilstrækkelig nøjagtigt. Derfor er man nødt til at bøje systemet sammen og benytte den samme laser, hvilket så betyder, at man detekterer rotation i stedet for en lineær bevægelse.

Rotationen er årsag til at systemet ikke er et inertialsystem. Og årsag til Sagnac effekten.

Altså, når der ikke er nogen rotation, er der ingen Sagnac effekt, som beskrevet af Einstein; men selv den aller mindste, mikroskopiske rotation får øjeblikkelig Sagnac effekten til at slå igennem med fuld styrke. Sådanne diskontinuiteter eller on-off kontakter forekommer ganske simpelt ikke i naturen! Derfor vil jeg tillade mig at opfatte din argumentation som lige så meget sludder, som du opfatter min!

  • 2
  • 3

E fotons energi er entydigt bestemt ved dens frekvens (og dermed bølgelængde) efter følgende formel: e = (Plancks konstant) * (lysets hastighed) / (bølgelængden). Det kan eftervises i ethvert fysiklaboratorium. Rødforskydes den, så taber den energi. Alt andet er noget vrøvl som let kan afvises eksperimentelt.

At det kan eftervises i ethvert fysiklaboratorium er en vovet påstand. At bestemme fotonens enentydige frekvens kræver et meget veludrustet og enormt laboratorium - de fleste, kan kun bestemme fotonens frekvens med en begrænset præcision.

Det kan netop være svært at bevise, at fotonen faktisk eksisterer med en entydig frekvens, og ikke kun eksisterer i en flertydig udgave (usikkerhed på frekvens).

At tale om kvantemekanik som entydigt bestemt er en stor fornærmelse.

  • 1
  • 3

Den eneste grund til, at man endnu ikke har lavet en lineær bevægelsessensor baseret på Sagnac effekten, er, at man ikke kan synkronisere to lasere tilstrækkelig nøjagtigt. Derfor er man nødt til at bøje systemet sammen og benytte den samme laser, hvilket så betyder, at man detekterer rotation i stedet for en lineær bevægelse.

Du kan detektere acceleration og du kan integrere, og detektere en lineær bevægelse, præcist som når du bruger accelerometre til detektion af position.

Befinder du dig i et gravitionsfelt, giver det anledning til detektion af acceleration, og dermed større og større hastighed. Også acceleration kan måles med lasere.

Gravitionsfeltet vil altid medføre detektion af acceleration, og derfor større og større hastighed.

  • 1
  • 1

Hvis lyset udsendes i tilfældige retninger, må spektralfordelingen også være ens i alle retninger - selv mod kilden, og så tilfører du mere energi end der udsendes - et klart brud på energibevarelsessætningen.

Der er kun to muligheder på din fabelagtige evne til ikke at forstå fysiske modeller og konsekvenserne af dem når det bliver forklaret for dig på et niveau, hvor enhver sproglig orienteret gymnasieelev ville kunne følge med, og samtidigt føle, at det blev skåret lidt for meget ud i pap.

Mulighed 1) Du har bare ikke evner og IQ til det i hvilket i så tilfælde er ærgeligt da du så er en der interessere dig for noget som bare er langt over din fatteevne.

Mulighed 2) Du er en TROLL som Peter er nået frem til.

Da det egentlig ikke er så pænt, at udtale sig om andre folks intelligens uden først at teste den, vælger jeg, at gætte på mulighed 2) Så TROLL du bare videre. Et tip til fremtiden. Lær en smule fysik så bliver din TROLL-ing ikke så tydelig, og så kan du sikkert holde folk kørende i længere tid.

  • 3
  • 3

I det sidste stykke tid i debatten har der været en meget heftig debat og i stedet for at skabe negativ stemning, kunne der i stedet for blot tilkendegives, at man i det tilfælde ser vidt forskelligt på tingene.

Det kan jo netop være muligt at være uenige, uden at nogen af parterne siger noget forkert.

Hvis vi står for og bag et menneske og skal beskrive det, vil den ene se et ansigt, den anden en røv. Begge beskriver det samme menneske, men de ser mennesket fra to vidt forskellige synsvinkler.

Hvis man ser sit medmenneske som en røv, kunne det være smart at bevæge sig om på den anden side og se mennesket fra der hvor ansigtet er.

Sådan er det også med alle de forskellige synsvinkler det er muligt at se verden på og ikke mindst den universelle verden.

Det skulle vi for længst have lært, at det ikke nødvendigvis kun er fra vort eget synsfelt at universet kan ses og forstås.

Det lærte Kopernikus, Galilae og mange andre efter dem og når de kunne, kan vi med garanti også lære at se tingene fra flere synsvinkler og ikke kun fra vort eget synsfelt.

At tingene ser rigtige ud i vort synsfelt, men ikke i andres synsfelt, så er det fordi vi ikke forsøger at se tingene i deres synsfelt og de ikke forsøger at se tingene i vort synsfelt.

Ses tingene i de andres synsfelt, vil tingene også se rigtige ud, fordi de andres synsfelt ser tingene i et helt andet perspektiv end derfra hvor vort synsfelt ser tingene fra.

Det er utrolig vigtigt at kunne sætte sig ind i andres synsfelt, ligesom det er vigtigt at sætte sig ind i andre menneskers begrebsverden, således at man rigtig skal forstå, hvad det er det andet menneske reelt mener. Man kan ikke nødvendigvis forstå et andet menneskes begrebsverden, når man hårdnakket forbliver i ens egen begrebsverden ellers synsfelt.

Universet ser anderledes ud set fra en elementarpartikel end fra hvor vi ser universet.

Derfor - lær at flytte dig fra dit eget ståsted, hvor rigtigt det end ser ud for dig og se hvordan tingene ser ud fra andres ståsted, for så kan du opdage nye sider af verden, som du ikke har kunnet se, derfra hvor du selv stod før du flyttede dig.

Du kan jo ikke se hvordan din nabos hjem ser ud, førend du bevæger dig hen og banker på din nabos dør og han/hun inviterer dig ind.

  • 2
  • 4

Der er kun to muligheder på din fabelagtige evne til ikke at forstå fysiske modeller og konsekvenserne af dem når det bliver forklaret for dig på et niveau, hvor enhver sproglig orienteret gymnasieelev ville kunne følge med, og samtidigt føle, at det blev skåret lidt for meget ud i pap. Mulighed 1) Du har bare ikke evner og IQ til det i hvilket i så tilfælde er ærgeligt da du så er en der interessere dig for noget som bare er langt over din fatteevne. Mulighed 2) Du er en TROLL som Peter er nået frem til. Da det egentlig ikke er så pænt, at udtale sig om andre folks intelligens uden først at teste den, vælger jeg, at gætte på mulighed 2) Så TROLL du bare videre. Et tip til fremtiden. Lær en smule fysik så bliver din TROLL-ing ikke så tydelig, og så kan du sikkert holde folk kørende i længere tid.

I stedet for at prøve at svine mig til, kunne du jo forklare, hvor den manglende energi i din og Bohrs model bliver af, for vi kan vel godt blive enige om, at en model, som bryder med energibevarelsessætningen, må være forkert!

Måske kan denne tråd lære dig at begrænse din utrolige arrogance, indtil du finder ud af, hvem du er oppe imod, så din sidste udvej ikke bliver en grotesk tilsvining, der fortæller mere om dig end om sandheden!

Når man i en diskussion bliver aggressiv og personlig, slås man ikke længere for sandheden, men for sig selv!

  • 2
  • 3

@Carsten

Måske kan denne tråd lære dig at begrænse din utrolige arrogance, indtil du finder ud af, hvem du er oppe imod, så din sidste udvej ikke bliver en grotesk tilsvining, der fortæller mere om dig end om sandheden!

Du har helt ret. Man skal altid begrænse sig indtil man ved om man diskutere med en TROLL. Hvorefter man blot bør sige "TROLL" og stoppe. Så det er naturligvis dybt idiotisk af mig at jeg nu skriver endnu et indlæg til dig.

Og igen hvis du rent faktisk er et stakkels menneske, der ikke forsøger at TROLLE, så bemærk at det ikke er dine crackpot ideer jeg har opponeret imod, men din totale manglende evne til at sætte dig ind i simple fysiske modeller, samtidigt med at du påstår det ene og det andet om dem. Du er velkommen til at syntes dine egne er bedre, men hvis du skal kritisere de eksisterende så bedes du sætte dig ind i dem først.

Jeg har været flink nok til at forklare hvordan modellerne forklarer solens spektrum, men hver gang jeg har uddybet noget for dig, så kommer du med en ny absurd misforståelse af de eksisterende modeller og løber med den i al hast mod nogen helt absurde konklusioner og opstiller herefter et stråmandsargument, som du kan angribe med og kræver, at andre forklarer, hvilket der ikke er behov for, fordi der ingen andre er end dig, der har foreslået f.eks. at Bohrs atommodel alene skal forklare solen spektrum.

Og i tilfælde af at der er andre end dig der læser det her og gerne vil have svar på dit seneste skud på stammen af stråmandsargumenter:

..hvor den manglende energi i din og Bohrs model bliver af..

Der er ingen manglende energi. Det er dig selv der har "opfundet", at der mangler energi. Jeg forklarede derimod, at de manglende linjer skyldes, at emissionen af den energi, der var blevet absorberet kommer i tilfældig retning i modsætning til det, der blev modtaget, som var retningsbestemt. Her et wiki link til eventuelle læsere, som er interesseret i at forstå ovenstående i modsætning til Carsten. http://en.wikipedia.org/wiki/Fraunhofer_lines

Det her er for resten sidste gang jeg forklarer noget for dig Carsten, jeg er ikke din tutor. Tag fysik C på VUC eller køb en lærerbog på gymnasieniveau og læs den i stedet for. Eller nøjes med at opfinde egne modeller og undlad at kommentere på de eksisterende.

  • 3
  • 3

Der er ingen manglende energi. Det er dig selv der har "opfundet", at der mangler energi. Jeg forklarede derimod, at de manglende linjer skyldes, at emissionen af den energi, der var blevet absorberet kommer i tilfældig retning i modsætning til det, der blev modtaget, som var retningsbestemt.

Hvis lyset udsendes i tilfældige retninger, betyder det, at frekvensspektret også er ens i alle retninger, som jeg skrev tidligere - hvis du altså gad læse det. Det betyder, at den udstrålede energi hele vejen rundt mangler energi svarende til spektrallinierne i forhold til den tilførte energi, så energiregnskabet passer ikke. Du kan ikke absorbere energi i et tabsfrit system - kun opbevare den, så hvor bliver den overskydende tilførte energi af? Hvis du skal have energiregnskabet til at passe og kan konstatere, at visse spektrallinier mangler i det lys, vi kan se, bliver du nødt til at have tilsvarende mere energi på de samme frekvenser i andre retninger, dvs. for hver sort spektrallinie skal der være en tilsvarende farvet. Det er der i min model, hvor de farvede skyldes reflektioner; men det er der ikke i din, hvor spektrallinierne er sorte hele vejen rundt om det, der skaber spektrallinierne! Har jeg efterhånden forklaret det, så selv du kan forstå det?

Giv mig bare én grund til at jeg skulle studere yderligere på Bohrs modeller, når enhver med bare et minimum af elektroteknisk kendskab kan indse, at de umuligt kan passe. Jeg har set nok af det vrøvl, som jo heller ikke kan forklare spektrallinierne i mere komplicerede stoffer end brint og helium.

  • 3
  • 5

Ja Carsten... de fleste læser fysik som en muslim læser koranen... alle andre er vantro... med tryk på TRO, men viden og forståelse imod tro er en håbløs kamp...

Artiklen er noget af det værste sludder jeg har læst...

  • 1
  • 2

Lær en smule fysik

Carsten kan mere elektromagnetisk feltteori end mange ingeniører. Men han er en provokatør!

Der kræves desuden ikke stor IQ for at lære fysik. Der kræves IQ for at forstå fysik.

Forståelse kræver, at man også spørger sig selv, om tingene kan være korrekte.

  • 2
  • 1

Carsten kan mere elektromagnetisk feltteori end mange ingeniører.

Jeg vil ikke påstå, at jeg kan mere elektromagnetisk feltteori end andre ingeniører; men jeg har i de sidste ca. 14 år beskæftiget mig med bl.a. reflektioner fra ulineære netværk på transmissionslinier, og jeg har foretaget hundredevis af computersimuleringer, som når man tager det hele med (skineffekt etc.) passer præcist med de praktiske målinger. Det giver en rigtig god indsigt i, hvordan naturen rent faktisk opfører sig - en indsigt, som er betydelig større end de fleste fysikeres.

Men han er en provokatør!

Jeg vil ikke kalde mig for en provokatør med mindre man er en provokatør, hvis man bare stræber efter sandheden. Hvis det er en provokation at jorde modeller, som ikke passer med naturlovene og samtidig sætte nogle modeller i stedet, som ud fra min viden passer 100% med naturen, så ja, så er jeg en provokatør :-)

  • 1
  • 4

Rigtigt, jeg fik ikke skrevet omdannelsen med bortset fra i det indlæg, hvor jeg beskriver min model, hvor den reflekterede energi omdannes til varme.

Normalt vil absorberet energi omdannes til varme. En gas der absorberer energi på bestemte frekvenser kan du netop opvarme, ved at tilføje den elektromagnetisk stråling på disse frekvenser. Lys på andre frekvenser opvarmer ikke gassen.

Jeg kan dog langtfra forklare alle fysiske fænomener. Her i huset, har jeg særligt problemer med træ, der åbenbart absorberer særlige frekvenser, hvorved der sker ting og sager. I et enkelt tilfælde, har jeg direkte set røg fra træet. Hvor energien kommer fra ved jeg ikke. En Harald Nyborg pose med træstang fik brændt en "knast" lignende ting midt på, med en tykkelse på ca. halvdelen af stangen. I nogle tilfælde, opstår der "hologram" lignende mønstre, og selvom træet er helt fladt, giver det brydninger ved belysning. Måske er det en form for partikel stråling. På stuebordet ses tydeligt en streg på undersiden, der går over flere forskellige træstykker, og så deler linjen sig i to linier, symetrisk til hver sin side af indfaldslinjen. Jeg antager at partiklerne må komme i retningen indgangslinjen, dvs. fra vest. Nogle former for træ ser ud til at ikke påvirkes meget.

  • 0
  • 2

Lyder særdeles mystisk - og også lidt bekymrende med røg og deraf følgende brandfare. Kan du ikke finde retningen til kilden ved f.eks. at lægge et stykke følsomt træ under sofabordet og så bruge de to formodentlig ens mønstre som sigtelinie? Siden mønster på sofabordet er på undersiden, må kilden jo komme nedefra, hvilket udelukker fokuseret sollys, som ellers ville være mit umiddelbare bud.

Det er kun en ganske tynd streg, der deler sig i to med en retning på ca. 45 grader til hver side. Jeg har for længst opgivet at finde både årsag og sammenhæng, og de fleste ligner almn. knaster, så jeg bilder mig ind, at jeg nok bare ikke har set dem før - trods jeg går og holder lidt styr på det. At der måske findes en form for bølger der kan påvirke bestemte molekylekonfigurationer, f.eks. træ, syntes jeg dog er en sjov tanke. Mange gasarter påvirkes af bestemte frekvenser. Mon bestemte molekyler kan påvirkes særligt, af en bestemt samling af frekvenser? Eller at bestemte partikel bølger påvirker kun træ?

  • 0
  • 3

Skulle det universelle rum ekspandere, da ved vi ikke hvor i universets ekspansionskugle vi befinder os. Nogle objekter kan ligger længere ude mod renden af ekspansionskuglen end vi gør og andre objekter kan befinder sig i den modsatte retning.

Disse objekter er også udsat for ekspansionen, men da vi formentlig ikke befinder os i selve ekspansionens kraftigste ekspansionsområde, skulle der faktisk kunne være objekter der udviser forskellige rødforskydningstal, selv om de befinder sig i samme afstand fra os.

En ekspansion sker jo faktisk i kugleform, ligesom en rosinbolledejs hævning ville gøre det i vægtløs tilstand.

Nogle rosiner er længere inde i bolledejen end andre rosiner, præcis ligesom at vores galaksehob og alle de andre er det i et ekspanderende univers.

Det formodes at alt i universet samtidig har samme ekspansionshastighed, hvor end objekterne befinder sig i universet, men hvordan kan man vide det?

Der har førhen være tale om, at tyngdekraften har haft indvirkning på ekspansionen og er det stadigvæk tilfældet at den har haft det, kan ekspansionshastigheden for objekterne i universet have haft den indvirkning, at de ikke har haft samme ekspansionshastighed samtidig over hele universet til samme tid.

Det vil foranledige, at der faktisk skulle være objekter i universet der udviser forskellige rødforskydningstal, samtidig med at de befinder sig i samme afstand fra os.

I dag sker rødforskydning med en accelererende hastighed og som forårsages af den mystiske omtale mørke energi. Selv her står vi med en usikkerhed af rang, fordi vi ikke ved om resten af de universelle objekter også er eller har været udsat for den mørke energi.

Der er heller ikke nogen der ved, om den mørke energi er med samme kraft over hele universet samtidigt.

Kosmologerne står med andre ord, med en ligning med utallig mange ukendte faktorer og så bliver det godt nok svært at få gjort et resultat af ligningen, som vil være det rigtige resultat.

Det teoretiske resultat kosmologerne er kommet frem til, har jeg godt nok svært ved at tro på er rigtigt.

Bare det med at CMB skulle være en mikrobølgestråling der er rødforskudt. Der kan faktisk være meget af CMB der slet ikke er rødforskudt, da der udmærket kan komme en CMB stråling fra selve rummet mellem galakserne og dermed ikke være rødforskudt.

Hvor meget af CMB der ikke er rødforskudt ved ingen og når der gøres et billede af CMB som værende totalt rødforskudt, så vil billedet blive et misvisende billede.

Derfor er jeg og har hele tiden været meget skeptisk over for de kosmologiske teorier der stilles op. De har alt for mange faktorer der er ukendte.

  • 2
  • 2

Så vidt jeg ved skyldes rødforskydningen ikke tyngdekraften. Og man mener, at hele universet udvider sig med samme hastighed, således rødforskydningen er brugbar til at bestemme afstande.

Antages at hele universet udvider sig ganske langsomt, så skulle det ikke kun gælde på kosmisk niveau, men også på garage niveau og atomniveau.

Bliver universet så større?

Eller, er det lysets hastighed der ændrer sig langsomt, så vi når vi kigger ud i rummet, ser "tilbage" til en tid, hvor afstande var andre? Naturligvis måles lysets hastighed ens lokalt set, da den måles ud fra afstandene i atomerne og tid. Men, globalt set, så kan vi se at lysets hastighed har ændret sig, ved at se ud i verdensrummet.

Så vidt jeg kan se, så svarer en udvidelse af universet - hvor at alle afstande, også i atomerne ændrer sig, præcist til at lysets hastighed ændres over tid.

Virkeligheden er ikke at universet bliver større. Det vi ser, er et optisk bedrag, fordi at lysets hastighed ændres.

  • 0
  • 3

Så se mit første indlæg i denne tråd. Det er bevist, at der er 2 årsager til rødforskydningen - dopplerskift og gravitionel rødforskydning - altså tyngdekraft.

Antages, at du er i et kraftigt tyngdefelt, så vil den lys der kommer udefra blive blåforskudt.

Antages, at stjernen som lyset kommer fra, er i et kraftigt tyngdefelt, så vil den lys du ser blive rødforskudt.

Antages, at tyngdefeltet er stort set homogent, så går det op.

Normalt, vil stjernerne der sender lyset ud være store, og lyset dermed en smule rødforskudt.

Dette gælder såvel solen - som du nævner - og stjerner der er lang væk. Og effekten er den samme. Den bliver ikke større af, at stjernen er længere borte.

Så vidt jeg kan se, så er der ikke nogen forskel på filosofien om det ekspanderende univers, og at universet ikke ekspanderer,men lysets hastighed ændres. De to teorier er ganske enkelt matematisk identiske. Og, er de forskellige, så er der gjort fejl i opskrivningen af modellen.

Ellers skulle vi antage, at afstanden mellem stjerner bliver større, mens afstande i atomer er ens. Vil den holde vand?

Det mest logiske er, at det er lysets hastighed, som har ændret sig.

Det betyder ikke, at den lokalt set er ændret, da den lokalt er defineret til at altid være c.

En langsom ændring i lysets hastighed, kan desuden medføre en tiltrækkende eller frastødende kraft mellem stjernerne, afhængigt af fortegnet for ændringen. Denne kraft vil påvirke masse. Årsagen er, at lysets hastighed er hurtigere/langsommere på større afstand, og dette skaber en gradient og dermed gravitionslignende / antigravitionslignende kraft.

Antages, at lysets hastighed ændres, kan vi så sige noget om hastigheden for denne ændring?

Det kunne være sjovt at beregne, hvordan en konstant ændring af lysets hastighed, vil påvirke masse ifølge Einsteins relativitetsteori. Vil det kunne fortælle os noget om rummets udvidelse? Og, kan det give os dybere indsigt, i problemet gravitation.

  • 0
  • 0

Så vidt jeg ved skyldes rødforskydningen ikke tyngdekraften.

Så se mit første indlæg i denne tråd. Det er bevist, at der er 2 årsager til rødforskydningen - dopplerskift og gravitionel rødforskydning - altså tyngdekraft.

Nu er det så det spændende spørgsmål er:

Hvad er tyngdekraft for noget?

  1. Er tyngdekraften en egenskab ved rumtiden, der skaber en krumning omkring en masse?

  2. Er tyngdekraften en kraft i lighed med den elektriske og den magnetiske?

  3. eller er tyngdekraften noget helt tredje?

Ad. 1: Når lys afbøjes sker det på grund af at lyset bevæger sig ind i krumningen omkring en tyngdemasse. Men hvorledes kan en krumning af rummet få lyset til at blive rødforskudt, når lyset bevæger sig fra tyngdemassen og udad?

Ad. 2: Er tyngdekraften en kraft i lighed med den elektriske og den magnetiske, vil den formentlig også som disse have to ladninger og dermed også have en frastødende effekt. Dette kan for nogle kosmologer være en måde at redde den mørke energi på, da den er en modsat kraft end tyngdekraftens indvirkning på det ekspanderende univers. Tyngdekraftens indvirkning på det ekspanderende univers har hidtil været som en tiltrækkende kraft, mens at den mørke energi er en frastødende kraft og dermed tyngdekraftens frastødende ladning. Her er det også meget belejligt, at tyngdekraften kan rødforskyde lyset, således at tyngdekraften som en to-ladet kraft fint kan fungere i et ekspanderende univers.

Tyngdekraften kan også have sin frastødende kraft i elementarpartiklernes mikroverden, i stedet for i universets makroverden. Her kan tyngdekraften ikke give en forklaring på det accelererende ekspanderende univers (øgningen af rødforskydningen) og den mørke energi.

Ad. 3: Om tyngdekraften er noget helt tredje, kan ikke fuldstændig udelukkes, for endnu vides det jo ikke, hvad tyngdekraften er for noget. Derfor må det tredje spørgsmål fortsat stå åbent.

Hidtil har videnskaben ladet spørgsmålet om, hvad tyngdekraften reelt er, ladet ligge og nøjes med at opfatte tyngdekraften som værende den af Einstein antagede krumning af rumtiden, som så er anset som værende en egenskab ved rumtiden.

Når videnskaben har ladet spørgsmålet om tyngdekraften ligge, er det givet fordi den er så svær at give en fyldestgørende forklaring på. Så er det nemmere at forholde sig til tyngdekraften som værende en egenskab ved rumtiden, der visuelt kan ses og beregnes matematisk. Fungerer tyngdekraften visuelt og matematisk behøves der jo ikke at blive gjort en egentlig forklaring på tyngdekraften - den virker jo, det fortæller både beskrivelsen og beregningen af den, så hvad er der at komme efter. Men hvordan kan krumningen af rumtiden rødforskyde lyset, når lyset bevæger sig nedefra tyngdemassen og væk? Lysets hastighed er jo den samme hele vejen.

Er tyngdekraften en kraft som den elektriske og den magnetiske, vil tyngdekraftens kraftfelt ligge vinkelret på de to andre kræfters kraftfelter og det er, hvad tyngdekraftens kraftfelt gør, når de elektromagnetiske kraftfelter sendes af sted som en elektromagnetisk stråling.

Her vil tyngdekraftens frastødende effekt ske i elementarpartiklernes mikroverden og derved ikke en universets makroverden. Det vil også nemmere kunne forklare, hvorfor tyngdekraften kan rødforskyde stråling kommende fra en tyngdemasse.

Tyngdekraftens frastødende ladningseffekt vil næppe kunne blive observeret, når tyngdekraftens ladningseffekt sker i mikroverdenen, for i den verden er de elektriske og magnetiske kræfter 1000-tallig kraftigere end tyngdekraften.

Der er endnu ikke nogen helt sikkert forklaring på, hvad tyngdekraften er for noget.

Så hvad er tyngdekraft egentlig?

  • 1
  • 2

@ Jens Madsen

Antages, at du er i et kraftigt tyngdefelt, så vil den lys der kommer udefra blive blåforskudt.

NEJ, det gør ej. Det er en udbredt misforståelse, som ikke bliver bedre af, at man underviser i den på Aarhus Universitet (jeg har diskuteret det med den pågældende underviser og bevist for ham, at det er forkert). Læs lige mit første indlæg igen.

Tag en geostationær satellit og giv den og jorden samme døgnreference vha. en tænkt sigtelinie mod solen (ingen atomure eller lignende). Lad satellitten udsende en konstant frekvens, men gør én svingning kraftigere end de andre som døgnmarkør. Hvis der nu skete en blåforskydning, ville frekvensen af det udsendte signal blive forøget, hvilket ville betyde, at vi til sidst ville modtage døgnmarkøren, før den var udsendt. Alternativt skal vi "klippe" i signalet og indsætte ekstra svingninger, hvilket selvfølgelig er umuligt, og hvilken styrke skulle vi i givet fald give de indsatte svingninger? Kort sagt - ingen blåforskydning!

Så vidt jeg kan se, så er der ikke nogen forskel på filosofien om det ekspanderende univers, og at universet ikke ekspanderer,men lysets hastighed ændres. De to teorier er ganske enkelt matematisk identiske. Og, er de forskellige, så er der gjort fejl i opskrivningen af modellen.

Lyshastigheden er præcist givet ved c = 1/sqrt(u0 x e0), hvor u0 (permeabiliteten) er et udtryk for densiteten af det magnetiserbare materiale i det medie, der transporterer lyset, og e0 (dielektricitetskonstanten) er et udtryk for det reciprokke af mediets elasticitetsmodul. Når du presser materiale sammen, falder lyshastigheden, fordi densiteten stiger. Det ser vi f.eks. ved en luftspejling, hvor kold luft har større densitet end varm luft og dermed lavere lyshastighed.

Hvis BB teorien er rigtig, må lyshastigheden i det tidlige univers derfor have været meget lavere end den nuværende; men den tid, det tager for lyset at nå fra ét himmellegeme til et andet, vil være konstant, og hvis verdensrummet ikke ekspanderer, vil lyshastigheden langt fra masse være nogenlunde konstant, da transportmediet heller ikke ekspanderer. Din teori holder derfor ikke.

  • 2
  • 2

Ad. 1: Når lys afbøjes sker det på grund af at lyset bevæger sig ind i krumningen omkring en tyngdemasse. Men hvorledes kan en krumning af rummet få lyset til at blive rødforskudt, når lyset bevæger sig fra tyngdemassen og udad? ...

Men hvordan kan krumningen af rumtiden rødforskyde lyset, når lyset bevæger sig nedefra tyngdemassen og væk? Lysets hastighed er jo den samme hele vejen.

Når først lys er udsendt, er et dopplerskift det eneste, der kan forårsage en rød- eller blåforskydning. Et tyngdefelt nedsætter lyshastigheden, fordi densiteten af det lystransmitterende medie øges - se mit svar ovenfor til Jens. Derved skabes gravitationslinser uden brug af krummende rum og rumtid, som jeg opfatter som endnu én af fysikkens store vrøvlehistorier. Mon fysikerne også mener, at rummet krummer ved en luftspejling eller krummer inden i et kameraobjektiv, hvor det blot er ændringen af mediets dielektricitetskonstant (e0) i stedet for dets densitet (u0), der sænker lyshastigheden og dermed afbøjer lyset?

Det er et rigtig godt spørgsmål, om der findes negativ tyngdekraft. Hvis energibevarelsessætningen skal gælde til alle tider, hvilket jeg er overbevist om, at den gør, må universets samlede energi være 0. Da vi imidlertid ved, at der findes positiv energi, og kinetisk energi (½ m v2) kun kan blive negativ, hvis massen er negativ, må der nødvendigvis findes negativ masse. Hvordan den så ytrer sig, er et rigtig godt spørgsmål.

  • 1
  • 4

Tag en geostationær satellit og giv den og jorden samme døgnreference vha. en tænkt sigtelinie mod solen (ingen atomure eller lignende). Lad satellitten udsende en konstant frekvens, men gør én svingning kraftigere end de andre som døgnmarkør. Hvis der nu skete en blåforskydning, ville frekvensen af det udsendte signal blive forøget,

Det som sker i et tyngdefelt, er at tiden påvirkes, således du oplever en højere frekvens af det indkomne lys. Naturligvis så er der ingen der laver om på lysets frekvens fra solen. Men i et tyngdefelt måler og ser du en anden frekvens af det indkomne lys.

På samme måde så vil et atomur, og den frekvens lyset fra gasser udsender også påvirkes af at tiden er en anden i tyngdefeltet. Går vi modsatte vej, og udsender lys, f.eks. fra solen, så vil tiden gå langsommere i solens tyngdefelt, og lyset blive rødforskudt udenfor tyngdefeltet, hvor tiden er hurtigere upåvirket af tyngde.

Tyngdekraften betyder derfor intet for rødforskydningen, da rød/blå forskydningen på grund af tyngde er den samme uanset stor afstand.

  • 0
  • 3

Hvis BB teorien er rigtig, må lyshastigheden i det tidlige univers derfor have været meget lavere end den nuværende; men den tid, det tager for lyset at nå fra ét himmellegeme til et andet, vil være konstant, og hvis verdensrummet ikke ekspanderer, vil lyshastigheden langt fra masse være nogenlunde konstant, da transportmediet heller ikke ekspanderer. Din teori holder derfor ikke.

Det er ikke så enkelt. Som ved relativitetsteorien, er vi inde i masser af forskellige tider, da lysets hastighed ændres.

Du vil - hvis hastigheden af lyset ændres - fra dit synspunkt i vores univers, se præcist et ekspanderende univers, og med samme resultat som BB teorien.

Afstandene du ser, vil også ændres fordi at lysets hastighed er ændret.

  • 0
  • 0

Det er ikke så enkelt. Som ved relativitetsteorien, er vi inde i masser af forskellige tider, da lysets hastighed ændres.

Jeg tror ikke på relativitetsteorien med deraf følgende forskellige tider af mindst to årsager: 1) Den er modbevist af Sagnac effekten, som omtalt i denne tråd. Lasergyroskopet er, som jeg ser det, et klokkeklart bevis på, at Einstein tog fejl. 2) Ingen har nogensinde giver en fornuftig forklaring på Ehrenfest's paradoks http://en.wikipedia.org/wiki/Ehrenfest_par... .

  • 1
  • 3

Når tiden går langsommere i et tyngdefelt (end udenfor), vil alle udefra kommende begivenheder synes at forløbe hurtigere målt med lokale ure. Specielt vil lys udefra blive blåforskudt og solens gang vil blive målt som værende hurtigere. Og det med samme faktor. Så hvad er problemet helt præcist?

Hvordan vil du have, at døgnreferencen på jorden er langsommere end døgnreferencen i satellitten, når vi begge stedet benytter en sigtelinie mod solen som døgn- og tidsreference?

Vi sendet et meget simpelt radiosignal fra jorden mod satellitten, som bare består af en fast frekvens f1. I satellitten frekvensforskyder vi signalet vha. en simpel blanding med en oscillatorfrekvens på f2, som det sker i en hvilken som helst radio og satellitforbindelse idag. Man vil jo aldrig have samme up- og downlinkfrekvens ved kontinuerte signaler. På jorden laver vi den tilsvarende blanding med en oscillatorfrekvens f4, hvor vi bare tager differensfrekvensen. Altså f1 + f2 = f3, f3 - f4 = f5. Hvis f2 = f4, vil f1 = f5.

Hvis der nu skete en rødforskydning på vej op og en tilsvarende blåforskydning på vej ned, ser regnestykket således ud:

f5 = ((f1/A + f2) x A) - f4 = f1 + (f2 x A) - f4

Når vi nu vha. en sigtelinie mod solen definerer samme døgn i satellitten og på jorden, således at f2 = f4 uanset hvad lokale ure måtte sige, er det indlysende, at f5 kun kan blive lig med f1, hvis A = 1 - altså ingen rød- og blåforskydning. Hvis A er forskellig fra 1, vil f1 og f5 være forskellige; men hvis vi så indlægger en modulation i signalet, skal den enten modtages før eller efter den er udsendt - minus selvfølgelig den konstante tid, det tager signalet at komme op til satellitten og tilbage.

  • 0
  • 1

Du tager fejl Carsten... modulationssignalet bliver også langsommere... af samme grund ser man en supernova går langsommere når den er i kanten af de synlige univers...

De to blandinger flytter da bare centerfrekvensen af signalet, som det også vil være tilfældet, hvis du stiller en radio lidt forkert på frekvensen. Derfor var de sidste linier irrelevante i denne sammenhæng; men der er masser af andre måder, at se på det.

Vi kan vel godt blive enige om, at den tid (T), det tager for et signal at nå fra jorden til en geostationær satellit eller tilbage igen, er konstant. Dvs. at når signalet i tidsdomænet har sin maksimalværdi, vil det også være tilfældet ved modtageren - bare T senere. Da der skal være en entydig sammenhæng mellem tidsdomænet og frekvensdomænet, kan vi derfor ikke pludselig have nogen blå- eller rødforskydning i frekvensdomænet.

Det er sjovt, at du nævner supernovaer. Efter at have bevist for den pågældende underviser på Aarhus Universitet, at der ikke sker nogen blåforskydning af lys, der går mod et gravitationsfelt, var hans kommentar: "Når du beskriver det på den måde, kan jeg godt se, at der er et problem; men så se på de sorte huller!!!".

Skal vi ikke holde os til de simple ting, som vi med 100% sikkerhed kan konstatere her på jorden og ved noget om?

  • 2
  • 2

Carsten skrev:

"Hvis der nu skete en rødforskydning på vej op og en tilsvarende blåforskydning på vej ned, ser regnestykket således ud: f5 = ((f1/A + f2) x A) - f4 = f1 + (f2 x A) - f4 Når vi nu vha. en sigtelinie mod solen definerer samme døgn i satellitten og på jorden, således at f2 = f4 uanset hvad lokale ure måtte sige, er det indlysende, at f5 kun kan blive lig med f1, hvis A = 1 - altså ingen rød- og blåforskydning."

Hvis jeg forstår dig ret, vil du justere f4 sådan at et døgn for satellitten (defineret ved solens retning - vi ignorerer de astromiske detaljer) har lige så mange f4-perioder som man på Jorden har f2-perioder for det samme. Så må f4 = f2 / A og man får f5 - f1 = f2 * (A - 1 / A). Symmetrisk som det bør være. Dvs. f5 og f1 er forskellige når A er forskellig fra 1. Og hvorfor skulle f1 og f5 også være ens? Signalvejen sikrer jo ikke at forløbet for de enkelte svingninger for f1 genfindes uændrede i f5. Tværtom.

og videre:

"Vi kan vel godt blive enige om, at den tid (T), det tager for et signal at nå fra jorden til en geostationær satellit eller tilbage igen, er konstant. Dvs. at når signalet i tidsdomænet har sin maksimalværdi, vil det også være tilfældet ved modtageren - bare T senere. Da der skal være en entydig sammenhæng mellem tidsdomænet og frekvensdomænet, kan vi derfor ikke pludselig have nogen blå- eller rødforskydning i frekvensdomænet."

Når uret går hurtigere i satellitten end på Jorden vil signalets periode blive målt som længere i satellittens modtager (dvs. rødforskudt) end ved den tilsvarende måling i senderen på Jorden.

  • 1
  • 0

Spørgsmål: "Hvorfor kan en stormester i skak ikke vinde over en due"?

Svar: "Fordi duen vælter brikkerne og skider på brættet"!

Tjaah, jeg kan i mit stille sind konstatere at "stormestrene" efter en hånd men forgæves kamp mod den alternative fysik opgav for tre dage siden og at 4-5 "duer" lige nu konkurrerer om at vælte de sidste brikker og overskide brættet mest muligt.

  • 4
  • 4

Når uret går hurtigere i satellitten end på Jorden vil signalets periode blive målt som længere i satellittens modtager (dvs. rødforskudt) end ved den tilsvarende måling i senderen på Jorden.

Dette er ikke noget reelt rødskifte.

  • Rødskifte = formindsket energi.
  • Blåskifte = forøget energi.

Da tidsforsinkelsen mellem jord og satellit er konstant, sker der ingen ændring i energien og dermed heller ikke noget reelt rød- eller blåskifte.

Det er den samme misforståelse, man ofte gør ved fortolkning af Pound-Rebka eksperimentet. Man siger, at når fotoner går mod et gravitationsfelt, for de forøget energi, og da E = fh, må det betyde, at frekvensen øges.

  • 1
  • 3

Tjaah, jeg kan i mit stille sind konstatere at "stormestrene" efter en hånd men forgæves kamp mod den alternative fysik opgav for tre dage siden og at 4-5 "duer" lige nu konkurrerer om at vælte de sidste brikker og overskide brættet mest muligt.

Og hvorfor tror du, at der kommer så få folk i folkekirken? Fordi folk er trætte af at høre en præst prædike om, at jorden blev skabt på 7 dage, når enhver godt ved, at det ikke er sandt. Man gider heller ikke høre, at stjernen viste vej til Betlehem, når man godt ved, at jorden roterer om sin egen akse én gang i døgnet, så ingen stjerner eller stjernekonfigurationer står stille på himlen bortset fra Nordstjernen.

Det eneste, disse "stormestre" kan, er at læse op af den "hellige bog". At det, de prædiker, så ikke har det mindste med virkeligheden at gøre, ignorerer man fuldstændig. Spontan generering af smalspektrede signaler, kraftudveksling ved virtuelle partikler i strid med energibevarelsessætningen, partikel-bølge dualitet, bølgefunktionskollaps etc. etc. Undskyld at vi er nogle "duer", der tillader os at skide på det, der reelt set ikke er bedre værd.

  • 3
  • 7

Endnu en gang viser det sig at BB nok er den helt rigtige teori og endnu en gang må man tage hatten af for den den gode Einstein - selvom han til tider havde svært ved at tro på sig selv ;)

Opdagelsen er i Higgs-klassen og jeg har ikke tal på hvor mange gange i forskellige debatter jeg har givet udtryk for at i år ville der ske ting og sager på dette område.

Nu er resultatet her og det burde få nogle af de alternative begavelser til at stoppe op og tænker tingene igennem - men nej

95 kommentarer - de fleste fra folk der er temmelig hjemmestrikkede og alternativt begavet og ikke et øjeblik har de overvejet om det er ude på glatis - de kører på med de samme besynderlige ideer og kræver vi tager dem alvorligt på trods af deres sludder endnu en gang er tilbagevist med nye opdagelser.

Jeg vil dog sige pænt tak til de få af jer der forsøger at holde mørket for døren men som jeg har bemærket flere gange før - det er og bliver et sisyfos arbejde.

Vi andre kan så nøjes med at glæde os og sætte endnu et hank i kolben.

  • 4
  • 6

Med en slet skjult hentydning til neutrinoer med overlyshastighed (1), sår Jester i dag tvivl om BICEP

..at this point, there seems to be no statistically significant evidence for the primordial B-modes of inflationary origin in the CMB.

(1). OPERA eksperimentet, hvor fysikere sensationelt målte overlyshastighed, lanceret som en 6σ begivenhed. Senere fandt man ud af, at det var en målefejl, som skyldtes en løs forbindelse.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten